Nyhedsbrev til kommunerne udsendt 28. juni 2004
Plan for ligningen af juridiske personer, bortset fra dødsboer (selskabsligningsplan), for perioden 1. januar 2005 til 31. december 2005.
Denne plan gælder for de selskabslignende myndigheder, dvs. kommuner eller kommunale fællesskaber, der indgår aftale med Told- og Skattestyrelsen om ligning af juridiske personer, bortset fra dødsboer, og enheder i ToldSkat, som varetager den tilsvarende opgave.
Planen udarbejdes af Told- og Skattestyrelsen i et samarbejde med den opfølgningsgruppe, som er nedsat i forbindelse med statens overtagelse af selskabsligningen.
Retningslinier for ligningsarbejdet
Ligningsarbejdet skal udføres i overensstemmelse med gældende retsregler og de processuelle regler på ToldSkats område.
Interne kontrolforanstaltninger skal sikre, at kravene til kvaliteten er opfyldt, når selskabet tilskrives.
Udvælgelse til kontrol sker ud fra en væsentlighedsbetragtning, således at det tilstræbes, at det så vidt muligt er selvangivelser med væsentlige fejl, der udvælges ved ligningen.
Ligningsrelevante emner:
I forbindelse med de selskabslignende myndigheders ligningsarbejde i planperioden yder den selskabslignende myndighed en særlig indsats med hensyn til et eller flere af følgende ligningsrelevante emner:
. Sambeskatning (tvungen/frivillig) af udenlandske og danske datterselskaber
Sambeskatningskrav, underskudsbegrænsning, indgangsværdier og genbeskatning af fremført underskud kontrolleres.
. Overdragelse af fast ejendom, herunder fastlæggelse og fordeling af afskrivningsgrundlag på bygninger, der anvendes erhvervsmæssigt.
Det undersøges, om der er sket korrekt beskatning af ejendomsavance, opgørelse af gevinst/tab på gæld og opgørelse og fordeling af afskrivningsgrundlag. Det kontrolleres herunder om køber og sælger har anvendt samme værdier ved overdragelsen. I forbindelse med overdragelser mellem interesseforbundne parter kontrolleres det endvidere, om ejendommen er overdraget til handelsværdien.
. Virksomhedsoverdragelser/omdannelser - herunder koncerninterne.
Der kan opstå tvivl om overdragelsesværdierne af aktiver og passiver ved virksomhedsoverdragelser. Dette gælder især værdiansættelsen af immaterielle aktiver samt kontantomregning af passiver. Der kan tillige være forhold omkring periodiseringen af den overdragne virksomheds indtægter og udgifter på overdragelsestidspunktet, der skal undersøges nærmere.
Anvendes skattefri virksomhedsomdannelse, bemærk da lovens § 6, stk. 1, 3. punktum, jf. også SKM 2002.106 vedrørende kursfastsættelsen af fordringer og gæld.
· Armslængdeprincippet - Ligningslovens § 2 og Transfer Pricing, herunder oplysnings og dokumentationspligten - skattekontrollovens § 3B.
Der ønskes sat særlig fokus på:
- Selskaber med længerevarende negativ eller lav indtjening
- Transfer Pricing dokumentationen
Kontoret for International Selskabsbeskatning foretager en central udsøgning af selskaber med negativ eller lav indtjening og udsender en liste over potentielle ligningsemner til de skatteansættende myndigheder. Kontoret for International Selskabsbeskatning vil også kunne yde bistand og rådgivning i forbindelse med revisionen.
Ligningslovens § 2 indeholder mulighed for at foretage betalingskorrektioner. I relation til grænseoverskridende transaktioner forlanges det, at de udenlandske skattemyndigheder, ved beskatning af de udenlandske enheder, har lagt armslængdepriser/-vilkår til grund, jf. ligningslovens § 2, stk. 4, 2. pkt.
Ved ændringer i de skattepligtiges skatteansættelser, der skyldes korrektioner som følge af grænseoverskridende transaktioner mellem koncernforbundne parter efter skattekontrollovens § 3 B, indhentes godkendelse fra Told- og Skattestyrelsen.
. CFC-beskatning (tvungen sambeskatning) - Selskabsskattelovens § 32.
Det undersøges, om finansielle, udenlandske datterselskaber opfylder betingelserne for CFC-beskatning
. Skattefri omstruktureringer efter fusionsskatteloven, fusion, spaltning og tilførsel af aktiver.
Det undersøges, hvorvidt eventuelle betingelser eller vilkår fastsat af Told- og Skattestyrelsen overholdes. Samtidig undersøges det, om der sker efterfølgende disponeringer, der strider mod de forudsætninger som Told- og Skattestyrelsen lagde til grund i forbindelse med tilladelsen, f. eks. efterfølgende store udlodninger i forbindelse med tilførsel af aktiver.
. Straksfradrag til ombygning og forbedring af bygninger.
Det kontrolleres, at straksfradrag jfr. afskrivningslovens § 18 stk. 2 er beregnet på grundlag af et korrekt afskrivningsgrundlag, og at vedligeholdelsesudgifter indgår ved beregningen af maksimering af straksfradraget.
. Beskatning af modtagne udlodninger fra investeringsforeninger.
Det kontrolleres at der sker en opdeling i indkomst der medregnes fuldt ud, indkomst der medregnes med 66% og indkomst der ikke medregnes, og at tab på aktier ikke modregnes i udlodning fra investeringsforeninger.
. Lempelse.
Der indhentes dokumentation for betalt udenlandsk skat ved anmodning om lempelse.
I koncernforhold ses ofte at et dansk selskab afholder omkostninger til fælles funktioner som f.eks. udvikling, marketing og administration. Til dækning af disse omkostninger opkræves fee fra de udenlandske koncernselskaber. De udenlandske skattemyndigheder indeholder ofte royaltyskat af fee betalingerne. Det danske selskab vil herefter anmode om lempelse efter LL § 33 af denne royaltyskat i den danske skat.
Det undersøges i disse tilfælde om selskabet anvender nettoprincippet i LL § 33 F korrekt. Princippet indebærer at det danske selskab skal fratrække de udgifter (omkostningerne til de fælles funktioner), der anses at vedrøre (fee-) indkomsten. Dette vil i visse tilfælde medføre at den i udlandet beskattede del af indkomsten, opgjort efter nettoprincippet i LL § 33 F, bliver et uvæsentligt beløb. Der vil derfor kun kunne indrømmes en meget lille lempelse i forhold til de faktisk betalte udenlandske kildeskatter.
. Immaterielle aktiver.
Ved immaterielle aktiver påses eventuelle konverteringskonflikter i relation til den nye årsregnskabslov.
· Finansiel leasing.
Finansiel leasing skal regnskabsmæssigt indregnes, som om det er køb, med regnskabsmæssig afskrivning og rentefradrag. Skattemæssigt betragtes finansiel leasing på lige fod med andre lejeforhold, hvor der er fradrag for leasingudgiften. Konverteringsmæssigt giver det stor risiko for fejl.
. Udenlandske aktieudbytter.
Det kontrolleres, at kursværdien på generalforsamlingsdatoen anvendes, og at eventuelle efterfølgende kursændringer behandles efter kursgevinstlovens regler.
· Udenlandske filialer
Bogføringen foretages ofte uden kendskab til danske regnskabs- og skatteregler, samtidig med at revisor ikke har været dybere i materialet. Det manglende kendskab til det skattemæssige omkostningsbegreb giver grundlag for en del skattemæssige reguleringer. Et udsøgningskriterium kunne være selskaber med få skattemæssige korrektioner.
Omregning af udenlandsk valuta til dkk. kontrolleres. Der anvendes ofte statusdagens kurs, i stedet for gennemsnit eller transaktionskursen.
Repræsentationsudgifter kontrolleres. Begrænsning af repræsentationsudgifter foretages ikke i tilstrækkeligt omfang. Repræsentationsudgifter er ofte gemt på mange konti.
Køb af småinventar kontrolleres. Mange inventaranskaffelser fratrækkes udover grænsen for småaktiver, edbudgifter udgiftsføres.
Andre omkostninger kontrolleres. Der fratrækkes omkostninger, der ikke er skattemæssigt fradragsberettigede (SL § 6). Skattepligtige ydelser til medarbejdere fratrækkes under personaleomkostninger.
Varelager kontrolleres. Der foretages tilfældig eller vilkårlig nedskrivning af varelager, ofte som blot en andel af "moderselskabets" nedskrivning
Omkostningsfordeling kontrolleres. Der foretages tilfældig eller vilkårlig fastsættelse af omkostningsfordeling fra "moderselskab".
Selskaber mv., der som følge heraf lignes efter en af kontrolprocesserne, medregnes i målopfyldelsen.
Ligning af hovedaktionærselskaber
Ligningen af hovedaktionærselskaber skal i størst mulig omfang ske koordineret med ligningen af vedkommende selskabs hovedaktionærer. Der bør i 2005 være særlig fokus på koordineringen, da hovedaktionærer nu i stort omfang får printselvangivelse og ikke den udvidede S10. Endvidere vil der ikke fremover automatisk blive indsendt kapitalforklaring for hovedaktionærer.
Det skal påses, at registreringen af hovedaktionærer er ajourført, herunder også i de personrelevante edb-systemer.
Det skal sikres, at forhold der giver anledning til skattemæssig korrektion bliver fulgt op såvel hos selskabet som hos hovedaktionæren, således at gennemførelsen af selskabsligningen sker på et grundlag, som fremstår som en samtidig og koordineret ligningsindsats.
Ved ligningen af hovedaktionærselskaber sammenholdes selskabets selvangivelse med de oplysninger som hovedaktionæren har selvangivet mv., med henblik på at identificere de hovedaktionærdispositioner, som kræver en nærmere lignings- og kontrolmæssig indsats. Til brug for ligningen af selskabet indhenter den selskabslignende myndighed de nødvendige oplysninger fra hovedaktionærens kommune.
Det påses, at der i forbindelse med eventuelle klager over ansættelsen af selskabet og hovedaktionæren sker en koordinering af klagebehandlingen.
Kontrolaktioner udført af de regionale told- og skattemyndigheder, samt andre forhold som kan få indflydelse på ligningen.
. Nordiske simultanrevisioner.
I forbindelse med det nordiske kontrolsamarbejde, udmelder Told- og Skattestyrelsen selskaber, hvori der skal udføres simultanrevisioner i samarbejde med et eller flere af de øvrige nordiske lande.
Lokale ligningsplaner
Den selskabslignende myndighed udarbejder en lokal selskabsligningsplan for sit ressortområde, og er ansvarlig for at planen følges.
Hvor den selskabslignende myndighed er en kommune eller et kommunalt fællesskab, udarbejdes den lokale selskabsligningsplan i samarbejde med ToldSkats regionale told- og skattemyndigheder. De lokale selskabsligningsplaner koordineres i videst muligt omfang med ToldSkats øvrige kontrolplaner (vedr. moms, arbejdsgiverkontrol, punktafgifter mv.).
Den lokale ligningsplan skal omfatte samme periode som denne selskabsligningsplan.
I det omfang der er sammenfald mellem selskaber, som kommunen og ToldSkat ønsker at udtage til kontrol, må det aftales, hvilke selskaber ToldSkat henholdsvis kommunen udtager til kontrol. I forbindelse hermed er ToldSkats præference afgørende, jf. i øvrigt sagsudlægningsbekendtgørelsen, senest § 28, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 520 af 25. juni 2002.
Inden planperiodens start sendes den lokale selskabsligningsplan til den regionale told- og skattemyndighed, der i ganske særlige tilfælde kan ændre i planen.
De lokale selskabsligningsplaner skal som minimum udarbejdes med en detaljeringsgrad, der omfatter:
· Fordelingen af det samlede udmeldte måltal på kontrolprocesser og det minimum i point og antal kontroller som skal opfyldes indenfor hver kontrolproces og indenfor 2% af de største selskaber.
· Den planlagte fordeling af det antal point og antal kontroller, som overstiger det beregnede minimum, fordelt på kontrolprocesser, og herunder på 2% af de største selskaber.
· De valgte ligningsemner.
Udover ovennævnte kan der anføres andre tiltag af betydning for ligningsarbejdet, f.eks. kvalitetsprojekter, som den selskabslignende myndighed vil arbejde med i planperioden.
Såfremt der under ligningsarbejdet konstateres sager, der vedrører overtrædelse af skattekontrolloven / straffelovens bestemmelser og opklaringen af disse sager er ekstra ressourcekrævende, kan der, efter aftale med Told- og Skattestyrelsen, tildeles ekstra point for dette arbejde.