Dato for udgivelse
22 Dec 2004 13:20
Resumé

Told- og Skattestyrelsen har udsendt selskabsligningsplanen for 2005. Planen indeholder de emner, som skattemyndighederne vil have særlig fokus på ved selskabsligningen i 2005. Derudover fremgår det, at kontrollen sker ud fra en risiko- og væsentlighedsvurdering.


Told- og Skattestyrelsen har nu udsendt selskabsligningsplanen for 2005. Planen indeholder en række relevante emner, som skattemyndighederne vil have særlig fokus på i forbindelse med den kontrol af selskaberne, som sker i 2005. Derudover fremgår det, at udvælgelse til kontrol generelt skal ske ud fra en risiko- og væsentlighedsvurdering.

 

Baggrund

Selskabsligningsplanen er det overordnede styringsinstrument for selskabsligningen. Den beskriver bl.a. retningslinjer og relevante emner for ligningsarbejdet. Planen gælder for de almindelige ligningsmyndigheder, dvs. kommuner, kommunale fællesskaber og regionale told- og skattemyndigheder.

 

Det er de statslige told- og skattemyndigheder (ToldSkat), som har ansvaret for selskabsligningen. Told- og Skattestyrelsen har imidlertid i vidt omfang indgået aftaler med kommuner og kommunale fællesskaber om udførelse af arbejdet på statens vegne.

 

Der er pr. 1. januar 2005 indgået aftale om selskabsligningsopgaven med 43 kommuner og 11 kommunale fællesskaber, som skal varetage selskabsligningen i henholdsvis 156 og 59 kommuner. Ligningsopgaven i de resterende kommuner vil blive varetaget af seks af de regionale told- og skattemyndigheder.

 

Til supplering af den centrale ligningsplan udarbejder de enkelte ligningsmyndigheder en lokal ligningsplan.

 

Nyhedsbrev til kommunerne er udsendt 28. juni 2004.

Se Kommuneaftaler på selskabsligningsområdet, status pr. 1. januar 2005.

 

Kontakt: ToldSkats pressefunktion tlf. 72 37 09 00