Dato for udgivelse
16 dec 2015 16:21
Til
Virksomheder, der forsender varer i henhold til EU's forsendelsesordning som godkendt afsender
Sagsnummer
15-3263195
Ansvarlig styrelse
Toldstyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
Skattecentre med toldopgaver
Resumé

Virksomheder med tilladelse som godkendt afsender fritages for at indsende fortegnelse over forsendelsesangivelser til SKAT.


Virksomheder med tilladelse som godkendt afsender har pligt til løbende og mindst en gang ugentlig at indsende en fortegnelse over forsendelsesangivelser til SKAT med følgende oplysninger:

  • Afgangstoldsted
  • MRN-nummer
  • Henvisning til referencenummer i forbindelse med fraførsel fra midlertidig opbevaring (MIO/MIG)
  • Henvisning til referencenummer i forbindelse med udførsel.

For forsendelsesangivelser, der er frigivet i Transitsystemet (NCTS) fra den 1. januar 2016, fritages virksomhederne hermed for at indsende disse fortegnelser, idet SKAT nu har mulighed for selv at udsøge disse oplysninger i systemet.

Betingelser

Forudsætningen for at SKAT kan udsøge MRN på udførselsangivelser og referencenumre på MIO/MIG angivelser er, at virksomhederne angiver henvisning til disse angivelser korrekt i forsendelsesangivelsens rubrik 44.

For udførselsangivelser skal der således i rubrik 44 under feltet "særlige bemærkninger" anføres kode "DG2" i rubrikken "supplerende ident". Under "vedlagte certifikater/forudgående referencer" skal der i rubrikken ""type" anføres "830" og under "dokumentreferencer" skal der anføres MRN på den pågældende udførselsangivelse.

For MIO/MIG angivelser skal der i rubrik 44 under feltet "vedlagte certifikater/forudgående referencer" i rubrikken "type" anføres "ZZZ" og under "dokumentreferencer" skal der anføres "MIO eller MIG samt referencenummeret på den MIO eller MIG, som skal afsluttes" (f.eks. MIO2015601100110).