Parter

A
(Advokat Jan Børjesson)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Søren Horsbøl Jensen)

Afsagt af byretsdommer

Helle Korsgaard Lund-Andersen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen, der er anlagt den 23. september 2014, vedrører navnlig spørgsmålet om, hvorledes en maskeret udlodning skal beskattes hos sagsøgeren, A.

Sagsøgeren, A, har nedlagt følgende påstande:

Påstand 1:	Sagsøgers aktieindkomst i indkomstårene 2005-2007 skal nedsættes med de af SKAT foretagne forhøjelser udgørende
	- kr. 128.103 i indkomståret 2005
	- kr. 265.573 i indkomståret 2006
	- kr. 483.047 i indkomståret 2007
Påstand 2:	Sagsøgers kapitalindkomst i indkomstårene 2005-2007 skal forhøjes med de af SKAT foretagne nedsættelser udgørende
	- kr. 128.103 i indkomståret 2005
	- kr. 182.887 i indkomståret 2006
	- kr. 220.444 i indkomståret 2007
Påstand 3:	Sagsøgte skal anerkende, at sagsøgers stiftertilgodehavende hos H1 ApS civilretligt udgør kr. 3.234.984, og at sagsøger skal beskattes af renteindtægter hidrørende fra det civilretlige krav på kr. 3.234.984 som kapitalindkomst og ikke som aktieindkomst.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har over for sagsøgerens påstand 1 og 2 påstået frifindelse, mens sagsøgte over for sagsøgerens påstand 3 har påstået afvisning, subsidiært frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Landsskatteretten traf den 23. juni 2014 afgørelse i sagen.

Den 2. marts 2005 stiftede A selskabet H1 ApS ved indskud af unoterede aktier i H1.1 A/S og børsnoterede aktier. A fik betaling for de indskudte aktiver i form af anpartskapitalen i H1 ApS tegnet til en overkurs svarende til en værdi af 150.000 kr., og et stiftertilgodehavende på 3.234.984 kr.

De børsnoterede aktier var værdiansat i overensstemmelse med kursværdien, mens de unoterede aktier i H1.1 A/S var værdiansat til 3 mio. kr. svarende en revisorvurdering, der var indhentet af A. H1 ApS udstedte et gældsbrev på beløbet.

På baggrund af en skønserklæring, som blev indhentet til brug for Landsskatterettens behandling af sagen, lagde Landsskatteretten imidlertid til grund, at værdien af de unoterede aktier i H1.1 A/S på stiftelsesdagen den 2. marts 2005 kun havde en værdi på 800.000 kr. og ikke 3.000.000 kr.

Landsskatterettens værdiansættelse af de unoterede aktier til 800.000 kr., og dermed det samlede stiftertilgodehavende til 1.034.984 kr., er ikke påklaget under denne sag. Det fremgår videre af Landsskatterettens afgørelse, at der ikke er tale om en korrektion efter ligningslovens § 2, stk. 5, idet der ikke herved er ændret ved A's tilgodehavende ifølge selskabets åbningsbalance.

Der er under sagen enighed om, at der herefter er tale om maskeret udlodning af differencen mellem den "aftalte værdi" og det skattemæssigt fastsatte stiftertilgodehavende, og parterne er enige om de beløbsmæssige opgørelser i A's påstand.

A's hovedsynspunkt under sagen er, at beskatningen af det maskede udbytte skal ske på retserhvervelsestidspunktet den 2. marts 2005, hvor A havde bopæl i Belgien - og dermed kun var begrænset skattepligtig i Danmark - og ikke, som anført i Landsskatterettens kendelse, løbende i de følgende indkomstår, hvor der af H1 ApS er afdraget på stiftertilgodehavendet. Det er endvidere A's synspunkt, at det også gælder den del af de renter, der er betalt på stiftertilgodehavendet, og som overstiger renterne af det skattemæssigt anerkendte stiftertilgodehavende.

Forklaring

A har forklaret, at han er 44 år. Han har læst økonomi på universitetet, blev selvstændig i 2001 og tilbyder bl.a. underleverandør-ydelser til større konsulentvirksomheder. Virksomheden blev oprindeligt drevet i eget navn.

Omkring 2000/2001 var han med til at stifte H1.1 A/S, hvor han blev ejer af 6,25 % af aktierne. H1.1 A/S har navnlig succes med et "omvendt-auktionssystem", hvor man kan udlægge ordrer og invitere leverandører til at afgive tilbud.

I september 2002 flyttede han sammen med sin samlever, nu hustru, til Belgien, da de gerne ville prøve at bo et andet sted, og det passede fint med hans virksomhed, idet han alligevel sjældent var i Danmark. I forbindelse med flytningen opgav de deres bopæl i Danmark.

I 2005 stiftede han selskabet H1 ApS. Baggrunden var, at det gik fint i hans personlige virksomhed, ligesom det gik godt for H1.1 A/S. Hans daværende advokat, advokat SJ, anbefalede ham en selskabsstruktur med et holdingselskab, H1 ApS, og et datterselskab, H1.2 ApS, som driftsselskab. Det havde også den fordel, at risikoen vedrørende hans personlige virksomhed blev flyttet til et selskab. De fik en uvildig revisor til at vurdere værdien af hans aktier i H1.1 A/S. Der var ingen drøftelser om fordele og ulemper ved en høj eller lav vurdering af aktierne. H1 ApS ejede derefter de 6,25 % af aktierne i H1.1 A/S, som han tidligere havde ejet personligt, og det går godt med H1.1 A/S. I 2004 havde H1.1 A/S et overskud på 6 mio. kr. og nu er overskuddet på 24 mio. kr., hvilket bl.a. skyldes succes på det amerikanske marked.

Han er fortsat den eneste ansatte i H1.2 ApS, og også dette selskab har en positiv udvikling.

I 2004 fik de en datter, og hans kone ville gerne tættere på bedsteforældrene, ligesom hun var lidt utryg ved bl.a. lægebesøg mv., da de ikke taler fransk, og det var baggrunden for, at de i 2005 valgte at flytte tilbage til Danmark.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i sit påstandsdokument af 22. april 2015 anført følgende:

"...

Anbringender

Formelt (påstand 3)

Det gøres gældende,

at	sagsøger, A, har en retlig interesse i en selvstændig pådømmelse af påstand 3, idet denne vedrører spørgsmålet om den generelle skattemæssige kvalificering af stiftertilgodehavendet og renterne heraf og således har betydning for sagsøgers skatteopgørelse de efterfølgende indkomstår.

Materielt

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det principalt gældende,

at	A skal beskattes af den fordring på maskeret udlodning, stor kr. 2.200.000, som er en konsekvens af nedsættelsen af stiftertilgodehavendets skattemæssige værdi fra kr. 3.234.984 til kr. 1.034.984 på retserhvervelsestidspunktet den 2. marts 2005,

	idet	A ubestridt har erhvervet ret til stiftertilgodehavendet på kr. 3.234.984 på stiftelsestidspunktet den 2. marts 2005, jf. gældsbrev af 2. marts 2005 (bilag 4), og idet en korrektion af den skattemæssige værdi ikke medfører, at den oprindelige civilretlige disposition ikke længere eksisterer.
		Dette støttes også af præmisserne i Landsskatterettens kendelse:
		"Der er ikke tale om korrektion efter ligningslovens § 2, stk. 5, idet der ikke herved er ændret ved hovedanpartshaverens tilgodehavende ifølge selskabets åbningsbalance",
	idet	A således også den 2. marts 2005 har erhvervet ret til den fordring på maskeret udlodning, stor kr. 2.200.000,
	idet	der er enighed om, at A den 2. marts 2005 erhvervede en fordring med en nominel værdi på kr. 2.200.000 på H1 ApS,
	idet	beskatningstidspunktet for maskeret udlodning er retserhvervelsestidspunktet, i denne sag den 2. marts 2005, og ikke udbetalingstidspunktet.
		Det var den 2. marts 2005, A fik mulighed for at disponere som rettighedshaver over fordringen.
		Situationen i nærværende sag adskiller sig i relation til beskatningen af A ikke fra andre tilfælde, hvor en hovedaktionær har solgt et aktiv til overpris til sit selskab, eksempelvis en ejendom. Af retspraksis vedrørende sådanne tilfælde fremgår, at beskatningen af overprisen, der opgøres som differencen mellem den faktiske overdragelsespris og den skattemæssigt anerkendte værdi, sker på overdragelsestidspunktet, hvilket i nærværende sag er lig med stiftelsestidspunktet den 2. marts 2005.
	idet	der ikke skal ske kursfastsættelse af fordringen på kr. 2.200.000, da der er tale om maskeret udlodning, og
	idet	beskatning på retserhvervelsestidspunktet ikke forudsætter, at fordringen var kurs pari værd.

at	renteindtægter på den del af stiftertilgodehavendet, der kvalificeres som maskeret udlodning, udgør renter af en fordring, og følgelig også skal beskattes som renter (kapitalindkomst), jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1.

Såfremt skatteministeriets synspunkt om, at A's fordring på H1 ApS skal kursfastsættes, lægges til grund, gøres det til støtte for de nedlagte påstande subsidiært gældende,

at	det civilretlige stiftertilgodehavende på nominelt kr. 3.234.984 var kurs pari værd på stiftelsestidspunktet, hvorfor A's fordring på maskeret udlodning, stor kr. 2.200.000, således også var kurs pari værd på erhvervelsestidspunktet den 2. marts 2005,

	idet	der ikke kan sættes lighedstegn mellem den skattemæssigt anerkendte værdi af stiftertilgodehavendet (kr. 1.034.984) og selve fordringens kursværdi.
		Den skattemæssigt anerkendte værdi er baseret på en opgørelse af værdien af de aktiver, der blev indskudt i forbindelse med stiftelsen, mens en kursfastsættelse af selve fordringen skal ske på baggrund af debitors, H1 ApS, samlede økonomiske forhold (betalingsevne).
	idet	H1 ApS' betalingsevne var god i alle årene som følge af gode driftsresultater i selskabet og selskabets datterselskab, H1.2 ApS, CVR nr. ..., jf. de fremlagte regnskaber for selskaberne i bilag 5-12,
	idet	H1 ApS løbende har afdraget på sin skyld til A,
	idet	der må bestå en formodning for, at en fordring er kurs pari værd på stiftelsestidspunktet, medmindre der er konkrete forhold, der taler imod,
	idet	skatteministeriet ikke har løftet bevisbyrden for, at der i nærværende sag foreligger sådanne konkrete forhold, der taler imod, at fordringen var kurs pari værd på stiftelsestidspunktet.

at	A således også af den grund skal beskattes af fordringen svarende til nedsættelsesbeløbet på kr. 2.200.000 som maskeret udlodning på retserhvervelsestidspunktet den 2. marts 2005.

For det tilfælde at retten måtte lægge til grund, at fordringen ikke var kurs pari værd på stiftelsestidspunktet og altså måtte nå frem til det resultat, at A realiserer en løbende kursgevinst i takt med, at selskabet afdrager på tilgodehavendet, gøres det tertiært gældende,

at	denne kursgevinst skal beskattes som kursgevinst og ikke som maskeret udbytte,

	idet	kursgevinstloven, der gør udtømmende op med beskatning af kursgevinster på fordringer, ikke indeholder hjemmel til at omkvalificere kursgevinster til maskeret udbytte,
	idet	der således kun er adgang til at omkvalificere kursgevinster til maskeret udbytte i særlige tilfælde, hvor der foreligger (en åbenlys) omgåelse/udnyttelse af skattereglerne, og hvor gevinsten kan siges udelukkende at være forårsaget af hovedaktionærens status som hovedaktionær,
	idet	der ikke foreligger omgåelseshensyn eller skatteudnyttelseshensigt i nærværende sag, da A har erhvervet fordringen som led i en helt legitim og forretningsmæssig velbegrundet overdragelse af en personlig drevet virksomhed til et selskab, og
	idet	A ikke har realiseret kursgevinsterne, fordi han er hovedanpartshaver, hvorfor kursgevinsterne ikke kan karakteriseres som udbytte i retlig henseende.

at	kursgevinsterne er skattefrie for A, idet stiftertilgodehavendet forrentes med diskontoen + 4 % og er stiftet forud for den 27. januar 2010, hvorved mindsterentekravet er opfyldt, jf. bilag 13.

Afslutningsvis gøres det overordnet gældende,

at	A ikke var skattepligtig til Danmark på beskatningstidspunktet den 2. marts 2005, hvorfor Danmark ikke har beskatningsretten til den maskerede udlodning, stor kr. 2.200.000, som A erhvervede ret til den 2. marts 2005.
at	A's aktieindkomst i 2006 og 2007 på baggrund af ovenstående anbringender skal nedsættes med de af SKAT foretagne forhøjelser vedrørende modtagne afdrag på stiftertilgodehavendet,
at	A's aktieindkomst i 2005-2007 på baggrund af ovenstående anbringender skal nedsættes med de af SKAT foretagne forhøjelser vedrørende modtagne renteindtægter på stiftertilgodehavendet.

..."

Sagsøgte har i sit påstandsdokument af 22. april 2015 anført følgende:

"...

2. ARGUMENTATION

2.1 A's påstand 1 og 2

2.1.1 A fik en overpris for H1.1-aktierne

Den 2. marts 2005 stiftede A H1 ApS (H1) ved indskud af unoterede aktier i H1.1 A/S (H1.1) og børsnoterede aktier. A fik betaling for de indskudte aktiver i form af anpartskapitalen i H1 tegnet til overkurs svarende til en værdi af 150.000 kr., og et stiftertilgodehavende på 3.234.984 kr.

De børsnoterede aktier var værdiansat i overensstemmelse med kursværdien, medens de unoterede aktier var værdiansat til 3 mio. kr. svarende den handelsværdi, som A's egen revisor skønnede, at aktierne havde (bilag 3).

Ifølge skønserklæringen, som blev indhentet til brug for Landskatterettens behandling af sagen, var de unoterede aktier i H1.1 på stiftelsesdagen, den 2. marts 2005, imidlertid kun 800.000 kr. værd (bilag 1, s. 12-13). A havde altså fået en overpris på 2,2 mio. kr., hvis erklæringen lægges til grund.

Det er uklart, om A bestrider skønsmanden værdiansættelse.

Af stævningen, s. 2, tredjesidste afsnit, fremgår nemlig på den ene side,

"...

at [D]en del af Landsskatterettens kendelse, der angår værdiansættelsen af aktierne til kr. 800.000 og fastsættelsen af den skattemæssige værdi af stiftertilgodehavendet til kr. 1.034.984 ikke er "påklaget".

..."

Af replikken, s. 2, andet afsnit, fremgår på den anden side,

"...

at det ikke kan lægges til grund som værende ubestridt af sagsøger, at ovedragelsen af aktierne i 2005 ville være sket til en pris på kr. 800.000 mellem uafhængige parter, og ikke til den mellem H1 ApS og sagsøger anvendte pris på kr. 3.000.000 kr.

..."

I tilknytning til det citerede fremgår dog videre, at A

"...

fortsat [er] af den opfattelse, at aktierne blev værdiansat korrekt i 2005, men set i lyset af skønsmandens værdiansættelse under Landsskatteretssagen er det af procesøkonomiske årsager vurderet, at [han] ikke vil kunne løfte bevisbyrden herfor, og derfor er denne del af Landskatterettens afgørelse ikke påklaget.

..."

Uanset hvad A egentlig mener, er det en kendsgerning, at han ikke har godtgjort et grundlag for en tilsidesættelse af skønsmandens vurdering. Det må derfor - under alle omstændigheder - lægges til grund for sagens afgørelse, at en overdragelse af aktierne på stiftelsesdagen ville være sket til en pris på 800.000 kr., hvis overdragelsen havde fundet sted mellem uafhængige parter, og at stiftertilgodehavendet skattemæssigt måtte ansættes til 1.034.984 kr.

2.1.2 Der foreligger maskeret udlodning

Skattepligtige, hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse, skal ved opgørelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med de fysiske og juridiske personer i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter, jf. ligningslovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Det må som anført under foregående punkt lægges til grund for sagens afgørelse, at en overdragelse af de unoterede aktier i H1.1 på stiftelsesdagen ville være sket til en pris på 800.000 kr., hvis overdragelsen havde fundet sted mellem uafhængige parter. Det må følgelig også lægges til grund, at A fik en overpris på 2,2 mio. kr. for de unoterede aktier.

Overprisen blev ikke berigtiget ved effektiv betaling, men ved udstedelse af det som bilag 4 fremlagte gældsbrev (stiftertilgodehavende), og afdragene på A's stiftertilgodehavende - hvad angår den del af stiftertilgodehavendet, der ligger ud over det skattemæssigt anerkendte tilgodehavende - må anses for udbytte som omhandlet i ligningslovens § 16A, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1, hvorefter "alt", hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller andelshavere henregnes til udbytte.

Det bestrides, at Danmark ikke skulle have beskatningsretten til beløbene.

A's standpunkt om, "at nedsættelsesbeløbet på kr. 2.200.000 skal beskattes som maskeret udlodning på retserhvervelsestidspunktet den 2. marts 2005" (replikken, s. 2), må bygge på en forudsætning om, at stiftertilgodehavendet ifølge gældsbrevet (bilag 4) var kurs pari værd på stiftelsestidspunktet, hvad det ikke kan have været.

Forudsætningen bestrides således, da A ikke har godtgjort, at stiftertilgodehavendets kursværdi den 2. marts 2005 var højere end 1.034.094 kr. svarende til det skattemæssigt anerkendte tilgodehavende. Det har nemlig formodningen imod sig, at en uafhængig tredjemand ville have betalt et højere beløb for fordringen, henset til at H1's eneste aktiv - bortset fra en relativt set marginal beholdning af børsnoterede aktier - var netop aktierne i H1.1, der altså ikke var 3.000.000 kr. værd, men kun 800.000 kr. værd.

Årsrapporterne 2005-2008 (bilagene 5-8) for H1's datterselskab, H1.2 ApS, er uden betydning for stiftertilgodehavendets kursværdi den 2. marts 2005, hvor H1 blev stiftet og gældsbrevet blev udstedt. Kursværdien må bedømmes på grundlag af de da foreliggende oplysninger, og de nævnte årsrapporter for datterselskabet, der blev stiftet den 3. marts 2005, forelå i sagens natur ikke den 2. marts 2005. H1's årsrapporter for 2005-2008 er på tilsvarende vis uden betydning for stiftertilgodehavendets kursværdi den 2. marts 2005.

Afdragene på stiftertilgodehavendet - hvad angår den del af stiftertilgodehavendet, der ligger ud over det skattemæssigt anerkendte tilgodehavende - må skattemæssigt anses for (maskerede) udbytter i form af kursgevinster, fordi grundlaget for kursgevinsterne er, at H1 påtog sig at afdrage en hovedstol af en størrelsesorden, som ingen uafhængig tredjemand ville have påtaget sig at afdrage, som en modydelse for A's aktier i H1.1 A/S.

Der er således tale om en formuefordel, som tilfaldt A i hans egenskab af stifter og (ene-) anpartshaver i H1. Og derfor må afdrag på A's stiftertilgodehavende - hvad angår den del af stiftertilgodehavendet, der ligger ud over det skattemæssigt anerkendte tilgodehavende - anses for udbytte som omhandlet i ligningslovens § 16A, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1, uanset at der civilretligt består et låneforhold som beskrevet i bilag 4 mellem H1 og A.

Den foreliggende sag er usammenlignelig med TfS 2000.417 LSR, hvor kursgevinsten under de i den sag foreliggende omstændigheder ikke blev anset for et udslag af klagerens aktionærstatus. I den foreliggende sag tilfaldt kursgevinsterne som nævnt A i hans egenskab af stifter og anpartshaver, for kursgevinsterne havde som nævnt grundlag i, at H1 påtog sig at afdrage en hovedstol af en størrelsesorden, som ingen uafhængig tredjemand ville have påtaget sig at afdrage som en modydelse for A's aktier i H1.1.

Sammenfattende er der altså ikke belæg for at ændre skatteansættelsen, hvorefter afdragene på stiftertilgodehavendet - hvad angår den del af stiftertilgodehavendet, der ligger ud over det skattemæssigt anerkendte tilgodehavende - beskattes som (maskeret) udbytte i de indkomstår, hvori afdragene har fundet sted.

Rentebetalingerne - hvad angår den del af stiftertilgodehavendet, der ligger ud over det skattemæssigt ansatte tilgodehavende - må ligeledes anses for udbytte som omhandlet i ligningslovens § 16A, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1.

Efter gældsbrevet forrentes hovedstolen med en rentesats svarende til diskontoen + 4 %, hvilken rentesats skattemyndighederne ikke har tilsidesat, og som - i mangel af holdepunkter for andet - må anses for i hvert fald ikke at være mindre end markedsrentesatsen. Sagen er videre den, at det fulde stiftertilgodehavende (3.234.984 kr.) - og ikke kun det skattemæssigt anerkendte tilgodehavende (1.034.984 kr.) - blev forrentet med satsen. H1 ApS har derfor set i forhold til det skattemæssigt anerkendte stiftertilgodehavende betalt renter, som (langt) overstiger, hvad der kunne være opnået, hvis et lån med en hovedstol svarende til det skattemæssigt anerkendte stiftertilgodehavende var blevet indgået imellem uafhængige parter, jf. herved ligningslovens § 2, stk. 1. Derfor er den del af rentebetalingerne - hvad angår den del af stiftertilgodehavendet, der ligger ud over det skattemæssigt anerkendte tilgodehavende - med rette anset for (maskeret) udbytte, jf. ligningslovens § 16A, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1.

Der er intet retlig belæg for, at retserhvervelsestidspunktet for renter, der er påløbet, efter at A er blevet skattepligtig til Danmark, skulle være tidspunktet for fordringens stiftelse.

Da såvel de omhandlede afdrag som de omhandlede rentebetalinger må anses for udbytte som omhandlet i ligningslovens § 16 A, stk. 1, skal beløbene i medfør af personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1, anses for aktieindkomst, således som skattemyndighederne har fastslået.

2.2 A's påstand 3

A's påstand 3 er i realiteten et anbringende til støtte for påstandene 1 og 2. A har derfor ikke en retlig interesse i, at påstand 3 tages under selvstændig pådømmelse under denne sag, der angår indkomstårene 2005-2007. Derfor bør påstanden afvises.

Til støtte for den subsidiære frifindelsespåstand henviser Skatteministeriet til det anførte vedrørende A's påstand 1 og 2.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, og som udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller andelshavere med enkelte undtagelser, der ikke er relevante i denne sag.

Det lægges som ubestridt til grund, at såfremt de i sagen omhandlede unoterede aktier i H1.1 A/S var blevet overdraget mellem uafhængige parter den 2. marts 2005, ville overdragelsesprisen have været 800.000 kr., jf. ligningslovens § 2, stk. 1, nr. 1, og A fik derfor skatteretligt en overpris på 2,2 mio. kr. for aktierne.

H1 ApS' afdrag på den del af stiftertilgodehavendet, der overstiger det skattemæssigt fastsatte stiftertilgodehavende, er derfor maskeret udlodning. Da værdien af aktierne i marts 2005 alene var 800.000 kr., og da afdragende af overprisen sker løbende i de følgende indkomstår, skal beskatningen af det maskerede udbytte ske i de indkomstår, hvor afdragene er betalt, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1. Det kan ikke føre til et andet resultat, at H1 ApS civilretligt ifølge gældsbrevet allerede i marts 2005 blev forpligtiget til at betale hele overprisen.

Af de samme grunde skal H1 ApS' rentebetalinger på den del af stiftertilgodehavendet, der ligger ud over det skattemæssigt ansatte tilgodehavende, ligeledes anses som udbytte, der skal beskattes i de indkomstår, hvor betalingen er sket.

Herefter, og da det, der i øvrigt er anført af A, ikke kan føre til et andet resultat, skal afdragene på overprisen og de dertil knyttede rentebetalinger anses for udbytte omfattet af ligningslovens § 16A, stk. 1, hvorfor beløbene i medfør af personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1, anses for aktieindkomst hos A.

Skatteministeriets påstand om frifindelse tages derfor til følge.

Efter sagens udfald skal, A, til Skatteministeriet betale sagens omkostninger med 70.000 kr., der dækker Skatteministeriets rimelige udgift til advokatbistand. Der er herved taget hensyn til, at sagen er behandlet samtidig med BS 1194/2014, H1 ApS mod Skatteministeriet, hvorfor omkostningerne er fastsat i den nedre del af de vejledende takster for sagsomkostninger i civile sager.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren A skal inden 14 dage til sagsøgte, Skatteministeriet, betale sagens omkostninger med 70.000 kr.