Dato for udgivelse
09 jun 2015 10:43
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
08 maj 2015 14:38
SKM-nummer
SKM2015.383.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Retten i Helsingør, BS 1C-1074/2014
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Selskabsbeskatning
Emneord
Dokumentation, brutto, netto
Resumé

Sagen angik, om beløb på ca. 1,6 mio. kr. indsat på skatteyderens tidligere kærestes bankkonto skulle anses for maskeret udlodning til skatteyderen, hvorefter der skulle ske beskatning efter ligningslovens § 16 A, stk. 1. Skatteyderen var hovedanpartshaver i et håndværkerfirma. Det var ubestridt, at beløbet på tilsammen ca. 1,6 mio. kr. var blevet indsat på skatteyderens tidligere kærestes bankkonto, som alene skatteyderen havde rådighed over.

Skatteyderen gjorde imidlertid gældende, at der i beløbet skulle ske fradrag efter statsskattelovens § 6 for udgifter medgået til erhvervelsen af indkomsten. Der forelå allerede regnskaber for selskabet, hvor der i de relevante år var sket fradrag for bl.a. udgifter til materiale og personale. Hævningerne, som var sket fra bankkontoen var i det væsentlige kontanthævninger. Skatteyderen forklarede, at han i forbindelse med en tidligere konkurs havde mistet alle selskabets bilag. Der forelå ikke andre oplysninger om anvendte underentreprenører eller udgifter hertil.

Byretten fandt herefter, at de fradragsberettigede udgifter, der var medgået til driften af virksomheden, allerede kunne være indeholdt i selskabets regnskaber. Skatteyderen havde derfor ikke godtgjort, at der af de udeholdte beløb var sket udbetaling til dækning af materialeforbrug, lønninger eller lignende vedrørende selskabet. Skatteyderen havde således heller ikke godtgjort, at skattemyndighedernes skøn var udøvet på et forkert grundlag eller havde medført et åbenbart urimeligt resultat. Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Reference(r)

Ligningsloven § 16 A, stk. 2, nr. 1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-1 C.B.3.5.3.1

Redaktionelle noter

 

 

Appelliste

Parter

A
(advokat Lars Cort Hansen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/adv.fm. Steffen Juhl Carlsen)

Afsagt af byretsdommer

Anne Bendfeldt Westergaard

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører, om A har fradragsret for udgifter til blandt andet materialer og underentreprenører i beløb, der er anset som maskeret udlodning og undergivet udbyttebeskatning efter ligningslovens § 16A, stk. 1.

A har nedlagt påstand om, at hans skattepligtige indkomst nedsættes med 393.614 kr. for indkomståret 2008 og med 815.073 kr. for indkomståret 2009.

Skatteministeriet har nedlagt principal påstand om frifindelse, subsidiært hjemvisning til fornyet behandling ved SKAT.

Sagen er anlagt den 15. august 2014.

Oplysningerne i sagen

A var i indkomstårene 2008 og 2009 hovedaktionær i selskabet H1 ApS, der ejede datterselskabet H2 ApS. H1 ApS er nu opløst, og H2 ApS er gået konkurs. Selskaberne var sambeskattede.

Skatteankenævnet traf den 1. oktober 2012 afgørelse om stadfæstelse af SKATs afgørelse af 8. august 2011, hvorefter A skattepligtige indkomst for indkomstårene 2008 og 2009 blev forhøjet med henholdsvis 546.686 kr. og 1.132.046 kr., der ansås for maskeret udlodning.

De pågældende beløb var indsat på As tidligere kærestes konto og indgik ikke i selskabets regnskaber.

A har ikke bestridt, at beløbene skulle have være medregnet i omsætningen. Han har imidlertid - også for Landsskatteretten - anført, at der i beløbene skal ske fradrag for udgifter, der er medgået til at erhverve indtægten.

Ved kendelse af 15. maj 2014 stadfæstede Landsskatteretten SKAT og Skatteankenævnets afgørelser. Af kendelsen fremgår blandt andet:

"...

Faktiske oplysninger

Du har i de påklagede indkomstår været hovedaktionær i selskabet H1 ApS, der senere er gået konkurs. H1 ApS har udført arbejde og har i den forbindelse anvendt en konto, der ikke var tilknyttet selskabet. Din tidligere kæreste BAs konto er i den forbindelse anvendt af dig. Af kontoudtog for de påklagede indkomstår fremgår, at der jævnligt er foretaget store ud- og indbetalinger. De samlede indbetalinger har udgjort i alt 1.678.732 kr. fordelt med 546.686 kr. i 2008 og 1.132.046 kr. i 2009. Disse indbetalinger har ikke været medregnet i H1 ApS omsætning. Du har oplyst til SKAT, at indbetalingerne havde vedrørt udført arbejde. Udgiftsbilag er efter det oplyste ikke gemt. Du var den eneste, der havde rådighed over kontoen, og du havde hævet de indsatte beløb. Du har oplyst, at årsagen til, at din tidligere kærestes konto blev brugt var, at visakortet til H1 ApS var blevet forlagt. Du havde derfor fået lov til at benytte BAs konto.

Af kontoudtogene fremgår hævninger på 17.858 kr. den 23. juli 2009 og 17.000 kr. den 4. august 2009 til G1. Der er ikke fremlagt underliggende bilag vedrørende de foretagne hævninger.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har anset de foretagne indsætninger på BAs konto for udeholdte indtægter og skattepligtige for dig som maskeret udlodning. Der er henvist til ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1.

Det påhviler dig som hovedaktionær at godtgøre, at de i selskabet udeholdte indtægter ikke er tilgået dig.

Der er henvist til Højesteretsdom af 15. januar 2008, SKM2008.85.HR, hvor retten fandt, at det måtte påhvile skatteyderen som hovedanpartshaver at godtgøre, at de udeholdte indtægter i selskabet ikke var tilgået ham.

Det er ikke dokumenteret, at de indsatte beløb på kontoen ikke er tilgået dig personligt som maskeret udlodning.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at du selv har oplyst, at der er tale om udeholdte indtægter, som ikke er indtægtsført i selskabet H2 ApS. Du har oplyst, at du var den eneste med rådighed over kontoen og at du har hævet de beløb, som blev indsat på kontoen. Ligeledes er der lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at du ud af de kontante hævninger på kundekort eller automatudbetalinger har afholdt udgifter til betaling af materialer samt aflønning af underentreprenører.

Skatteankenævnet finder derfor, at det er korrekt, at du er blevet beskattet af maskeret udlodning, jævnfør ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1.

Jeres opfattelse

Din repræsentant har fremsat påstand om, at der alene skal ske beskatning af 153.072 kr. og 316.973 kr. af de foretagne indsætninger på BAs konto.

SKAT har forhøjet din skattepligtige indkomst med den fulde omsætning, der er indgået på din ex-kærestes bankkonto, men har ikke anerkendt fradrag i omsætningen for de udgifter, der er medgået til erhvervelse af indtægten. Udgifter til materialer har udgjort ca. 40 % af omsætningen, der således er medgået til køb af materialer til de enkelte tag-entreprise-sager, ligesom der er betalt ca. 32 % af omsætningen til underleverandører i arbejdsløn m.v., hvilke beløb også er betalt og trukket fra BAs bankkonto. For hver omsætningskrone, der er indsat på denne konto, har ca. 72 % af udgifterne udgjort udgifter til materialer og løn, hvorfor det alene er 28 % af hver omsætningskrone, som skal beskattes.

Det er således alene maksimalt 28 % af de kr. 546.686 for 2008 og maksimalt 28 % af de kr. 1.132.046, der skal medregnes til den skattepligtige indkomst for henholdsvis 2008 og 2009, dvs. at din skattepligtige indkomst skal nedsættes med henholdsvis kr. 393.614 (72 % af kr. 546.686 = kr. 393.614) for indkomståret 2008 og kr. 815.073 (72 % af kr. 1.132.046 = kr. 815.073) for 2009, hvorefter den skattepligtige forhøjelse rettelig skal udgøre kr. 153.072 (kr. 546.686 - kr. 393.614 = kr. 153.072) for indkomståret 2008 og kr. 316.973 (kr. 1.132.046 - kr. 815.071 = kr. 316.973) for indkomståret 2009.

Af de fremlagte bankkontoudtog for 2009 fremgår, at der er hævet ca. 1,0 mio. kr. i indkomståret 2009. Hovedparten af disse hævninger er medgået til indkomsterhvervelsen, og der skal derfor indrømmes fradrag for de udgifter, der er medgået til indkomsterhvervelsen. Udgifter til materialer og løn skal fragå i bruttoomsætningen, jf. statsskattelovens §§ 4 - 6, da det er alene er nettoindkomsten, som du skal beskattes af for både 2008 og 2009.

At indkomsterne fejlagtigt er indsat på ex-kæresten bankkonto medfører således ikke, at du skal beskattes efter et bruttoprincip uden fradrag for de omkostninger, som er medgået til indkomsterhvervelsen, jf. statsskattelovens § 6.

Flere af hævningerne på BAs bankkonto er sket i G1, hvor der er indkøbt materialer til brug for tagentrepriserne.

Din repræsentant har videre anført, at et dækningsbidrag på 28% af en tagentreprise er forholdsvist højt, hvorfor det maksimalt er 28% af hver omsætningskrone, som skal beskattes.

Når SKAT således beskatter dig for 2008 og 2009 af i alt kr. 1.678.732, medfører dette således også, at du beskattes af både midler og et overskud, som hverken du eller dit selskab, H2 ApS, har haft.

Når der dokumenteret er sket betalinger fra BAs bankkonto til underleverandører som f.eks. G1, skal disse betalinger fradrages i de beløb, som du er beskattet af p.t., da der jo er tale om mellemværende mellem dig og selskabet H2 ApS.

Landsskatterettens afgørelse

Udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Til udbytte medregnes alt, hvad selskabet udlodder til sine aktionærer eller andelshavere, uanset i hvilken form udlodningen finder sted. Dette fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 2, 1. punkt.

Maskeret udbytte omfatter bl.a. de tilfælde, hvor selskabet mangler en indtægt, der tilhører selskabet, men som er tilfaldet selskabets aktionær.

Det påhviler dig som hovedaktionær at godtgøre, at de indtægter, der er udeholdt fra selskabet, ikke er tilgået dig, jf. højesterets dom gengivet i SKM2008.85.HR (tidligere SKM2006.622.VLR).

Det er ubestridt, at der er foretaget indsætninger på BAs bankkonto, og at disse har vedrørt indtægter, som ikke er indtægtsført i selskabet H1 ApS, hvor du har været hovedaktionær. Der er ikke fremlagt dokumentation for eventuelt afholdte udgifter i forbindelse med erhvervelsen af indtægter, hverken i form af regnskab eller bilag til dokumentation af udgifter til materiale eller løn til personale. Det er således ikke dokumenteret, at de indbetalte beløb er anvendt til betaling af materialer og aflønning af personale. Det ses herefter at være med rette, at indsætningerne er anset for udeholdt omsætning i selskabet, og at du er blevet beskattet som hovedaktionær i H1 ApS af de samlede indsætninger på BAs bankkonto som maskeret udlodning i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1.

SKATs afgørelse stadfæstes herefter.

..."

As påstand er fremkommet derved, at han har anslået de fradragsberettigede udgifter til at udgøre 72 % af omsætningen fordelt på henholdsvis 40 % til materialer og 32 % til underleverandører mv.

Der er under sagen fremlagt regnskaber for H2 ApS for regnskabsårene 2007 - 2009, hvoraf det fremgår, at dækningsbidraget de pågældende år har været på henholdsvis 25,2 %, 14,5 % og 17,2 %.

Endvidere er der fremlagt kontoudtog for BAs konto i perioden fra den 7. april 2008 - 31. december 2009.

Der er ikke under sagen fremlagt bilag vedrørende de posterede hævninger eller udgifter i øvrigt.

Forklaringer

A har forklaret, at han startede som selvstændig tagentreprenør i 2003. Firmaet var i begyndelsen personligt ejet, men i 2005 omdannede han det til et ApS, H2 ApS. Firmaet gik konkurs ultimo 2012. Han har ikke større indsigt i firmaets regnskabsmæssige tal og er ikke klar over, om dækningsbidraget svarer til, hvad man i øvrigt ser i branchen. Det vil han dog formode. Dækningsbidraget for 2007 er retvisende, idet samtlige firmaets indtægter og udgifter indgik i regnskabet det pågældende år.

Han benyttede en konto tilhørende hans tidligere samlever, BA, fordi han på daværende tidspunkt havde nogle problemer og blev truet. BA havde ikke kendskab til, at kontoen blev benyttet. Såvel indtægter som udgifter fra de pågældende entrepriser blev ført over kontoen. Hævningerne på kontoen er således medgået til materialekøb, navnlig ved G1, hvor han dog ofte betalte kontant. Desuden blev lønningerne til hans underentreprenører hævet på kontoen. Han benyttede dygtige polske håndværkere, der fik kontant betaling. De kvitterede for betalingerne.

Han vil anslå, at 40-50% af en entreprisesum anvendes til materialer, at 25- 30 % udgør lønninger, og at resten er indtjening. Han mistede sine papirer i forbindelse med konkursen, hvor firmaet blev sat ud af lejemålet, og hvor udlejeren efterfølgende bortskaffede tingene. I en afsluttet straffesag har SKAT accepteret, at bøden fastsættes med udgangspunkt i et dækningsbidrag på 28%.

Parternes synspunkter

A har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 31. marts 2015, hvoraf fremgår blandt andet:

"...

Anbringender

Til støtte for de nedlagte påstande gøres følgende overordnede anbringender gældende:

At sagsøgerens skattepligtige indkomst af SKAT fejlagtigt er forhøjet med kr. 546.686 for indkomståret 2008, og med kr. 1.132.046 for indkomståret 2009 som maskeret udlodning i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1,

At sagsøgeren rettelig alene skulle være forhøjet med kr. 153.072 for indkomståret 2008 og med kr. 316.973 for indkomståret 2009, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1,

At sagsøgeren således ikke har fået fradrag for de driftsomkostninger, der er medgået til erhvervelsen af de kr. 546.686 og de kr. 1.132.046 for henholdsvis indkomståret 2008 og indkomståret 2009, hvilket sagsøgeren er berettiget til i henhold til statsskattelovens § 6, da det alene er nettoindkomsten, som sagsøgeren skal beskattes af, jf. statsskattelovens §§ 4 - 6,

At sagsøgeren således skal have fradrag for udgifter til materialer til de enkelte tag-entreprise-sager, der har udgjort 40% af den beskattede omsætning, ligesom der er betalt og medgået ca. 32% af den beskattede omsætning til underleverandører i arbejdsløn m.v., hvilke beløb også er betalt og trukket fra BAs bankkonto,

At for hver omsætningskrone, der er indsat på BAs bankkonto, har udgifterne således udgjort 72% af omsætningen for udgifter til materialer og løn, hvorfor det alene er 28% af hver omsætningskrone, der skal beskattes.

Det er således alene maksimalt 28% af kr. 546.686 for indkomståret 2008, og maksimalt 28% af de kr. 1.132.046, der skal medregnes til den skattepligtige indkomst for henholdsvis 2008 og 2009, dvs. at den skattepligtige indkomst skal nedsættes med henholdsvis kr. 393.614 (72% af kr. 546.686 = kr. 393.614) for indkomståret 2008, og kr. 815.073 (72% af kr. 1.132.046 = kr. 815.073) for indkomståret 2009,

At sagsøgerens skattepligtige indkomst på det grundlag skal nedsættes med kr. 393.614 for indkomståret 2008, og med kr. 815.073 for indkomståret 2009.

At sagsøgeren har drevet nichevirksomhed via H2 ApS, CVR.nr. ..., inden for udskiftninger af tag på huse/ ejendomme med tilhørende opgaver, og sagsøgers virksomhed har således et forholdsvis stabilt dækningsbidrag for de udførte entrepriser,

At sagsøgeren derfor rimeligt nøjagtigt kan opgøre sagsøgers dækningsbidrag for de entrepriser, der har været udeholdt fra omsætningen i H2 ApS,

At det fremgår af bilag 2 - bilag 5, at sagsøgerens dækningsbidrag via H2 ApS har udgjort følgende for 2007, 2008 og 2009:

2007   

2008   

2009   

Nettoomsætning

kr.

3.282.531

kr.

2.717.755

kr.

1.993.729

Bruttoresultat

kr.

829.224

kr.

401.464

kr.

342.400

DB i %

25,2 %

14,5 %

17,2 %

Det fremgår således af sagsøgers årsrapporter, at sagsøgers dækningsbidrag (DB) udgør mellem 14,5% - 25,2% i årene 2007 - 2009, og det er derfor allerede forsigtigt opgjort af sagsøger selv, dvs. at sagsøger lader sig beskatte af et større beløb/ overskud end sagsøger reelt har haft, når sagsøger accepterer at lade sig beskatte af 28% af den udeholdte omsætning, da sagsøgers dækningsbidrag reelt er væsentligt mindre, og det er jo også derfor, at selskabet H2 ApS endte med at gå konkurs, da sagsøger ikke har haft nogen forretning, der i tilstrækkelig grad har været overskudsgivende/bæredygtig.

Det fremgår således også af årsrapporterne for 2008 (perioden 1/10-2007 - 30/9-2008) og 2009 (perioden 1/10-2007 - 30/9- 2009), jf. bilag 2 og bilag 4, samt tilhørende opgørelser af skattepligtig indkomst i 2008 og 2009, jf. bilag 3 og bilag 5, at sagsøgeren i 2006/2007 alene havde et mindre overskud på kr. 127.700 før finansielle indtægter/udgifter m.v., og at sagsøgeren i 2008 havde et underskud på kr. 167.203 før finansielle indtægter/udgifter, samt et mindre overskud i 2009 på kr. 102.907.

Det er således urealistisk, og fejlagtigt, når SKAT ønsker at beskatte sagsøger af den fulde udeholdte omsætning uden hensyntagen til de udgifter, der er medgået til indtjening af omsætningen, hvilke udgifter er blevet afholdt fra samme bankkonto, som den, hvor omsætningen er blevet indsat på.

Sagsøger er derfor berettiget til at få nedsat den udeholdte omsætning med minimum 72% således, at det alene er overskuddet, som sagsøger beskattes af,

At sagsøgte har ikke løftet bevisbyrden for, at sagsøger skal beskattes af den fulde udeholdte omsætning, da dette indebærer, at sagsøgte ansætter dækningsbidraget til 100%, hvilket er urealistisk højt, og SKAT er således forpligtet til at dokumentere, at sagsøgte skal beskattes af den fulde omsætning uden fradrag for driftsomkostninger, da SKAT har bevisbyrden herfor, jf. bl.a. afgørelsen refereret i TfS 1997,228 LSR, hvoraf det fremgår, at SKAT har bevisbyrden for, at grundlaget for beskatningen er tilstede.

..."

Skatteministeriet har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 27. marts 2015, hvoraf fremgår blandt andet:

"...

Sagens baggrund

A har indbragt Landsskatterettens kendelse af 15. maj 2014 (bilag 1) for domstolene. Landsskatteretten har stadfæstet Skatteankenævnets afgørelse af 1. oktober 2012 (bilag A), hvor Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse af 8. august 2012 (bilag B).

Sagen angår, om beløb på kr. 546.686,- for indkomståret 2008 og kr. 1.132.046,- for indkomståret 2009, indsat på As tidligere kærestes bankkonto, skal anses for maskeret udlodning til A, hvorfor der skal ske udbyttebeskatning heraf, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

A var i indkomstårene 2008 og 2009 hovedaktionær i selskabet H1 ApS, der ejede datterselskabet H2 ApS. H1 ApS er nu opløst, og H2 ApS er gået konkurs. Selskaberne var sambeskattede. I det følgende henvises til holdingselskabet, H1 ApS.

H1 ApS har drevet entreprenørvirksomhed, og har i den forbindelse anvendt en bankkonto, som ikke var tilknyttet selskabet. Kontoen tilhørte As tidligere kæreste, BA.

Af kontoudtogene for de pågældende indkomstår (bilag C) fremgår, at der jævnligt er foretaget store ind- og udbetalinger. Indbetalingerne har ubestridt ikke været medregnet i H1 ApS' omsætning, jf. bilag 1, side 2, afsnit 1 og bilag B, side 1, tredje nederste afsnit. A har heller ikke bestridt, at indbetalingerne skulle have været medregnet i omsætningen.

Tilsammen er der indsat kr. 546.686,- i indkomståret 2008 og kr. 1.132.046,- i indkomståret 2009, svarende til SKATs forhøjelse af As skattepligtige aktieindkomst i indkomstårene. A var ubestridt den eneste, der havde rådighed over kontoen, jf. bilag 1, side 2, afsnit 1.

Der er enighed om opgørelsen af beløbene, men A mener, at der er tale om et bruttobeløb, hvorfra der skal ske fradrag for udgifter i forbindelse med de entrepriser, som er udført, jf. mødereferat fra møde holdt den 14. februar 2013 hos Landsskatteretten (bilag D).

Der er ikke fremlagt dokumentation for eventuelt afholdte udgifter til materialer, underleverandører, løn eller lignende.

SKAT fandt ved afgørelse af 8. august 2012 - som senere stadfæstet af Skatteankenævnet og Landskatteretten - at der var tale om maskeret udbytte til A, hvorfor hans skattepligtige aktieindkomst skulle forhøjes med kr. 546.686,- for indkomståret 2008 og med kr. 1.132.046,- for indkomståret 2009.

Anbringender

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at SKAT, Skatteankenævnet og senest Landsskatteretten med rette har fundet, at As aktieindkomst skulle forhøjes med kr. 546.686,- for indkomståret 2008 og med kr. 1.132.046,- for indkomståret 2009, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Der er i indkomstårene 2008 og 2009 indsat tilsammen kr. 1.678.732,- på As tidligere kærestes bankkonto. Beløbet er ikke medregnet i selskabets omsætning, hvorfor det påhviler A at godtgøre, at de udeholdte indtægter ikke er tilgået ham, jf. bl.a. SKM2008.85.HR.

A har oplyst, at han var den eneste, der havde rådighed over kontoen (bilag 1, side 2, afsnit 1).

Han bestrider heller ikke, at pengene er tilgået ham, og at han skal udlodningsbeskattes. Han bestrider alene størrelsen af udlodningen. Han påstår, at udlodningen alene udgør et nettobeløb, der fremkommer som forskellen mellem indsætningerne på bankkontoen og beløb, som er anvendt til materialer, underleverandører, løn og lignende i forbindelse med selskabets erhvervelse af indtægterne.

Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt skatteyderen, jf. f.eks. SKM2004.162.HR og SKM2013.493.VLR.

Skatteministeriet bestrider, at A har godtgjort, at der er afholdt udgifter til materialer, underleverandører, løn og lignende, der kan føre til en reduktion af den foretagne udlodningsbeskatning.

Der foreligger hverken for A eller selskabet regnskab eller anden form for dokumentation for de angivelige udgifter. A har derfor ikke dokumenteret, at der af de indbetalte beløb på hans tidligere kærestes bankkonto er sket udbetaling til dækning af selskabets køb af materialer, underleverandører, løn og lignende. Tværtimod ses langt størstedelen af udbetalingerne fra kontoen at være sket ved kontanthævninger, der må antages at være medgået til privatforbrug.

As opgørelse af selskabets udgifter, jf. stævningen, side 2, næst sidste afsnit ff., og side 3, sidste afsnit ff., og beregningen af selskabets dækningsbidrag, jf. replikken, side 2, er derfor uden betydning for sagen.

I det foreliggende tilfælde, hvor udgifterne ikke er medtaget i selskabernes regnskab, er As bevisbyrde for at have afholdt de angivelige udgifter på selskabets vegne skærpet, jf. f.eks. SKM2002.487.HR og SKM2007.445.HR.

A har ikke ført et sikkert bevis for, at hævningerne på den private bankkonto var relaterede til driften af selskabet, og bevisbyrden er derfor ikke løftet.

De eneste hævninger, som ud fra kontoudtoget i bilag C måske kunne tyde på at være udtryk for udgifter til materialer m.v., er hævninger på henholdsvis kr. 17.858,00 den 23. juli 2009 og kr. 17.000,50 den 4. august 2009 i G1. Heller ikke i forhold til disse beløb er der imidlertid fremlagt dokumentation for anvendelsen. Det gøres derfor gældende, at disse køb lige så godt kan være afholdt i As private interesse.

Det gøres derfor gældende, at As aktieindkomst med rette er blevet forhøjet med kr. 546.686,- for indkomståret 2008 og med kr. 1.132.046,- for indkomståret 2009, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Skatteministeriets subsidiære påstand om hjemvisning er medtaget for det tilfælde, at retten måtte finde, at der er afholdt udgifter, der kan reducere den foretagne udlodningsbeskatning, men dog ikke i det omfang As påstand forudsætter.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

A har under sagen ikke bestridt, at der i indkomstårene 2008 og 2009 er indsat henholdsvis 546.686 kr. og 1.132.046 kr. på en konto tilhørende hans tidligere samlever, BA, at der i forbindelse hermed er sket maskeret udlodning, og at der derfor skal ske udbyttebeskatning efter ligningslovens § 16A, stk. 2, nr. 1.

A har imidlertid gjort gældende, at der i beløbet skal ske fradrag efter statsskattelovens § 6 for udgifter medgået til erhvervelsen af indkomsten.

Som anført i blandt andet SKM2004.162.HR, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at udeholdte indtægter ikke er tilgået ham.

Det kan lægges til grund, at A var hovedaktionær i selskabet H1 ApS, der var sambeskattet med datterselskabet H2 ApS. Det kan endvidere lægges til grund, at A havde rådigheden over BAs konto, som de udeholdte indtægter i selskabet blev indsat på. I selskabets regnskaber for de pågældende år er der sket fradrag for blandt andet udgifter til materialer og personale. De hævninger, der er foretaget på kontoen, udgør i det væsentlige kontanthævninger, og alene to af hævningerne er benævnt "G1".

A har forklaret, at han i forbindelse med en tidligere konkurs mistede alle selskabets bilag. Der foreligger således ikke nogen dokumentation for, hvad de hævede beløb er anvendt til. Der foreligger endvidere ikke oplysninger om de anvendte underentreprenører eller udgifterne hertil.

På denne baggrund finder retten, at de fradragsberettigede udgifter, der er medgået til driften af virksomheden, allerede kan være indeholdt i selskabets regnskaber. A har således ikke godtgjort, at der af beløbene på kontoen tilhørende BA er sket udbetaling til dækning af materialeforbrug, lønninger eller lignende vedrørende selskabet.

Herefter, og da A heller ikke i øvrigt har godtgjort, at skattemyndighedernes skøn er udøvet på et forkert grundlag eller har medført et resultat, der er åbenbart urimeligt, tages Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

A skal i sagsomkostninger til Skatteministeriet betale 25.000 kr. incl. moms, der udgør udgifterne til advokatbistand. Ved fastsættelsen af beløbet er der ud over sagens værdi tages hensyn til sagens omfang og forløb.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage til Skatteministeriet i sagsomkostninger betale 25.000 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.