Parter

A
(advokat Michael Juul Eriksen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokatfuldmægtig Mette Højberg)

Afsagt af landsdommerne

Eva Staal, Ulrik Jensen og Per Graversen (kst.)

Påstande

Under denne sag har sagsøgeren, A, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 1999 nedsættes med 202.404 kr.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Sagsfremstilling

Den 4. marts 2005 afsagde Landsskatteretten denne kendelse:

"...

Klagen skyldes, at salgssummer ved salg af selskabs biler er anset for udlodning, idet salgssummerne ikke er selvangivet i selskabet. Et efterfølgende udarbejdet regnskab indeholdende de pågældende indtægter er ikke lagt til grund.

Landsskatterettens afgørelse

Aktieindkomst
Skatteankenævnet har ansat maskeret udlodning ved salgssummer på biler til 182.404 kr.
Landsskatteretten ansætter maskeret udlodning til	202.404 kr.

Møde mv.

Klagerens repræsentant har haft møde med Landsskatterettens sagsbehandler (forhandling), ligesom denne har haft lejlighed til at udtale sig ved et retsmøde.

Sagens oplysninger

Klageren er hovedanpartshaver i H1 Biler ApS (selskabet), som handler med brugte biler.

Efter revision af selskabet blev selskabets fortjeneste ved salg af biler i indkomståret 1999 forhøjet og der blev fastsat en udeholdt omsætning på 332.404 kr., idet hverken salgssummer eller depositum var indtægtsført af selskabet, mens købesummerne var fradraget i tidligere indkomstår. Den udeholdte omsætning vedrørte 3 biler:

Opel

Ifølge aftale har selskabet solgt bilen den 21. marts 1999 for 150.000 kr. Ifølge bankkvitteringer har selskabet modtaget henholdsvis 5.000 kr. og 15.000 kr. i depositum. Ifølge selskabets regnskab var bilen ikke solgt ultimo indkomståret 1999. Den udeholdte omsætning blev i klagerens sag i skatteforvaltningen ansat til 130.000 kr.(150.000 kr. - 20.000 kr.). Ved kendelse af 25. april 2003 har Landsskatteretten nedsat selskabets udeholdte omsætning til 20.000 kr. Herefter har skatteankenævnet i klagerens sag nedsat den udeholdte omsætning til 0 kr.

BMW

Selskabet har betalt afgift på 100.575 kr. på bilen den 19. juli 1999. Bilen er solgt den 20. juli 1999 for 166.479 kr. Selskabet har ikke bogført hverken udgiften eller indtægten. Den udeholdte indtægt er ansat til 65.904 kr.(166.479 kr. - 100.575 kr.)

Mercedes

Bilen er ifølge regnskabet ikke solgt og er bogført lageret ultimo med 120.000 kr. I det efterfølgende nye regnskab er bilen solgt for 116.500 kr. den 1. november 1999. Den udeholdte omsætning er ansat til 116.500 kr.

Den udeholdte omsætning er anset for maskeret udlodning til klageren.

Skatteforvaltningen forhøjede herefter klagerens aktieindkomst, jf. ligningslovens § 16 A, idet købesummen for de omhandlede biler er udgiftsført i tidligere år.

Efter skatteforvaltningens gennemgang af selskabets selvangivelse og udsendelse af agterskrivelse indgav selskabet nye regnskaber, der omfattede de pågældende indtægter ved salg af biler.

Skatteankenævnets afgørelse

Klageren er anset at have modtaget maskeret udlodning på 182.404 kr.

Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1, at ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses.

Den udeholdte omsætning i selskabet anses herefter for udloddet til klageren som udbytte. Udbyttet beskattes som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1.

Vedrørende Opelen er skatteankenævnet enig i, at det følger af Landsskatterettens afgørelse, at den maskerede udlodning skal nedsættes med 130.000 kr., svarende til det beløb skatteforvaltningen har forhøjet skatteansættelsen med.

Mercedesen og BMWen var i første omgang ikke indtægtsført i selskabet. Efter skatteforvaltningens forslag til ændring af skatteansættelsen indgav selskabet et nyt regnskab, hvor bilerne angiveligt skulle indgå i omsætningen. Skatteankenævnet finder, at såfremt man undlader beskatningen af maskeret udlodning vil der indirekte være tale om betalingskorrektion.

Det følger af ligningslovens § 2, at en hovedanpartshaver kan undgå følgeændringer, såfremt han forpligter sig til at betale samme pris og på samme vilkår, som han ville have kunnet opnå ved handel med tredjemand (betalingskorrektion). Klager har ikke samme mulighed ved udeholdt omsætning.

Ligningslovens § 2 anfører alene, at hovedanpartshaveren skal anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner ved kontrollerede transaktioner i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Bestemmelsen omfatter ikke udeholdt omsætning, som anses for udloddet til hovedanpartshaveren. Klageren har derfor ikke mulighed for at undgå beskatning af maskeret udlodning.

Vedrørende Opelen fremgår det af Landsskatterettens afgørelse, at bilen ikke anses for solgt, men at der er modtaget 20.000 kr. herfor, som ikke er indtægtsført. Da disse indtægter ikke er indtægtsført i selskabet, må de anses for maskeret udlodning fra selskabet til klageren.

Vedrørende BMWen har repræsentanten fremlagt en købekontrakt, hvoraf fremgår, at bilen er købt for 72.000 kr. Dette beløb er fratrukket i selskabets oprindelige regnskab, således at det alene er indtægten og registreringsafgiften som ikke figurerer i selskabets første regnskab.

Vedrørende Mercedesen gør samme forhold sig gældende. Købet af bilen er fratrukket i selskabet, men indtægtsførsel mangler, hvorfor afståelsessummen må anses for maskeret udlodning til klageren. Det til klagen vedlagte regnskab er udfærdiget efter selskabsbeskatningens påbegyndelse af revisionen.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren ikke anses at have modtaget maskeret udlodning.

Udlodningsbeskatningen vedrører 3 biler, der er indkøbt af selskabet. Landsskatteretten har nedsat en tidligere forhøjelse foretaget i selskabet vedrørende en af disse biler, en Opel. Landsskatteretten fandt i overensstemmelse med told- og skattemyndighedernes indstilling, at fortjenesten ved denne bil kun var 20.000 kr., svarende til det depositum, der blev erlagt. Skatteankenævnet har på baggrund af denne kendelse nedsat forhøjelsen med 130.000 kr.

De 20.000 kr. som selskabet har fået for bilen skal ikke beskattes hos klageren personligt, idet pengene ikke er gået fra selskabet til denne.

Den anden bil, en BMW, er købt af selskabet for 72.000 kr. Der er indbetalt registreringsafgift på denne bil på 100.575 kr., hvilket beløb er trukket på selskabets konto. Bilen er senere solgt for 166.478 kr., hvilket beløb er indgået på selskabets konto. Der er således et tab på 6.097 kr. ved køb og salg af bilen, og de pengemæssige transaktioner er foregået via selskabets konto.

Det gøres derfor gældende, at der intet grundlag er for at beskatte klageren for maskeret udlodning i denne forbindelse.

Den sidste bil, en Mercedes, er købt af selskabet for 120.000 kr. Bilen er senere solgt for 116.500 kr., hvilket beløb er indsat på selskabets konto.

Af kontokort for selskabet fremgår, at BMW'en er bogført i selskabets regi i relation til alle relevante posteringer. Af regnskab for 1999 fremgår et nettotab på 31.396 kr. vedrørende køb og salg af biler, og de pågældende biler indgår i denne resultatopgørelse.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Der er enighed om, at de pågældende indtægter var udeholdt af regnskabet indsendt sammen med selskabets selvangivelse for indkomståret 1999.

Det af selskabet efterfølgende udarbejdede regnskab kan ikke umiddelbart lægges til grund for ligningen, men må anses for en anmodning om betalingskorrektion/omgørelse. Landsskatteretten kan tiltræde, at der ikke er tale om en korrektion af priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner mellem interesseforbundne parter. Forholdet kan derfor ikke anses for omfattet af ligningslovens § 2, stk. 1, og der kan herefter ikke godkendes betalingskorrektion efter bestemmelsen i ligningslovens § 2, stk. 4. Udfærdigelse af nye regnskaber anses som en anmodning om omgørelse af skattestyrelseslovens § 37 c, der ikke henhører under Landsskatterettens kompetence.

I mangel af bogføring i selskabet må indtægterne, uanset om de måtte være indsat på selskabets bankkonto, anses tilgået hovedanpartshaveren. Der findes således ikke grundlag for at ændre den af skatteankenævnet foretagne afgørelse, hvorefter de udeholdte indtægter i selskabet anses for tilgået klageren, som skal beskattes af de udeholdte indtægter som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1. Da der i overensstemmelse med Landsskatterettens kendelse vedrørende selskabets skatteansættelse for indkomståret 1999 er ansat udeholdt omsætning vedrørende Opel med 20.000 kr., forhøjes ansættelsen til 202.404 kr. (20.000 kr. + 65.904 kr. + 116.500 kr.).

..."

Det er oplyst, at anpartsselskabets påklage af skatteansættelsen for indkomståret 1999 ved Landsskatterettens kendelse af 25. april 2003 alene medførte en nedsættelse af den udeholdte omsætning for så vidt angår Opel-bilen til 20.000 kr. som anført i Landsskatterettens kendelse.

Forklaringer

A har forklaret, at selskabet blev stiftet i 1998 med henblik på handel med biler. Han var eneanpartshaver. Der var tale om en hobbyvirksomhed ved siden af hans egentlige bekæftigelse inden for transport- og restaurationsbranchen. Da han ikke havde likvide midler, og samtidig ikke ønskede at belaste kassekreditten, indskød han sin private bil i selskabet, og den blev givet i bytte for tre biler, der blev købt uden afgift. En Mercedes, som var en af disse biler, blev solgt med tab. Da han måtte erkende, at han ikke fik det salg, han havde regnet med, blev selskabets aktiviteter indstillet, da de tre biler samt yderligere en bil, der blev indkøbt, var blevet solgt. Han husker ikke, hvornår den sidste bil blev solgt. Hans mellemregning med selskabet blev afviklet senere, og han skylder ikke nogen noget. Han har ikke tjent penge på driften og har ikke oppebåret løn. Selskabets bankkonto blev oprettet efter en telefonisk henvendelse, og han hæftede sig ikke ved, at kontoen kom til at lyde på H1 Biler v/ham. Kontoen blev udelukkende brugt af selskabet.

Revisor RP har forklaret, at han har været revisor for selskabet i hele dets virksomhedsperiode. Aktiviteterne var meget begrænsede og omfattede vist kun en ti biler. Han foretog bogføring og momsafregning samt udarbejdede regnskaber. A indskød sin private bil, som blev ansat til 250.000 kr., i selskabet. Bankkontoen lydende på H1 Biler v/A blev udelukkende brugt af selskabet. De biler, der blev indkøbt i 1998, blev ikke fratrukket ved resultatopgørelsen i regnskabet for 1998, men blev opført som lagerbeholdning med en værdi svarende til købssummen, som dog for hver af de fire biler er nedsat med 2.000 kr. svarende til salgssummen på 8.000 kr. fra salget af en bil. I det andet regnskab, der blev indgivet for regnskabsåret 1999, blev der udarbejdet en avanceopgørelse, hvor købesummen blev trukket fra salgssummen. Det gik stort set lige op. Det andet regnskab for 1999 blev indgivet, fordi man i det første regnskab for dette år havde glemt at tage højde for salget af bilerne og således heller ikke havde taget højde for købet. Der blev ikke udarbejdet regnskaber for senere år, hvorefter selskabet blev tvangsopløst. A har fået tilbagebetalt sit indskud, men har ikke i øvrigt modtaget penge fra selskabet. Anpartskapitalen er tabt.

Procedure

Til støtte for sin påstand har

sagsøgeren anført, at der ikke i denne sag som i andre sager om maskeret udlodning er tale om en forhøjelse af selskabets indtjening, der anses som udloddet til hovedanpartshaveren. Det er efter anpartsselskabets regnskaber bevist, at skattemyndighedernes standpunkt bygger på den urigtige forudsætning, at der i selskabet er sket fradrag for købesummerne for bilerne. Regnskaberne viser entydigt, at bilerne i købsåret ikke indgår i resultatopgørelsen, men kun figurerer i lagerbeholdningen. Det samme er tilfældet i det første regnskab, der blev indgivet for indkomståret 1999, men i det korrigerede regnskab er der lavet en avanceopgørelse vedrørende bilerne. Da der er konstateret et tab, er underskuddet for indkomståret 1999 større end underskuddet for indkomståret 1998. Alle transaktioner er foregået over selskabets bankkonto, og det er uden reel betydning, hvordan kontoen er betegnet, ligesom der er ikke tilgået A beløb i forbindelse med handlerne. Selskabet har ikke tjent på bilhandlerne, og der har også af denne grund ikke været noget overskud at udlodde til A.

Til støtte for sin påstand har

sagsøgte anført, at indtægterne ved salget af bilerne skal anses for tilgået sagsøgeren som udlodning, fordi der i selskabet er udeholdt indtægter svarende til det omtvistede beløb. Dette er i overensstemmelse med praksis. Det er ubestridt, at H1 Biler Aps i indkomståret 1999 udeholdt indtægter på det omtvistede beløb hidrørende fra salget af tre biler. Selskabets skattepligtige indkomst er som følge heraf forhøjet med dette beløb. Det er uden betydning, om selskabet har haft en fortjeneste ved handlerne, idet det afgørende er, at selskabet har optaget købet af bilerne i regnskabet, men ikke indtægterne fra salgene. Det er endvidere uden betydning, at betalinger er foretaget over selskabets bankkonto. Det er hovedanpartshaveren, der har bevisbyrden for, at de udeholdte beløb ikke er modtaget af ham, og købesummerne for bilerne ikke er belastet selskabet. Det kan ikke anses for bevist med selskabets regnskaber for indkomstårene 1998 og 1999, som er uhyre skematiske. Fradraget kan være gemt i opgørelsen af underposteringer.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det er ubestridt, at H1 Biler ApS i sit første regnskab for indkomståret 1999 udeholdte indtægter på i alt 202.414 kr.

Landsretten tiltræder, at det herefter må påhvile A, som daværende hovedanpartshaver i selskabet, at godtgøre, at de udeholdte indtægter i selskabet ikke er tilgået ham, eller at købesummerne for bilerne ikke er belastet selskabet. Efter bevisførelsen er dette ikke godtgjort, og Skatteministeriet frifindes herefter for A's påstand.

A skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med i alt 25.000 kr. Heraf udgør 2.120 kr. med tillæg af moms 530 kr. udgiften til udarbejdelse af materialesamling og resten udgør Skatteministeriets udgifter med tillæg af moms til advokatbistand. Landsretten har lagt vægt på sagens økonomiske værdi og udfald, jf. retsplejelovens § 312, stk. 1, jf. § 316, stk. 1.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal betale sagens omkostninger til sagsøgte med 25.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.