Dato for udgivelse
01 Apr 2015 12:54
Til
Alle virksomheder, som skal indberette FATCA oplysninger
Sagsnummer
-
Ved spørgsmål, kontakt
eKapital - 72 38 02 10
Resumé

UFO systemet åbnes for testindberetning af FATCA oplysninger den 1. april 2015.


Start af test

UFO systemet åbner for testindberetning af FATCA oplysninger den 1. april 2015. Det præcise tidspunkt vil blive annonceret i driftsloggen UFO - udveksling af finansielle oplysninger (FATCA).

Driftslog

For at sikre en let adgang til aktuel information ved både test og produktion er der etableret en driftslog.

Loggen vil blive anvendt til al væsentlig IT- information omkring UFO systemet. Driftsloggen er placeret på skat.dk/ekapital under den første blå fane.

Tilmelding til test

Testforløbet sker via SKATs FTPs Gateway, som også skal anvendes i de senere indberetninger til produktion.

Tilmelding til UFO systemet er beskrevet i afsnit 5.1.1 i vejledningen 2014 - Indberetning om finansielle konti til automatisk udveksling med andre lande (FATCA). Tilmeldingsblanketten kan findes her.    

Det er væsentligt at bemærke, at FTPs Gateway benyttes til en række forskellige delsystemer som hver især kræver tilmelding. At man allerede i dag kan indberette til SKAT via FTPs Gateway betyder ikke, at man automatisk kan indberette til UFO systemet.

Uafhængigt at tilmeldingen til FTPs Gateway, skal man som indberetningspligtig registrere sig hos Erhvervsstyrelsen på www.virk.dk (via blanket 03.047).

Support

Alle spørgsmål vedrørende indberetninger til UFO systemet skal rettes til SKATs Center for eKapital, på telefon 7238 0210 (mandag-torsdag, kl.9-15, fredag kl. 9-14) eller på ekapital@skat.dk.