Dato for udgivelse
29 jul 2014 12:48
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
24 jun 2014 07:55
SKM-nummer
SKM2014.537.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
10. afdeling, B-1048-13
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Inddrivelse
Overemner-emner
Betalingsstandsning og konkurs
Emneord
Insolvens, utilbørlig, begunstigelse
Resumé

Ved dom af 24. juni 2014 ændrede Vestre Landsret Byrettens dom, således at SKAT blev frifundet for tilbagebetaling af et omstødelseskrav i medfør af konkurslovens § 74.

Sagen omhandler en afdragsordning vedrørende restskat for 2008. Afdragsordningen blev indgået i februar 2010 med betaling af kr. 10.000. Afdragsordningen blev i marts 2011 forhøjet til kr. 15.000, idet ordningen nu også omfattede restskat for 2009. Der blev afsagt konkursdekret den 22. august 2011 på baggrund af en egenbegæring indgivet den 16. august 2011.

Byretten fandt, at alle betalingerne i henhold til afdragsordningen var omstødelige i medfør af konkurslovens § 74, idet afdragsordningen vedrørte "gammel gæld" og alene blev indgået på grund af SKATs trussel om konkurs, uden at der samtidig skete betaling af anden gammel gæld. Som følge heraf skete der efter byrettens vurdering en utilbørlig begunstigelse af SKAT på de øvrige kreditorers bekostning.

Landsretten frifandt derimod SKAT, idet landsretten ikke fandt, at betalingerne udgjorde en utilbørlig begunstigelse af SKAT.

Vestre Landsret lagde i sine præmisser vægt på, at virksomheden i perioden havde et betydeligt overskud, at skyldneren i tidligere år havde oparbejdet restancer, der var blevet betalt ved afdragsordninger, og at inddrivelsen af den konkrete gæld blev iværksat umiddelbart i forlængelse af forfaldstidspunktet.

Herefter konkluderer landsretten, at betalingerne skete i henhold til en løbende betalingsordning, som var aftalt som et normalt led i SKATs virksomhed med inddrivelse af skat, og ordningen var blevet overholdt. Betalingerne udgjorde derfor ikke en utilbørlig kreditorbegunstigelse. Dommen er på dette punkt i overensstemmelse med tidligere landsretspraksis.

Landsretten slog videre fast, at den omstændighed, at SKAT under inddrivelsen omtalte muligheden for konkurs, ikke kunne føre til et andet resultat, idet det i praksis antages, at en offentlig kreditor, hvis formål med en konkursbegæring er at hindre en skyldner i at øge sin gæld til det offentlige, som udgangspunkt har retlig interesse i, at skyldneren erklæres konkurs.

Reference(r)

Konkursloven § 74

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1 G.A.3.4.1.4.9.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1 G.A.3.4.1.4.9.5

Vestre Landsrets dom af 24. juni 2014, 10. afdeling, nr. B-1048-13

Parter  

SKAT
(Kammeradvokaten v/ advokat Agnete Brus Krusell)

mod

A under konkurs ved kurator, advokat Gert Nissen
(advokat Gert Nissen)

Afsagt af landsdommerne

Thomas Jønler, Poul Hansen og Mai-Britt Bæk Johansen (kst.)

.................................................

Byrettens dom af 16. april 2013, nr. BS 4-814/2012

Sagens baggrund

Den 22. august 2011 blev der afsagt konkursdekret over A med fristdag den 16. august 2011. I henhold til en afdragsordning aftalt den 3. februar 2010 mellem sagsøgte, SKAT og A, indbetalte A i perioden fra maj 2010 til april 2011 15 afdrag á 10.000 kr. i alt 150.000 kr. Fra 2. maj 2011 til 3. august 2011 indbetalte A yderligere 4 afdrag á 15.000 kr., i alt 60.000 kr. til SKAT i henhold til aftale af 29. marts 2011. Denne sag vedrører sagsøgerens, A under konkurs´s (i det følgende kaldet konkursboet), begæring om omstødelse af A´s betalinger til SKAT efter konkurslovens § 74 eller § 67.

Påstande 

Konkursboet v/kurator Gert Nissen har nedlagt følgende påstand:

"...

Principal påstand:

SKAT tilpligtes at betale sagsøger kr. 210.000 med tillæg af den til enhver tid værende procesrente fra sagens anlæg til betaling sker.

Subsidiær påstand:

SKAT tilpligtes at betale et mindre beløb efter rettens skøn med tillæg af den til enhver tid værende procesrente fra sagens anlæg til betaling sker.

..."

SKAT har påstået frifindelse.

Sagens oplysninger 

Sagen er anlagt den 21. juni 2012.

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Forklaringer 

A har som vidne forklaret, at han er uddannet revisor og senere assurandør. Han havde oparbejdet en skattegæld for 2008 og 2009. Han blev i den anledning indkaldt til møde hos SKAT. Mødet fandt sted den 3. februar 2010. De talte om, at han havde en meget stor gammel gæld til andre kreditorer. Han og hans kone drev virksomhed sammen som ... . Medarbejderen hos SKAT spurgte ham, om han var i stand til at betale sin skattegæld. Det var han på ingen måde i stand til. Medarbejderen sagde, at så var hun nødt til at begære ham konkurs, med mindre de kunne aftale en afdragsordning. Det var en ganske ubehagelig besked, for som ... havde han en tilladelse gennem Finanstilsynet, og den tilladelse ville han miste, hvis han blev erklæret konkurs. Han blev derfor meget chokeret over meldingen om konkurs. Han betalte ikke afdrag til andre kreditorer på det tidspunkt. Det var han ikke i stand til. Han betalte kun til det, der var nødvendigt for at drive virksomheden videre. Det var til et billån og til kontorhold. Han havde været i dialog med nogle af de andre kreditorer, som havde bedt om en afdragsordning, blandt andre F1-bank, men han havde meddelt dem, at det var han ikke i stand til. Han var også blevet kaldt i fogedretten af nogle kreditorer, men han ejede ikke noget til genstand for udlæg. Der var heller ikke penge til at afdrage skattegælden med, men han accepterede at lave en afdragsordning med SKAT for at kunne drive sin virksomhed videre og beholde sin tilladelse.

Meldingen om, at der ville blive indgivet konkursbegæring mod ham, hvis ikke der blev lavet en afdragsordning, kom ret tidligt på mødet. De aftalte, at han skulle betale 10.000 kr. pr. måned. Han havde selv foreslået 5.000 kr., men det var for lidt. Han betalte herefter afdrag med 10.000 kr. pr. måned. Han betalte ikke til en bestemt dato hver måned, men som det nu kunne lade sig gøre i forhold til hans indtægter. Han blev meget chokeret, da han i marts 2011 modtog "Tilsigelse til udlægsforretning" fra SKAT, hvoraf fremgik, at afdragsordningen var opsagt på grund af misligholdelse, og at den samlede skattegæld blev opgjort til 319.000 kr. Der kom 2 personer fra SKAT hjem til ham. Han mente, at han havde overholdt afdragsordningen. Det viste sig, at SKAT mente, at han ved siden af afdragsordningen også skulle have betalt restskatten for 2009, som var på mere end 100.000 kr. Han sagde til dem, at hvis han havde vidst det, så havde det været helt uden mening for ham at indgå en afdragsordning, for han kunne umuligt betale 100.000 kr. ved siden af afdragsordningen. De sagde til ham, at hvis han ikke betalte et større afdrag, så ville de lukke butikken. De talte om, at hans indtægter var svingende. Han accepterede at hæve afdraget til SKAT til 15.000 kr. om måneden. Det var han nødt til for at undgå en konkursbegæring. Han betalte fortsat intet til de andre kreditorer. De spurgte til, om han havde noget til genstand for udlæg. Det havde han ikke. Det var vanskeligt for ham at betale afdragene. Den 3. juni 2011 kontaktede han SKAT pr. mail for at bede om udsættelse til den 15. juni 2011 med juniafdraget. SKAT svarede, at han ikke kunne få udsættelse. Mailen fra SKAT var ikke til at misforstå. Hvis ikke han indbetalte straks, ville der blive indgivet konkursbegæring.

Parternes synspunkter

Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokumenter.

Konkursboet har til støtte for sine påstande anført følgende i påstandsdokument af 26. februar 2013:

"...

Anbringender

Til støtte for de af sagsøger nedlagte påstande gøres det gældende,

at

modtagelsen af betalingerne er omstødelig efter konkurslovens § 74,

at

SKAT, ved modtagelsen af afdrag i henhold til de indgåede afdragsordninger, er blevet begunstiget på bekostning af de øvrige kreditorer,

at

A i hele afdragsperioden, fra februar 2010 og indtil konkursdekretets afsigelse pr. 22. august 2011, var insolvent,

at

SKAT senest ved mødet den 3. februar 2010 fik kendskab til eller i det mindste burde have fået kendskab til A´s insolvens, og således var i ond tro vedrørende insolvensen,

at

SKAT under alle omstændigheder senest ved udlægsforretningen den 29. marts 2011 fik kendskab til eller i det mindste burde have fået kendskab til A´s insolvens,

at

SKATs modtagelse af afdrag i henhold til afdragsordningerne var utilbørlig, idet betaling i henhold til afdragsordningerne alene fandt sted efter pres fra SKAT, og idet SKAT måtte have indset, at modtagelsen af afdrag skete på bekostning af A´s øvrige kreditorer,

at

SKAT var i ond tro om de omstændigheder, der gjorde modtagelsen af betalingerne i henhold til afdragsordningerne utilbørlig,

at

SKAT er erstatningsansvarlig efter almindelige regler for det tab, kreditorerne har lidt, jf. konkurslovens § 76, jf. § 74.

Det gøres endvidere gældende,

              

at

betalinger, på i alt kr. 45.000, der blev foretaget senere end tre måneder før fristdagen, den 7. juni 2011, 6. juli 2011 og 3. august 2011, er omstødelige efter konkurslovens § 67, stk. 1,

at

betalingerne, sammenholdt med den likvide kapital, afgørende forringede A´s betalingsevne,

at

betalingerne til SKAT den 7. juni 2011, 6. juli 2011 og 3. august 2011, på i alt kr. kr. 45.000, i vurderingen af, om betalingerne afgørende forringede A´s betalingsevne, skal betragtes samlet,

at

betalingerne ikke var ordinære, idet betalingerne alene fandt sted efter pres fra SKAT.

..."

SKAT har til støtte for sin påstand anført følgende i påstandsdokument af 5. marts 2013:

"...

Anbringender

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at betalingerne til SKAT hverken er omstødelige efter konkurslovens §§ 74 eller 67.

Vedrørende konkurslovens § 74:

Det gøres indledningsvist gældende, at betalingerne ikke på en utilbørlig måde begunstigede SKAT på de øvrige kreditorers bekostning.

Det følger af retspraksis, at betalinger i henhold til en fast afdragsordning, der har været overholdt af skyldner gennem nogen tid, ikke kan omstødes, medmindre afdragsordningen er indgået med forsæt til at bryde princippet om kreditorernes ligestilling, jf. f.eks. SKM2002.338.HR, SKM2009.436.VLR, TfS 1994,764 Ø og TfS 1996,304 BR.

Der er i nærværende sag tale om ordinære betalinger på baggrund af en fast afdragsordning, som er indgået som et sædvanligt led i SKATs virksomhed med inddrivelse. Betalingerne var beløbsmæssigt rimelige i forhold til A´s økonomi og skete løbende månedsvis til almindelig forfaldstid i en periode på ca. halvandet år. Herudover betalte A i samme periode løbende B-skatterater til forfaldstid og foretog rettidig 0-angivelse af moms.

Afdragsordningen blev ikke indgået med forsæt til at bryde princippet om kreditorernes ligestilling. SKAT modtog således hverken på møderne med A eller under betalingsforløbet oplysninger, der kunne indikere, at A ikke var i stand til at opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfaldt.

Den gæld, som A oplyste om på mødet med SKATs pantefoged den 3. februar 2010 (bilag B) var, jf. sagsøgers oplysninger i bilag E, ca. 18 år gammel, og der blev intet oplyst til SKAT om forfaldstid eller lignende. SKAT havde derfor ingen aktuel viden om A´s økonomiske forhold og dermed intet kendskab til status på afviklingen af denne gamle gæld.

Det bemærkes desuden, at A´s virksomhed, H1 v/A, cvr-nr.: ..., blev stiftet den 1. september 2000. Gælden på ca. kr. 5 mio. bestod således på tidspunktet for virksomhedens stiftelse, og virksomheden havde på trods af gælden været i almindelig drift i cirka 10 år på tidspunktet for betalingerne.

Det ændrer ikke herved, at SKATs pantefoged på mødet den 29. marts 2012 (bilag D) konstaterede, at A fortsat ingen aktiver havde til genstand for udlæg, idet der henvises til, at den på mødet indgåede aftale om månedlig betaling af kr. 15.000,- blev overholdt, jf. bilag C.

A havde fast indtægt fra ... virksomheden og overholdt afdragsordningen med SKAT med faste månedlige afdrag fra februar 2010 og indtil sidste afdrag den 3. august 2011, det vil sige i en periode på cirka halvandet år (bilag C). I tillæg hertil betalte A løbende sine B-skatterater rettidigt og foretog rettidig angivelse af moms. Omstændighederne taler således imod, at A under afdragsordningens forløb ikke var i stand til at svare sine kreditorer enhver sit.

At A ved e-mail af 3. juni 2011 (bilag 6) anmodede om ca. 12 dages henstand, idet han ikke havde modtaget de forventede afregninger pr. 1. juni 2011 gør ikke betalingerne utilbørlige eller bringer SKAT i ond tro. Afdraget for juni blev således indbetalt dagen efter modtagelsen af SKATs afslag på anmodningen om henstand, det vil sige den 7. juni 2011, og A betalte efterfølgende rettidigt afdrag både i juli og august måned (bilag 1, side 4 og bilag C). Der henvises også i denne forbindelse til dommen gengivet i SKM2002.338.HR, som omhandler en lignende situation.

Den blotte eksistens af A´s cirka 18 år gamle gæld, og at SKAT fra den 3. februar 2010 havde kendskab til denne gæld, medfører ikke, at betalingerne, som må betragtes som almindelige forretningsmæssigt begrundede dispositioner, som blev foretaget, mens virksomheden var i drift og havde indtægter, er omstødelige, når SKAT under afdragsordningens forløb på ca. halvandet år ingen andre oplysninger modtog, der pegede i retning af, at A ikke var i stand til svare enhver sit, og at SKAT ved betalingerne derfor blev begunstiget på andre kreditorers bekostning.

Det bemærkes, at ingen kreditorer efter det oplyste havde iværksat universalforfølgelse overfor A. Konkursen indtraf da også på baggrund af en egen begæring om konkurs.

For så vidt angår sagsøgers anbringende om at indgåelse af afdragsordningen alene fandt sted efter pres fra SKAT bemærkes, at det var A, der på mødet den 3. februar 2010 foreslog afdragsordningen, fordi han ønskede at fortsætte den personligt ejede virksomhed, idet det var ægteparrets eneste indtægtskilde, jf. bilag B.

Det faktum, at SKATs pantefoged på mødet oplyste, at indgivelse af konkursbegæring ikke kunne udelukkes (bilag B), gør ikke afdragsordningen utilbørlig. Det er således sædvanligt og i overensstemmelse med SKATs praksis, at SKATs pantefoged gør skyldner opmærksom herpå i forbindelse med skyldners forslag til afdragsordning. Det samme gør sig gældende for så vidt angår SKATs pantefogeds e-mail af 6. juni 2011 (bilag 7) vedrørende en anmodning om henstand fra A, hvori pantefogeden henleder opmærksomheden på, at konsekvensen af misligholdelse kan være indgivelse af konkursbegæring.

Vedrørende konkurslovens § 67: 

Ordinærreservationen

Det gøres gældende, at betalingerne til SKAT var ordinære, og at omstødelse allerede af denne grund er udelukket.

Til støtte herfor gøres det gældende, at betalingerne skete på baggrund af en afdragsordning, som var indgået som et sædvanligt led i SKATs virksomhed med inddrivelse, at betalingerne var beløbsmæssigt rimelige i forhold til A´s økonomi, og at betalingerne i en periode på cirka halvandet år blev foretaget løbende hver måned til almindelig forfaldstid.

At afdragene i slutningen af marts 2011 med virkning for maj 2011 og fremefter blev sat op for også at omfatte restskat for 2009 ændrer ikke ved afdragsordningens ordinære karakter og medfører således ikke, at afdragene for juni, juli og august 2011 ikke kan betragtes som ordinære.

Som anført ovenfor følger det af retspraksis, at betalinger i henhold til en fast afdragsordning, der har været overholdt af en skyldner gennem nogen tid, ikke kan omstødes, medmindre afdragsordningen er indgået med forsæt til at bryde princippet om kreditorernes ligestilling.

I forlængelse heraf gøres det gældende, at SKAT ikke havde til hensigt at bryde princippet om kreditorernes ligestilling. SKAT havde således ingen aktuel viden om A´s økonomiske situation og modtog hverken på møderne eller under betalingsforløbet oplysninger, der kunne indikere, at A ikke skulle være i stand til at opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfaldt.

Det bestrides desuden, at SKATs pantefogeders oplysninger på møderne eller pr. e-mail medfører, at afdragsordningen ikke var ordinær. Det er i den forbindelse afgørende, at betalingerne ikke var begrundet i et truende økonomisk sammenbrud, men skete for at afvikle gælden til SKAT og hermed som en naturlig følge undgå, at SKAT i stedet var hensat til at begære A konkurs.

Det bemærkes i den forbindelse, at afdragsordningen med SKAT sikrede, at ... virksomheden forblev i drift, hvorved der fremadrettet kunne oparbejdes indtægter til gavn for samtlige kreditorer.

Afgørende forringelse af betalingsevnen

Det bestrides, at de tre betalinger, hver kr. 15.000,-, i alt kr. 45.000,-, var likviditetsudtømmende.

Det bemærkes, at det påhviler sagsøger at løfte bevisbyrden for, at betingelserne for omstødelse efter konkurslovens § 67 er opfyldt, og det bestrides, at sagsøger har løftet denne bevisbyrde.

Betalingerne til SKAT skal anskues enkeltvis ved vurderingen af, hvorvidt de udtømte A´s likviditet, jf. TfS 1994,764 Ø.

Efter betalingen den 7. juni 2011 var kontoen ...463 (bilag 1) negativ med kr. 16.850,61. Kontoen ...575 (bilag 13) var imidlertid positiv med kr. 7.415,25 og kontoen ...107 (bilag 14) var positiv med kr. 18.359,21. Det samlede indestående efter betalingen var således positivt med kr. 8.923,85.

Efter betalingen den 6. juli 2011 var kontoen i bilag 1 positiv med kr. 82.593,93, kontoen i bilag 13 positiv med kr. 5.608,59, og kontoen i bilag 14 positiv med kr. 19.534,19. Det samlede indestående efter betalingen var således positivt med kr. 107.736,71.

Efter betalingen den 3. august 2011 var kontoen i bilag 1 positiv med kr. 78.806,90, kontoen i bilag 13 negativ med kr. 4.708,79, og kontoen i bilag 14 positiv med kr. 27.695,62. Det samlede indestående var efter betalingen var således positivt med kr. 101.793,73.

Kontoudtogene fremlagt af sagsøger som bilag 12, 15 og 16 ses ikke at have afgørende betydning i denne sammenhæng.

Det fremgår desuden af kontoen i bilag 1, at der efter eller samtidig med betalingerne indgik større beløb på A´s konto. A modtog således den 4. juli 2011 "Vederlag 1106" kr. 150.000,-, ligesom han den 3. august 2011 modtog "Vederlag 1107" kr. 158.449,88.

Ifølge de af sagsøger fremlagte kontoudtog (bilag 1, 13 og 14) havde A således løbende betydelige indtægter og betalte desuden løbende flere andre kreditorer end SKAT. Det bemærkes desuden, at indeståendet på kontoen i bilag 1 ikke konstant var negativt, at indeståendet på kontoen i bilag 13 kun meget sjældent og alene i meget korte perioder var negativt, og at indeståendet på kontoen i bilag 14 var positivt i hele perioden.

Det fremgår desuden af støttebilag A, som er en oversigt over indtægter og udgifter på hovedkontoen i bilag 1 i den pågældende periode, at der i perioden var et overskud på kr. 173.815,09. Indeståendet på kontoen i bilag 13 gik i perioden fra den 7. juni 2011 til og med den 3. august 2011 fra at være positivt med kr. 8.215,25 til at være negativt med kr. 4.708,79 (negativ forskel på kr. 12.924,04), hvorimod det positive indestående på kontoen i bilag 14 steg fra kr. 18.359,21 til kr. 23.695,62 (positiv forskel på kr. 5.336,41) i den pågældende periode. Det bemærkes, at der ikke er taget hensyn til interne overførsler fra én konto til en anden.

Kontoudtogene fremlagt af sagsøger som bilag 12, 15 og 16 ses ikke at have afgørende betydning i denne sammenhæng.

I perioden var der således samlet set en likviditetsforøgelse på i alt kr. 166.227,46 efter betalingerne til SKAT. Betalingerne til SKAT udgjorde desuden kun 11,7 % af alle indtægter og 21,3 % af de samlede udgifter, jf. støttebilag A.

Betalingerne var på den baggrund - uanset om de betragtes enkeltvis eller samlet - ikke likviditetsudtømmende, og det bestrides således, at sagsøger har løftet bevisbyrden for, at betalingerne afgørende forringede A´s betalingsevne. Der henvises til UfR 2005.154 H og SKM2009.436.VLR.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Det lægges som ubestridt til grund, at A, da afdragsordningen blev indgået den 3. februar 2010, havde restskat for 2008 og 2009, hvilket ifølge pantefogedens notat fra mødet den 3. februar 2010 skyldtes, at "skyldner har ikke forskudsregistreret for tidligere år, hvorfor han i 2008 og 2009 får store restskatter".

Efter bevisførelsen, herunder A´s forklaring, lægger retten til grund, at A på tidspunktet for indgåelse af afdragsordningen den 3. februar 2010 og i forbindelse med de foretagne indbetalinger til skat var insolvent. Retten finder det endvidere bevist, at SKAT kendte eller burde kende til A´s insolvens. Retten har herved lagt vægt på, at A på tidspunktet for indgåelse af afdragsordningen den 3. februar 2010 udover gælden til SKAT havde en gæld på ca. 5 mil. kr. til andre kreditorer, hvilken gæld var forfalden til betaling, hvilket SKAT vidste eller burde vide. Det fremgår således af pantefogedens notat fra mødet, at "Skyldner skylder ca. 5 mill kr. til andre kreditorer fra en tidligere virksomhed (udlejning af ejendommen) som gik konkurs". Retten har tillige lagt vægt på, at det endvidere fremgår af notatet, at "Han har ikke debitorer og ingen aktiver til genstand for udlæg". Retten har endvidere lagt vægt på, at det tillige fremgår af notatet, at pantefogeden "ikke kan udelukke en konkursbegæring".

Det lægges som ubestridt til grund, at de beløb, som A betalte i henhold til den afdragsordning, han indgik med SKAT den 3. februar 2010, af SKAT blev brugt til nedskrivning af restskatten for 2008, mens de beløb, A betalte i henhold til afdragsordning af 29. marts 2011, tillige blev brugt til nedskrivning af restskatten for 2009. Der var således tale om betaling af gæld, der havde været forfalden til betaling i længere tid ("gammel gæld"). Det lægges som ubestridt til grund, at A ikke samtidig betalte "gammel gæld" til andre kreditorer.

Efter A´s forklaring, som ikke er imødegået af SKAT, og som støttes af det fremlagte notat fra mødet den 3. februar 2010 og af den fremlagte tilsigelse til udlægsforretningen af 22. marts 2011, lægger retten til grund, at A indgik afdragsordningerne og foretog betalingerne på grund af SKATs trussel om konkurs, hvilket retten finder, at SKAT vidste eller burde vide.

Betalingerne findes på denne baggrund - og uanset de fandt sted i henhold til en fast afdragsordning, der havde været overholdt af A gennem længere tid - at have indebåret en utilbørlig begunstigelse af SKAT, hvilket burde have stået SKAT klart. Retten tager derfor konkursboets principale påstand til følge.

Som følge af sagens resultat skal SKAT betale sagsomkostninger til konkursboet. Sagsomkostninger er fastsat således, at 5.340 kr. dækker retsafgiften, 170 kr. dækker udlæg til vidneførelse og 27.500 kr. vedrører konkursboets udgift til advokatbistand og indbefatter moms. Retten har ved fastsættelsen af beløbet til advokatbistand lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens omfang.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t 

Inden 14 dage skal sagsøgte, SKAT, til sagsøgeren, A under konkurs v/kurator advokat Gert Nissen, betale 210.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 21. juni 2012, samt sagens omkostninger med 33.010 kr.

.......................................................

Vestre Landsrets dom af 24. juni 2014, 10. afdeling, nr. B-1048-13

Byretten har den 16. april 2013 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 4-814/2012).

Påstande

For landsretten har appellanten, SKAT, gentaget sin påstand for byretten om frifindelse.

Indstævnte, A under konkurs ved kurator, advokat Gert Nissen, har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling 

Den 3. februar 2010 blev der afholdt udlægsforretning hos A. Af pantefoged V.1´s notater fra mødet fremgår:

"...

Skyldner mødt. Skyldner er ... sammen med sin hustru. De deler overskuddet, hvilket de har fået tilladelse til fra SKAT. Skyldner skylder ca. 5 mill kr. til andre kreditorer fra en tidligere virksomhed (udlejning af ejendommen) som gik konkurs. Skyldner har ikke forskudsregistreret for tidligere år, hvorfor han i 2008 og 2009 får store restskatter. Han har nu forskudsreg. 2010 korrekt. Han angiver og betaler alt vedr. virksomheden. Han var ikke klar over at hans personlige skat også blev medregnet i vurderingen af virksomheden. Han har ikke debitorer og ingen aktiver til genstand for udlæg. Skyldner vil gerne fortsætte med virksomheden, idet det er ægteparrets eneste indtægtskilde. Aftalt at der betales 10.000 kr. pr. måned fra 1. marts 2010. Lb. skal angives og betales rettidigt. B-Skat og restskat 2009 skal betales. Aftalen skal revurderes 1. august 2010. Skyldner er gjort opmærksom på, at jeg ikke kan udelukke en konkursbegæring.

..."

Den 29. marts 2011 blev der afholdt endnu en udlægsforretning hos A. Af pantefoged V.2´s notater fra mødet fremgår:

"...

under fogedforretningen d.d. oplyste skyldner at han var overbevist om at restskat 2009 var med i den tidligere indgåede aftale ellers havde der ikke været nogen ide med det da han godt viste at han ikke kunne finde 120.000,00 sidt på året i 2010. Virkede meget overbevisende - derfor blev aftalen genoptaget dog med et større beløb

Under fogedforretningen blev han forespurgt med hensyn til malerier på væggene - oplyste at de ejes af børnene, det var en arv efter svigerfar, men inden han døde var han godt klar over at datteren ikke kunne arve pga. tidligere konkurs - børne har lånt dem ud til forældrene.

Skyldner oplyser at han selv laver regnskab

Sidder til leje

Bil er lejet og en er ejet af datter

..."

Af R75 for A og BA for indkomstårene 2008 til 2010 fremgår blandt andet følgende i et støttebilag, der er udfærdiget af Kammeradvokaten:

2008

A

BA

Husstand i alt

Skattepligtig indkomst

474.146 kr.

484.157 kr.

958.303 kr.

Forskudsregistreret virksomhed

155.250 kr.

0 kr.

155.250 kr.

Selvangivet virksomhed (resultat)

624.077 kr.

624.077 kr.

1.248.155 kr.

Formue

-2.529.917 kr.

-2.147.412 kr.

-4.677.329 kr.

Heraf gæld til pengeinstitutter

-2.583.517 kr.

-2.244.334 kr.

-4.827.851 kr.

2009

Skattepligtig indkomst

449.481 kr.

465.515 kr.

914.996 kr.

Forskudsregistreret virksomhed

598.972 kr.

0 kr.

598.972 kr.

Selvangivet virksomhed (resultat)

617.356 kr.

617.356 kr.

1.234.712 kr.

Formue

-2.570.536 kr.

-2.212.221 kr.

-4.782.757 kr.

Heraf gæld til pengeinstitutter

-2.645.926 kr.

-2.267.331 kr.

-4.913.257 kr.

2010

Skattepligtig indkomst

422.090 kr.

435.898 kr.

857.988 kr.

Forskudsregistreret virksomhed

550.000 kr.

500.000 kr.

1.050.000 kr.

Selvangivet virksomhed (resultat)

557.483 kr.

557.483 kr.

1.114.966 kr.

Formue

-2.179.211 kr.

-2.521.802 kr.

-4.701.013 kr.

Heraf gæld til pengeinstitutter

-2.556.570 kr.

-2.214.604 kr.

-4.771.174 kr.

Forklaringer 

A har afgivet supplerende forklaring for landsretten. Der er endvidere afgivet forklaring af V.1 og V.2.

A har supplerende forklaret, at han ikke kan huske, om de på møderne gennemgik oplysningerne fra R75. Han mener ikke, at de nærmere omstændigheder vedrørende gælden på 5 mio. kr. blev drøftet under udlægsforretningen den 3. februar 2010. Han blev på mødet i februar 2010 opfordret til selv at indgive en konkursbegæring. Han har i 2005 og 2007 modtaget henvendelser fra F1-bank A/S, jf. brevene i ekstrakten side 128 - 130, der ønskede at indgå en aftale om afvikling af hans gæld. Han kontaktede dem hver gang og informerede dem om, at han ikke havde mulighed for at afdrage på gælden. Det gjorde han ved alle sine kreditorer, men han følte, at han var tvunget til at indgå en aftale med SKAT, da de ellers ville indgive konkursbegæring. Han var ikke i tvivl om, at de mente det. Han måtte acceptere, at pantefogeden ville have 10.000 kr. om måneden. Han kunne kun betale 10.000 kr. om måneden ved at undlade at betale andre kreditorer. Indtægterne i virksomheden svingede en del, så nogle måneder havde han svært ved at betale. Det var vigtigt for ham at overholde aftalen med SKAT, da det var en forudsætning for at fortsætte driften af virksomheden. Udover afdrag til SKAT betalte han kun de kreditorer, der var nødvendige for at bevare driften i virksomheden, hvilket var husleje og udgifter til kontorhold og bil. Derudover afdrog han løbende på gælden til såvel LH, som er hans "papsvigermor", som til hans forældre, NH og NT. Han blev overrasket over, at restskatten for 2009 ikke var omfattet af den første aftale, han indgik med SKAT. Aftalen gav i så fald ingen mening, da han på ingen måde havde mulighed for at betale 120.000 kr. ved siden af de månedlige afdrag. Resultatet blev en ny afdragsordning, hvorefter han skulle betale 15.000 kr. om måneden. Også i forbindelse med udlægsforretningen i marts 2011 opfattede han oplysningen om risikoen for konkursbegæring som en trussel om, at det var slut, hvis han ikke betalte. Det var gennemgående i hans kontakt med SKAT, at han, hvis han ikke betalte, ville blive begæret konkurs.

Kontoen ...463 var en firmakonto, men den blev også brugt til private formål. De har i en årrække lejet en bil, og betalingen den 8. juli 2011 på 37.705 kr. til G1 var for leje af bil. Den månedlige leje var mellem 6.000 kr. og 7.000 kr., så betalingen var for flere måneder. De skulle derudover bl.a. betale reparationer. Det beløb, der blev betalt til G1 den 6. juni 2011, var således formentlig en værkstedsregning. RJ er en konsulent, som bistod ham i virksomheden. Det beløb på 68.000 kr., der er indgået på kontoen fra G2 Autoværksted, er betaling for salg af en Opel Corsa. Den 13. juli 2011 indfriende han restgælden i bilen med 85.864 kr. Bilen stod i hans datters navn, men det var ham og hustruen, der brugte bilen. De lån, som han oprettede hos bl.a. GE Money Bank og Ekspres Bank var dels til virksomheden dels til private formål, og de blev oprettet løbende. De havde, uanset at virksomheden gik godt, brug for yderligere likviditet for at overholde afdragsordningen med SKAT. Han kan ikke huske, at han i perioden op til konkursen foretog store kontanthævninger. Han kan derfor heller ikke svare på, hvad pengene blev brugt til. Han mener, at hans hustru også havde et hævekort til kontoen. Han er i dag ansat som ... . Hans tilladelse til at drive selvstændig ... virksomhed bortfaldt som følge af konkursen. Det var ikke pantefogederne, der orientere ham om, at han ville miste sin tilladelse, hvis han blev erklæret konkurs. Det var han bekendt med på forhånd.

V.1 har forklaret, at A også forud for 2008 og 2009 havde oparbejdet restskat som følge af forkert forskudsregistrering i 2005 - 2007. I den forbindelse kontaktede han selv SKAT og indgik en afdragsordning, hvorefter han skulle betale mellem 10.000 kr. og 20.000 kr. om måneden. Den 21. juli 2009 var disse restancer betalt. Der opstod imidlertid også restskat for 2008 og 2009. A kontaktede dem ikke vedrørende disse restskatter, og de indkaldte ham derfor til en udlægsforretning. Mødet den 3. februar 2010 blev afholdt på SKAT. Hun kan ikke konkret huske mødet, men hun laver altid udførlige notater om sine møder, og det er dem, der fremgår af sagsbehandlingssystemet. A oplyste på mødet ikke nærmere om gælden på ca. 5 mio. kr. Han udleverede heller ikke regnskaber eller budgetter for virksomheden, og hun bad heller ikke om det. Hun kan ikke huske, hvordan det månedlige afdrag på 10.000 kr. blev fastsat, men hun ville have skrevet det i sine notater, hvis A havde givet udtryk for, at det var for højt, og hun ville i givet fald havde accepteret mindre månedlige afdrag. Det er en forudsætning for, at SKAT accepterer en afdragsordning, at B-skat og arbejdsmarkedsbidrag betales rettidigt. Hun gjorde først til sidst A opmærksom på, at det var vigtigt, at han overholdt afdragsordningen, og at hun i modsatte fald ikke kunne udelukke en konkursbegæring. Det gør hun altid, når der indgås en afdragsaftale under en udlægsforretning.

Hvis en afdragsordning ikke overholdes, overgiver hun sagen til bobehandlingsafdelingen, der herefter tager stilling til, om der skal indgives en konkursbegæring. Hun opfordrede ikke A til selv at indgive en konkursbegæring. Før et møde med en skyldner tjekker de oplysningerne i R75, men de forholder sig ikke til den oplyste gælds størrelse. Deres opgave er at få stoppet restancetilvæksten. Det er ikke en del af deres vurdering, om de får betaling på bekostning af andre kreditorer. De blander sig ikke i, hvilke aftaler skyldneren har med sine øvrige kreditorer. Det er korrekt, at de som anført i SKAT's vejledning om "Opgaver og kompetencer i forbindelse med inddrivelsesarbejdet", hvis de mener, at det er nødvendigt, kan indhente oplysninger fra blandt andet pengeinstitutter og kommunen, men det gjorde hun ikke i denne sag.

V.2 har forklaret, at udlægsforretningen den 29. marts 2011 blev afholdt på A´s bopæl. Baggrunden for mødet var, at A havde oparbejdet restskat for 2009, som ikke var omfattet af den afdragsordning, som han lavede i 2010, og at de som følge deraf havde opsagt aftalen. A gav på mødet udtryk for, at han var af den opfattelse, at restancen var omfattet af aftalen. Det virkede overbevisende, og hun indvilligede derfor i at genoptage aftalen mod, at det månedlige afdrag blev forhøjet. De blev enige om at forhøje det månedlige afdrag til 15.000 kr. Hun mener ikke, at A gav udtryk for, at han ikke kunne betale 15.000 kr. om måneden. Hun ville formentlig have accepteret, at han fortsatte med kun at betale 10.000 kr. pr. måned, hvis han havde sagt, at han ikke kunne klare at betale mere. Den 3. juni 2011 modtog hun en mail fra A, der anmodede om at få henstand med afdraget for juni måned. Det afviste hun samtidig med, at hun gjorde opmærksom på, at hun ville anse aftalen for misligholdt, hvis han ikke betalte, og at det kunne føre til konkursbegæring, hvilket er en standardbemærkning i overensstemmelse med deres normale procedure.

Procedure 

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed, dog har konkursboet ikke gentaget sit anbringende vedrørende omstødelse efter konkurslovens § 67.

Landsrettens begrundelse og resultat 

Efter bevisførelsen for landsretten lægges det til grund, at A også i årene forud for 2008 og 2009 havde oparbejdet skatterestancer, men at disse restancer var blevet betalt ved afdragsordninger svarende til den afdragsordning, som blev aftalt under udlægsforretningen den 3. februar 2010 og genoptaget under forretningen den 29. marts 2011. Det lægges endvidere til grund, at den virksomhed, som ægtefællerne A/BA drev, i hvert af årene 2008 - 2010 havde givet et resultat på 1,1 - 1,2 mio. kr. Inddrivelsen af restancerne for 2008 og 2009 blev iværksat umiddelbart efter kravenes forfaldstidspunkter, og umiddelbart efter at det blev konstateret, at restancerne ikke blev betalt. Betalinger blev således foretaget i henhold til en løbende betalingsordning, som var aftalt som et normalt led i SKATs virksomhed med inddrivelse af skat, og A overholdt efterfølgende betalingsordningen over en periode på 1½ år.

Under disse omstændigheder kan betalingerne ikke anses for utilbørlige kreditorbegunstigelser efter konkurslovens § 74.

Den omstændighed, at SKAT under udlægsforretningen den 3. februar 2010 og i mail af 6. juni 2011 omtalte muligheden for konkurs, kan ikke føre til andet resultat, idet det i praksis antages, at en offentlig kreditor, hvis formål med en konkursbegæring er at hindre en skyldner i at øge sin gæld til det offentlige, som udgangspunkt har retlig interesse i, at skyldneren erklæres konkurs. Der er herefter ikke grundlag for omstødelse efter konkurslovens § 74, og SKAT frifindes derfor.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal A under konkurs ved kurator, advokat Gert Nissen, betale sagsomkostninger for begge retter til SKAT med i alt 65.340 kr. Beløbet omfatter 5.340 kr. til retsafgift for landsretten og 60.000 kr. til advokatbistand.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

SKAT frifindes.

A under konkurs ved kurator, advokat Gert Nissen, skal betale sagens omkostninger for begge retter til SKAT med 65.340 kr.