Dato for udgivelse
21 maj 2014 12:55
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
29 apr 2014 12:34
SKM-nummer
SKM2014.376.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
13-6300241
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Fradrag
Emneord
Momsfradragsret, porteføljeforvaltningsydelser, fællesregistrering, generalomkostninger
Resumé

Skatterådet kan ikke bekræfte, at Spørger har fuld fradragsret for den moms der belaster Spørgers indkøb af porteføljeforvaltning, da udgifterne ud fra deres objektive indhold kan henføres til transaktioner der falder udenfor momslovens anvendelsesområde.

Skatterådet kan ej heller bekræfte, at Spørger i stedet har delvis fradragsret for den moms der belaster Spørgers indkøb af porteføljeforvaltningen.

Reference(r)

Momsloven § 37 stk. 1 og § 38.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit D.A.3.1.4.2.4.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit D.A.11.1.3.2.2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit D.A.11.1.3.4

Redaktionelle noter

Senere instans: SKM2017.666.LSR.

Afgørelsen er gengivet i forkortet og redigeret form.

Spørgsmål

  1. Kan det bekræftes, at Spørger har fuld fradragsret for den moms der belaster Spørgers indkøb af porteføljeforvaltningen? 
  2. Såfremt spørgsmål 1 besvares med et "nej", kan det da bekræftes, at Spørger har delvis fradragsret for den moms der belaster Spørgers indkøb af porteføljeforvaltningen?

Svar

  1. Nej 
  2. Nej 

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er en momsmæssig fællesregistrering, med XX som afregnende enhed. Fællesregistreringen består, foruden XX, af følgende selskaber:

- X1

- X2

- X3

- X4

Den altoverskyggende aktivitet i fællesregistreringen er XX' momspligtige salg af AA-varer, samt teknisk rådgivning om varerne til kunderne. Derudover har fællesregistreringen aktiviteter indenfor CC, udlejning af fast ejendom (både momspligtig og momsfritaget), donationer, holdingaktivitet og investeringsaktivitet.

Der forekommer også salg af ydelser mellem de enkelte enheder i fællesregistreringen, hvilket ikke er leverance mod vederlag i momsmæssig forstand.

For så vidt angår X1, indkøber denne momspligtig porteføljeforvaltning af eksterne kapitalforvaltere. Vederlaget for denne diskretionære porteføljeforvaltning beregnes dels som et fast fee baseret på værdien af porteføljen dels som et performanceafhængigt fee.

I henhold til X1s fundats er X1 erhvervsdrivende og har som formål, at sikre og underbygge det økonomiske grundlag for de af XX med tilsluttede selskabers drevne virksomheder.

Følgende fremgår af X1s fundats vedr. anvendelse af overskud:

Er X1s formål opfyldt, skal X1 af sit overskud yde støtte til kulturelle, humanitære, videnskabelige, kunstneriske eller andre almennyttige formål.

Det er således X1s primære formål, at understøtte den momspligtige aktivitet i XX. Dette realiseres ved, at X1 løbende giver tilskud til XX.

I 2012 har der været uddelinger på i alt YY mio. kr. X1s skyldige uddelinger pr. 31.12.2012 udgjorde ca. YY mio. kr. hvoraf XX´s andel udgjorde ca. YY mio. kr.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1:

Momslovens § 47, stk. 4, har følgende ordlyd:

"Flere afgiftspligtige personer, der udelukkende driver registreringspligtig virksomhed, kan efter anmodning registreres under ét. Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at personer med momsregistreringspligtige aktiviteter kan registreres under et med personer med ikkeregistreringspligtige aktiviteter og personer uden økonomiske aktiviteter. Tilladelse kan kun gives, hvis den ene person (moderselskabet m.v.) gennem direkte eller indirekte besiddelse af samtlige aktier m.v. ejer den eller de andre personer (datterselskaber, datterdatterselskaber m.v.), der inddrages under fællesregistreringen. Fællesregistrering kan kun ske mellem selskaber m.v., der er etableret her i landet."

Bestemmelsen implementerer momssystemdirektivets artikel 11, der er sålydende:

"Efter høring af Det Rådgivende Udvalg vedrørende Merværdiafgift, i det følgende benævnt »Momsudvalget«, kan hver enkelt medlemsstat betragte personer, der er etableret på samme medlemsstats område, og som i retlig forstand er selvstændige, men finansielt, økonomisk og organisatorisk er nært knyttet til hinanden, som én enkelt afgiftspligtig person."

Regler om fællesregistrering har den effekt at flere selvstændige juridiske enheder momsretligt "fusionere" til én afgiftspligtig person. Dette indebærer dels at gruppeinterne transaktioner ignoreres i en momsretlig sammenhæng dels at fradragsretten opgøres på baggrund af gruppens samlede aktiviteter.

Spørger skal således opgøre en samlet momsfradragsret på baggrund af gruppens samlede aktiviteter. Reglerne om fradrag findes i momslovens § 37, stk. 1, og har følgende ordlyd:

"Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13 (...)"

Bestemmelsen implementerer momssystemdirektivets artikel 168, der er sålydende:

"I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person (...)."

Momsen på erhvervede varer og/eller ydelser, herunder porteføljeforvaltning kan således fradrages "i det omfang", de anvendes i forbindelse med afgiftspligtige transaktioner.

Reglerne om fradrag, har gentagende gange været fortolket af EU-Domstolen.

Det er Spørgers klare opfattelse, at de momsbelagte udgifter til porteføljeforvaltning anvendes til brug for de momspligtige aktiviteter i fællesregistreringen, hvorefter udgifterne bør anses som en generalomkostning og dermed giver ret til fuld momsfradragsret, idet der ikke er andre momsfrie aktiviteter i fællesregistreringen end momsfri udlejning.

Spørger har herved henset til, at porteføljeforvaltningsydelsen er knyttet til X1s formue og i henhold til X1s fundats er X1s formål at sikre og underbygge det økonomiske grundlag for de af XX med tilsluttede selskaber drevne virksomheders fortsatte beståen og udvikling på en sund, forretningsmæssig og økonomisk basis.

Det er derfor Spørgers opfattelse, at investeringsaktiviteten er tæt knyttet op på de momspligtige aktiviteter i fortrinsvis XX, der er en 100 % momspligtig virksomhed, og at udgifterne derfor må anses at være en generalomkostning.

Spørger skal hertil anføre, at porteføljeforvaltningsydelserne både relaterer sig til køb af værdipapirer, den løbende administration af værdipapirer og evt. salg af værdipapirer. Der er derfor ikke tale om udgifter, der alene knytter sig til et momsfritaget salg af aktier, jf. herved EU dommen BLP.

Spørger vil herved tillige henvise til EU dommen PPG (C-25/12) hvor det blev anerkendt, at udgifter afholdt til administration af en pensionsfonds kapital blev anset for at være en generalomkostning for det selskab, der afholdt udgiften idet der blev henset til momsneutraliteten. Også her var der tale om udgifter til forvaltning af en formue og som derfor i sidste ende vedrørte køb og salg af værdipapirer.

Spørger henviser herved til følgende præmisser:

27: Hvis der ikke forelå ret til at fradrage indgående afgift, ville den afgiftspligtige, på grund af lovgivers valgt om at beskytte pensioner gennem en retlig adskillelse mellem arbejdsgiveren og pensionsfonden, ikke alene blive berøvet den skattefordel, der følger af anvendelse af fradragsordningen, men herover ville momsneutraliteten ikke længere være sikret.

28: Denne betragtning afkræftes ikke af den under retsmøde anførte mulighed for at opfylde den lovbestemt forpligtelse til at sikre en pensionsordning for den afgiftspligtiges ansatte på anden måde end ved oprettelsen af en fond i form af en retligt og skattemæssigt særskilt enhed. Den modsatte opfattelse ville således føre til en begrænsning af den anerkendte frihed for afgiftspligtige personer til at vælge de organisationsstrukturer og transaktionsformer, som de finder mest passende for deres økonomiske virksomhed og med det formål at begrænse deres afgiftsbyrde..."

Når fællesregistreringen således betyder, at der i momsmæssig henseende er tale om én virksomhed, og når porteføljeforvaltningsydelsen er på en formue, der er tiltænkt at skulle sikre den momspligtige aktivitet i fællesregistreringen, er det Spørgers klare opfattelse, at der foreligger en direkte tilknytning mellem porteføljeforvaltningsydelsen og de momspligtige aktiviteter, der bør berettige til momsfradrag.

Det er videre Spørgers opfattelse, at der skal godkendes fuld momsfradrag, idet der alene er momspligtige aktiviteter ud af fællesregistreringen (som nævnt tidligere er der reelt en smule momsfri udlejning af fast ejendom, men denne aktivitet udgør langt under 1 promille af Fællesregistreringens samlede omsætning, hvorfor Spørger har valgt at se bort herfra).

Spørger skal herved tillige henvise til EU dommen AB SKF (C-29/08), hvor følgende fremgår af præmis 72:

"72: Endelig bemærkes, at der er fradragsret med hensyn til indgående moms erlagt for ydelser, der leveres i forbindelse med finansielle transaktioner, hvis den kapital, der erhverves ved sidstnævnte transaktioner, er blevet anvendt til den pågældendes økonomiske virksomhed...."

I den pågældende sag var der "oven i købet" tale om udgifter til salg af aktier i datterselskaber.

Det fremgår af fundatsen, at det beløb, der årligt kan disponeres over til uddeling i overensstemmelse med de ovenfor anførte bestemmelser, fastsættes af bestyrelsen under hensyntagen til X1s formål, som angivet i ZZ, herunder foretagelse af de investeringer, som er nødvendige til X1s og X-koncernens konsolidering og sikring af deres indtægter".

Dette støtter ifølge Spørgers opfattelse, at formueforvaltningen i første omgang er med henblik på at sikre de momspligtige aktiviteter i fællesregistreringen.

Det er herefter Spørgers opfattelse, at udgifter afholdt til ekstern porteføljeforvaltning kan fradrages, når der er tale om at den kapital, der erhverves ved sidstnævnte transaktioner, ifølge fundatsen er tiltænkt at skulle anvendes til de momspligtige aktiviteter, der udøves i fællesregistreringen.

Det er videre Spørgers opfattelse, at der bør være fuld momsfradrag for porteføljeforvaltningen, idet de uddelinger, der i øvrigt foretages fra X1 ikke bør påvirke momsfradragsretten.

Det er således Spørgers vurdering, at praksis i TfS 2000.828 LSR ikke finder anvendelse i nærværende sag, idet X1s aktiviteter med uddelinger skal ses i nær sammenhæng med den i øvrigt momspligtige aktivitet i driftsselskabet. Dette var ikke tilfældet i sagen omkring en fond, hvis formål var fælles kulturaktiviteter over landegrænsen og hvis eneste momspligtige aktivitet ud over uddelinger var reklamesalg. Det er således Spørgers vurdering, at i lighed med købmandsskolesagerne kan uddelingerne fra X1 ikke anses som en fra den momspligtige virksomhed særskilt aktivitet, der betragtes som ikke-økonomisk virksomhed.

Det er således Spørgers opfattelse, at en virksomhed ikke begrænses i momsfradragsretten ved at give støtte til andre aktiviteter og velgørende formål. Fællesregistreringen skal ses som én person og må i denne henseende sidestilles med andre virksomheder, der tillige yder donationer mv. til velgørende formål - og som ikke bliver begrænset i sin fradragsret som følge heraf. Der er således flere virksomheder, der støtter sportsklubber m.fl., uden at de bliver begrænset i deres fradragsret.

Det skal hertil tilføjes, at den velgørende funktion i X1 helt klart har en reklamemæssig værdi for de momspligtige aktiviteter i X-koncernen i øvrigt - og dermed en del af den overordnede momspligtige aktivitet i fællesregistreringen. Flere af de projekter, der støttes i tredjelande, er lande, hvor X er repræsenteret eller er ved at bygge fabrikker mv. Der er således et klart forretningsmæssigt sigte med at give uddelingerne også med henblik på at støtte brandet og dermed de momspligtige aktiviteter.

Såfremt SKAT ikke kan svare Ja til spørgsmål 1 har Spørger følgende argumenter i relation til spørgsmål 2:

Henset til, at de konkrete porteføljeforvaltningsydelser ikke vedrører X1s holdingaktivitet/beholdning af aktierne i X-selskaber m.fl. - vil dette ikke kunne medføre en begrænsning i fradragsretten.

Det skal hertil indledningsvist tillige bemærkes, at "passive" investeringer af egen formue efter praksis anses for at falde udenfor momslovens område. Der er således ikke tale om momsfritaget omsætning efter momslovens § 13.

Såfremt SKAT imidlertid måtte komme frem til, at X1s investeringer, herunder uddelinger af overskuddet fra investeringerne ud af fællesregisteringen anses som ikke økonomisk aktivitet, der skal begrænse momsfradragsretten for porteføljeforvaltningsydelserne, efter momslovens § 38, stk. 2, er det Spørgers opfattelse, at en skønsmæssig andel på ikke under 75 % af udgifterne bør anerkendes som fradragsberettiget.

Dette begrunder Spørger med, at udgifterne til kapitalforvaltning i første omgang relaterer sig til fællesregistreringens momspligtige aktiviteter - og at det først er når dette formål er opfyldt, at der kan ske uddelinger til andre formål som beskrevet i fundatsen. Herudover er der som anført ovenfor reklameværdien i at der sker uddelinger fra X1 - dette skal også anses for at være et fradragsberettiget formål.

Endelig kan det anføres, at hvis man ser på uddelingernes størrelse i 2012 på ca. YY mio kr. set i forhold til den samlede momspligtige omsætning i fællesregisteringen, som i 2012 udgjorde ca. YY mio. kr., vil dette betyde et fradragsberettiget skøn på ca. 90 procent.

Spørger skal derfor gøre gældende, at der bør ankerkendes et skønsmæssigt momsfradrag på mindst 75 %.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørger har fuld fradragsret for den moms der belaster Spørgers indkøb af porteføljeforvaltningen.

Lovgrundlag

Momsloven

§ 37. Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

(...)

§ 38. For varer og ydelser, som en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a anvender både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til andre formål i virksomheden, kan der foretages fradrag for den del af afgiften, der forholdsmæssigt svarer til omsætningen i den registreringspligtige del af virksomheden. Ved opgørelse af omsætningen ses bort fra omsætningsbeløb, der vedrører levering af investeringsgoder, som har været benyttet i virksomheden. Som investeringsgoder anses maskiner, inventar og andre driftsmidler, hvis salgspris ekskl. afgiften efter denne lov overstiger 100.000 kr. Der ses endvidere bort fra omsætningsbeløb, som vedrører bitransaktioner vedrørende fast ejendom, og omsætningsbeløb, som hidrører fra passiv kapitalanbringelse, herunder enkeltstående udlån mellem moder- og datterselskaber og mellem søsterselskaber, samt renteindtægter fra købekontrakter og kreditkøbsaftaler, som er indgået i forbindelse med virksomhedens salg og udlejning af egne varer.

Stk. 2. For varer og ydelser, som af en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, kan der udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed.

(...)

§ 47, stk.4. Flere afgiftspligtige personer, der udelukkende driver registreringspligtig virksomhed, kan efter anmodning registreres under ét. Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at personer med momsregistreringspligtige aktiviteter kan registreres under et med personer med ikkeregistreringspligtige aktiviteter og personer uden økonomiske aktiviteter. Tilladelse kan kun gives, hvis den ene person (moderselskabet mv.) gennem direkte eller indirekte besiddelse af samtlige aktier mv. ejer den eller de andre personer (datterselskaber, datterdatterselskaber mv.), der inddrages under fællesregistreringen. Fællesregistrering kan kun ske mellem selskaber mv., der er etableret her i landet. Anmodning om fællesregistrering skal ske senest 1 måned, inden fællesregistreringen ønskes iværksat.

Momslovens § 37 implementerer momssystemdirektivets artikel 168 i dansk ret, mens § 38 har baggrund i samme direktivs artikel 173-175. Momslovens § 47 stk. 4 har baggrund i direktivets artikel 11.

Momssystemdirektivet (direktiv 2006/112/EF)

Artikel 11

Efter høring af Det Rådgivende Udvalg vedrørende Merværdiafgift, i det følgende benævnt »Momsudvalget«, kan hver enkelt medlemsstat betragte personer, der er etableret på samme medlemsstats område, og som i retlig forstand er selvstændige, men finansielt, økonomisk og organisatorisk er nært knyttet til

hinanden, som én enkelt afgiftspligtig person.

(...)

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person

b) den moms, som skal betales for transaktioner, der sidestilles med levering af varer og ydelser i henhold til artikel 18, litra a), og artikel 27

c) den moms, som skal betales for erhvervelser af varer indenfor Fællesskabet i henhold til artikel 2, stk. 1, litra b), nr. i)

d) den moms, som skal betales for transaktioner, der sidestilles med erhvervelse af varer inden for Fællesskabet i henhold til artikel 21 og 22

e) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for indførte varer.

Artikel 173

For så vidt angår varer og ydelser, som af en afgiftspligtigperson benyttes både til transaktioner, der giver ret til fradrag i medfør af artikel 168, 169 og 170, og til transaktioner, der ikke giver ret til fradrag, er fradrag kun tilladt for den forholdsmæssige andel af momsen, der kan tilskrives den førstnævnte form for transaktioner.

(...)

Praksis

EU-Domstolens afgørelse i sag C-4/94 BLP

I sagen, omhandlende momsfradrag i forbindende med salg af kapitalandele til dækning af gæld, som havde baggrund i momspligtige leverancer, har EU-Domstolen anført følgende :

19. Ovennævnte stk. 5 opstiller reglerne for fradragsretten med hensyn til tilfælde, hvor momsen vedrører goder eller tjenesteydelser, som af en afgiftspligtig person »benyttes såvel til transaktioner, der giver ret til fradrag i medfør af stk. 2 og 3, som til transaktioner, der ikke giver ret til fradrag ...«. I denne bestemmelse viser brugen af udtrykket »benyttes til«, at fradragsretten efter stk. 2 forudsætter, at de omhandlede goder eller tjenesteydelser har en direkte og umiddelbar tilknytning til de afgiftspligtige transaktioner, og at det endelige mål, som den afgiftspligtige søger at opnå, er uden betydning.

28. Det første spørgsmål bør derfor besvares med, at første direktivs artikel 2 og sjette direktivs artikel 17 skal fortolkes således ? bortset fra de i direktiverne udtrykkeligt fastsatte tilfælde ? at når en afgiftspligtig person leverer tjenesteydelser til en anden afgiftspligtig person, der benytter disse til en fritagen transaktion, har sidstnævnte ikke fradragsret for indgående moms, heller ikke når den fritagne transaktions endelige formål er gennemførelsen af en afgiftspligtig transaktion.

EU-domstolens sag C-98/98 Midland bank

I sagen har EU-Domstolen anført følgende :

25. For så vidt som den nationale ret med den første del af det andet spørgsmål anmoder om nærmere oplysninger vedrørende indholdet af den »direkte og umiddelbare forbindelse«, har Midland, Det Forenede Kongeriges regering og Kommissionen samstemmende og med rette anført, at det ikke er realistisk at søge at give en mere præcis formulering på dette punkt. Når henses til hvor forskellige transaktioner i handel og erhverv er, er det umuligt at give et mere præcist svar på, hvorledes man i alle disse tilfælde skal fastlægge den nødvendige forbindelse, der skal foreligge mellem de indgående transaktioner og dem, der foretages udgående, for at den indgående moms kan fratrækkes. Det tilkommer de nationale retter at anvende kriteriet vedrørende den direkte og umiddelbare forbindelse på de faktiske omstændigheder i hver enkelt sag, der indbringes for dem, og at tage alle de omstændigheder i betragtning, hvorunder de pågældende transaktioner er blevet gennemført.

EU-domstolens sag C-29/08, AB SKF

I sagen har EU-Domstolen anført følgende :

57. Ifølge fast retspraksis er en direkte og umiddelbar tilknytning mellem en bestemt indgående transaktion og én eller flere udgående transaktioner, der giver ret til fradrag, principielt nødvendig, for at en afgiftspligtig person har ret til at fratrække den betalte indgående moms, og for at omfanget af denne ret kan fastlægges (jf. dom af 8.6.2000, sag C-98/98, Midland Bank, Sml. I, s. 4177, præmis 24, Abbey National-dommen, præmis 26, og Inverstrand-dommen, præmis 23). Retten til at fradrage den indgående moms, der er erlagt for disse goder og tjenesteydelser, er betinget af, at udgifterne til erhvervelse af disse goder eller tjenesteydelser indgår blandt omkostningselementerne i prisen for de transaktioner i senere omsætningsled, der giver ret til fradrag (jf. dommen i sagen Cibo Participations, præmis 31, Kretztechnik-dommen, præmis 35, Inverstrand-dommen, præmis 23, og Securenta-dommen, præmis 27).

58. Den afgiftspligtige har ligeledes ret til fradrag, når udgifterne til de omhandlede tjenesteydelser indgår i den pågældendes generalomkostninger og dermed er omkostningselementer i prisen på de goder og tjenesteydelser, som vedkommende leverer, selv om der ikke er nogen direkte og umiddelbar tilknytning mellem en bestemt indgående transaktion og én eller flere udgående transaktioner, der giver ret til fradrag. Sådanne omkostninger har således en direkte og umiddelbar forbindelse med hele den afgiftspligtige persons økonomiske virksomhed (jf. bl.a. Midland Bank-dommen, præmis 23 og 31, Abbey National-dommen, præmis 35, Kretztechnik-dommen, præmis 36, og Inverstrand-dommen, præmis 24).

59. Når goder eller tjenesteydelser erhvervet af en afgiftspligtig person har tilknytning til afgiftsfritagne transaktioner eller transaktioner, der ikke er omfattet af momsens anvendelsesområde, kan der derimod hverken ske opkrævning af udgående afgift eller fradrag for indgående afgift (jf. i denne retning dom af 30.3.2006, sag C-184/04, Uudenkaupungin kaupunki, Sml. I, s. 3039, præmis 24, af 14.9.2006, sag C-72/05, Wollny, Sml. I, s. 8297, præmis 20, og af 12.2.2009, sag C-515/07, Vereniging Noordelijke Land- en Tuinbouw Organisatie, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 28).

60. Det følger heraf, at spørgsmålet om fradragsret afgøres på grundlag af de udgående transaktioner, som de indgående transaktioner har været anvendt til. Der er således fradragsret i tilfælde af, at den indgående momspligtige transaktion har en direkte og umiddelbar tilknytning til en eller flere udgående transaktioner, der giver ret til fradrag. Hvis dette ikke er tilfældet, skal det undersøges, om de udgifter, der er afholdt for at erhverve de indgående goder eller tjenesteydelser, indgår i generalomkostningerne knyttet til hele den afgiftspligtige persons økonomiske virksomhed. I det ene eller andet tilfælde forudsætter en direkte og umiddelbar tilknytning, at prisen på de indgående ydelser er medregnet i henholdsvis prisen for specifikke udgående transaktioner eller i prisen på goder eller tjenesteydelser, som den afgiftspligtige person leverer i forbindelse med sin økonomiske virksomhed.

71. Selv om det ganske vist, således som Skatteverket, den svenske og den tyske samt Det Forenede Kongerigets regering med rette har gjort gældende, er korrekt, at overdragelse af aktier, der er fritaget for moms, ikke giver ret til fradrag, står det i hovedsagen ikke desto mindre fast, at denne fortolkning kun finder anvendelse, hvis det fastslås, at der er en direkte og umiddelbar tilknytning mellem de indgående tjenesteydelser, der erhverves, og den fritagne udgående overdragelse af aktier. Hvis der derimod ikke foreligger en sådan tilknytning, og omkostningerne for de indgående transaktioner medregnes prisen på SKF's produkter, må der gives fradrag for den moms, der er erlagt af indgående tjenesteydelser.

72. Endelig bemærkes, at der er fradragsret med hensyn til indgående moms erlagt for ydelser, der leveres i forbindelse med finansielle transaktioner, hvis den kapital, der erhverves ved sidstnævnte transaktioner, er blevet anvendt til den pågældendes økonomiske virksomhed. Endvidere har de udgifter, der er forbundet med indgående ydelser, en direkte og umiddelbar tilknytning til den afgiftspligtiges økonomiske virksomhed, såfremt de udelukkende kan henføres til økonomisk virksomhed udført i senere omsætningsled og dermed udelukkende er en del af omkostningselementerne i prisen for de transaktioner, der indgik i denne virksomhed (jf. Securenta-dommen, præmis 28 og 29).

EU-Domstolens afgørelse i sag C-104/12, Becker

I sagen har EU-Domstolen anført følgende :

20. Den afgiftspligtige har imidlertid ligeledes ret til fradrag, når de i sagen omhandlede udgifter indgår i den pågældendes generelle omkostninger og dermed er omkostningselementer i prisen på de goder og tjenesteydelser, som den afgiftspligtige leverer, selv om der ikke er nogen direkte og umiddelbar tilknytning mellem en bestemt indgående transaktion og én eller flere udgående transaktioner, der giver ret til fradrag. Sådanne omkostninger har således en direkte og umiddelbar tilknytning til hele den afgiftspligtige persons økonomiske virksomhed (jf. i denne retning bl.a. Midland Bank-dommen, præmis 31, og dom af 26.5.2005, sag C-465/03, Kretztechnik, Sml. I, s. 4357, præmis 36).

22. Endelig fremgår det af retspraksis, at det i forbindelse med anvendelsen af kriteriet om en direkte tilknytning, som påhviler skattemyndighederne og de nationale retter, tilkommer disse at tage alle de omstændigheder, hvorunder de pågældende transaktioner er blevet gennemført, i betragtning (jf. i denne retning Midland Bank-dommen, præmis 25) og kun at tage hensyn til de transaktioner, som objektivt er knyttet til den afgiftspligtige persons afgiftspligtige virksomhed.

23. Forpligtelsen til kun at tage hensyn til det objektive indhold af den pågældende transaktion stemmer bedre overens med det tilsigtede formål med det fælles momssystem, som er at sikre retssikkerheden og at lette de handlinger, som er forbundet med anvendelsen af nævnte moms (jf. i denne retning BLP Group-dommen, præmis 24, samt dom af 9.10.2001, sag C-108/99, Cantor Fitzgerald International, Sml. I, s. 7257, præmis 33, og af 29.10.2009, sag C-29/08, SKF, Sml. I, s. 10413, præmis 47).

24. Domstolen har desuden fastslået, at det ligeledes er i forhold til deres objektive indhold, at det skal afgøres, om der foreligger en direkte og umiddelbar tilknytning mellem de anvendte goder eller tjenesteydelser og en afgiftspligtig udgående transaktion, eller undtagelsesvis en afgiftspligtig transaktion, der er gennemført i et tidligere led (jf. i denne retning Midland Bank-dommen, præmis 32, og analogt hvad angår de forhold, der skal tages i betragtning for at godtgøre den afgiftspligtiges erklærede hensigt om at henføre et specifikt gode til en momspligtig transaktion, dom af 14.2.1985, sag 268/83, Rompelman, Sml. s. 655, præmis 24).

EU-domstolens sag C-651/11, X BV

I sagen har EU-Domstolen anført følgende :

55. Endelig skal der, med henblik på at give den forelæggende ret et fyldestgørende svar, henset til, at svaret på de præjudicielle spørgsmål er nødvendigt for, at den kan afgøre, om der foreligger en fradragsret under de omstændigheder, som foreligger i hovedsagen, henvises til, at der er fradragsret i tilfælde af, at de indgående transaktioner har en direkte og umiddelbar tilknytning til udgående transaktioner, der giver ret til fradrag. Hvis dette ikke er tilfældet, skal det undersøges, om de udgifter, der er afholdt for at erhverve de indgående goder eller tjenesteydelser, indgår i de generalomkostninger, som er knyttet til den afgiftspligtige persons samlede økonomiske virksomhed. I begge tilfælde forudsætter en direkte og umiddelbar tilknytning, at prisen på de indgående ydelser er medregnet i henholdsvis prisen for de enkelte udgående transaktioner eller i prisen på de goder eller tjenesteydelser, som den afgiftspligtige person leverer i forbindelse med sin økonomiske virksomhed (Cibo Participations-dommen, præmis 31 og 33, og SKF-dommen, præmis 60, samt dom af 16.2.2012, sag C-118/11, Eon Aset Menidjmunt, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 48, og af 21.2.2013, sag C-104/12, Becker, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 19 og 20).

EU-Domstolens sag C-26/12, PGG

Sagen omhandler eventuelt momsfradrag vedrørende omkostninger ved forvaltning og drift af en i forhold til arbejdsgiveren, retligt særskilt oprettet pensionsfond. I sagen har EU-Domstolen anført følgende :

25. I denne henseende er det ubestridt, at PPG i hovedsagen erhvervede de omhandlede ydelser for at sikre administrationen af sine ansattes pensioner og forvaltningen af kapitalen i den pensionsfond, som blev oprettet for at garantere de nævnte pensioner. Ved at oprette fonden opfyldte PPG en lovbestemt forpligtelse, som påhvilede denne enhed i dens egenskab af arbejdsgiver, og for så vidt som omkostningerne i forbindelse med de ydelser, PPG har erhvervet i denne forbindelse, indgår i dennes generalomkostninger, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve, er de dermed omkostningselementer i prisen på PPG's produkter (jf. i denne retning dom af 26.5.2005, sag C-465/03, Kretztechnik, Sml. I, s. 4357, præmis 36).

26. Under disse omstændigheder kan det lægges til grund, at erhvervelsen af de indgående ydelser udelukkende beror på den afgiftspligtige persons afgiftspligtige virksomhed, og at der foreligger en direkte og umiddelbar tilknytning.

27. Hvis der ikke forelå en ret til at fradrage den indgående afgift, ville den afgiftspligtige, på grund af lovgivers valg om at beskytte pensioner gennem en retlig adskillelse mellem arbejdsgiveren og pensionsfonden, ikke alene blive berøvet den skattefordel, der følger af anvendelsen af fradragsordningen, men herudover ville momsneutraliteten ikke længere være sikret.

28. Denne betragtning afkræftes ikke af den under retsmødet anførte mulighed for at opfylde den lovbestemte forpligtelse til at sikre en pensionsordning for den afgiftspligtiges ansatte på anden måde end ved oprettelsen af en fond i form af en retligt og skattemæssigt særskilt enhed. Den modsatte opfattelse ville således føre til en begrænsning af den anerkendte frihed for afgiftspligtige personer til at vælge de organisationsstrukturer og transaktionsformer, som de finder mest passende for deres økonomiske virksomhed, og med det formål at begrænse deres afgiftsbyrde (jf. i denne retning dom af 22.12.2010, sag C-277/09, RBS Deutschland Holdings, Sml. I, s. 13805, præmis 53).

Den juridiske vejledning 2014 -1, afsnit D.A.5.11.8.5 Erhvervelse-, besiddelse- og afhændelse af selskabsandele

EU-domstolen har ved flere lejligheder udtalt, at hverken erhvervelse, besiddelse eller afhændelse af selskabsandele i sig selv udgør økonomisk virksomhed. Som begrundelse herfor har domstolen anført, at det forhold, at der erhverves kapitalinteresser i virksomheder, ikke i sig selv er en udnyttelse af et gode med henblik på opnåelse af varige indtægter, idet et eventuelt udbytte, som kapitalandelen afkaster, kun er en følge af ejendomsretten til godet.

Når erhvervelse af andele ikke i sig selv udgør en økonomisk virksomhed i sjette direktivs forstand, gælder det samme for virksomhed, der består i at afhænde sådanne andele.

Når transaktionerne ikke udgør økonomisk virksomhed, så falder transaktionerne udenfor momslovens anvendelsesområde. En momsfritagelse er derfor ikke aktuel, idet transaktionerne ikke er momspligtige.

Erhvervelse, besiddelse eller afhændelse af selskabsandele kan imidlertid i særlige tilfælde udgøre økonomisk virksomhed. Det er f.eks. tilfældet, når

  • de foretages inden for rammerne af en kommerciel fondshandelsvirksomhed, for at gennemføre et direkte eller indirekte indgreb i administrationen i de virksomheder, hvori der besiddes en kapitalinteresse, eller
  • de ligger i direkte, permanent og nødvendig forlængelse af den afgiftspligtige virksomhed, som den pågældende i øvrigt udøver.

Når en af disse betingelser er opfyldt, så er der tale om økonomisk virksomhed, og transaktionerne er derfor omfattet af momsloven, men momsfritagne efter ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra e.

Se afsnit D.A.3.1.4.2.4 om, hvornår finansielle aktiviteter kan anses for økonomisk virksomhed.

(...)

Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit D.A.3.1.4.2.4 Finansiel virksomhed

(...)

Udgangspunkt: Finansielle transaktioner er ikke økonomisk virksomhed

Erhvervelse, besiddelse eller afhændelse af selskabsandele udgør ikke i sig selv økonomisk virksomhed. Det forhold, at der erhverves kapitalinteresser i en virksomheder, er ikke i sig selv en udnyttelse af et gode med henblik på opnåelse af varige indtægter, idet et eventuelt udbytte, som kapitalandelen afkaster, kun er en følge af ejendomsretten til godet. Når erhvervelse af andele ikke i sig selv udgør en økonomisk virksomhed i 6. momsdirektivs forstand, gælder det samme for en virksomhed, der består i at afhænde sådanne andele. Se EF-domstolens domme i sagerne C-60/90, Polysar Investments Netherlands BV, C-155/94, Wellcome Trust Ltd, C-442/01, KapHag Renditefonds 35 Spreecenter Berlin-Hellersdorf 3, og C-465/03, Kretztechnik AG.

Tilsvarende gælder for obligationer. Se dommen i sag C-80/95, Harnas & Helm CV.

De momsfrie finansielle transaktioner kan dog være økonomisk virksomhed

De finansielle transaktioner, som er omhandlet i momssystemdirektivets artikel 135, litra f (tidligere 6. momsdirektivs artikel 13, punkt B, litra d, nr. 5, (ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra e)) kan i visse tilfælde anses for økonomisk virksomhed. Det er fx tilfældet, når de finansielle transaktioner:

  • foretages inden for rammerne af en kommerciel fondshandelsvirksomhed
  • gennemføres via et direkte eller indirekte indgreb i administrationen i de virksomheder, hvori der besiddes en kapitalinteresse
  • ligger i direkte, permanent og nødvendig forlængelse af den momspligtige virksomhed, som den pågældende i øvrigt udøver.

Se EF-domstolens domme i sagerne C-60/90, Polysar Investments Netherlands BV, C-155/94, Wellcome Trust Ltd, C-306/94, Régie dauphinoise - Cabinet A. Forest SARL, og C-80/95, Harnas & Helm CV.

De transaktioner, der er omhandlet i 6. momsdirektivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 5 (og dermed er både momsfritagne transaktioner og økonomisk virksomhed), er de transaktioner, der består i opnåelse af indtægter af en vis varig karakter fra aktiviteter, der går videre end blot erhvervelse og salg af værdipapirer, fx transaktioner, der foretages i forbindelse med udøvelse af handelsvirksomhed med værdipapirer. Se dommene i sag C-77/01, EDM, og sag C-8/03, Banque Bruxelles Lambert SA (BBL).

(...)

Den juridiske vejledning 2014 -1, afsnit D.A.14.1.7 Fællesregistrering ML § 47, stk. 4.

(...)

Regel

Flere uafhængige momspligtige personer, som er etableret her i landet, kan blive registreret under ét (fællesregistreret), hvis de anmoder om det. Det er dog en betingelse, at de alle udelukkende driver registreringspligtig virksomhed. Se ML § 47, stk. 4.

Fællesregistrerede virksomheder betragtes i momsmæssig henseende som én virksomhed. Intern handel med varer og ydelser mellem virksomhederne skal derfor ske uden beregning af moms, og fradragsretten for fællesregistreringen skal opgøres under ét.

Fællesregistreringen indebærer også, at de pågældende virksomheder hæfter solidarisk for betaling af momsen. Se ML § 46, stk. 7.

(...)

Koncernforbundne selskaber

To eller flere momspligtige selskaber mv., der både driver registreringspligtig og ikke-registreringspligtig virksomhed her i landet, kan under visse betingelser også blive fællesregistreret.

Det er en betingelse for fællesregistreringen, at der er tale om selskaber mv., hvis aktier mv. direkte eller indirekte er 100 pct. ejet af det samme selskab (moderselskabet mv.).

Selskaber med momsregistreringspligtige aktiviteter kan blive fællesregistreret med:

  • selskaber med ikke-registreringspligtige aktiviteter
  • selskaber uden økonomiske aktiviteter.

Konsekvenser af fællesregistrering

En fællesregistrering indebærer, at der ikke skal betales moms af intern omsætning mellem de fællesregistrerede virksomheder. Intern omsætning skal heller ikke indgå i beregningen af hel eller delvis fradragsret.

Fællesregistreringen behøver ikke at omfatte alle selskaberne i en koncern.

(...)

Begrundelse

Spørger har oplyst, at X1 indkøber diskretionære porteføljeforvaltningsydelser fra eksterne kapitalforvaltere i tilknytning til forvaltning af X1s formue. Det oplyses endvidere, at porteføljeforvaltningsydelserne relaterer sig til køb af værdipapirer, den løbende administration af disse værdipapirer og eventuel salg heraf.

X1 indgår i en momsmæssig fællesregistrering med en række selskaber i X-koncernen. X1s hovedformål er, at give økonomisk tilskud til X-koncernens selskaber. Sekundært yder X1 tilskud til en række almennyttige formål af blandt andet humanitær og kulturel karakter.

Med henvisning til praksis fra EU-Domstolen fremgår det af Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit D.A.3.1.4.2.4 Finansiel virksomhed og afsnit D.A.5.11.8.5 Erhvervelse-, besiddelse- og afhændelse af selskabsandele, at erhvervelse, besiddelse eller afhændelse af selskabsandele som udgangspunkt ikke i sig selv udgør økonomisk virksomhed. Disse finansielle transaktioner kan dog under visse forudsætninger udgøre økonomisk virksomhed og i forlængelse heraf være omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e.

EU-Domstolen har i flere afgørelser anført, hvilke kriterier der skal lægges til grund ved vurdering af, om en given omkostning eller udgift er omfattet af momsfradragsretten i henhold til momslovens §§ 37 eller 38, stk. 1 og 2.

Det følger blandt andet af EU-Domstolens sag C-4/94, BLP, præmis 19 og sag C-29/08, AB SKF, præmis 57, at fradragsretten for indgående afgift forudsætter en direkte og umiddelbar tilknytning mellem en bestemt indgående transaktion og én eller flere udgående transaktioner der giver ret til fradrag.

Endvidere fremgår det af præmis 59 i sag C-29/08, AB SKF, at når en indgående transaktion har tilknytning til afgiftsfritagne transaktioner eller transaktioner, der ikke er omfattet af momsens anvendelsesområde, kan der ikke indrømmes fra-drag for den indgående afgift.

Findes der ikke en direkte og umiddelbar tilknytning mellem en bestemt indgående transaktion og én eller flere udgående transaktioner følger det imidlertid af blandt andet præmis 58 i sag C-29/08, AB SKF, præmis 20 i sag C-104/12, Becker og præmis 55 i sag C-651/11, X BV, at en afgiftspligtig person ligeledes har ret til fradrag når en given omkostning i stedet kan henføres til den pågældendes generelle omkostninger. Sådanne omkostninger har i stedet en direkte og umiddelbar tilknytning til den afgiftspligtige persons økonomiske virksomhed som helhed.

EU-domstolen har i sag C-98/98, Midland Bank, præmis 25, anført, at når det angår indholdet af den "direkte og umiddelbare tilknytning", der skal foreligge mellem en indgående transaktion og en udgående transaktion, er det ikke realistisk at give en mere præcis formulering der kan omfatte alle tilfælde, og derfor skal alle omstændigheder tages i betragtning. EU-domstolen har dog i sag C-104/12, Becker, præmis 22- 24, understreget, at det er i forhold til dens objektive indhold, at det skal afgøres, om der foreligger en direkte og umiddelbar tilknytning mellem en given indgående transaktion og en udgående transaktion.

Det er SKATs opfattelse, at Spørgers udgifter til diskretionær porteføljeforvaltning har en direkte og umiddelbar tilknytning til X1s formueforvaltning. Der lægges i den forbindelse vægt på, at porteføljeforvaltningsydelserne i forhold til deres objektive indhold har en klar direkte og umiddelbar tilknytning til forvaltning af X1s formue/køb, salg og administration af værdipapirer. X1s formueforvaltning anses for at være en aktivitet, som falder udenfor momslovens anvendelsesområde, som passiv kapitalanbringelse. Udgifterne er således ikke en del af X1s eller fællesregistreringens generalomkostninger, da der foreligger en direkte og umiddelbar tilknytning til en eller flere udgående transaktioner, der falder udenfor momslovens anvendelsesområde.

Det er således SKATs opfattelse, at Spørger ikke kan fradrage momsudgifter vedrørende køb af diskretionære porteføljeforvaltningsydelser med baggrund i momslovens § 37, da udgifterne ud fra deres objektive indhold kan henføres til transaktioner der falder udenfor momslovens anvendelsesområde. Udgifterne kan derfor ej heller give anledning til momsfradrag jf. momslovens § 38.

SKAT finder således ikke, at nærværende sag er sammenlignelig med EU-Domstolens sag C-26/12, PGG.

SKAT kan vejledende udtale at i det tilfælde, at X1s investeringsaktivitet i stedet kunne anses for, at være økonomisk virksomhed, omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e, ville Spørgers udgifter til porteføljeforvaltningsydelserne i forhold til deres objektive indhold stadigvæk blive anset for, at have en klar direkte og umiddelbar tilknytning til forvaltning af X1s formue/køb, salg og administration af værdipapirer. Udgifterne ville således relatere sig til en momsfritagen aktivitet og derfor ej heller i et sådant tilfælde givne anledning til momsfradrag efter momslovens §§ 37 eller 38.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Såfremt spørgsmål 1 besvares med et "nej", ønskes det bekræftet, at Spørger har delvis fradragsret for den moms der belaster Spørgers indkøb af porteføljeforvaltningen.

Lovgrundlag

Se punktet SKATs indstilling og begrundelse, spørgsmål 1.

Praksis

Se punktet SKATs indstilling og begrundelse, spørgsmål 1.

Begrundelse

Der henvises til det anførte under punktet SKATs indstilling og begrundelse, spørgsmål 1.

SKAT er på baggrund heraf af den opfattelse, at Spørger ikke har mulighed for delvis fradragsret for den moms der belaster Spørgers indkøb af porteføljeforvaltningsydelser efter momslovens § 38, da udgifterne ud fra deres objektive indhold kan henføres til transaktioner der falder udenfor momslovens anvendelsesområde.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej". 

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.