Der klages over, at skatteankenævnet har afvist at behandle klagen over nægtelse af genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 1999.
Landsskatterettens afgørelse
Skatteankenævnet har afvist klagen som for sent indkommet, jf. skattestyrelseslovens § 21, stk. 1.
Landsskatteretten anser afgørelsen for ugyldig.
Sagens oplysninger
Den 15. august 2002 forhøjede den kommunale skattemyndighed klagerens indkomstopgørelse for indkomståret 1999 for så vidt angår udgifter vedrørende ejendom og bil.
Den 26. februar 2003 anmodede klagerens repræsentant om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 1999 vedrørende fradrag efter ligningslovens § 9 A.
Den 27. februar 2003 traf den kommunale skattemyndighed afgørelse om nægtelse af genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 1999 med den begrundelse, at anmodningen skulle have været indsendt senest tre år efter udløbet af det pågældende indkomstår og med henvisning til dagældende skattestyrelseslovs § 34, stk. 1.
Repræsentanten har oplyst, at denne afgørelse er modtaget den 3. marts 2003.
Ved brev dateret den 27. marts 2003 klager repræsentanten til skatteankenævnet over den kommunale skattemyndigheds nægtelse af genoptagelse.
Skatteankenævnet har oplyst, at klagen er indgået den 31. marts 2003, ligesom klagen er stemplet som indgået denne dato.
Den 22. august 2003 har skatteankenævnet afvist klagen som for sent indkommet.
Skatteankenævnets afgørelse
Klagen over nægtelse af genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 1999 afvises som for sent indkommet.
Den kommunale skattemyndighed ændrede klagerens skatteansættelse for indkomståret 1999 den 15. august 2002, og denne afgørelse er ikke påklaget til skatteankenævnet. Efterfølgende er den kommunale skattemyndighed anmodet om at genoptage skatteansættelsen, hvilket skattemyndigheden afslog den 27. februar 2003. Klagefristen for at påklage denne afgørelse udløb den 27. marts 2003, men klagen er først indgået den 31. marts 2003.
En eventuel dispensation og realitetsbehandling af sagen vil ikke føre til et andet resultat end det den kommunale skattemyndighed er fremkommet til, idet fristen for genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 1999 var udløbet på tidspunktet for anmodningen.
Klagerens påstand og argumenter
Der er over for Landsskatteretten fremsat påstand om, at skatteankenævnet skal pålægges at realitetsbehandle klagen over nægtelse af genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 1999.
Det er korrekt, at den kommunale skattemyndighed ændrede klagerens skatteansættelse for indkomståret 1999 den 15. august 2002, og at denne afgørelse er ikke påklaget til skatteankenævnet. Afgørelsen har dog ikke noget at gøre med genoptagelsessagen vedrørende ligningslovens § 9 A, og er derfor heller ikke påklaget.
Det er korrekt, at den kommunale skattemyndighed ved brev dateret den 27. februar 2003, som er modtaget den 3. marts 2003, har nægtet genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 1999 vedrørende fradrag efter ligningslovens § 9 A. Klagefristen vedrørende denne afgørelse udløb den 27. marts 2003, hvilket betyder, at rettidig modtagelse af klagen er med morgenposten fredag den 28. marts 2003. Klagen er sendt torsdag den 27. marts 2003 og bør være modtaget hos skatteankenævnet fredag den 28. marts 2003.
Skatteankenævnet må således have modtaget klagen rettidigt fredag den 28. marts 2003 med morgenposten. Eksempelvis anmodedes om genoptagelse den 26. februar 2003, og den kommunale skattemyndighed kunne allerede i brev af 27. februar 2003 nægte dette.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Indledningsvis bemærkes, at i sager, hvor klagefristen i dagældende skattestyrelseslovs § 21, stk. 1, er overskredet, og der ikke umiddelbart er grundlag for at anse den påklagede afgørelse for urigtig, kan oplysningerne i skatteankenævnets sagsfremstilling begrænses til kun at vedrøre fristoverskridelsen. Det fremgår af dagældende § 11, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 528 af 17. juni 1996.
Skatteankenævnet har imidlertid ikke udarbejdet en sagsfremstilling eller fremsendt forslag til afgørelse til klageren. Afgørelsen er derfor behæftet med en formel mangel af væsentlig betydning. Konkret må manglen antages at have været egnet til at påvirke afgørelsens udfald, idet klageren netop ikke har haft lejlighed til at forklare og oplyse nærmere omkring tidspunktet for modtagelse af afgørelsen fra den kommunale skattemyndighed og omkring tidspunktet for afsendelse af klage til skatteankenævnet.
Landsskatteretten anser derfor skatteankenævnets afgørelse for ugyldig, og skatteankenævnet skal herefter behandle spørgsmålet om afvisning af klagen igen.