Dato for udgivelse
30 jul 2013 14:41
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
19 apr 2013 08:22
SKM-nummer
SKM2013.532.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Københavns Byret, BS 44C-1656/2012
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Momspligt
Emneord
Momspligtig, virksomhed, fradragsret, købsmoms. hjemvist, sagsomkostninger, ophævet
Resumé

Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren, H1 Holding ApS, havde godtgjort, at selskabet drev momspligtig virksomhed i perioden 14. januar 2009 til 31. december 2010 med heraf følgende fradragsret for købsmoms af sagsøgerens momsbelagte indkøb af varer og tjenesteydelser i den nævnte periode.

Sagsøgeren fremlagte kort før hovedforhandlingen et omfattende bilagsmateriale, som ikke tidligere havde været udleveret til skattemyndighederne, ligesom selskabet nu varslede 6 vidner indkaldt til at afgive forklaring under hovedforhandlingen.

Retten fandt det efter bevisførelsen godtgjort, at sagsøgeren havde udøvet økonomisk virksomhed i momsmæssig forstand i den nævnte periode. Da SKAT havde truffet afgørelse om, at sagsøgeren ikke havde fradragsret for købsmoms, allerede fordi selskabet ikke kunne anses for at have udøvet afgiftspligtig virksomhed, havde SKAT ikke foretaget nogen nærmere gennemgang og kontrol af de af sagsøgeren angivne fradragsbeløb. Sagen blev derfor hjemvist, og retten ophævede sagsomkostningerne med den begrundelse, at sagsøgeren havde givet unødig anledning til sagen

Reference(r)
Momsloven § 3, stk. 1
Momsloven § 4, stk. 1
Momsloven § 37, stk. 1
Henvisning
Den juridiske vejledning 2013-2 D.A.3.1.4
Henvisning
Den juridiske vejledning 2013-2 D.A.4.1.2
Henvisning
Den juridiske vejledning 2013-2 D.A.11.1.2

Parter

H1 Holding ApS
(advokat René Bjerre)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Jacob Guldborg Rasmussen)

Afsagt af byretsdommer

Henrik Kirk Jensen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen drejer sig om, hvorvidt skattemyndighederne med rette har nedsat H1 Holding ApS´ angivne fradragsberettigede købsmoms for perioden den 14. januar 2009 til den 31. december 2010 med i alt 1.035.208 kr. til 0 kr., herunder om H1 Holding ApS har drevet selvstændig økonomisk virksomhed i medfør af momslovens § 3, og om H1 Holding ApS har leveret afgiftspligtige entreprenørydelser i medfør af momslovens § 4.

H1 Holding ApS har principalt nedlagt påstand om, at virksomhedens købsmoms for perioden 14. januar 2009 - 31. december 2010 forhøjes til 1.035.208 kr.

Subsidiært har H1 Holding ApS nedlagt påstand om, at virksomhedens momstilsvar for perioden 14. januar 2009 - 31. december 2010 hjemvises til fornyet talmæssig behandling ved SKAT.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Sagen er anlagt den 4. april 2012.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Landsskatteretten har ved kendelse af 5. marts 2012 stadfæstet SKATs afgørelse af 7. september 2011 med nedsættelse af købsmomsen til 0 kr. for H1 Holding ApS for perioden fra den 14. januar 2009 - 31. december 2010. Landsskatterettens kendelse lyder således:

"...

Klagen skyldes, at SKAT har nedsat købsmoms for perioden 14. januar 2009 - 31. december 2010 med i alt 1.035.208 kr. til 0 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse

Sagens oplysninger

Beskrivelse af H1 Holding ApS (herefter benævnt selskabet). Selskabet blev stiftet den 14. januar 2009 med A, som direktør.

Selskabets branchekode er 683210 Administration af fast ejendom på kontraktbasis.

Selskabet er registreret for indeholdelsespligt af A-skat m.m. I 2010 udbetalte selskabet lønninger som A-indkomst med ca. 2. mio. kr.

Selskabet har ifølge indberetninger til SKAT engagement i Alm. Brand Bank og i Danske Bank.

Selskabet har i perioden 14. januar 2009 - 26. maj 2009 været registreret på adressen ...1.

I perioden 26. maj 2009 - 31. marts 2011 var selskabet registreret på adressen ...2. Denne adresse er et kontorhotel. Ved henvendelse i receptionen den 14. november 2010 blev SKAT oplyst om, at selskabet ikke har haft adgang til lokaler på adressen, men udelukkende har benyttet sig af kontorhotellets service med viderestilling af telefon samt ugentlig videresendelse af post.

Telefoner blev viderestillet til A. Post blev videresendt til direktør A´s privatadresse på ...3.

Selskabets officielle adresse har siden 31. marts 2011 været ...4.

Ifølge Erhvervs- og Selskabsstyrelsens registreringer var R1 A/S, revisor for selskabet i perioden 5. februar 2009 - 31. marts 2011.

Pr. den 31. marts 2011 tiltrådte R2 ApS, som ny revisor for selskabet. R2 ApS er stiftet med OS som direktør.

DE, R1 A/S, har repræsenteret selskabet overfor SKAT i forbindelse med besvarelse af mails, breve og ved telefoniske henvendelser samt senest ved møde den 24. marts 2011.

I mail af den 12. maj 2011 henvendte OS sig på vegne af DE, jf. nedenfor. I mail af den 8. august 2011 oplyste OS, at han var selskabets nyvalgte revisor.

Sagsforløb

SKATs kontrol blev indledt i september 2010 på baggrund af selskabets negative momsangivelser for 4. kvartal 2009 og 1. kvartal 2010 samt for manglende angivelse for 2. kvartal 2010.

Selskabet blev rykket for materiale i januar 2011. På dette tidspunkt var selskabet i restance med angivelse og betaling af momsangivelser for 2. og 3. kvartal 2010.

Da der blev afholdt møde med revisor i marts 2011 var selskabet endvidere i restance med angivelse og betaling af momsangivelse for 4. kvartal 2010.

SKAT anmodede i brev af den 24. september 2010 selskabet om at indsende dokumentationsmateriale for momsangivelsen for 4. kvartal 2009 på - 228.608 kr.

Den 3. januar 2011 fremsendte SKAT en rykker for materialet. Samtidig blev kontrollen udvidet til at omfatte perioden 1. januar 2009 - 31. december 2010. Frist for fremsendelse af materiale blev fastsat til den 21. januar 2011.

Den 8. februar 2011 anmodede revisor DE, R1 A/S, om et møde med SKAT. Mødet blev afholdt den 24. marts 2011 på revisors adresse. På mødet deltog DE samt repræsentanter fra SKAT.

Bogføringen for perioden 1. januar 2009 - 31. december 2010, kontoudtog fra bank samt enkelte købsbilag, udvalgt af DE, blev taget med fra mødet af SKATs repræsentanter.

Selskabets manglende momsangivelser for 2., 3. og 4. kvartal 2010 samt for 1. kvartal 2011 blev udleveret til SKATs repræsentanter på mødet. Disse blev, efter aftale med DE, videresendt til indtastning. Det blev aftalt på mødet, at selskabets salgsbilag skulle fremsendes til SKAT efterfølgende. Det blev ligeledes aftalt, at yderligere materiale skulle fremsendes til SKAT efter anmodning.

SKAT rykkede ved mail til DE den 13. april 2011 for selskabets salgsfakturaer og anmodede om købsbilag samt leasingkontrakter.

OS anmodede ved mail af den 12. maj 2011, på vegne af DE, om et møde med SKAT med henblik på, at SKAT kunne gennemgå det ønskede materiale.

OS blev ved mail fra SKAT af den 12. maj 2011 oplyst om, at SKAT ikke anså det for nødvendigt at afholde møde, idet der på mødet den 24. marts 2011 blev indgået aftale med DE om, at materiale ville blive fremsendt på SKATs anmodning.

Det blev endvidere oplyst, at den videre sagsbehandling - herunder udbetaling af selskabets negative angivelse for 4. kvartal 2009 på -228.308 kr. - afventede en gennemgang af det resterende materiale.

Den 29. juni 2011 fremsendte SKAT forslag til nedsættelse af selskabets købsmoms for perioden 14. januar 2009 - 31. december 2010 med i alt 1.035.208 kr. Frist for indsigelse til forslaget var fastsat til den 15. juli 2011.

Den 8. august 2011 modtog SKAT en mail fra selskabets revisor OS med invitation om at gennemgå kontoudskrifter for ind- og udgående moms samt regnskabsbilag hos R1 A/S.

SKAT svarede på denne mail den 17. august 2011. OS blev oplyst om, at SKAT, af hensyn til materialets omfang og sagen i øvrigt, ikke anså det for hensigtsmæssigt at gennemgå materialet hos R1 A/S. SKAT udsatte i stedet fristen for indsendelse af materiale, i forhold til forslag af den 29. juni 2011, til den 1. september 2011. I mailen blev tidligere anmodning om indsendelse af selskabets salgsfakturaer, leasingkontrakter samt købsbilag endvidere gentaget.

Den 26. august 2011 kontaktede OS SKAT telefonisk. Han oplyste, at han havde samlet regnskabsmaterialet, men at det var meget omfangsrigt og derfor svært at fremsende. Det blev aftalt, at han i første omgang skulle fremsende salgsfakturaer samt dokumentation for betaling fra selskabets kunder. Samtidig blev han orienteret om, at SKAT gerne var behjælpelig med at afhente materialet.

Den 30. august 2011 modtog SKAT mail med kontospecifikation for udgående moms for perioden 1. januar 2009 - 31. december 2010 samt kopi af 8 salgsfakturaer. Dokumentation for betaling fra selskabets kunder var trods aftale med OS den 26. august 2011 ikke vedlagt. Mail med bilagene var ikke vedlagt en forklaring eller bemærkninger i øvrigt.

Beskrivelse af materiale

De 8 salgsfakturaer var nummererede med fakturanr. ... -> .... 3 fakturaer var dateret den 30. september 2010, og de resterende 5 fakturaer var dateret 31. december 2010.

- Fakturanr. ... -> ... var ikke påført varebetegnelse. På fakturaen var feltet således blankt.

- Fakturanr. ..., ... samt ... og ... var påført varebetegnelsen "A-conto"

- Fakturanr. ... var påført varebetegnelsen "Salg af timer"

På alle 8 fakturaer var oplyst, at betaling skulle ske Netto + 8 dage til konto i Alm. Brand Bank.

Fakturabeløbene er ikke indgået på denne konto, og SKAT har ikke modtaget dokumentation for betaling.

Af kontospecifikation for udgående moms fremgår det, at selskabet i 2009 og 2010 i alt har bogført 10 salgsfakturaer i perioden 30. maj 2010 - 31. december 2010.

Udover de 8 modtagne salgsfakturaer er der bogført 1 faktura med fakturanr. ... den 30. maj 2010 og 1 faktura med fakturanr. ... den 5. december 2010.

SKATs afgørelse

SKAT har nedsat selskabets købsmoms for perioden 14. januar 2009 - 31. december 2010 med i alt 1.035.208 kr. til 0 kr.

SKAT har udtaget selskabet til momskontrol for 2009 og 2010. I den forbindelse blev selskabet anmodet om at fremsende regnskabsmateriale som dokumentation for de indsendte momsangivelser.

Selskabet har ikke indsendt dette materiale fuldt ud, og det modtagne materiale er ikke tilstrækkelig dokumentation for, at selskabet har ret til fradrag for købsmoms af de afholdte omkostninger.

SKAT har bemærket, at SKATs gennemgang af materiale ikke udelukker, at SKAT på et senere tidspunkt vil se på regnskabsmaterialet igen.

Selskabets negative momsangivelse for 2009 på -228.608 kr. er tilbageholdt i SKATs administrative system og er dermed ikke udbetalt til selskabet.

Nedsættelse af selskabets købsmoms har resulteret i en samlet opkrævning på 806.600 kr.

Selskabet kan fratrække købsmoms på indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til virksomhedens momspligtige leverancer, når leverancerne ikke er fritaget for moms. Reglerne om fradragsret fremgår af momslovens § 37. Reglerne om delvis fradragsret fremgår af momslovens §§ 38-41a.

Selskabet skal dokumentere den beregnede købsmoms i form af fakturaer og afregningsbilag eller fakturaer for erhvervelser i andre EU-lande. Reglerne fremgår af momsbekendtgørelsens § 58.

SKAT kontaktede første gang selskabet den 24. september 2010 med anmodning om dokumentation for selskabets negative momsangivelse på -228.608 kr. for 4. kvartal 2009. Kontrolperioden blev siden hen udvidet til at omfatte indkomstårene 2009 og 2010.

SKAT har, trods afholdelse af møde med revisor DE samt gentagne anmodninger om indsendelse af regnskabsmateriale til såvel selskabet, DE samt til OS, ikke fuldt ud modtaget det materiale, der er anmodet om. SKAT har således modtaget kontospecifikationer, bankkontoudskrifter fra selskabets konto i Alm. Brand bank, 8 ud af 10 salgsbilag samt et mindre antal købsbilag, udvalgt af revisor.

SKAT har trods anmodning ikke modtaget resterende salgsbilag, resterende købsbilag, udskrifter fra selskabets konti i andre pengeinstitutter, dokumentation for betaling fra kunder, dokumentation for betaling til leverandører samt leasingkontrakter.

De salgsbilag, SKAT er i besiddelse af, indeholder ikke en beskrivelse af, hvilket arbejde selskabet har faktureret til sine kunder. Selskabet har ikke fremsendt kontrakter, samarbejdsaftaler, dokumentation for betaling fra kunder eller lignende, der kan give et mere fuldstændigt billede af selskabets aktiviteter.

Selskabet udsteder salgsfakturaer i overensstemmelse med momslovens § 52. Kravene til fakturaens indhold fremgår af momsbekendtgørelsens § 40, stk. 1. Selskabets fakturaer indeholder ikke oplysninger om mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser, og fakturaerne opfylder dermed ikke lovens fakturakrav.

SKAT har således ikke været i besiddelse af tilstrækkeligt grundlag til at vurdere, om selskabets aktiviteter er momspligtige.

Selskabets ret til fradrag for købsmoms er betinget af, at omkostningerne er relateret til en momspligtig omsætning, jf. momslovens § 37-41a, og da der ikke foreligger dokumentation for, at selskabet driver momspligtig virksomhed efter momslovens § 4, kan SKAT ikke anerkende selskabets fradragsret for købsmoms efter momslovens bestemmelser i §§ 37- 41a.

Da selskabets ret til fradrag efter momslovens bestemmelser således tilsidesættes, har SKAT ikke fundet anledning til at tage stilling til de få købsbilag, der er modtaget på mødet den 24. marts 2011.

Af samme årsag er der ikke taget stilling til angivet købsmoms i perioderne 14. januar 2009 - 31. december 2009 og 1. januar 2010 - 31. marts 2010. I disse perioder har selskabet indsendt negative momsangivelser, hvor der i begge perioder er angivet 0 kr. i salgsmoms og henholdsvis 228.608 kr. og 22.605 kr. i købsmoms.

På baggrund af ovenstående har SKAT truffet afgørelse om at nedsætte selskabets købsmoms for perioden 14. januar 2009 - 31. december 2010 med i alt 1.035.208 kr.

SKAT har fremsendt følgende bemærkninger til klagen:

"...

Indledningsvist skal det bemærkes, at OS som repræsentant for H1 Holding ApS klager over, at SKAT har truffet afgørelse om, at selskabet ikke udøver momspligtige aktiviteter. Dette er ikke korrekt.

SKAT påpeger netop i afgørelsen p. 9, at SKAT ikke har haft tilstrækkeligt grundlag til at vurdere, om selskabets aktiviteter er momspligtige.

Momslovens § 4 forudsætter, at der sker levering af en vare eller en ydelse, og at denne levering sker mod vederlag.

SKAT har modtaget 8 fakturakopier, som ikke opfylder fakturakravene i momsbekendtgørelsen § 40, stk. 4. Som det fremgår af afgørelsen, indeholder fakturakopierne ingen oplysninger i feltet "varebetegnelse", som kan identificere en vare eller en ydelse.

SKAT har ikke modtaget kontrakter, samarbejdsaftaler eller andet materiale, der kan understøtte eller supplere de manglende oplysninger på fakturakopierne.

SKAT har således ikke haft mulighed for at vurdere, om selskabet har leveret en vare eller en ydelse.

Derudover har SKAT ikke modtaget dokumentation for, at der er modtaget betaling fra de kunder, der er anført som modtagere af de uidentificerede varer/ydelser.

SKAT er således ikke i besiddelse af materiale, der dokumenterer, at selskabet har foretaget en leverance i momslovens forstand.

Det følger af ovenstående, at SKAT ikke har haft mulighed for at tage stilling til, om aktiviteterne - såfremt de måtte være omfattet af momslovens leverancebegreb - er helt eller delvis fritaget for moms efter momslovens § 13, ligesom SKAT ikke har haft mulighed for at forholde sig til et eventuelt leveringssted, leveringstidspunkt eller afgiftsgrundlag.

Den manglende stillingtagen til momspligt af selskabets aktiviteter er baggrunden for, at SKAT har nægtet selskabet fradrag for købsmoms. Det følger af momslovens iboende neutralitetsprincip, at fradrag for købsmoms er betinget af at omkostningerne er relaterede til selskabets momspligtige aktiviteter.

OS anfører i klagen, at selskabet har fremsendt kontospecifikationer, bankudskrifter, købsbilag samt salgsfakturaer. Endvidere fremgår det af klagen, at SKAT ikke på møde d. 24. marts 2011 har givet udtryk for, at der kunne være tvivl om selskabets momsstatus.

SKAT har afholdt møde med selskabets daværende revisor DE d. 24. marts 2011. På dette møde blev der udleveret kontospecifikationer, bankudskrifter, samt enkelte købsbilag udvalgt af revisor.

Da salgsfakturaerne ikke blev afleveret som aftalt, blev der indgået aftale om, at DE umiddelbart efter mødet skulle fremsende selskabets salgsfakturaer. Som det fremgår af sagsforløbet p. 3-4 i afgørelsen, rykkede SKAT adskillige gange for såvel salgsfakturaer som for resterende købsbilag. D. 30. august 2011 modtog SKAT kopi af 8 salgsfakturaer, jf. vedlagte materiale. De resterende købsbilag er trods gentagne rykkere ikke modtaget.

Derudover skal det bemærkes, at selskabet ved flere henvendelser er gjort bekendt med, at selskabets regnskab er udtaget til momskontrol. Det er sædvanlig praksis, at en sådan momskontrol indeholder kontrol af såvel købs- som salgsmoms.

Til underbygning af klagen fremsender OS direktør A´s redegørelse af 3. september 2010 vedrørende selskabets driftsmæssige aktiviteter.

SKAT er bekendt med redegørelsen. Den indeholder en orientering om, at H1 Holding ApS, ud over at være holdingselskab, udfører service for datterselskaber, herunder ombygninger, vedligehold mv. Direktør A oplyser ligeledes i redegørelsen, at det er hans overbevisning, at selskabet bør være 100 pct. momsregistreret.

Det er SKATs opfattelse, at det til klagen vedlagte bilag alene er en redegørelse - som OS også anfører i klagen. Redegørelsen indeholder således oplysninger, der ikke ses dokumenteret. Da de af selskabet udstedte salgsfakturaer ikke indeholder oplysninger om mængden eller arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser i overensstemmelse med momslovens bestemmelser, og der endvidere ikke er fremlagt dokumentation for, at der er modtaget betaling for disse leverancer, har SKAT i afgørelse af 7. september 2011 ikke henset til oplysningerne i redegørelsen af 3. september 2010.

Det bemærkes i øvrigt, at A i redegørelsen oplyser, at selskabet fungerer som holdingselskab. Som udgangspunkt er aktiviteterne i et holdingselskab ikke at betragte som momspligtige aktiviteter, og SKAT stiller sig derfor uforstående overfor, at selskabet efter direktørens opfattelse bør være 100 pct. momsregistreret. Det er skattemyndighederne og ikke selskabet der har kompetence til at træffe afgørelse om, i hvilket omfang selskabets aktiviteter er momspligtige, og om selskabet har ret til købsfradrag for de afholdte omkostninger. Som det imidlertid fremgår af SKATs afgørelse, har der netop ikke været tilstrækkeligt grundlag til at foretage en sådan vurdering.

OS oplyser, at selskabet har ca. 20 ansatte, og at selskabet afholder omkostninger til underleverandører. SKAT har i afgørelse af 7. september 2010 ikke taget stilling til selskabets omkostninger, jf. ovenfor. Det skal i den forbindelse bemærkes, at omkostninger til lønudgifter eller til underleverandører ikke i sig selv er dokumentation for, at selskabets aktiviteter er momspligtige. Det er således sædvanligt, at såvel virksomheder med momspligtige aktiviteter som virksomheder med ikke-momspligtige aktiviteter har ansatte og anvender underleverandører.

Afslutningsvist oplyser OS, at selskabet er uforstående overfor den holdning, SKAT indtager, da selskabet er af den opfattelse at have fremsendt såvel regnskabsmateriale som bankudskrifter mv. i takt med, at det er efterspurgt.

SKAT har på intet tidspunkt være i dialog med selskabet. Selskabet har således ikke været at træffe på de officielle adresser og det er DE eller OS, der har besvaret breve, mails, foretaget telefonopkald og deltaget i møde.

Der henvises i øvrigt til afgørelsen p. 3, hvoraf det fremgår, at sagsbehandlingstiden har været unødig lang pga. manglende modtagelse af efterspurgt materiale, hvorfor SKAT har fremsendt flere rykkere.

SKAT henviser i afgørelsen til salgsfakturaernes manglende oplysninger om mængde/omfang og art af de leverede varer eller ydelser samt til den manglende dokumentation for betaling af disse leverancer. OS forholder sig ikke til disse forhold i klagen.

I henhold til ovenstående er det SKATs opfattelse, at OS som repræsentant for H1 Holding ApS ikke fremkommer med nye oplysninger i klagen.

Da SKAT således fortsat ikke er i besiddelse af dokumentation for, at selskabet har foretaget momspligtige leverancer efter momslovens § 4, kan SKAT alene på denne baggrund ikke godkende fradrag for købsmoms efter momslovens fradragsregler i § 37-41a.

Afslutningsvist skal det bemærkes, at såfremt selskabet kan dokumentere, at aktiviteterne er momspligtige, er SKAT indstillet på at genoptage sagen for så vidt angår stillingtagen til omfanget af selskabets fradragsret for perioden 14. januar 2009 - 31. december 2010.

En sådan stillingtagen er ikke relevant før selskabet har fremsendt dokumentation for, at aktiviteterne er momspligtige. Derudover er en sådan stillingtagen betinget af, at samtlige købsbilag er til stede.

..."

Selskabets påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabet skal anses for at have udøvet momspligtig aktivitet og have fradrag for indgående moms for perioden 14. januar 2009 - 31. december 2010 og fremover og således opretholde momsregistreringen fra 14. januar 2009.

Selskabets repræsentant har anført, at selskabet i ovennævnte periode har haft momspligtig omsætning med udgående moms på 1.077.281 kr. og i samme periode indgående moms på 1.035.208 kr., hvorved momstilsvaret for perioden andrager 42.073 kr.

SKAT begrunder sin afgørelse med, at selskabet ikke i tilstrækkelig omfang har dokumenteret, hvorvidt selskabets aktivitet er momspligtig eller ikke momspligtig.

Selskabet har ved flere lejligheder fremsendt såvel bogføringsmateriale bestående af kontospecifikationer, bankudskrifter, købsbilag samt salgsfakturaer. Endvidere er afholdt møde med SKAT, hvor regnskabsbilag også er forevist og selskabets forhold drøftet. På mødet har SKAT ikke givet udtryk for, at der kunne være tvivl om selskabets momsstatus.

Der er for Landsskatteretten fremlagt en redegørelse vedrørende selskabets driftsmæssige aktiviteter. Heraf fremgår:

"...

Vedr. H1 Holding ApS - momsmæssige aktiviteter.

En kort beskrivelse af H1 Holding ApS er, at det er et holdingselskab på 23 selvstændige ejendomsselskaber med forskellig momsmæssig status - nogle med 100% fradrag, andre med split fradrag.

Ud over at være holdingselskab udfører H1 Holding ApS tillige service for deres datterselskaber, herunder ombygninger, vedligehold mv., hvilket udgør selskabets hovedaktivitet samt den momsmæssige aktivitet.

Det er således min overbevisning, at selskabet bør være 100% momsregistreret, og SKAT vil kunne se momsmæssig udfakturering i 3. kvartal 2010.

Årsagen til den opståede returmoms er, at der i det forrige kvartal har været indkøbt diverse værktøjer, biler mv.

Med venlig hilsen

H1 Holding ApS

A
Direktør

..."

Hertil har selskabets repræsentant anført, at der af den fremlagte redegørelse fremgår, at selskabet udøver reparations-, service og vedligeholdelsesarbejder i form af byggestyring, tilsyn med byggerier samt udfører ombygninger og entrepriser for fremmed regning på eksterne ejendomme. Disse aktiviteter udføres for fremmed regning og bygherrers ejendomme, idet nogle af ejendommene dog ejes af underliggende datterselskaber, hvis aktivitet er at erhverve, udvikle og udleje ejendomme med henblik på senere salg, når markedet er normaliseret hertil.

Selskabets formålsparagraf har hele tiden omhandlet nævnte aktiviteter, og det er stadig de aktiviteter, som selskabet forestår.

Selskabet har til at udføre sine aktiviteter ca. 20 ansatte, som hver måned får løn med afregning af såvel A-skat, AM-bidrag som ATP. Selskabets lønudgifter samt underleverandører danner samlet grundlag for den omsætning der viderefaktureres til selskabets kunder, og der pålægges naturligvis moms på salgsfakturaerne, og der føres et normalt bogholderi med registrering af såvel indgående som udgående moms.

Selskabet er uforstående overfor SKATs opfattelse, da selskabet er af den opfattelse, at have fremsendt såvel regnskabsmateriale som bankudskrifter mv. i takt med, at der er anmodet herom fra SKAT.

Selskabets repræsentant har fremsendt følgende bemærkninger til SKATs udtalelse til klagen:

"...

(...) Det bemærkes at der i nævnte udtalelse ikke fremkommer nye eller yderligere oplysninger end det som SKAT tidligere har gjort gældende.

SKAT gør gældende at H1 Holding ApS ikke driver momsregistreret virksomhed hvilket klart kan tilbagevises blandt andet med baggrund i H1 Holding ApS´ regnskaber, hvoraf fremgår at selskabet driver momspligtig aktivitet med betragtelig momspligtige omsætning.

H1 Holding ApS er stiftet 14. januar 2009 og første regnskabsår omfatter 14/1 2009 - 30/6 2010 mens andet regnskabsår omfatter perioden 1/7 2010 - 30/6 2011. I disse 2 regnskabsår har selskabet haft momspligtige aktiviteter jf. nedenstående:

 2009/2010  2010/11
Momspligtig omsætning 819.500 11.979.970
Forskydning igangværende arbejder 2.770.000    -365.152
Omsætning ifølge revideret årsregnskab 3.589.500 11.612.818

Det er tidligere oplyst at selskabet udøver reparations-, service og vedligeholdelsesarbejder i form af byggestyring, tilsyn med byggerier samt udfører ombygninger og entrepriser for fremmed regning på eksterne ejendomme. Disse aktiviteter udføres for fremmed regning og bygherrers ejendomme, idet dog nogle af ejendommene ejes af underliggende datterselskaber, hvis aktivitet er at erhverve, udvikle og udleje ejendomme med henblik på senere salg når markedet er normaliseret hertil.

Selskabets formålsparagraf har hele tiden omhandlet nævnte aktiviteter og det er stadig de aktiviteter som selskabet forestår.

Selskabet har til at gennemføre sine aktiviteter ca. 20 ansatte som hver måned får løn med afregning af såvel, A-skat, AM-bidrag som ATP bidrag. Selskabets lønudgifter androg i regnskabsåret 2009/10 kr. 1.125.521 og i regnskabsåret 2010/11 kr. 5.181.392 hvortil kommer udgifter til materialeforbrug, underleverandører samt håndværktøj, arbejdstøj mv.

Jeg skal på vegne af nærværende klage fastholde, at selskabet opretholder momsregistreringen fra 14. januar 2009.

Jeg skal endvidere anmode om at klagen også omfatter de efterfølgende momsperioder indtil Landsskatteretten har truffet afgørelse, idet selskabets momsangivelser for perioderne efter 31/12 2010 også indeholder købsmoms som selskabet vil have fradrag for i salgsmomsen, men dette er blevet selskabet nægtet. Herved skal selskabet efter SKATs opfattelse afregnes den fulde salgsmoms uden fradrag af købsmoms og det er ikke i overensstemmelse med gældende regler for momspligtige virksomheder. Der vedlægges kopi af skrivelse af 27. januar 2012 fra SKAT til selskabet, hvoraf SKATs afslag på henstandsanmodningen med momsbetalingen for 2011 og fremefter fremgår.

..."

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af momslovens § 37 (lovbekendtgørelse nr. 297 af 28. marts 2011) fremgår:

"...

Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

2) den afgift, som efter § 11 påhviler varer, der er erhvervet fra et andet EU-land,

3) den afgift, som efter § 12 påhviler varer, som virksomheden har indført fra steder uden for EU, jf. dog § 69, stk. 2,

4) afgiften af ydelser, som virksomheden er betalingspligtig for efter § 46, stk. 1, nr. 3 og 6,

5) den afgift, der skal betales efter §§ 6 og 7.

(...)

..."

Reglerne om delvis fradragsret fremgår af momslovens §§ 38-41a.

Af momslovens § 52 (lovbekendtgørelse nr. 297 af 28. marts 2011) fremgår:

"...

Enhver afgiftspligtig person skal for levering af varer og ydelser, bortset fra de af § 13 omfattede, udstede en faktura til modtageren (kunden). Hvis hele eller en del af leverancen kræves betalt, inden leverancen er afsluttet, skal der udstedes særskilt faktura herfor.

Stk. 2. Faktureringspligten anses for opfyldt, hvis den afgiftspligtige persons kunde udsteder en faktura. Det er en betingelse, at der foreligger en forud indgået aftale mellem den afgiftspligtige person og kunden, og at der er fastlagt en fremgangsmåde, hvorefter den afgiftspligtige person godkender hver enkelt faktura.

Stk. 3. Faktureringspligten anses også for opfyldt, hvis en tredjeperson i den afgiftspligtige persons navn og for dennes regning udsteder en faktura til modtageren af varen eller tjenesteydelsen.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om krav til faktureringen som nævnt i stk. 1-3, herunder om fravigelse af fakturakravene for bestemte typer af salg.

(...)

..."

Af momsbekendtgørelsens § 58 (bekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006 med senere ændringer) fremgår:

"...

Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra told- og skatteforvaltningen eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.

..."

Af momsbekendtgørelsens § 40 (Bekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006 med senere ændringer) fremgår:

"...

Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 47 indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.

(...)

..."

Det følger af momslovens § 37, at selskabet kan fratrække købsmoms på indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til selskabets momspligtige leverancer, når leverancerne ikke er fritaget for moms. Reglerne om delvis fradragsret fremgår af momslovens §§ 38-41a.

Det følger af momsbekendtgørelsens § 58, at selskabet skal dokumentere den beregnede købsmoms i form af fakturaer og afregningsbilag eller fakturaer for erhvervelser i andre EU-lande.

Selskabet er af SKAT anmodet om at fremsende regnskabsmateriale som dokumentation for de indsendte momsangivelser. Selskabet har ikke indsendt dette materiale fuldt ud, og det modtagne materiale er ikke tilstrækkelig dokumentation for, at selskabet har ret til fradrag for købsmoms af de afholdte omkostninger.

Selskabet har udstedt salgsfakturaer i overensstemmelse med momslovens § 52. Kravene til fakturaens indhold fremgår af momsbekendtgørelsens § 40, stk. 1. Selskabets fakturaer indeholder ikke oplysninger om mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser, og fakturaerne opfylder dermed ikke lovens fakturakrav.

Selskabet har ikke fremsendt kontrakter, samarbejdsaftaler, dokumentation for betaling fra kunder eller lignende, der kan give et mere fuldstændigt billede af selskabets aktiviteter.

Det er således ikke dokumenteret, at selskabet har ret til fradrag efter momslovens bestemmelser.

Det er således med rette, at SKAT har nedsat købsmoms for perioden 14. januar 2009 - 31. december 2010 med i alt 1.035.208 kr. til 0 kr.

Landsskatteretten stadfæster således SKATs afgørelse.

Landsskatteretten bemærker, at retten alene kan tage stilling til den påklagede periode.

..."

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A, OS, UM, PE og ST.

A har forklaret, at han er direktør og ejer af H1 Holding ApS. Selskabet blev stiftet i begyndelsen af 2009 med henblik på køb af ejendomme. Det var for ham en ny profession efter salg af anden virksomhed. I begyndelsen sad han selv på et kontorhotel i ...1. Efterfølgende sad han på ...5 sammen med medarbejdere, men lokalerne var ikke godkendt til erhverv. Derfor benyttede han et kontorhotel i ...2, som videresendte posten til kontoret ...3. Han flyttede efterfølgende for at spare penge til kontorhotellet virksomhedens adresse til ...4, da han her havde købte en ejendom. Nu har virksomheden reelt og officielt adresse på ...3.

Holdingselskabet driver datterselskaberne og er driftsselskab for koncernen, det vil sige står for alt materiale, biler og personale. Datterselskabet betalte for administrationen i den pågældende periode ved interne mellemregninger, men hidtil har der ikke været udstedt fakturaer.

Holdingselskabet udøver entreprisevirksomhed. Han skød penge ind i holdingselskabet, og leverandøren G2 ville ved en kreditvurdering kun godkende holdingselskabet og ikke datterselskaberne, da datterselskaberne var uden midler. Entreprisedelen er renovering af ejendommene i koncernen og større ombygninger. Halvdelen af ejendommene i koncernen blev købt i 2009, og entreprisedelen begyndte reelt i august 2009. Der blev ikke lavet kontrakter vedrørende entrepriserne, da han sad på begge sider af bordet. Han førte nøje regnskab over entrepriserne og fakturerede i overensstemmelse hermed.

Holdingselskabet blev ikke momsregisteret, da det gik hurtigt ved etableringen af virksomheden. I forløbet fandt han sammen med revisor ud af, at der skulle ske momsregistrering af holdingselskabet. I begyndelsen var der alene en del malerarbejde og derfor ikke store udgifter til materialer. Ved en del ejendomme var der igangværende arbejder, hvor et konkursbo havde efterladt materialer.

Vedrørende faktura ... til datterselskabet H1.1 ApS forklarede han, at arbejdet omfattede istandsættelse af 2 meget store lejligheder, der blev lavet om til 4 lejligheder med nye køkkener og bad. Fakturaen specificerede han ikke, da han som ejer af alle selskaberne sad på begge sider af bordet. Beløbet er beregnet som materialeforbrug og faktiske udgifter til løn med tillæg af 15 pct. Arbejdet blev nok først færdigt i 2010.

Vedrørende faktura ... til datterselskabet H1.2 A/S forklarede han, at fakturaen vedrører en gennemgribende renovering af en ejendom i ..., hvor der bl.a. blev lagt nyt tag og renoveret vinduer og pudset facade. Arbejdet blev igangsat i 2010.

Vedrørende faktura ... til datterselskabet H1.2 A/S forklarede han, at fakturaen efterfølgende blev krediteret, og at han ikke husker de nærmere omstændigheder.

Vedrørende faktura ... til datterselskabet H1.3 ApS forklarede han, at fakturaen vedrører en ejendom på ...6, hvor parkeringskælder med plads til ca. 60 biler blev malet. Arbejdet blev udført i efteråret 2010.

Vedrørende faktura ... til datterselskabet H1.4 ApS forklarede han, at fakturaen vedrører ejendom beliggende på ...7, og arbejdet var maling af en port ved supermarkedet.

Vedrørende faktura ... til G1 forklarede han, at fakturaen var udlejning af personale. Han havde 20 håndværkere ansat og kunne undvære dem i en længere periode. Han lejede håndværkerne ud på timebasis.

Vedrørende faktura ... til datterselskabet H1.5 ApS forklarede han, at fakturaen vedrører ejendom beliggende ...6. Arbejdet var renovering af facaden og nye vinduer.

Vedrørende faktura ... til datterselskabet H1.6 A/S forklarede han, at fakturaen vedrører ejendom beliggende ...8. Det en ren erhvervsejendom, der fik den store tur. Ejendommen blev malet og pudset. Parkeringsareal blev renoveret.

Vedrørende selskabets første faktura angivet i selskabets kontospecifikation for momsafregning og bogført med moms for ca. 205.000 kr. forklarede han, at han ikke kunne erindre fakturaen, og at han ikke kunne finde fakturaen. Vedrørende fakturaen til F1 forklarede han, at det vistnok var til et leasingselskab og ikke vedrørte entreprisearbejde, men han kunne ikke huske de nærmere omstændigheder.

Han har udstedt alle fakturaerne, og alle fakturaerne til datterselskaberne vedrører entreprisevirksomhed. Faktureringstidspunkterne september og december er valgt efter aftale med revisor. Administrationen af ejendommene er taget over mellemregningskontiene uden udstedelse af faktura.

Hvert selskab har egen konto i Alm. Brand Bank eller Danske Bank. Lejerne betaler husleje til datterselskaberne, og han overfører penge til holdingselskabet for at sikre likviditet. Alle udstedte fakturer er medtaget i mellemregningskonti med datterselskab.

Fakturaerne til datterselskaberne er angivet attention NM. NM er tillige direktør i G1. Fakturaer til 3. mand er generelt mere fyldestgørende.

Vedrørende igangværende arbejder for ca. 2,9 mio. kr. i regnskabet 2009/2010 forklarede han, at han lavede en vurdering af de igangværende arbejder ud fra arbejdssedler og egne opgørelser.

Han valgte R1 A/S, da de tidligere havde bistået med salg af hans virksomhed. Han benyttede revisorerne DE og OS. OS blev hovedkontakten, og han fulgte med OS, da han startede op selvstændigt. Han blev løbende orienteret om forløbet med SKAT, og han undrer sig over, hvorfor SKAT ikke fik, hvad de bad om.

Holdingselskabet har udført arbejde for advokat ST på advokatens kontor. Virksomheden har udstedt faktura for arbejdet - formentlig i begyndelsen af 2011. Da han ændrede selskabet fra et aktie- til et anpartsselskab havde han ikke længere brug for advokaten som bestyrelsesformand. Han benyttede advokaten, men har nu fundet en anden advokat, der er bedre til lejeret.

OS har forklaret, at han er statsautoriseret revisor, og at han i regnskabsåret 2010/2011 blev selskabets revisor. Han medvirkede desuden ved udarbejdelse og revision af regnskabet året før. H1 Holding ApS ejer datterselskaberne og driver momspligtig virksomhed i form af renovering af fast ejendom for fremmed regning. Virksomheden med renovering af fast ejendom blev løbet i gang det første regnskabsår, og holdingselskabet har håndværkere ansatte til at vedligeholde og renovere ejendommene.

Ved revision af regnskabet for 2010/2011 fortog han en del efterposteringer blandt andet for skyldige regninger til materialeomkostninger, skyldig løn og ferieløn for i alt ca. 1 mio. kr. Det forklarer forskellen mellem saldobalancen i selskabets opgørelser vedrørende resultatet af entreprisevirksomheden og det endelige regnskab.

Han foretog en stikprøvevis kontrol af fakturaer udstedt af virksomheden. Han kan ikke huske de enkelte regninger, han udtog til kontrol, men han så det underliggende materiale, der var anvendt til brug for de enkelte fakturaer.

Vedrørende mellemregning med datterselskaberne eksempelvis med datterselskabet H1.1 ApS har vidnet forklaret, at han ikke har kendskab til, hvad de enkelte mellemregninger dækker over, men kontospecifikationen vedrørende H1.1 ApS passer med billedet af afregning via mellemregningskonti. Der er ikke sket udligning af de enkelte fakturaer til datterselskaberne. Den fremgangsmåde gør det nemmere at lave koncernregnskab og er almindelig kutyme ved et stort antal datterselskaber. Mellemregningskonti blev også benyttet til at flytte likviditet fra det ene datterselskab til et andet datterselskab, således at alle mellemregninger skete via holdingselskabet. Han tillægger som revisor renter til ved mellemregningskontiene.

Vedrørende administration af ejendommene har han i datterselskaberne set regninger fra eksterne for viceværtarbejde. Han ved ikke ud fra regnskabsmaterialet, hvor ejendomsadministrationen foretages, men han antager at H1 Holding ApS forestår ejendomsadministrationen. Han har ikke set fakturaer for ejendomsadministration vedrørende datterselskaberne.

Han blev involveret i H1 Holding ApS´ skattesag i 2011. Han skrev til SKAT og foreslog et møde. SKAT afslog, da de tidligere havde været ude ved virksomheden. SKAT ville have kopi af alt, og han appellerede til SKAT om at begrænse forespørgslen. Det ville SKAT ikke. Han indgav klagen til Landsskatteretten. Han ved ikke, hvorfor SKAT først sent modtog fakturaerne, men han var først kommet ind i skattesagen på et senere tidspunkt.

Vedrørende årsregnskabet for 2009/2010 og opgørelsen af igangværende arbejder til ca. 2,7 mio. kr. forklarede han, at der formentlig er opgjort et stade af arbejdet på baggrund af timer og evt. udgifter til underentreprenør. Han har ikke set noget aftalegrundlag vedr. arbejdet for de ca. 2,7 mio. I selskabet var der ikke for vane at lave skriftlige aftaler med datterselskaberne. De efterfølgende fakturaer til datterselskaberne er også mangelfulde, og han har derfor anbefalet A at lave mere fyldestgørende beskrivelse i fakturaerne. Han stillede spørgsmål til fakturaerne og fik svar herpå.

UM har forklaret, at han siden april 2010 har været ansat i H1 Holding ApS som tømrer. Han har udført arbejde på ejendomme beliggende bl.a. på ...9 og ...10. Han har en ansættelseskontrakt, hvor H1 Holding ApS er angivet som arbejdsgiver. Ansatte med navnet OM og TM instruerede ham om arbejdet, og ved større arbejder modtog han instruktion fra en arkitekt.

PE har forklaret, at han siden april 2010 har været ansat i H1 Holding ApS som maler. Han har en ansættelseskontrakt. Han har udført arbejde bl.a. på ejendomme beliggende ...11 og på ...12, men han kan ikke huske adresserne. Han fik jobbet hos H1 Holding ApS via venner, som arbejdede for selskabet.

ST har forklaret, at han er advokat for selskabet, og at han har siddet i bestyrelsen for selskabet H1 Holding ApS. Selskabet blev ændret fra et aktieselskab til et anpartsselskab, da A mente, at han ikke havde behov for en bestyrelse.

H1 Holding ApS blev stiftet for at være holdingselskab for andre selskaber, der købte fast ejendom. H1 Holding ApS udførte tillige entrepriseopgaver for datterselskaberne, da nogle datterselskabers ejendomme var i dårlig stand. I H1 Holding ApS var en del udenlandske medarbejdere ansat til at udføre entrepriseopgaverne. Selskabet foretog formentligt almindelig administration af ejendomme i datterselskabet, men han har ikke nærmere vished herom.

I 2011 fik han selv udført malerarbejde af H1 Holding ApS ved flytning til nyt advokatkontor. Han aftalte mundtligt en timepris, og det var A´s kone, der styrede arbejdet. Han betalte ved modregning i krav på advokatsalær.

Parternes synspunkter

H1 Holding ApS har i påstandsdokument af 8. marts 2013 anført følgende:

"...

Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres det helt overordnet gældende, at H1 Holding ApS udøver momspligtig økonomisk virksomhed i henhold til momslovens §§ 3 og 4. Det gøres videre overordnet gældende, at sagsøger til fulde har dokumenteret, at der har været indgående afgift i den i nærværende sag omhandlede periode.

Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres det gældende, at H1 Holding ApS udøver momspligtig virksomhed i form af byggestyring, tilsyn med byggerier samt udførelse af ombygninger, reparationer m.v. på tredjemænds ejendomme. Virksomheden udføres for fremmed regning og har konsekvent indgået i H1 Holding ApS´ regnskab også forud for SKATs opstart af nærværende sag.

Entreprisevirksomheden har givet et overskud i perioden 14. januar 2009 til 30. juni 2010 på kr. 2.310.804 (bilag 2) og i den efterfølgende regnskabsperiode fra 1. juli 2010 til 30. juni 2011 på kr. 1.163.522 (bilag 3). Resultatet for den seneste regnskabsperiode 1. juli 2011 til 30. juni 2012 udgjorde kr. 3.302.008 (bilag 4).

Det gøres gældende, at alene resultatet af virksomheden i sig selv understøtter, at der er tale om økonomisk virksomhed i momslovens forstand.

Resultatet er nærmere præciseret i saldobalancerne for de omhandlede perioder. Det fremgår af saldobalancen for perioden 1. januar 2009 til 30. juni 2010 (bilag 5), at der i denne periode har været entrepriseindtægter på kr. 819.500 og en stigning i igangværende arbejder på kr. 2.770.000. Omsætningen i byggedivisionen af H1 Holding ApS i denne periode udgjorde således kr. 3.589.500.

I perioden er der lønninger til håndværkere med mere end kr. 500.000, og de samlede direkte personaleomkostninger udgjorde kr. 1.125.520.

For den efterfølgende periode 1. juli 2010 til 30. juni 2011 fremgår det af saldobalancen (bilag 6), at entrepriseindtægterne udgjorde et tab på de igangværende arbejder på kr. 365.151 og entrepriseindtægter på kr. 11.992.220. Omsætningen i byggedivisionen af H1 Holding ApS i denne periode udgjorde således kr. 11.627.069.

I perioden er der afholdt udgifter til materialeforbrug med kr. 2.914.522, til underentreprenører med kr. 1.110.855 og direkte personaleomkostninger på kr. 4.501.205, heraf kr. 3.479.399 i månedslønninger til håndværkere.

Materialeforbruget i perioden støttes endvidere af indkøbene i G2, der i henhold til kontospecifikationen (bilag 10) udgjorde mere end kr. 2.000.000 i perioden 21. juni 2010 til 31. december 2010.

Det gøres gældende, at H1 Holding ApS ved den foreliggende dokumentation har ført tilstrækkeligt bevis for, at H1 Holding ApS som oplyst og angivet i regnskaberne driver virksomhed med byggestyring, tilsyn med byggerier samt udførelse af ombygninger, reparationer m.v. på tredjemænds ejendomme.

Udgifterne i H1 Holding ApS´ regnskab og de specificerede saldobalancer dokumenterer sammenholdt med kontospecifikationen vedrørende indkøb hos G2 i perioden og kontospecifikationen for indgående moms i 3. kvartal 2010 (bilag 9) samt underbilagene hertil, at H1 Holding ApS driver økonomisk momspligtig virksomhed.

Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres det videre gældende, at den angivne købsmoms er fradragsberettiget ved opgørelse af momstilsvaret, idet de enkelte varer og tjenesteydelser er leveret til H1 Holding ApS til brug for udøvelse af selskabets momspligtige virksomhed.

Det gøres gældende, at saldobalancen for indgående moms for 3. kvartal 2010 med underbilag (bilag 9) til fulde dokumenterer, at H1 Holding ApS har haft indgående afgift i den i sagen omhandlede periode, eksempelvis i form af indkøb af varer hos G2.

Det er endvidere dokumenteret ved saldobalancen for G2 (bilag 10) og udskriften af bevægelserne på kontoen i Alm. Brand Bank i perioden 1. januar 2009 til 31. december 2010 (bilag 11), at der er foretaget betaling af leverancerne fra G2.

Det gøres gældende, at det til fulde er dokumenteret, at H1 Holding ApS er berettiget til fradrag for indgående moms i den i sagen omhandlede periode, jf. momslovens § 37.

Den nedlagte subsidiære påstand er medtaget i det tilfælde, Byretten finder, at det er godtgjort at H1 Holding ApS driver momspligtig virksomhed men ikke, at den angivne indgående moms er tilstrækkelig dokumenteret. I et sådant tilfælde bør sagen hjemvises til fornyet behandling ved SKAT, med henblik på en fornyet gennemgang af sagen og administrativ fastsættelse af størrelsen af den fradragsberettigede indgående moms.

..."

Skatteministeriet har i påstandsdokument af 8. marts 2013 anført følgende:

"...

Det gøres overordnet gældende, at sagsøgeren ikke har dokumenteret, at selskabet har ret til fradrag for købsmoms efter momslovens § 37, stk. 1, eftersom det ikke er godtgjort, at sagsøgeren har udøvet økonomisk virksomhed i momsmæssig forstand, jf. momslovens § 3, stk. 1. Det er ikke godtgjort, at sagsøgeren har foretaget afgiftspligtige leverancer, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt.

Sagsøgeren har bevisbyrden for, at selskabet har drevet momspligtig virksomhed og at de angivne momsfradrag er berettigede, jf. EU-Domstolens domme i sag C-268/83, Rompelman, præmis 24, og sag C-230/ 94, Enkler, præmis 24.

I denne sag, hvor de påståede momspligtige ydelser er faktureret til nærtstående i form af selskabets egne datterselskaber (bilag C og bilag 2, side 8), er bevisbyrden for, at der er drevet momspligtig virksomhed skærpet, jf. hertil f.eks. UfR2009.476/2H, SKM2009.487.HR og SKM2010.70.HR (dispositioner mellem nærtstående). A, som er direktør og bestyrelsesmedlem i sagsøgeren og efter det oplyste også den ultimative ejer af koncernen, hvori sagsøger indgår, er ligeledes direktør i de datterselskaber, som der er udstedt fakturaer til.

Bevisbyrden skærpes yderligere af, at der er tale om et holdingselskab. Et selskabs besiddelse af kapitalandele i andre selskaber (holdingvirksomhed) er ikke en økonomisk aktivitet i momslovens forstand, jf. eksempelvis SKM2007.236.VLR [SKM2007.236.ØLR.red.SKAT]og EU-Domstolens praksis.

Sagsøgeren har ikke løftet denne bevisbyrde, hvorfor momsfradrag er nægtet med rette.

Retten til at fradrage indgående moms (købsmoms) efter momslovens almindelige regler er sammenhængende med pligten til at opkræve og svare moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag (salgsmoms) af virksomheden, jf. momslovens § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1. Disse bestemmelser definerer momssystemets anvendelsesområde (leverancer mod vederlag foretaget af afgiftspligtige personer), og det er en forudsætning for momsfradrag, at selskabet driver momspligtig virksomhed. Allerede fordi sagsøgeren ikke har godtgjort, at der er leveret momspligtige varer eller ydelser mod vederlag her i landet, og at sagsøgeren har udøvet økonomisk virksomhed i momslovens forstand, har sagsøgeren ikke godtgjort, at betingelserne for fradragsret for købsmoms efter momslovens § 37, stk. 1, er opfyldt.

Sagsøgeren har ikke fremlagt objektive skriftlige oplysninger, som dokumenterer, at selskabet har leveret momspligtige varer eller ydelser mod vederlag her i landet. De fremlagte fakturaer (bilag C) er mangelfulde, og det er helt uoplyst, hvad der er leveret af varer og/eller ydelser, omfanget heraf samt hvor og hvem varerne og/eller ydelserne er leveret til. Fakturaerne opfylder dermed ikke indholdskravene i momsbekendtgørelsens § 40.

Momslovens krav om udstedelse af fakturaer i § 52, stk. 1 og momsbekendtgørelsens indholdskrav til fakturaer i § 40 er udtryk for den i loven indbyggede kontrolmekanisme. Således skal fakturaerne kunne tjene til en sikker opgørelse og kontrol af ud- og indgående moms. Sagsøgeren har tilsidesat kravet om fyldestgørende fakturaer, og dermed også lovens kontrolmekanisme.

Baggrunden for fakturaernes udstedelse er ligeledes udokumenteret, og der er ikke - trods skattemyndighedernes opfordring hertil (bilag 1, side 7) - fremlagt aftaler til belysning af, hvori sagsøgerens virksomhed består. Særligt henset til fakturaernes størrelse forekommer det påfaldende og uforståeligt, at der ikke er fremlagt aftaler, som nærmere beskriver baggrunden for de ydelser, som skulle være leveret. Disse forhold bør komme sagsøgeren til bevismæssig skade, jf. hertil f.eks. SKM2007.125.VLR og SKM2010.555.ØLR.

I SKM2007.125.VLR var der af et holdingselskab udstedt fakturaer til en række datterselskaber på baggrund af en administrationsaftale. Ydelserne skulle bl.a. bestå i regnskab, bogføring, budgetter, it, rådgivning om drifts- og anlægsinvestering, forretningsudvikling, personaleforhold mv. for datterselskaberne. Fakturaerne var dateret med periodeafgrænsning for arbejdets udførelse, men indeholdt ingen specifikation af hvilke serviceydelser, der var leveret, og bl.a. på denne baggrund fandt landsretten ikke anledning til at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn over hvor stor en del af holdingselskabets købsmoms, der var fradragsret for. Landsretten tillagde det således udtrykkelig bevismæssig vægt, at fakturaerne ikke indeholdt en beskrivelse af arbejdet. En tilsvarende bevisbedømmelse må retten foretage i nærværende sag.

I denne sag er fakturaerne endnu mere utilstrækkelige end i den nævnte landsretssag. Fakturaerne indeholder hverken datering for ydelsernes/varernes levering/udførelse eller beskrivelse af arbejdet, herunder en beskrivelse af, hvordan fakturabeløbene sammensætter sig. Desuden har fakturaerne ikke baggrund i en udtrykkelig og skriftlig aftale, hvorfor det i denne sag så meget desto mere må komme sagsøgeren til bevismæssig skade. Det bemærkes, at sagsøgeren fortsat ikke har fremlagt de sidste to fakturaer (bilag 3787 af 30. maj 2010 og bilag 6173 af 5. december 2010), som fremgår af kontospecifikationen over udgående moms (bilag B), samt at sagsøgeren allerede den 24. september 2010 blev anmodet om dokumentation for momsangivelsen for 4. kvartal 2009, men at de 8 fakturaer først blev fremsendt den 30. august 2011 (bilag A, side 3-4).

Hertil kommer, at det også er udokumenteret, at fakturaerne er betalt, og også at den fakturerede moms dermed er betalt.

Det fremgår af fakturaerne, at betaling skal ske netto + 8 dage til selskabets konto i Alm. Brand Bank. Der er faktureret henholdsvis den 30. september 2010 og 31. december 2010, men fakturabeløbene er ikke indgået på hverken kontoen i Alm. Brand Bank eller Danske Bank (bilag 11-12), hvilket bestyrker, at der ikke er leveret ydelser mod vederlag. Idet der ikke er fremlagt objektiv dokumentation for, at beløbene er overført, må det lægges til grund, at fakturabeløbene ikke er betalt, jf. f.eks. SKM2009.37.HR og SKM2009.487.HR (eksistensen af familielån).

Selskabet var ikke momsregistreret (bilag 2, side 3 og bilag A, side 2) og indberettede ikke moms i den periode, hvor selskabet skulle have haft momspligtig aktivitet. Selskabet har først senere søgt om momsregistrering med tilbagevirkende kraft. Dette indikerer, at sagsøgerens subjektive opfattelse oprindeligt var, at aktiviteten ikke var momspligtig. Under de i sagen foreliggende omstændigheder skaber det en formodning for, at selskabet ikke drev momspligtig virksomhed. Hertil kommer, at et subjektivt ønske om at blive momsregistreret under alle omstændigheder ikke er tilstrækkeligt til at godtgøre, at der foreligger momspligtig virksomhed, såfremt ønsket ikke er bestyrket af objektive momenter, jf. EU-domstolens dom i sag C-268/83, Rompelman, præmis 24.

Der må ligeledes lægges vægt på, at selskabet i sine årsrapporter (bilag 2, side 4) har beskrevet sin hovedaktivitet som holdingselskab samt investering i ejendomme enten direkte eller indirekte ved investering gennem datterselskaber.

Det kan derfor ikke lægges til grund, at selskabet har drevet momspligtig virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1.

Det forhold, at sagsøgeren har udbetalt løn, og at selskabet i sine årsrapporter har medtaget entreprisevirksomhed (bilag 2-4) godtgør ikke i sig selv, at selskabet har drevet momspligtig virksomhed i den i sagen omhandlede periode.

Sagsøgerens interne bogføring i form af saldobalancer (bilag 4-6) og kontospecifikationer (bilag 8-10), herunder bilag for købsmoms, dokumenterer heller ikke, at sagsøgeren har drevet momspligtig virksomhed. Det bemærkes, at skattemyndighederne ikke har taget stilling til sagsøgerens opgørelse af købsmoms (bilag 1, side 8 og 15), idet sagsøgeren er nægtet fradrag for købsmoms allerede fordi, det ikke er dokumenteret, at sagsøgeren i den i sagen omhandlede periode havde momspligtig aktivitet.

Skattemyndighederne har som følge af den manglende dokumentation fra sagsøgeren ikke kunnet tage stilling til aktiviteterne i selskabet, såfremt de måtte være omfattet af leverancebegrebet i momslovens § 4, herunder om aktiviteterne er helt eller delvist fritaget fra moms jf. momslovens § 13, ligesom det ikke har været muligt at forholde sig til et eventuelt leveringssted, leveringstidspunkt eller afgiftsgrundlaget i øvrigt. Det bemærkes særligt hertil, at administration af fast ejendom og levering af fast ejendom i den i sagen omhandlede periode var momsfritagne ydelser jf. den dagældende momslovs § 13, stk. 1, nr. 8 og 9 (lovbekendtgørelse nr. 966 af 14. oktober 2005 med efterfølgende ændringer).

..."

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

Landsskatteretten har stadfæstet SKATs afgørelse om at nedsætte H1 Holding ApS´ købsmoms for perioden 14. januar 2009 - 31. december 2010 med i alt 1.035.208 kr. til 0 kr. Til brug for byrettens afgørelse har H1 Holding ApS fremlagt nye bilag, og under hovedforhandlingen har der været afgivet parts- og vidneforklaringer med nye supplerende oplysninger.

Spørgsmålet er, om H1 Holding ApS driver selvstændig økonomisk virksomhed i medfør af momslovens § 3, og om H1 Holding ApS har leveret afgiftspligtige entreprenørydelser i medfør af momslovens § 4.

I H1 Holding ApS´ regnskab for perioden 14. januar 2009 til 30. juni 2010 er resultatet af entreprisevirksomhed angivet til 2.310.804 kr., og i regnskabet for perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011 er resultatet af entreprisevirksomhed angivet til 1.163.522 kr. Ud fra oplysningerne i regnskaberne tjener H1 Holding ApS således penge på entreprenørvirksomhed.

Statsautoriseret revisor OS har i overensstemmelse med oplysningerne i regnskaberne forklaret, at H1 Holding ApS har udført entreprisevirksomhed med salg af entreprenørydelser til datterselskaber, og at han ved en stikprøvekontrol af salgsfakturaer med mangelfuld angivelse af ydelsen fik dokumentation fra ejeren og direktøren A.

H1 Holding ApS har for perioden 14. januar 2009 - 31. december 2010 indberettet afregning af moms på henholdsvis -228.608 kr., -22.605 kr., 102.697 kr., 85.882 kr. og 104.707 kr. og således indberettet en samlet nettobetaling af moms på 42.073 kr. De negative indberetninger af moms er i overensstemmelse med ejer og direktør A´s forklaring om forholdene ved opstart af virksomheden.

Det er ubestridt, at leverandøren af byggematerialer G2 har udstedt fakturaer til H1 Holding ApS i perioden fra 1. januar 2009 til den 31. december 2010, og at selskabet i perioden har betalt et ikke ubetydeligt antal fakturaer for i alt ca. 2 mio. kr. Retten lægger herefter til grund, at H1 Holding ApS har købt betydelige mængder byggematerialer.

2 litauiske håndværkere har forklaret, at de er ansat hos H1 Holding ApS som henholdsvis maler og tømrer og har udført entrepriseopgaver på en række ejendomme. Tidligere bestyrelsesmedlem advokat ST har forklaret, at H1 Holding ApS i 2011 udførte malerarbejder på hans advokatkontor.

A har som ejer og direktør forklaret nærmere om de konkrete arbejder vedrørende de enkelte fakturaer med undtagelse af 2 fakturaer af ikke ubetydelig størrelse. Selv om A ikke har kunnet fremlægge eller forklare nærmere om disse fakturaer, og selv om det med det fremlagt materiale ikke har været muligt at henføre vareindkøbene og ansattes konkrete arbejde til de enkelte aftaler med bl.a. datterselskaber og sammenholde det med beskrivelser i de enkelte fakturaer, finder retten efter en samlet vurdering, at H1 Holding ApS har udøvet entreprenørvirksomhed og leveret entreprenørydelser i et ikke nærmere bestemt omfang. Retten hjemviser derfor sagen til fornyet behandling hos SKAT.

H1 Holding ApS har unødigt givet anledning til sagen ved dels først umiddelbart før afslutningen af forberedelsen af sagen i byretten at have fremlagt et ikke ubetydeligt supplerende materiale og ved først under hovedforhandlingen at have forklaret nærmere om de enkelte fakturaer. Derfor ophæves sagens omkostninger, jf. retsplejelovens § 312, stk. 2.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagen hjemvises til SKAT til fornyet behandling.

Sagens omkostninger ophæves.