Vestre Landsrets dom af 10. december 2003, 3. afdeling, S-1693-03

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T ApS
(advokat Knud R. Lauridsen).

Afsagt af landsdommerne

Annette Dellgren, Inger Nørgaard og Mette Langborg Christiansen (kst.)

----------

Tønder byrets dom af 26. maj 2003, SS 834/2002

Anklageskrift er modtaget den 16. december 2002. Sagen har været foretaget i retsmøder henholdsvis den 20. marts 2003 og den 22. maj 2003.

T ApS er, således som tiltalen er berigtiget i forbindelse med domsforhandlingen, tiltalt til straf for overtrædelse af

momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 6,

ved for afgiftsperioderne januar, april, juli og oktober kvartal 2000 i Vestby, ved grov uagtsomhed at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet selskabet i afgiftsangivelserne angav udgående afgift (salgsmoms) med kr. 42,00 for lidt og indgående afgift (købsmoms) med kr. 60.552,00 for meget, hvorved statskassen blev unddraget afgift med kr. 60.594,00.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Der er under sagen afgivet forklaring af det tiltalte selskabs direktør, A.A., og vidneforklaring af V.1 og revisor V.2.

Forklaringerne er gengivet i retsbogen.

Det foreligger oplyst under sagen, at den samlede angivne købsmoms for det tiltalte selskab for 2000 var på i alt 79.650 kr. med en nærmere oplyst fordeling over årets fire kvartaler.

Rettens bemærkninger

Det tiltalte selskabs direktør, A.A., har erkendt, at der beløbsmæssigt for 2000 som anført i tiltalen blev angivet udgående afgift (salgsmoms) med 42 kr. for lidt, og indgående afgift (købsmoms) med 60.552 kr. for meget, således at statskassen blev unddraget afgift med 60.594 kr., men han har anført, at det beror på en ikke strafbar fejl.

Det bemærkes, at der ikke er rejst tiltale mod tiltalte for med forsæt at have unddraget statskassen den opgjorte afgift. Der er alene rejst tiltale mod tiltalte for at have udvist grov uagtsomhed i forbindelse med forholdet.

Retten finder, at uagtsomhedsvurderingen ved overtrædelse af momsloven er en skærpet uagtsomhedsvurdering, således at der i relation til momslovgivningen må stilles strenge krav til de registreringspligtiges omhu og påpasselighed. Efter det foreliggende, herunder at der er tale om urigtige angivelser over et år, og efter størrelsen af købsmomsbeløbet på 60.552 kr. set forhold til det samlede angivne beløb på 79.650 kr., finder retten, at tiltalt har udvist en sådan adfærd i relation til iagttagelsen af momsangivelserne, der er handlet groft uagtsomt. Det tiltalte selskab er herefter skyldig i tiltalen. Det bemærkes, at gerningsindholdet er realiseret ved afgivelsen af de urigtige oplysninger, og de oplyste efterfølgende omstændigheder vedrørende efterangivelse og betaling kan ikke føre til et andet resultat. Der foreligger heller ikke andre omstændigheder, der kan føre til et andet resultat.

Straffen fastsættes efter momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 6, som en bødestraf. Efter fast praksis for bødeudmåling i tilfælde som det foreliggende med en grov uagtsom unddragelse på 60.594 kr. fastsættes størrelsen af bøden til 45.000 kr.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte, T ApS, straffes med en bøde på 45.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

----------

Vestre Landsrets dom af 10. december 2003, 3. afdeling, S-1693-03

Retten i Tønder har den 26. maj 2003 afsagt dom i sagen i 1. instans (SS 834/2002).

Tiltalte T ApS har påstået frifindelse, subsidiært strafbortfald efter straffelovens § 84, stk. 2, mest subsidiært formildelse, jf. straffelovens § 84, stk. 1, nr. 6-9.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Beløbet 60.552 kr. er i årsregnskabet for 2000, der er dateret den 2. juli 2001, medtaget under "Spec. 14. Skyldig moms."

Forklaringer

A.A. og vidnet V.2 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Der er endvidere afgivet vidneforklaring af V.3, ToldSkat.

A.A. har supplerende forklaret, at han i 2. halvår 2001 var fyret på grund af dårlige omsætningstal i 2000. Han kan ikke afvise, at hans fravær har været årsag til problemerne med efterangivelsen. Man har ikke på noget af kontorerne kunne finde den originale efterangivelse, som han underskrev den 2. juli 2001, da han var på kontoret. Han lagde den i en kuvert og lagde den i postboksen. Han fulgte ikke op på indsendelsen, for han var jo ikke i firmaet. Foreholdt flere fakturaer fra sidste halvår 2001 til N.N.N. A/S, hvor på der er beregnet honorar til A.A., har A.A. forklaret, at der var tale om faktureringsfejl, og at samtlige beløb er krediteret N.N.N. A/S. Han arbejdede på de i fakturaerne anførte tidspunkter ikke i det tiltalte selskab. 60.000 kr. var en stor udgiftspost for selskabet, men ikke for koncernen, som selskabet var en del af. Der har aldrig været problemer med selskabets likviditet. Han ved ikke, hvordan momsfejlen kunne opstå. Han afleverede en kopi af blanketten af 2. juli 2001 under toldvæsenets besøg den 3. december 2001. Han husker ikke, om den var - men mener det - underskrevet. Den 19. december 2001 sendte revisoren en ny blanket, som han underskrev, fordi toldvæsenet i mellemtiden havde sagt, at man ikke havde modtaget efterangivelsen. Han indsendte ikke selvangivelsen for 2000, hvori momsbeløbet er anført - det gjorde revisor. Han ved ikke, om regnskabet også blev sendt til toldvæsenet. Han mener, at toldvæsenet ved V.3 havde regnskabet med under kontrolbesøget den 3. december 2001. Momsbeløbet var det første punkt, der blev drøftet den 3. december 2001, og beløbet blev bragt på bane af V.3, der kendte beløbet 60.594 kr. på forhånd.

Revisor V.2 har yderligere forklaret, at der var lidt uorden i selskabets regnskaber - ellers havde der heller ikke været en sag om efterangivelse af moms. Han kan ikke sige, hvad differencen skyldtes, men mener, at det var fejlagtigt beregnet moms af varer købt i udlandet. Han talte med A.A., og det kom bag på A.A., at der var en sådan difference. I forbindelse med toldbesøget den 3. december 2001 talte han i telefon med en repræsentant fra toldvæsenet. Han mener ikke, at A.A. kontaktede ham den dag. Vidnet havde en kopi af efterangivelsen og sendte A.A. en kopi omkring tidspunktet for toldvæsenets besøg. Han sendte den 17. december 2001 en kopi af efterangivelsen til V.3, toldvæsenet og den 19. december 2001 med telefax en kopi til A.A.. Årsregnskabet blev sendt til ToldSkat. Han gjorde ikke ved fremsendelsen opmærksom på differencen, fordi han havde sendt efterangivelsen til det tiltalte selskab.

V.3 har forklaret, at han forestod kontrollen den 3. december 2001. Han havde inden talt om lønforhold med skatteforvaltningen i ..., men kendte ikke årsregnskab eller efterangivelsen. Han så i virksomheden årsregnskabet og kunne se, at der var en momsskyld. Han undersøgte efter hjemkomsten, om der var en efterangivelse, og det var der ikke. Han kontaktede selskabets revisor og modtog herefter den 19. december 2001 fra A.A. en underskrevet efterangivelse.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det lægges efter bevisførelsen for landsretten til grund, at selskabets revisor, V.2, under udarbejdelsen af årsregnskabet for 2000 konstaterede, at der var fejl i momsangivelserne for 2000. Revisoren udarbejdede herefter en momsefterangivelse dateret den 2. juli 2001, som han sendte til selskabet med anmodning om enten videresendelse til ToldSkat eller tilbagesendelse til revisor. Det må efter revisor V.2s forklaring lægges til grund, at selskabet ikke tilbagesendte efterangivelsen, og det må ligeledes efter bevisførelsen, herunder V.3s og V.2s forklaringer, lægges til grund, at ToldSkat først den 19. december 2001 modtog efterangivelsen i underskrevet stand. Det bemærkes herved, at den omstændighed, at momsbeløbet var medtaget under specifikationerne til årsregnskabet for 2000 ikke kan anses som en efterangivelse af beløbet.

Herefter og af de grunde, der i øvrigt er anført i dommen, tiltrædes det, at det tiltalte selskab er fundet skyldig som sket. Bøden er - da der hverken er grundlag for strafbortfald eller nedsættelse - passende udmålt. Landsretten stadfæster herefter dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.