Dato for udgivelse
23 jul 2004 10:35
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
21. oktober 2003
SKM-nummer
SKM2004.312.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
4. afdeling, S-3277-02
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Momssvig, afgiftssvig, toldsvig, urigtige angivelser, undladelse af angivelse
Resumé

T, der drev handel en gros og detailhandel, var i en straffesag med i alt 4 forhold om forsætlig unddragelse af moms og afgifter i forhold 1 tiltalt for overtrædelse af momslovgivningen ved for perioden 1. januar 1997 – 30. juni 1999 at have afgivet urigtige momsangivelser til ToldSkat, idet køb og salg vedrørende varekøb i Tyskland ifølge 62 fakturaer ikke var medregnet i virksomhedens angivelser, hvorved statskassen blev unddraget 101.336 kr. i moms, i forhold 2. tiltalt for overtrædelse af emballageafgiftsloven ved i perioden 1. marts 1997 – 30. juni 1999 at have købt dåsecolaer o.l. i 27 tilfælde i Tyskland og indført dem i Danmark uden at medtage dem i mængden af afgiftspligtige varer i de månedlige afgiftsangivelser til ToldSkat, hvorved statskassen blev unddraget 34.083 kr. i afgift, i forhold 3 tiltalt for overtrædelse af mineralvandsafgiftsloven ved i perioden 1. marts 1997 – 30. juni 1999 at have købt dåsecolaer i 27 tilfælde i Tyskland og indført dem til Danmark uden at svare afgift, idet T undlod at anmelde sig til de statslige told- og skattemyndigheder som varemodtager af afgiftspligtige varer efter mineralvandsafgiftsloven, hvorved statskassen blev unddraget 18.106 kr. i afgift, og endelig i forhold 4 tiltalt for overtrædelse af toldlovgivningen ved i perioden 1. marts 1997 – 30. juni 1999 at have indført cigaretter fra Tyskland til Danmark ud over de tilladte mængder uden at angive disse for de statslige told- og skattemyndigheder, hvorved statskassen blev unddraget 5.680 kr. i afgift, tilsammen i alt 159.205 kr. ifølge den i landsretten berigtigede tiltale. T blev ved byretten i overvejende grad fundet skyldig i den rejste tiltale og straffet med en betinget frihedsstraf på fængsel i 30 dage med vilkår om samfundstjeneste og en tillægsbøde på 200.000 kr.

Ved landsrettens behandling af den indankede dom fandt retten, at T forsætligt havde udeholdt omsætning i forbindelse med sine oplysninger til ToldSkat efter tidligere af ToldSkat at være blevet instrueret i regnskabsførelse efter udeholdelser, og under hensyn hertil og under hensyn til størrelsen af de unddragne afgifter og længde af den periode, forholdene vedrørte, fandtes straffen, uanset  den begrænsning af tiltalen, som skete for landsretten, passende udmålt. Landsretten tiltrådte, at straffen blev gjort betinget, og efter udfaldet af stemmeafgivningen uden vilkår om samfundstjeneste. Med nævnte ændring og en nedsættelse af tillægsbøden til 150.000 kr. blev byrettens dom stadfæstet.

Reference(r)

Momsloven § 83, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1
Emballageafgiftsloven § 18, stk. 3, jf. stk. 1
Mineralvandsafgiftsloven § 21, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2
Toldloven § 73. stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1

Vestre Landsrets dom af 21. oktober 2003, 4. afdeling, S-3277-02

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Kåre Pihlmann)

Afsagt af landsdommerne

Henrik Estrup, Lisbeth Parbo og Kirsten Schmidt (kst.) med domsmænd

------------

Vejle byrets dom af 11. november 2002, SS 360/02).

Denne sag er behandlet med domsmænd.

T er tiltalt ved anklageskrift modtaget den I4. juni 2002 for overtrædelse af:

1.

Momslovens § 81, stk. 3, jfr. stk. 1, nr. 1,

ved som indehaver af virksomheden N.N. en gros/detail, SE-nr. ... med forsæt til afgiftsunddragelse for perioden 1. januar 1997 til 30. juni 1999 at have afgivet urigtige momsangivelser til ToldSkat, idet køb og salg ifølge 70 fakturaer vedrørende varekøb i Tyskland ikke er medregnet i virksomhedens angivelser hvorved statskassen er unddraget 137.436 kr. i moms

2.

Emballageafgiftsloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 623 af 30. juni 1994 og lovbekendtgørelse nr. 726 af 7. oktober 1998, nu lovbekendtgørelse nr. 101 af 13. februar 2002, jfr. § 18, stk. 3, jfr. stk. 1, jfr. § 7a, stk. 2, jfr. § 1, nr. 2,

ved i perioden 1. marts 1997 til 30. juni 1999 i 35 tilfælde at have købt dåsecolaer o.l. i Tyskland og indført dem i Danmark uden at medtage dem i mængden af afgiftspligtige varer i den månedlige afgiftsangivelse til de statslige told- og skattemyndigheder, hvorved statskassen er unddraget 53.645 kr. i afgift.

3.

Mineralvandsafgiftsloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 673 af 13. juni 1994, og lovbekendtgørelse nr. 562 af 3. august 1998, § 21, stk. 3, jfr. stk. 1, nr. 2, jfr. § 10a, stk. 1, jfr. § 1, stk. 1, nr. 1,

ved i perioden 1. marts 1997 til 30. juni 1999 i 35 tilfælde at have købt dåsecolaer o.l. i Tyskland og indført dem i Danmark uden at svare afgift heraf ved modtagelsen her i landet, idet tiltalte undlod at anmelde sig til de statslige told- og skattemyndigheder som varemodtager af afgiftspligtige varer efter mineralvandafgiftsloven, hvorved statskassen er unddraget 31.323 kr. i afgift.

4.

Toldlovens § 73, stk. 2, jfr. stk. 1, nr. 1, jfr. § 12, stk. 1,

ved i perioden 1. marts 1997 til 30. juni 1999 i 31 tilfælde at have indført cigaretter fra Tyskland til Danmark ud over de tilladte mængder uden at angive disse for de statslige told- og skattemyndigheder, hvorved statskassen er unddraget 5.680 kr. i afgift.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaring af V.1, V.2, V.3 og V.4. De sidstnævnte 3 vidner er ansat ved ToldSkat. Herom henvises til retsbogen.

Rettens bemærkninger

Tiltalte kom til Danmark fra Libanon for 13 år siden. Han er nu dansk statsborger. Tiltalte har siden 1995 ernæret sig som handelsmand. Han er momsregistreret som indehaver af virksomheden N.N. en gros/detail SE-nr. .... I den i anklageskriftet nævnte periode foregik handlen - engros og detail - fra en bil og fra et lager i Fjordby. En del af varerne blev indkøbt i forretninger syd for grænsen.

I begyndelsen af 1997 konstaterede ToldSkat, at tiltaltes regnskabsførelse var særdeles mangelfuld. Bl. a. var nogle fakturaer vedrørende køb af varer i Tyskland ikke opbevaret, og bogført i firmaet. Tiltalte havde ikke betalt moms og punktafgifter af disse varer. Tiltalte efterbetalte moms og punktafgifter og blev instrueret om reglerne for regnskabsførelse.

ToldSkat kunne efter et kontrolbesøg hos tiltalte i august 1999 fastslå, at tiltaltes regnskabsførelse fortsat var stærkt mangelfuld i den i anklageskriftet nævnte periode. Tiltalte havde ikke lavet kassekladde eller ført kasserapport. Han noterede blot dagens afsluttende kassebeholdning. Vidnet V.1 lavede firmaets regnskab på grundlag af disse notater og fakturaer vedrørende indkøbte varer, som blev udleveret til ham af tiltalte.

Der var efter ToldSkats vurdering et misforhold mellem udgifter og opgivne indtægter. Varesalget ifølge tiltaltes regnskaber for 1997 og 1998 udgjorde ifølge regnskaberne henholdsvis 595.356 kr. og 809.000 kr., medens nettoresultatet for de 2 år udgjorde henholdsvis -11.096 kr. og -15.985 kr.

Da virksomhedens omsætning efter ToldSkats opfattelse måtte have været større end det var ifølge regnskaberne, indhentede man oplysninger om virksomhedens køb i 4 tyske forretninger. Det blev konstateret, at der i den i anklageskriftet nævnte periode var blevet udstedt ca. 70 fakturaer til tiltaltes firma, der ikke var medtaget i regnskaberne.

Varerne var købt uden tysk moms og var ikke moms- eller afgiftsberigtigede i Danmark.

ToldSkat fandt virksomhedens regnskab tilsidesætteligt. Man lagde til grund at samtlige indkøb i henhold til fakturaerne vedrørte tiltaltes virksomhed og fastsatte moms- og afgiftstilsvaret i overensstemmelse hermed. Den 20. juni 2000 traf ToldSkat afgørelse, hvorefter tiltalte skulle efterbetale moms og afgifter af de udeholdte varer incl. en skønnet avance, i alt 264.693 kr. Afgørelsen er upåklaget. Størstedelen af beløbet er nu afdraget af tiltalte.

Denne sag vedrører moms og afgifter af 70 fakturaer vedrørende en samlet købesum på 443.417 kr. 69 af fakturaerne er udstedt til tiltaltes firma og angiver hans momsnummer. En faktura er udstedt til "Verschiedene Dänemark", men vedrører efter anklagemyndighedens opfattelse også tiltaltes firma.

Den største udgiftspost vedrører mel, hvoraf der er købt for 191.883 kr. Herudover er der købt i alt 105.024 dåser - i det væsentlige sodavand og cola købt ad 48 gange - for i alt 174.883 kr. De øvrige indkøb vedrører forskellige dagligvarer herunder de i forhold 4 nævnte cigaretter.

Tiltalte har forklaret bl.a., at han var ubekendt med reglerne om regnskabsførelse. Det fremgår af tiltaltes forklaring,

at

alene melet indgik i virksomhedens omsætning,

at

fakturaen udstedt til "Verschiedene Dänemark" ikke vedrører hans firma,

at

det samme gælder en væsentlig del af indkøbet af dåser, idet de er købt af en ven og forretningsforbindelse, P.P., under anvendelse af tiltaltes momskort, og

at

de øvrige dåser og dagligvarer er købt, til ham og hans hustru og børn og til hans omfattende familie og overdraget uden fortjeneste

Vedrørende den af tiltalte omtalte P.P. kan det fastslås, at han er momsregistreret i Tyskland ,som indehaver af en frugt- og grøntforretning i Berlin.

Tiltalte har forklaret bl.a., at han jævnligt mødte P.P. i Flensborg, og at P.P. solgte varer. I 8 tilfælde er der i tyske forretninger udstedt 2 fakturaer til tiltaltes firma på samme dag. Tiltalte har forklaret, at han i disse tilfælde var i forretningerne sammen med P.P. Den ene af fakturaerne viser P.P.s køb af dåser, den anden vedrører tiltaltes indkøb. Også i andre tilfælde end de to har P.P. købt ind under anvendelse af tiltaltes momskort.

Ifølge tiltalte brugte P.P. tiltaltes momskort for at spare tysk moms på sine indkøb. Det kan imidlertid lægges til grund, at P.P. som momsregistreret i Tyskland selv kunne opnå fradrag for den tyske moms. Tiltalte har da heller ikke kunnet oplyse, hvorledes besparelsen kunne opnås. Retten finder herefter ikke, at tiltalte på nogen måde har sandsynliggjort sin forklaring, og retten må afvise denne. Det lægges til grund, at samtlige fakturaer udstedt. til tiltaltes firma vedrører indkøb foretaget af tiltalte.

En enkelt af de i forhold 1 nævnte fakturaer er som anført ovenfor udstedt til. "Verschiedene Dänemark". Den vedrører køb af 198 kartoner dåser købt for 7.583 kr. Den er efter det oplyste medtaget under sagen, fordi det ved en grænsekontrol blev konstateret, at dåserne var medtaget i tiltaltes lastbil. Der blev også transporteret mel i bilen ved samme lejlighed og i henhold til en anden faktura, der var udstedt til tiltaltes firma, og der var en anden person med som fører af bilen. Retten kan efter bevisførelsen ikke afvise tiltaltes forklaring om, at dåserne ikke var købt af ham.

Alle de øvrige varer købt i henhold til faktura og udstedt til tiltaltes firma må anses for indført af tiltaltes firma og derfor moms- og afgiftspligtige i Danmark.

Tiltaltes momstilsvar er af ToldSkat beregnet på grund af indkøbsprisen med tillæg af en skønnet avance på 25%. Tiltalte har forklaret, at han regnede med en avance på ca. 20%. På det foreliggende grundlag, herunder manglende generelle oplysninger om avancen i tiltaltes branche, fastsætter retten skønsmæssigt tiltaltes avance til 20%.

Den samlede købesum i henhold til fakturaerne er betydelig sammenholdt med firmaets omsætning ifølge regnskaberne. Retten har forkastet tiltaltes forklaring om P.P., og det findes ubetænkeligt at lægge til grund, at varerne i det væsentlige er indgået i firmaets omsætning. På det foreliggende grundlag anerkender retten dog ud fra et velvilligt skøn, at varer til en værdi af 50.000 kr. er brugt af tiltaltes nærmeste familie eller overdraget til andre uden fortjeneste.

Retten finder, at tiltalte har udeholdt fakturaerne fra regnskabet med forsæt til at undgå betaling af moms og afgifter. Retten lægger herved vægt på, at vareindkøbene i henhold til fakturaerne udgjorde et betydeligt beløb sammenholdt med firmaets omsætning ifølge regnskaberne, og at udeholdelsen stod på over en lang periode. Herudover tillægger retten det betydning, at tiltalte tidligere havde udeholdt fakturaer fra sine regnskaber og efterfølgende var blevet instrueret i regnskabsførelse af ToldSkat og havde efterbetalt moms og punktafgifter.

Der er enighed om rigtigheden af de i anklageskriftet anførte moms- og afgiftsberegninger under forudsætning af, at det lægges til grund, at varerne er indgået i tiltaltes virksomhed med en avance på 25%.

Idet retten lægger de skønsmæssige beregninger, der er foretaget af ToldSkat til grund, findes tiltalte, herefter skyldig i forhold 1, dog berigtiges momsunddragelsen således:

  1. Beløbet nedsættes med moms af 7.583 kr. i henhold til faktura udstedt til "Verschiedene Dänemark."
  2. Den skønnede avance nedsættes fra 25% til 20%, og moms af avancen beregnes efter fradrag 50.000 kr.

Tiltalte har indført afgiftspligtige varer som anført i forhold 2, 3 og 4 og findes tillige skyldig i overtrædelse af de i disse forhold nævnte bestemmelser. I forhold 2 og 3 berigtiges afgiftsbeløbene dog for så vidt angår afgift i henhold til fakturaen, til "Verschiedene Dänemark". På grundlag af de foreliggende beregninger fastsætter retten afgiftsbeIøbene i forhold 2 og 3 til henholdsvis 51.645 kr. og 29.755 kr.

Straffen fastsættes efter de i anklageskriftet anførte bestemmelser til fængsel i 30 dage.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er anført nedenfor, jfr. straffelovens § 62, jfr. § 56, stk. 2.

Tiltalte skal herunder udføre ulønnet samfundstjeneste i 40 timer.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 200.000.kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 40 dage.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T skal straffes med fængsel i 30 dage.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

  1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i 2 år fra i dag
  2. Tiltalte skal i 1 år være under tilsyn af Kriminalforsorgen
  3. Tiltalte skal i denne periode udføre ulønnet samfundstjeneste i 40 timer.

Tilsynet ophører dog, når arbejdsforpligtelsen er opfyldt.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 200.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 40 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

------------

Vestre Landsrets dom af 21. oktober 2003, 4. afdeling, S-3277-02

Kriminalretten i Vejle har den 11. november 2002 afsagt dom i 1. instans (SS 360/2002).

Under ankesagens behandling har anklagemyndigheden begrænset tiltalen, således at tiltalte i forhold 1 vedrører 62 fakturaer og en samlet momsunddragelse på 101.336 kr. I forhold 2 berigtiges henvisningen til lovbekendtgørelse nr. 101 af 13. februar 2002, således at henvisningen ændres til lovbekendtgørelse nr. 101 af 13. februar 2001. I forhold 2 og 3 begrænses tiltalen til at vedrøre indkøb af dåsecolaer o.l. i 27 tilfælde med unddragelse af afgifter på henholdsvis 34.083 kr. og 18.106 kr. Den samlede afgiftsunddragelse beløber sig herefter til 159.205 kr.

Tiltalte, T, har herefter ved sin endelige påstand påstået formildelse, navnlig således at vilkåret om samfundstjeneste udgår.

Anklagemyndigheden har ved sin endelige påstand påstået stadfæstelse, dog således at tillægsbøden fastsættes til 150.000 kr.

Tiltalte har ikke haft bemærkninger til anklagemyndighedens påstand om betaling af en tillægsbøde på 150.000 kr.

Tiltaltes omsætning var ifølge regnskabet for 1998 809.036 kr. Tiltaltes omsætning var ifølge regnskabet for 1999 1.492.700 kr. og nettoresultatet 84.861 kr. Tiltaltes passiver i form af private lån var i 1999 steget fra 130.000 kr. til 185.500 kr.

Tiltalte har betalt det opgjorte afgiftstilsvar på 264.693 kr. bortset fra 18.626 kr. med tillæg af renter og gebyrer.

Forklaringer

Tiltalte og vidnerne V.3, V.2 og V.4 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Der er for landsretten endvidere afgivet forklaring af vidnerne V.5, ToldSkat.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han nu driver virksomhed fra et lager i Fjordby og fra en stadeplads i Havby. Han har haft stadepladsen i ca. et år. Han har kendt P.P., siden de var børn i Libanon. P.P. bor i Berlin og har en forretning, hvor han sælger grøntsager fra sin bil i både Danmark og Tyskland. Tiltalte har aldrig besøgt ham og ved ikke, hvilken forretning han eventuelt har i Berlin. Når han og P.P. mødtes ved Citti Grossmarkt, kom P.P. i en stor bil, og tiltalte kom oftest i sin personbil. Han kan ikke sige, hvor ofte han har mødt P.P. ved Citti Grossmarkt. Indkøbene foregik på den måde, at tiltalte købte varer på sit momskort og betalte for varerne ved kassen. Han afleverede en del af varerne til P.P., som bagefter gav ham penge for varerne. Tiltalte har altid været inde i forretningen, når hans momskort er blevet brugt. Tiltalte husker ikke, om P.P. nogensinde har været med inde i butikken. Nogle gange ringede P.P. og bad tiltalte om at købe sodavand. Andre gange mødtes de udenfor, og tiltalte fik så en liste med ind i forretningen. I begge tilfælde fik P.P. bagefter sine varer ude på parkeringspladsen og betalte for dem. Han husker ikke præcist de indkøb, der er faktureret den 28. marts 1998, men sædvanligvis var indkøbet af sodavand til P.P. og indkøbet af mel til tiltaltes virksomhed. Han er sikker på, at P.P. har fået de 297 kartoner sodavand. Andet ville være ulogisk. Indkøbet i henhold til den anden faktura var beregnet til hans private forbrug. Han mener ikke, at han har haft fortjeneste på sodavandene til P.P. Han husker det ikke, fordi det er 5-6 år siden. Han ved ikke, om P.P. kunne trække momsen ved køb af sodavand fra i sin virksomhed. Han har ikke været med til at udpege de dage med dobbeltindkøb, som fremgår af forsvarerens oversigtsbilag - ekstraktens side 181. Han kan ikke sige, om P.P. i de 8 tilfælde har aftaget de købte sodavand. Han kan ikke sige, hvor mange sodavand P.P. har købt via tiltalte i alt. Den 10. april 1999 kørte O.O. i tiltaltes lastbil. Tiltalte har kendt O.O. siden sin opvækst i Libanon. Han var med tiltalte i Flensborg for at købe varer, idet O.O. har en stor familie. De gik sammen rundt i Citti Grossmarkt. Indkøbet af sodavand var beregnet på at blive brugt til en religiøs fest i en forening, som de er med i. Tiltalte betalte for sodavandene i Tyskland og fik efterfølgende penge fra bidragydere til festen. Han har videresolgt melet i sin virksomhed til ca. 3 kr. pr. kg. Det skal nok passe, at han har givet ca. 1,90 kr. pr. kg. Han har muligvis været i Tyskland mere end 24 timer i forbindelse med cigaretindkøb, men han husker det ikke. Hans børn var dengang i alderen fra 3 til 13 år. 4 af dem bor nu hjemme. Der er en del spild i forbindelse med salget af grøntsager. Hans revisor har lavet hans momsangivelser.

V.3 har supplerende forklaret, at han nu er ansat i Told- og Skattestyrelsen. Mens han var ansat i ToldSkat i Fjordby - hvor han blev ansat pr. 1. juni 1999 arbejdede han med revision af virksomheder og deres regnskaber. Listesystemet er et fælleseuropæisk kontrolsystem, der gør det muligt at trække oplysninger om danske virksomheders køb i udlandet. De har via listesystemet fået kopier af fakturaer vedrørende tiltaltes køb i Tyskland. Fakturaen af 10. april 1998 vedrørende indkøb af 198 kartoner sodavand er ikke fundet via listesystemet, men de er kommet i besiddelse af den i forbindelse med en grænsekontrol. Hans oplysninger om, at indkøbene ikke var til privat forbrug, er et udtryk for vurdering og stammer ikke fra en forklaring fra tiltalte. Vidnet har efter byretssagens behandling trukket nogle oplysninger fra Danmarks Statistik til belysning af avancens størrelse. Det er ham, der har foretaget beregningerne af bruttoavancer i bilag 5 (ekstraktens side 41). I beregningerne indgår tallene fra tiltaltes regnskaber suppleret med de af sagen omhandlede 70 fakturaer vedrørende ikke-bogførte vareindkøb i Tyskland. Selv med en fortjeneste ved videresalg af disse vareindkøb på 25 %, fører tallene til et negativt resultat i 1997 og 1998. Tiltalte har en enkelt gang indberettet et salg af sodavand på 60.000 kr. til P.P.. Fakturaen var dog udstedt til en anden person i Tyskland. Han har ved fastsættelsen af bruttoavancen taget hensyn til svind i forbindelse med tiltaltes handel med grøntsager. Han har ikke foretaget konkrete fradrag for svind i forbindelse med sin beregning af den udeholdte omsætning. Hvis en vare indkøbes til en virksomhed og senere udtages til privat forbrug, skal der betales moms i forbindelse hermed, men der skal naturligvis ikke beregnes nogen fortjeneste inden momsberegningen.

V.2 har supplerende forklaret, at han dengang beskæftigede sig med økonomisk kriminalitet. Han har i sommeren 1998 skrevet 2 gange til tiltalte og gjort ham opmærksom på, at han skulle registreres som afgiftspligtig i henhold til mineralvandsafgiftsloven. Den avance, han i februar 1997 lagde oveni tiltaltes varekøb, var på 50 %, svarende til en bruttoavance på 33 %. Det var tiltalte indforstået med og efterbetalte afgifter i forhold hertil. Det må være en fejl, at han i sin forklaring i byretten har nævnt et indkøb på 3.600 kasser sodavand til en forening. Der må være tale om 3.600 dåser. Hvis han har skrevet i sit notat vedrørende besøget den 17. februar 1997, at der ikke blev fundet Fanta i salgslokalet, er det det, han har konstateret. Hvis han havde fundet Cola ved det følgende kontrolbesøg, ville han have skrevet det i sit notat.

V.4 har supplerende forklaret, at hendes beregning over punktafgifter er sket på grundlag af de fakturaer, de fik fra Tyskland. Der var dog enkelte mindre indkøb, som tiltalte i forbindelse med regionens forhandlinger med ham sagde var indkøbt til privat forbrug, som hun senere udtog af beregningen. Resultatet blev så som gengivet på ekstraktens side 42f. Under sine forhandlinger med tiltalte reducerede hun også afgiftstilsvaret vedrørende cigaretter under hensyn til tiltaltes forklaring om, at han 2 eller 3 gange havde været mere end 24 timer i Tyskland. Hun var i tiltaltes forretning i Fjordby den 18. august 1999. Da var der ikke sodavand i salgslokalet. Den 19. august 1999 fik hun af tiltalte at vide, at nogle varer - 11 tons mel og 198 kartoner sodavand, som de havde kendskab til fra en grænsekontrol - var blevet leveret videre direkte til en kunde i Århus.

V.5 har forklaret, at hun er ansat i ToldSkat, hvor hun i ca. 10 år har arbejdet med bl.a. punktafgifter. Hun har i den forbindelse været mange gange i Havby. Hun har gennemgået samtlige stande, og hun er i den forbindelse fra 1997 stødt på tiltaltes virksomhed. Hun har mange gange set en varevogn holde uden for grøntsagsafdelingen og aflæsse varer, herunder paller med Colaer. Hun har set den så mange gange, at hun husker vognens registreringsnummer udenad. Hun konstaterede bl.a. vognens tilstedeværelse den 27. august 1997, hvor hun samtidig kontrollerede ejerforholdet til varevognen, som viste sig at tilhøre tiltaltes virksomhed i Fjordby. Hun har i løbet af 1997-98 måske set varevognen holde med sodavand ca. 10 gange. Hun har set Colaer på sækkevogne sammen med andre varer blive flyttet fra varevognen, og hun har også set sodavand på tiltaltes stand. Hun har mundtligt kontaktet ToldSkat i Fjordby 1-2 gange om forholdet.

Landsrettens begrundelse og resultat

Tiltalte har forsætligt udeholdt omsætning i forbindelse med sine oplysninger til ToldSkat i Fjordby, efter at han tidligere af ToldSkat var blevet instrueret i regnskabsførelse efter udeholdelser. Under hensyn hertil og under hensyn til størrelsen af de unddragne afgifter og længden af den periode, forholdene vedrører, findes straffen, uanset den begrænsning af tiltalen, der er sket for landsretten, passende udmålt til fængsel i 30 dage.

Det tiltrædes, at straffen er gjort betinget som sket, dog at prøvetiden fastsættes til 1 år, der regnes fra landsrettens dom.

5 voterende finder bl.a. under henvisning til, at tiltalte har efterbetalt en meget væsentlig del af afgiftstilsvaret, at der ikke er grundlag for at fastsætte vilkår om samfundstjeneste og dermed heller ikke vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen. Disse voterende stemmer derfor for at lade disse vilkår udgå, medens en voterende efter sagens karakter stemmer for, at vilkåret om samfundstjeneste skal fastholdes.

Efter udfaldet af stemmeafgivningen udgår vilkåret om samfundstjeneste og tilsyn af Kriminalforsorgen.

Der er enighed om at fastsætte tillægsbøden til 150.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 40 dage.

Med de anførte ændringer stadfæstes byrettens dom.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom ændres, således at prøvetiden for den betingede dom fastsættes til 1 år, der regnes fra landsrettens dom, og således at vilkåret om samfundstjeneste og tilsyn af Kriminalforsorgen udgår.

Tillægsbøden nedsættes til 150.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 40 dage.

I øvrigt stadfæstes byrettens dom.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.