Dato for udgivelse
15 jan 2013 08:24
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
18 dec 2012 10:43
SKM-nummer
SKM2013.35.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
12-0216439
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Aktier og andre værdipapirer samt immaterielle rettigheder
Emneord
Aktie, vedtægtsændring, aktionær, stemmer, afståelse, formueforskydning, rettigheder
Resumé

Skatterådet fandt, at en vedtægtsændring, hvor der skete ændringer af aktieklasser ikke ville have skattemæssige konsekvenser. Skatterådet lagde vægt på, at ændringerne alene skete for en enkelt aktionærs aktier og der ikke skete formueforskydning i forhold til andre aktionærer ved ændring af stemmer eller værdier i forhold til de andre aktionærer.

Hjemmel

Aktieavancebeskatningsloven § 1 og
Aktieavancebeskatningsloven § 30

Reference(r)

Aktieavancebeskatningsloven § 1 og
Aktieavancebeskatningsloven § 30

Henvisning

Den juridiske vejledning 2012-2, afsnit C.B.2.1.4.8

Spørgsmål

  1. Kan det bekræftes, at den påtænkte vedtægtsændring med konvertering af A- og B-aktier til nyoprettede C-aktier i Selskabet - som beskrevet nedenfor - ikke har skattemæssige konsekvenser for Person A, for Selskabet eller for selskabets øvrige aktionærer?
  1. Såfremt spørgsmål 1 ikke besvares bekræftende, kan det da bekræftes, at den alternativt påtænkte vedtægtsændring med konvertering alene af A-aktier til nyoprettede C-aktier i Selskabet - som beskrevet nedenfor - ikke har skattemæssige konsekvenser for Person A, for Selskabet eller for selskabets øvrige aktionærer?            

Svar

  1. Ja
  1. bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

Selskabet har en aktiekapital på X kr., hvoraf X kr. er A-aktier og X kr. er B-aktier, der er fordelt på aktier à 1.000 kr. eller multipla heraf, jf. § 3 i holdingselskabets vedtægter.

Bortset fra forskelle i stemmeret og fortegningsret ved kapitalforhøjelse har hverken A- eller B-aktierne særlige rettigheder. Ved kapitalforhøjelse har A-aktionærer fortegningsret til tegning af nye A-aktier, og tilsvarende har B-aktionærer fortegningsret til tegning af nye B-aktier, jf. § 5 i selskabets vedtægter. A-aktionærer har 10 stemmer for hvert aktiebeløb på 1.000 kr., og B-aktionærer har én stemme for hvert aktiebeløb på 1.000 kr., jf. § 10 i selskabets vedtægter.

Forud for februar 2010 ejede Person A samtlige A- og B-aktier i holdingselskabet. Som led i et generationsskifte overdrog Person A ved gavebreve underskrevet i februar 2010 B-aktier for nominelt X kr. til hvert af sine børn. I forbindelse med overdragelsen blev der i maj 2010 indgået en hovedaktionæroverenskomst mellem Person A og dennes børn. Aktionæroverenskomsten indeholder ingen bestemmelser om stemmeafgivelse udover en hensigtserklæring i § 4.

Ved gavebreve underskrevet i november 2010 overdrog Person A yderligere B-aktier for nominelt X kr. til hvert af sine børn. Person As børn ejede herefter hver B-aktier for nominelt X kr. I december 2010 indgik Person As børn en ejeraftale, der blandt andet fastsætter stemmeregler internt for børnene.

Ved gavebreve underskrevet i november 2011 overdrog Person As børn B-aktier til deres respektive børn. Som følge heraf blev der i november 2011 indgået et tillæg til ejeraftalen. Af det vedlagte tillæg fremgår den aktuelle fordeling af A- og B-aktier.

Person A ejer således nu nominelt X A-aktier og X B-aktier. Person As A- og B-aktier giver denne i alt X stemmer (50,5 %). De resterende X stemmer (49,5 %) er fordelt mellem Person As børn og børnebørn, jf. ovenfor. Person A besidder således stemmemajoriteten.

Person A påtænker nu at få gennemført en vedtægtsændring i Selskabet, hvorefter A-aktierne opdeles i nominelt X A-aktier med X stemmer pr. 1.000 kr. og nominelt X kr. stemmeløse C-aktier. Opdelingen vil således ikke ændre det antal stemmer, som tilkommer Person A. Efter opdelingen vil Person As nye A-aktier give Person A uændret X stemmer (50,5%) i selskabet. Derudover indebærer den påtænkte vedtægtsændring, at Person As beholdning af B-aktier for nominelt X kr. ligeledes konverteres til stemmeløse C-aktier, således at C-aktierne efter konvertering af A- og B-aktier udgør i alt nominelt X kr. C-aktierne har ved kapitalforhøjelse kun fortegningsret til nye C-aktier, men denne rettighed og forskellen i stemmevægt er den eneste forskel på C-aktierne og A- og B-aktierne.

Vedtægtsændringerne i Selskabet har til formål dels at muliggøre, at Person A fortsat har stemmemajoritet gennem de nye A-aktier i tilfælde af, at C-aktierne som led i et generationsskifte overdrages til Person A's børn og/eller børnebørn, dels på længere sigt at medvirke til at fastholde en effektiv ledelse af og beslutningsproces omkring Selskabet efter et fuldstændigt generationsskifte.

Den påtænkte vedtægtsændring kan illustreres således (samtlige aktier er medtaget i oversigten):

Oversigten er ikke medtaget i den offentliggjorte tekst.

Den påtænkte vedtægtsændring forrykker hverken de enkelte aktionærers økonomiske eller forvaltningsmæssige rettigheder, da Person A vil have samme økonomiske og forvaltningsmæssige beføjelser før som efter vedtægtsændringen. Der er således ingen aktionær, der opnår mere eller får mindre indflydelse på grund af vedtægtsændringen.

Inden Person A foretager sig yderligere, ønsker Person A - ved at stille spørgsmål 1 - at sikre sig, at ovennævnte vedtægtsændring ikke har skattemæssige konsekvenser for Person A selv, for Selskabet eller for selskabets øvrige aktionærer.

Såfremt ovennævnte vedtægtsændring har skattemæssige konsekvenser for Person A selv, for Selskabet eller for selskabets øvrige aktionærer (dvs. at spørgsmål 1 ikke besvares bekræftende), påtænker Person A i stedet at gennemføre en alternativ vedtægtsændring, hvorefter A-aktierne opdeles i nominelt X kr. A-aktier med X stemmer pr. 1.000 kr. og nominelt X kr. stemmeløse C-aktier. Person As beholdning af B-aktier for nominelt X kr. berøres derimod ikke. Herved sker der udelukkende ændringer i aktieklasser, som Person A ejer fuldt ud. Forudsætningerne samt C-aktiernes rettigheder svarer til den ovennævnte vedtægtsændring.

Den alternativt påtænkte vedtægtsændring kan illustreres således:

Den alternative model er ikke medtaget i den offentliggjorte tekst.

Den alternativt påtænkte vedtægtsændring forrykker - ligesom den oprindeligt påtænkte vedtægtsændring (spørgsmål 1) - hverken de enkelte aktionærers økonomiske eller forvaltningsmæssige rettigheder, da Person A vil have samme økonomiske og forvaltningsmæssige beføjelser før som efter vedtægtsændringen. Der er således ingen aktionær, der opnår mere eller får mindre indflydelse på grund af den alternativt påtænkte vedtægtsændring.

Person A ønsker - ved at stille spørgsmål 2 - svar på, hvorvidt den alternativt påtænkte vedtægtsændring har skattemæssige konsekvenser for Person A selv, for Selskabet eller for selskabets øvrige aktionærer. Besvarelsen af spørgsmål 2 er selvsagt kun relevant, såfremt spørgsmål 1 ikke besvares bekræftende.

For både spørgsmål 1 og 2 gælder, at der ikke anmodes om en stillingtagen til de skattemæssige konsekvenser af en eventuel senere overdragelse af C-aktierne.

Forespørgslen gælder kun aktionærer, som er fuldt skattepligtige til Danmark.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Ifølge aktieavancebeskatningslovens § 30, stk. 1, forstås der ved afståelse salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse.

I visse tilfælde sidestilles vedtægtsændringer i et selskab skatteretligt med en afståelse.

Af SKAT's juridiske vejledning afsnit C.B.2.1.4.8 (version 1.6) fremgår, at der efter praksis er tale om afståelse af aktier, hvis aktionærerne ændrer selskabets vedtægter, og denne vedtægtsændring giver aktierne en anden identitet.

Om vedtægtsændringer af stemmeforhold anføres i den juridiske vejledning følgende:

"Vedtægtsændringer, der kun angår aktiernes stemmeret - eksempelvis hvor der til en aktieklasse efter vedtægtsændring knyttes stemmeret eller hvor der foretages opdeling med forskellig stemmeret eller forskydning i en eksisterende aktieklasseopdeling - fører kun undtagelsesvis til, at der skattemæssigt anses at foreligge afståelse."

Det citerede understøttes af forarbejderne til aktieavancebeskatningslovens § 30 (LFF 2005/78, specifikke bemærkninger). Der gælder således en formodning for, at vedtægtsændringer angående stemmeret skatteretligt ikke skal sidestilles med en afståelse.

Det er vores opfattelse, at Selskabets påtænkte vedtægtsændring skatteretligt ikke skal anses for en afståelse. Opfattelsen skal begrundes i to forhold.

For det første angår Person As påtænkte vedtægtsændring alene de stemmemæssige forhold i Selskabet, og der gælder derfor en formodning imod, at vedtægtsændringen kan sidestilles med en afståelse.

For det andet indebærer vedtægtsændringen ikke, at der konkret sker en formueforskydning mellem de eksisterende aktionærer. Person A besidder pt. samlet aktier for nominelt X kr. og med en samlet stemmeandel på 50,5 %. Vedtægtsændringen ændrer ikke herved, og tilsvarende gælder for de øvrige aktionærer.

Ovennævnte underbygges af en række afgørelser fra Skatterådet.

I SKM2011.168.SR var et selskab ejet af fire familiemedlemmer. Selskabets aktier var opdelt i A- og B-aktier, der havde forskellig stemmevægt. For at forberede fremtidige generationsskifter påtænkte selskabet at konvertere ca. 99 % af A-aktierne til B-aktier, mens de resterende A-aktier skulle tillægges en større stemmeretsandel. Formålet var at sikre, at selskabet fortsat kunne bevare en effektiv ledelse og beslutningsproces, selv om aktierne ved fremtidige generationsskifter ville blive fordelt mellem flere familiemedlemmer. Vedtægtsændringen betød konkret, at de fire aktionærers nominelle kapitalandele forblev uændret, og at deres respektive stemmeretsandele kun ændrede sig minimalt (en stemmeværdiforskydning på 0,16 %). Skatterådet fandt, at vedtægtsændringen ikke kunne sidestilles med en afståelse og begrundede dette på følgende måde:

"I den konkrete sag sker der en ændring af aktiernes stemmeværdi og hermed en ændring af stemmeforholdet mellem A- og B-aktierne. Det er Skatteministeriets opfattelse, at en flytning af stemmer mellem aktieklasser kan medføre en forskydning af værdi mellem aktieklasserne. Forskydningen i den konkrete sag er begrænset til internt i den enkelte aktionærs formue og der sker derfor ingen formueforskydning mellem aktionærerne."

Der kan tillige henvises til SKM2011.171.SR, hvor Skatterådet nåede frem til samme resultat og anvendte samme begrundelse.

Det er vores opfattelse, at forholdene i SKM2011.168.SR og SKM2011.171.SR på de afgørende punkter er identiske med forholdene i den af Person A påtænkte vedtægtsændring. Der vil også for den overvejede vedtægtsændring i Selskabet være tale om, at eventuelle forskydninger i værdierne mellem aktieklasse A, B og C er begrænset til at angå Person As formue, og der sker således ingen formueforskydning mellem aktionærerne. Resultatet må derfor også i denne sag blive, at vedtægtsændringen kan gennemføres uden beskatning af Person A, af selskabet eller af selskabets øvrige aktionærer.

Spørgsmål 2

Såfremt spørgsmål 1 ikke skal besvares bekræftende, er det vores opfattelse, at spørgsmål 2, da må besvares bekræftende.

Der skal i det hele henvises til den ovenfor anførte argumentation.

Den alternativt påtænkte vedtægtsændring adskiller sig fra den oprindeligt påtænkte vedtægtsændring (spørgsmål 1) ved, at det alene er Person As A-aktier, der konverteres til C-aktier. Person As B-aktier berøres derimod ikke.

De eventuelle forskydninger i værdierne, der måtte forekomme, mellem aktieklasse A og aktieklasse C som følge af den alternativt påtænkte vedtægtsændring er begrænset til kun at angå aktieklasser, som udelukkende er på Person As hånd, og der sker således heller ikke her nogen formueforskydning mellem aktionærerne. Ligesom i SKM2011.168.SR og SKM2011.171.SR, jf. ovenfor, må resultatet derfor blive, at den alternativt påtænkte vedtægtsændring kan gennemføres uden skattemæssige konsekvenser for Person A, for Selskabet eller for selskabets øvrige aktionærer.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at den påtænkte vedtægtsændring med konvertering af A- og B-aktier til nyoprettede C-aktier i Selskabet - som beskrevet nedenfor - ikke har skattemæssige konsekvenser for Person A, for Selskabet eller for selskabets øvrige aktionærer.

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 1:

"§ 1. Gevinst og tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov."

Aktieavancebeskatningslovens § 30, stk. 1:

"§ 30. Ved afståelse forstås i denne lov salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse."                                                                                          

Praksis

Den juridiske vejledning 2012-2 C.B.2.1.4.8 Vedtægtsændringer:

"Vurdering af om vedtægtsændringen er en afståelse

Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, om ændringen er af en sådan karakter, at den må sidestilles med en afståelse.

Ved denne vurdering skal der navnlig lægges vægt på indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, får et væsentligt andet indhold, således at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen.

I bedømmelsen indgår desuden aktionærkredsens sammensætning - herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer, således som det er tilfældet med en række børsnoterede selskaber - sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der skattemæssigt og økonomisk i øvrigt opnås herved.

Ændres de økonomiske rettigheder knyttet til en aktieklasse, fx ved ophævelse af en ret til forlods at modtage udbytte, mens der formelt ikke foretages ændringer i andre aktieklasser, vil også aktier tilhørende andre aktieklasser kunne anses for afstået, fordi ændringen medfører en forskydning af de økonomiske rettigheder, som også berører de aktier, der ikke umiddelbart er berørt af vedtægtsændringen.

I forbindelse med vedtægtsændringer kan der statueres afståelse, uanset om aktierne fysisk set ombyttes eller ej.

Eksempler

Ændring af stemmeret

Vedtægtsændringer, der kun angår aktiernes stemmeret - eksempelvis hvor der til en aktieklasse efter vedtægtsændring knyttes stemmeret eller hvor der foretages opdeling i aktieklasser med forskellig stemmeret eller forskydning i en eksisterende aktieklasseopdeling - fører kun undtagelsesvis til, at der skattemæssigt anses at foreligge afståelse.

Det gælder også, hvis vedtægtsændringen medfører ophævelse af eksisterende aktieklasser med forskellige stemmerettigheder, med mindre der foreligger særlige forhold."

SKM2012.257.SR

Skatterådet skulle i forbindelse med ændringer i en familieejet koncern besvare en række spørgsmål.

Skatterådet blev spurgt om to vedtægtsændringer. Skatterådet bekræftede, at den første vedtægtsændring, hvor aktiekapitalen blev opdelt i 50 % A-aktier med 100 % af stemmerne og 50 % B-aktier med 0 % af stemmerne ikke ville medføre afståelsesbeskatning, da aktierne på tidspunktet for vedtægtsændringen var 100 % ejet af én aktionær.

SM2004.416.LR

I forbindelse med nytegning af aktier ville der blive foretaget en ændring af vedtægterne, således at der efter nytegningen vil være tre anpartsklasser: de nuværende A- og B-anparter, ville blive tillagt en forlods udbytteret og de nye C-anparter, vil skulle tåle de andre anparters forlods ret til udbytte.

De nye C-anparter ville, bortset fra at de skulle acceptere en forlods udbytteret, have præcis de samme rettigheder som de hidtidige anparter, både med hensyn til udbytte i øvrigt, stemmeret og rettigheder ved likvidation.

I sagen blev det indstillet, at den påtænkte vedtægtsændring i S ApS ikke ville medføre en skattepligtig formueforskydning mellem aktionærer, idet der kun var én anpartshaver på tidspunktet for vedtægtsændringen. Ligningsrådet tiltrådte indstillingen.

Begrundelse

Det fremgår af det oplyste, at den eneste forskel på A- og B-aktierne er vedr. stemmeret og fortegningsret ved kapitalforhøjelse.

Der påtænkes nu følgende ændringer vedr. Person As aktiebeholdning:

Model er ikke medtaget i den offentliggjorte tekst.

Ovenstående viser, at der ikke sker nogen ændring i den nominelle kapital og antallet af stemmer for Person A ved vedtægtsændringen af aktieklasserne.

Før og efter vedtægtsændringen har Person A 50,5 % af stemmerne i selskabet.

Det er Skatteministeriets vurdering, at efter praksis vil det ikke medføre afståelsesbeskatning i den situation, hvor der sker vedtægtsændringer i et selskab og dette selskab er 100 % ejet af én aktionær, jf. SKM2012.257.SR og SKM2004.416.LR.

I den konkrete situation ejer Person A ikke selskabet 100 %, men vedtægtsændringen vedrører alene Person A's aktieposter. Der sker ingen flytning af kapital eller stemmer fra Person A til de andre aktionærer i selskabet.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at når en vedtægtsændring alene vedrører den enkelte aktionærs aktiepost og der derfor ikke sker nogen flytning af kapital eller stemmer til andre aktionærer, så kan det sidestilles med praksis i SKM2012.257.SR og SKM2004.416.LR.

Skatteministeriet finder, at spørgsmål 1 kan besvares bekræftende, da vedtægtsændringen ikke medfører skattemæssige konsekvenser for Person A eller de øvrige aktionærer i selskabet.

Skatteministeriet skal bemærke, at der ikke er taget stilling til de skattemæssige konsekvenser ved en efterfølgende overdragelse af aktierne.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at Såfremt spørgsmål 1 ikke besvares bekræftende, at den alternativt påtænkte vedtægtsændring med konvertering alene af A-aktier til nyoprettede C-aktier i Selskabet - som beskrevet nedenfor - ikke har skattemæssige konsekvenser for Person A, for Selskabet eller for selskabets øvrige aktionærer.

Spørgsmålet bortfalder, da der er svaret Ja til spørgsmål 1.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 2 bevares med "Bortfalder".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte Skatteministeriets indstilling og begrundelse.