Parter

H1.1 A/S under konkurs
(Kurator, advokat Troels Tuxen)

mod

SKAT
(Kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Paw Fruerlund Jensen)

Afsagt af byretsdommer

Helle Hastrup

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 22. marts 2011, vedrører omstødelse i konkurs.

Sagsøger har nedlagt påstand om,

principalt at sagsøgte skal betale 533.503,00 kr. med tillæg af procesrente af 130.717 kr. fra 12. november 2009, af 93.084 kr. fra 14. december 2009, af 30.638 kr. fra 28. december 2009, af 106.138 kr. fra 12. januar 2010, af 89.635 kr. fra 27. januar 2010, af 8.112 kr. fra 27. januar 2010, og af 75.182 kr. fra 12. februar 2010 til betaling sker,

subsidiært at sagsøgte skal betale 402.789 kr. med tillæg af procesrente af 93.084 kr. fra 14. december 2009, af 30.638 kr. fra 28. december 2009, af 106.138 kr. fra 12. januar 2010, af 89.635 kr. fra 27. januar 2010, af 8.112 kr. fra 27. januar 2010, og af 75.182 kr. fra 12. februar 2010 til betaling sker.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af advokat JM og A.

Advokat JM har forklaret blandt andet, at han sad i bestyrelsen for H1.1 A/S fra omkring 2000 til han trådte ud den 27. november 2009. Han deltog i et bestyrelsesmøde den 25. november 2009, hvor selskabets revisor orienterede om selskabets mellemværende med SKAT. Revisoren fortalte, at der var varslet udlægsforretning den 30. november 2009. Vidnet blev pikeret over, at revisoren først på dette sene tidspunkt orienterede om problemerne i forhold til SKAT. Selv om revisoren slog det hen, mente vidnet, at der nok var noget i det, og han meddelte to dage senere, at han udtrådte af bestyrelsen. Han havde dog medfølelse med ledelsen i selskabet og forstod, at der havde været problemer igennem længere tid, og at problemerne var spidset til hen over sommeren 2009. Han forstod, at der havde været forskellige afviklingsordninger, som han ikke var blevet orienteret om tidligere. Han blev efter den 30. november 2009 kontaktet af A, der fortalte ham, at det var ved at gå galt. SKAT truede i begyndelsen af december 2009 med at ville indgive begæring om konkurs. Vidnet kunne ikke gøre noget. Midt i december 2009 fik vidnet at vide, at Kammeradvokaten nu var inde i billedet, og at man havde sendt et påkrav. Vidnet kontaktede NR hos Kammeradvokaten for at formå ham til at gå ind på en afviklingsaftale. Der var også en del uafklarede punkter, og det endelige krav kunne ikke opgøres eksakt. I beløbet indgik nogle renter. Det var muligt, at det skyldige beløb var mindre end det, som SKAT havde opgjort, idet der var mulighed for at modregne med søster- og moderselskab. Vidnet syntes, han havde en fornuftig snak med NR, der lovede at vende tilbage vedrørende spørgsmålet om en afviklingsordning. Vidnet hørte dog ikke mere fra Kammeradvokaten. Vidnet talte fortsat med ledelsen, og efter at der var indgivet konkursbegæring mod selskabet, søster- og moderselskabet, talte han på ny med NR. Han forstod, at SKAT ikke var indstillet på en afviklingsaftale. Han var ikke med til udlægsforretningen den 30. november 2009. Han hørte, at ledelsen havde søgt om at få ændret datoen, således at han og revisoren fik mulighed for at deltage, men SKAT var ikke indstillet på dette.

Han forstod på NR, at der var tale om flere års forløb, hvor selskabet havde forsøgt at afvikle sin gæld til SKAT, og at SKAT nu ikke ville mere. Det var nok på det tidspunkt, hvor SKAT sendte en e-mail af 4. december 2009 til selskabet. Man mente, at nok var nok, og at tiden nu var til at indgive en konkursbegæring. Det var kun et spørgsmål om tid. Gælden til SKAT var på 1,5-2 millioner kroner, og denne kunne ikke afvikles, idet det heller ikke på grund af den almindelige finanskrise driftsmæssigt kørte godt. Virksomheden fortsatte, fordi ledelsen håbede på, at det ville vende, hvilket nok var noget naivt. Ledelsen fortsatte med at forsøge at forhandle med SKAT. Man håbede at kunne formilde SKAT, således at man kunne indgå en ny afdragsordning. Vidnet kan ikke forklare, hvad baggrunden var for, at det først var i februar 2010, at der blev indgivet begæring om konkurs.

Vidnet havde været med til at lave afviklingsordninger med andre kreditorer allerede fra foråret 2009, og søster- og moderselskabet var på banen med kaution for selskabets forpligtelser. Der var i denne forbindelse indgivet en konkursbegæring fra en af selskabets kreditorer. Vidnet havde også en afviklingsordning i november 2009 på det beløb på ca. 200.000 kr., som selskabet skyldte ham.

A har forklaret blandt andet, at han havde været hovedaktionær og daglig leder af selskabet. IM havde været den anden leder. Det var IM, som havde taget sig af betalingerne, men vidnet var dog med inde over. Vidnet havde haft kontakten til SKAT. I enkelte møder med SKAT deltog de dog begge. Der havde været udlægsmøder i januar 2009, i maj 2009 og i november 2009. Under det første møde i januar 2009 forsøgte de at få en spiselig afdragsordning, hvilket ville være 30-50.000 kr. månedligt i afdrag. Dette ville SKAT dog ikke være med til. Man krævede, at der blev betalt 100.000 kr. månedligt, hvilket de så måtte acceptere. Det gik også fint i nogen måneder, men de kunne ikke følge med i længden, og de så i øjnene, at de så måtte gå konkurs. Ved det andet møde i maj 2009 fik de afdragene nedsat til 50.000 kr. månedligt. Det hjalp dog ikke. Der skulle også være penge til leverandørerne. SKAT ville ikke være med til noget. De skulle betale det hele nu, hvis de ikke kunne overholde afdragsordningen. Ellers ville SKAT indgive konkursbegæring. Der var tvivl, om gælden var opgjort rigtigt. De forsøgte at få flyttet mødet den 30. november 2009, således at revisoren og bogholderen kunne deltage, men dette kunne ikke lade sig gøre. SKAT buldrede på, selv om der var tvivl om opgørelsen. Til sidst blev der rent faktisk foretaget nogle reguleringer i det skyldige beløb. JM trådte ud af bestyrelsen i slutningen af november 2009. Han ville vel ikke være en del af et firma, hvor man skyldte det offentlige så store beløb. SKAT fastholdt, at man skulle have hele gælden nu, og at man ellers ville overgive sagen til Kammeradvokaten med henblik på indgivelse af konkursbegæring. Vidnet havde håbet, at man kunne presse F1-Bank, som var deres bank, til et lån, men det kunne ikke lade sig gøre. Som bekendt viste det sig også senere, at banken havde sine egne problemer. Vidnet mener, at han løbende fortalte SKAT om mulighederne eller rettere manglen på muligheder. Han mener således også, at han under udlægsforretningen den 30. november 2009 fortalte, at han ikke kunne få gælden finansieret, og at han ikke havde noget at stille til sikkerhed.

Selskabet havde en konto i F1-Bank. Der var en grænse på 2 millioner kroner. De lå hele tiden på vippen, og der var som forklaret også indgået afdragsordninger blandt andet med deres hovedleverandør. De runde beløb, som fremgår af kontoudskriften, på f.eks. 25.000 kr. til G1 og 10.000 kr. til G2, var afdrag på gæld til disse kreditorer. SKAT havde presset på allerede fra starten af 2009, og det var fra dette tidspunkt, at det ikke længere kørte, som det skulle. Han flyttede også penge fra søster- og moderselskabet til H1.1 A/S for at få lidt luft.

De fortsatte med at betale de løbende poster til SKAT fra november, december 2009 og januar 2010. De håbede på at komme i dialog med SKAT og ville vise, at de var betalingsvillige. Det var de sidste krampetrækninger. Han er dog ikke i tvivl om, at SKAT udmærket vidste, at det ville ende med, at virksomheden måtte lukke.

Til gældbogen har han forklaret, at der med en række af de nævnte kreditorer var afviklingsordninger, der var indgået fra begyndelsen af 2009 og frem. Problemerne var opstået ved, at kunderne ikke kunne betale. De havde udeståender på ca. 2 millioner kroner. Markedet lukkede endvidere ned, så der ikke kom nye opgaver. SKAT var ligeglad med situationen og forlangte, at moms m.v. blev betalt.

Parternes synspunkter

Sagsøger har i påstandsdokument af 23. januar 2012 anført følgende:

1. ...

2. Reassumeret sagsfremstilling

2.1 Indledning og parter

Den 22. marts 2010 blev H1.1 A/S, taget under konkursbehandling ved Sø- og Handelsrettens skifteret efter begæring fra sagsøgte. Advokat Troels Tuxen blev af skifteretten udpeget som kurator, jf. bilag 1.

Fristdagen efter konkurslovens § 1 for konkursen er den 16. februar 2010.

Tremånedersfristen henholdsvis seksmånedersfristen forud for fristdagen er 17. november 2009 og 17. august 2009.

Sagsøgte har i en periode op til konkursen modtaget afdrag, der efter kurators vurdering er omstødelige efter konkurslovens regler.

2.2 De omstødelige dispositioner

I forbindelse med behandlingen af konkursboet er kurator blevet opmærksom på, at H1.1 A/S på foranledning af sagsøgte i alt har indbetalt 533.503,00 kr. fra 12. november 2009 til 12. februar 2010 i følgende kronologi:

Den 12. januar 2009:	Udlægsforretning (forgæves)
Den 15. maj 2009:	Udlægsforretning (forgæves)
Den 12. november 2009:	indbetaling til sagsøgte på 130.717 kr.
Den 27. november 2009:	E-mail korrespondance mellem sagsøgers ledelse og TK
Den 30. november 2009:	Udlægsforretning (forgæves)
Den 4. december 2009:	E-mail fra TK om indgivelse af konkursbegæring
Den 14. december 2009:	Inkassovarsel fra Kammeradvokaten
Den 14. december 2009:	Indbetaling til sagsøgte på 93.084 kr.
Den 28. december 2009:	Indbetaling til sagsøgte på 30.638 kr.
Den 12. januar 2010:	Indbetaling til sagsøgte på 106.138 kr.
Den 27. januar 2010:	Indbetaling til sagsøgte på 89.635 kr. og 8.112 kr.
Den 12. februar 2010:	Indbetaling til sagsøgte på 75.182 kr.
Den 16. februar 2010:	Fristdag efter konkurslovens § 1.
Den 22. marts 2010:	Dekret.

Det historiske forløb kan reassumeres som følger:

Sagsøger har igennem årene 2007, 2008 og 2009 oparbejdet en betydelig gæld til sagsøgte, idet sagsøger ikke har foretaget løbende og rettidig indbetaling af A-skat, moms og arbejdsmarkedsbidrag.

Sagsøgte foretog første gang udlæg hos sagsøger den 12. januar 2009 og foretog igen udlæg den 15. maj 2009, jf. bilag 3 og 4. Den 12. januar 2009 var restancen opgjort til 1.015.238,00 kr. og den 15. maj 2009 var restancen til sagsøgte opgjort til 642.040.00 kr.

Under udlægsforretningen den 12. januar 2009, bilag 4, kunne der ikke anvises genstande for udlæg, da sagsøger allerede da var insolvent. I stedet søgtes der indgået en afdragsordning på følgende vilkår:

"...

Betalingsaftale - udlæg 13 - 17,19

Med henvisning til udlægsforretningen dags dato på SKAT fremsendes hermed en skriftlig betalingsaftale omhandlende: Selskabets restance opgjort pr. 12. januar 2009 til i alt 1.015.238,00 kr. opgjort således...

Der indbetales 100.000,00 kr. senest den 15. januar 2009 og herefter 100.000,00 kr. de efterfølgende måneder den 15. i måneden indtil restancen er betalt.

..."

Under den efterfølgende udlægsforretning den 15. maj 2009, bilag 3, som blev afholdt, fordi sagsøger ikke kunne overholde afdragsordningen fastsat under udlægsforretningen den 12. januar 2009, kunne sagsøger heller ikke anvise genstande for udlæg, da sagsøger stadig var insolvent, hvilket sagsøgte på ny blev gjort bekendt med. I stedet søgtes der på ny indgået en afdragsordning. Denne gang på følgende og mere lempelige vilkår, som følge af sagsøger ubetalingsdygtighed:

"...

Betalingsaftale - udlæg 13-17, 19, 20

Der indgås hermed en skriftlig betalingsaftale mellem SKAT og selskabet omhandlende:

Selskabets restance opgjort pr. 15. maj 2009 til i alt 642.040,00 kr. opgjort således...

Der indbetales herefter 50.000,00 kr. senest den 19. maj 2009 og herefter 50.000,00 kr. de efterfølgende måneder den 15. i måneden indtil restancen er betalt.

..."

Sagsøgers ledelse har igennem hele perioden både op til nævnte udlægsforretninger, efter udlægsforretningerne og under omstændighederne beskrevet nedenfor været i dialog med sagsøgte omkring restancen, idet sagsøger ikke har manglet betalingsvilje, men klart betalingsevne.

Som følge af uenighed om sagsøgtes opgørelse af restancerne, særligt renteberegningen har der ligeledes været løbende kontakt mellem sagsøgers ledelse og sagsøgte. E-mail korrespondance imellem sagsøgers tidligere direktør A og medarbejder hos sagsøgte - TK fremlægges som bilag 5.

Som angivet i e-mail korrespondancen imellem A og TK den 27. november 2009, skulle der afholdes endnu en udlægsforretning mellem sagsøger og sagsøgte mandag den 30. november 2009, igen som følge af manglende overholdelse af den aftalte afdragsordning, som blev indgået ved udlægsforretningen den 15. maj 2009. Ved udlægsforretning den 30. november 2009 forsøgte sagsøgte for tredje gang på under 11 måneder at foretage udlæg hos sagsøger, men sagsøgte formåede endnu engang ikke at foretage udlæg, idet sagsøger var insolvent.

Senest på dette tidspunkt foreligger det således klart, at sagsøgte er bekendt med, at sagsøger er insolvent og dermed ikke kan betale sine forpligtelser efterhånden som de forfalder.

TK hos sagsøgte sendte i forlængelse af mødet den 30. november 2009, den 4. december 2009 en e-mail orientering, bilag 6, til sagsøger ved A om, at restancesagen nu var indsendt til Kammeradvokaten med henblik på indgivelse af konkursbegæring, idet der ikke kunne indgås betalingsaftale på udlægsmødet den 30. november 2009. Af e-mailen fremgår blandt andet:

"...

Restancesagen er nu indsendt til Kammeradvokaten med henblik på indgivelse af konkursbegæring imod selskabet. Jeg kan ikke se, at der ligger betalingsaftale på selskabets restance. Da selskabets restancesag indgår i en samlet vurdering om, hvorvidt der kan indgås betalingsaftaler hvor selskabets ejerkreds er den samme og hvor der foreligger misligholdte betalingsaftaler kan der således ikke indgåes betalingsaftale vedrørende selskabet. Det har den konsekvens at hele restancen nu er forfalden til betaling.

..."

Det omtalte selskab H1 ApS er moderselskab til sagsøger og er ligeledes taget under konkursbehandling af Sø- og Handelsrettens skifteret den 23. marts 2010 på begæring indsendt af sagsøgte.

Den 14. december 2009 modtog sagsøger inkassoskrivelse fra Kammeradvokaten på vegne af sagsøgte, bilag 7. Samme dag efter modtagelsen af inkassoskrivelsen foretager sagsøger indbetaling på kr. 93.084 til sagsøgte.

Inkassoskrivelsen kommer i forlængelse af det i e-mail af 4. december 2009 anførte fra TK.

3. Sagens genstand

Det er sagsøgers overordnede synspunkt, at alle betalingerne fra H1.1 A/S til SKAT var foranlediget af den inddrivelse og de inkassoskridt, samt varsler om indgivelse af konkursbegæring, som SKAT som følge af historiske tidligere restancer og nu konstaterede nye restancer og manglende overholdelse af afviklingsordning har fremturet med.

Heroverfor er det sagsøgtes (SKATs) synspunkt at samtlige de foretagne betalinger beror på angivelse til SKAT, som H1.1 A/S selv har angivet og selv har anvist, og at der derfor ikke er tale om betalinger, som førte til, at H1.1 A/S var eller blev insolvent, eller som skete forud for forfaldstid, eller med midler, der afgørende har forringet betalingsevnen for H1.1 A/S, eller har været utilbørlige for de øvrige kreditorer i H1.1 A/S.

Afgørende for sagens udfald bliver derfor, således som sagsøger vurderer det, hvilket forløb retten efter den foreliggende dokumentation og forklaringerne for deltagende parter, jf. nedenfor pkt. 5, kan fastslå har fundet sted, og hvorvidt det på det grundlag kan fastslås, at sagsøgte (SKAT) reelt har misbrugt sin betydelige stilling til at opnå indbetalinger (fordele/begunstigelser) på de øvrige kreditorer i konkursboets bekostning.

Det gøres principalt gældende, at betalingerne nævnt såvel i den principale som subsidiære påstand er omstødelige i medfør af konkurslovens § 67

-	idet betaling af gælden er foretaget senere end tre måneder før fristdagen,
-	idet betalingerne afgørende har forringet selskabets betalingsevne, og
-	idet betalingerne set i sagens sammenhæng ikke fremstår som ordinære.

Det gøres subsidiært og endvidere gældende, at betalingerne omfattet af den principale og subsidiære påstand er omstødelige i medfør af konkurslovens § 74,

-	idet H1.1 A/S på tidspunktet for indbetalingen var eller blev insolvent, og
-	idet sagsøgte var bekendt hermed, og
-	dispositionerne, hvormed der er foretaget betaling, på utilbørlig måde er begunstiget sagsøgte på bekostning af de øvrige kreditorer.

Sagsøgte har i påstandsdokument af 3. februar 2012 anført følgende:

4. Anbringender

Det gøres overordnet til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gældende, at ingen af de foretagne betalinger, som denne sag vedrører, er omstødelige, idet betalingerne af løbende momstilsvar, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag hverken er omstødelige i henhold til konkurslovens § 67 eller i henhold til konkurslovens § 74.

Generelt angående betalingerne der fordres omstødt af konkursboet.

Konkursboet giver i sit påstandsdokument punkt 2.2 et noget forsimplet billede af de betalinger, der er foretaget af H1.1 A/S til SKAT.

Det bemærkes i den forbindelse, at H1.1 A/S´ restance pr. 5. november 2009 udgjorde i alt kr. 997.982.61, restancerne udgjorde pr. 17. februar 2010 kr. 1.202.200,61. Der skete således en forøgelse af restancen med i alt kr. 204.218,00, hvoraf kr. 31.595,00 af tilvæksten fremkom som følge af rentetilskrivning, og kr. 172.623,00 vedrørte momstilsvar for september måned 2009, der ikke blev betalt. Seneste rettidige betalingsdag for denne fordring var den 9. november 2009. SKATs tilgodehavende hos H1.1 A/S steg således i perioden og blev altså nedbragt, og der er som anført ovenfor alene betalt løbende tilsvar og ikke afdrag på den af H1.1 A/S oparbejdede gæld til SKAT (bilag A).

Sagen vedrører syv indbetalinger fra H1.1 A/S til SKAT. Det gøres gældende, at følgende skal lægges til grund angående de syv betalinger:

...

Vedrørende betaling nr. 1:

Den 10. november 2009 indbetalte H1.1 A/S kr. 130.717 til SKAT, jf. bilag A, side 4. Dette beløb vedrørte A-skat for oktober måned 2009, kr. 99.242, og AM-bidrag for lønmodtagere for oktober måned 2009, kr. 31.475, i alt kr. 130.717, jf. bilag A, side 4. Sidste rettidige betalingsdag for disse to fordringer var 10. november 2009.

Vedrørende betaling nr. 2:

Den 10. december 2009 indbetalte H1.1 A/S kr. 93.084 til SKAT, jf. bilag A, side 5. Dette beløb vedrørte A-skat for november måned 2009, kr. 70.856, og AM-bidrag for lønmodtagere for november måned 2009, kr. 22.228, i alt kr. 93.084, jf. bilag A, side 5. Sidste rettidige betalingsdag for disse to fordringer var 10. december 2009.

Vedrørende betaling nr. 3:

Den 8. december 2009 indbetalte H1.1 A/S kr. 30.638 til SKAT, jf. bilag A, side 6. Dette beløb vedrørte moms for november måned 2009, kr. 30.638, jf. bilag A, side 5. Sidste rettidige betalingsdag for denne fordring var 28. december 2009.

Vedrørende betaling nr. 4:

Den 15. januar 2010 indbetalte H1.1 A/S kr. 106.138 til SKAT, jf. bilag A, side 7. Dette beløb vedrørte A-skat for december måned 2009, kr. 81.781, og AM-bidrag for lønmodtagere for december 2009, kr. 24.357, i alt kr. 106.138, jf. bilag A, side 7. Sidste rettidige betalingsdag for disse to fordringer var 12. januar 2010.

Vedrørende betaling nr. 5:

Den 27. januar 2010 indbetalte H1.1 A/S kr. 89.635 til SKAT, jf. bilag A, side 7. Dette beløb vedrørte moms for oktober måned 2009, kr. 89.635, jf. bilag A, side 4. Sidste rettidige betalingsdag for denne fordring var 1. december 2009.

Vedrørende betaling nr. 6:

Den 27. januar 2010 indbetalte H1.1 A/S kr. 8.112 til SKAT, jf. bilag A, side 7. Dette beløb vedrørte moms for december måned 2009, kr. 8.112, jf. bilag A, side 7. Sidste rettidige betalingsdag for denne fordring var 25. januar 2010.

Vedrørende betaling nr. 7:

Den 12. februar 2010 indbetalte H1.1 A/S kr. 75.182 til SKAT, jf. bilag A, side 8. Dette beløb vedrørte A-skat for januar måned 2010, kr. 53.678, og AM-bidrag for lønmodtagere for januar måned, kr. 21.504, i alt kr. 75.182, jf. bilag A, side 8. Sidste rettidige betalingsdag for disse to fordringer var 12. februar 2010.

Retten bestemte i forberedende retsmøde afholdt den 19. september 2011 kl. 09.00 i medfør af retsplejelovens § 355, stk. 2, at konkursboet skulle indlevere et processkrift om, hvornår betalingerne ifølge konkursboet er sket, og hvad betalingerne efter konkursboets opfattelse skulle dække.

Konkursboet har i sit processkrift 1 ikke redegjort for, hvornår betalingerne ifølge konkursboet er sket, og hvad betalingerne efter konkursboets opfattelse skulle dække.

Eftersom konkursboet ikke i processkrift 1 har redegjort for, hvornår betalingerne ifølge konkursboet er sket, og hvad betalingerne efter konkursboets opfattelse skulle dække, gøres det gældende, at ovennævnte redegørelse for, hvornår betalingerne er sket, og hvad betalingerne skulle dække, herefter skal lægges til grund. jf. herved retsplejelovens § 358, stk. 4, jf. stk. 1, jf. § 355, stk. 2.

Angående konkursboets anbringende om omstødelse i medfør af konkurslovens § 67.

Konkursboet har gjort gældende, at betalingerne, der overfor er benævnt betaling 2-7, er omstødelige i medfør af konkurslovens § 67. Dette er ikke tilfældet. Betalingerne er ikke omstødelige i henhold til konkurslovens § 67, hvilket skyldes både, at betalingerne er ordinære betalinger, og at betalingerne hverken samlet eller hver for sig afgørende har forringet H1.1 A/S´ betalingsevne.

Det gøres således gældende, at indbetalingerne (2-7) alle er ordinære betalinger og således allerede af denne årsag ikke omstødelige i henhold til konkurslovens § 67, idet betalingerne alene vedrører løbende betalinger af momstilsvar, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Sådanne løbende betalinger af almindelige driftsudgifter, samt løbende skatter og afgifter til forfaldstid er netop kerneområdet af definitionen af ordinære betalinger. Betalingerne vedrører alene sådanne månedernes tilsvar, hvorfor betalingerne således ikke er omstødelige i henhold til konkurslovens § 67.

Allerede fordi betalingerne 1, 2, 3, 4, 6 og 7 er betalt til forfaldstid eller senest tre dage derefter, og at betalingerne alene vedrører løbende tilsvar, må det konkluderes, at disse betalinger var ordinære. Betaling 5 sker under to måneder efter forfaldstiden, hvilket ligeledes i henhold til retspraksis må anses for ordinært.

Det gøres videre gældende, at betalingerne ikke har forringet selskabets betalingsevne afgørende. Dette fremgår af bilag 9. Det samlede beløb som konkursboet påstår omstødt i medfør af konkurslovens § 67 (betalingerne nummereret 2-7) udgør kr. 402.786. I perioden fra tre måneder for fristdagen (17. november 2009) til dekretdagen (16. februar 2010) tilgik kr. 3.149.116.32 H1.1 A/S´ konto i F1-Bank (bilag 9).

Om morgenen den 1. november 2009 havde H1.1 A/S således et negativt indestående på kr. 929.255.80. På dekretdagen den 16. februar 2010 var det negative indestående på kr. 1.991.253,95. H1.1 A/S´ gæld til F1-Bank var således steget med kr. 61.998,15 i perioden. De samlede betalinger fra H1.1 A/S i denne periode kan således opgøres til kr. 3.211.114,47, af hvilke kr. 402.786 er sket til SKAT. Betalingerne til SKAT har således ikke forringet H1.1 A/S´ betalingsevne afgørende.

Det er således ikke korrekt, når konkursboet i processkrift 1, side 2, anfører, at:

"...

Sagsøger har i perioden fra 12. november 2009 og op til konkursen næsten undtagelsesfrit, alene foretaget betalinger til Sagsøgte og ikke til Sagsøgers andre kreditorer...

..."

Betalingerne til SKAT fra H1.1 A/S svarer samlet alene til 12,79 % af, hvad H1.1 A/S modtog af indbetalinger i samme periode, og betalingerne svarer samtidigt alene til 12,54 % af udbetalingerne fra H1.1 A/S´ konto. Betalingerne til SKAT har således ikke forringet H1.1 A/S´ betalingsevne afgørende.

Det gøres yderligere gældende, at betalingerne skal anskues enkeltvist i vurdering af betalingernes indvirkning på H1.1 A/S´ betalingsevne, idet betalingerne vedrører separate betalinger af løbende AM bidrag, moms og A-skat, der således ikke har en sådan forbindelse til hinanden, at de skal anskues samlet.

Endeligt gøres det i forhold til konkurslovens § 67 gældende, at det er konkursboets bevisbyrde at dokumentere, såfremt betalingerne afgørende skulle have forringet selskabets betalingsevne. Konkursboet har ikke bevist, at dette er tilfældet. Herudover har SKAT opfordret konkursboet til at dokumentere dette forhold. Dette har konkursboet ikke gjort, hvilket må komme konkursboet processuelt til skade. Det skal derfor også på denne baggrund lægges til grund, at betalingerne til SKAT ikke afgørende har forringet H1.1 A/S´ likviditet.

Angående konkursboets anbringende om omstødelse i medfør af konkurslovens 74.

Konkursboet har gjort gældende, at samtlige de syv betalinger er omstødelige i medfør af konkurslovens § 74. Dette er ikke tilfældet. Dette skyldes, for det første at betalingerne - som ovenfor beskrevet - var ordinære og allerede derfor ikke var en utilbørlig begunstigelse af SKAT, og for det andet at selv hvis SKAT var blevet utilbørligt begunstiget, så var det hverken et forhold SKAT var bekendt med, ej heller var det et forhold som SKAT burde have været bekendt med.

Det gøres således gældende, at betalingerne ikke er omstødelige i henhold til konkurslovens 74, idet de er ordinære betalinger af løbende momstilsvar, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, hvilket ikke udgør en utilbørlig begunstigelse af SKAT.

Det er fastlagt i langvarig og fast praksis, at ledelsen ved at drive virksomhed uden afregning af A-skat og AM-bidrag efter omstændighederne kan ifalde ansvar derfor. Også derfor må betaling heraf være ordinær og ikke omstødelig. Anderledes gælder betaling af gammel gæld, hvilket imidlertid ikke er relevant i denne sag.

SKAT har ej heller på nogen måde været eller kunnet være vidende om, at en betaling af et løbende tilsvar af A-skat og AM-bidrag skulle være en utilbørlig begunstigelse af SKAT. SKAT har således ikke haft viden om H1.1 A/S´ øvrige kreditorer.

Ingen af de i sagen omhandlede betalinger er udslag af et af SKAT udøvet pres eller en af SKAT iværksat inddrivelse. Der er i det hele tale om, at selskabets bogholder ved måneds udgang har angivet det almindelige skatte- og afgiftstilsvar og betalt dette til forfaldstid eller umiddelbart herefter.

Det gøres endvidere gældende, at der i øvrigt ikke kan ske omstødelse i medfør af konkurslovens § 74, idet SKAT ikke kendte eller burde kende til H1.1 A/S´ insolvens før den 15. februar 2010. Det skal således lægges til grund, at SKAT først var vidende om H1.1 A/S´ insolvens ved afsendelsen af konkursbegæringen den 15. februar 2010 og ikke før. Det bemærkes i den forbindelse, at SKAT ikke har haft viden om H1.1 A/S´ øvrige kreditorer, endsige at der skulle have været øvrige kreditorer.

Konkursboet har nedlagt påstand om forrentning af påstandsbeløbene fra tidspunkterne fra den dag, hvor H1.1 A/S indbetalte betaling 1-7 til SKAT. Denne rentepåstand er i det hele uhjemlet, hvorfor SKAT allerede af denne grund må frifindes herfor.

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

Parterne er enige om, at der er sket følgende betalinger af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms til SKAT:

Den 10. november 2009 130.717 kr., den 10. december 2009 93.084 kr., den 28. december 2009 30.638 kr., den 15. januar 2010 106.138 kr., den 27. januar 2010 89.635 kr., den 27. januar 2010 8.112 kr., og den 12. februar 2010 75.182 kr.

Alle betalingerne med undtagelse af betalingerne den 15. januar 2010 og den 27. januar 2010 skete på sidste rettidige betalingsdag. Betalingen den 15. januar 2010 på 106.138 kr. havde sidste rettidige betalingsdag den 12. januar 2010, betalingen på 89.635 kr. den 27. januar 2010 havde sidste rettidige betalingsdag den 1. december 2009, og betalingen på 8.112 kr. den 27. januar 2010 havde sidste rettidige betalingsdag den 25. januar 2010.

Parterne er endvidere enige om, at fristdagen for konkursen er den 16. februar 2010, og at tre måneders fristen løber fra den 17. november 2009.

Retten bemærker herved, at betalingen den 10. november 2009 skete før tre måneders fristen, hvorfor denne betaling allerede af denne grund ikke kan omstødes efter konkurslovens § 67.

Betalingerne med undtagelse af betalingen den 10. november 2009 udgjorde i alt 402.786 kr. Sammenholdes dette beløb med de posteringer, som fremgår af selskabets konto i F1-Bank, har sagsøger ikke godtgjort, at de skete betalinger afgørende forringede selskabets betalingsevne. Da der endvidere er tale om betaling af de løbende tilsvar af skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms, er betalingerne ordinære. Dette gælder også de betalinger, som skete efter sidste rettidige betalingsdag, men dog i sådan tilknytning til denne, at betalingerne ikke kan karakteriseres som betaling af (gammel) gæld til SKAT. Ingen af betalingerne kan således omstødes efter konkurslovens § 67.

Efter det anførte har sagsøger heller ikke godtgjort, at de nævnte betalinger indebar en utilbørlig begunstigelse af sagsøgte, hvorfor betalingerne allerede af denne grund heller ikke kan omstødes efter konkurslovens § 74.

Sagsøgte frifindes herefter.

Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet retten kan oplyse, at der er tilkendt sagsøgte et passende beløb til dækning af udgift til advokatbistand på 50.000 kr. Retten har ved fastsættelsen af passende udgift til advokatbistand taget udgangspunkt i middelværdien i de gældende takster, som retten ikke har fundet grundlag for at fravige.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, SKAT, frifindes. Sagsøger, H1.1 A/S under konkurs, skal betale sagens omkostninger til sagsøgte med 50.000 kr.