Spørgsmål
- Kan spørger regne med ikke at blive beskattet af de øvrige projektdeltageres bidrag, ved at deltage i et forsknings- og udviklingsprojekt, hvor spørgers bolig bliver energirenoveret?
Svar
- Nej, se dog begrundelse
Beskrivelse af de faktiske forhold
Spørger har anmodet om bindende svar i forbindelse med sin deltagelse i et udviklingsprojekt. Spørgers bolig vil i forbindelse med projektet blive energirenoveret med henblik på at vise, at man kan forvandle en 70'er bolig til en moderne lavenergibolig.
Udviklingsprojektet har til formål at udvikle, teste og demonstrere et omkostningseffektivt energirenoveringskoncept, der kan bidrage til markant reduktion af energiforbruget i den eksisterende boligmasse. Målet er at nedbringe den renoverede boligs energiramme til lavenergiklasse 1 (eller bedre), med samme eller bedre totaløkonomi end lavenergiklasse 2, når både produktion og installation af renoveringsløsningerne samt boligens drift medregnes.
Det endelige mål i projektet er at demonstrere, at omkostningseffektiv lavenergirenovering af boliger kan lade sig gøre i praksis, når lavenergirenoveringen kombineres med foranstaltninger inden for præfabrikation og hurtig installation.
Projektdeltagerne vil således på forsøgsbasis afprøve ny teknologi og nye løsninger, som senere vil kunne bruges som standardløsninger indenfor energirenovering. Efter endt energirenovering står spørgers hus til rådighed for fremvisning for borgere, firmaer og andre interessenter.
Forbedringer på klimaskærm og varmeanlæg er i fokus med projektet. Den indvendige "luksus" i boligen i form af badeværelse, køkken, etc. er ikke en del af projektet.
Alene i spørgers kommune er der 750 tilsvarende huse, hvor løsningen vil kunne kopieres.
Deltagere i projektet er Teknologisk Institut, seks virksomheder samt A Kommune/Varmeværk.
Projektet er støttet med tilskud fra EUDP (Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram) på x tkr. og med tilskud fra A Kommune/Varmeværk på x tkr. To virksomheder vil levere en del af materialerne.
Spørger bidrager selv til projektet med x tkr., hvilket skønnes at være prisen for en standardrenovering af spørgers bolig: Nye vinduer, efterisolering, nyt fjernvarmeanlæg.
Det beløb, som spørger betaler, er fundet ved henvendelse til kreditforeningsselskabet, hvor der er spurgt om, hvor meget man vil kunne belåne boligen med i forbindelse med en gennemgribende energirenovering.
Spørger indskyder sin egenandel, mens resten af projektet med omkostninger til projektering køres i projektgruppen. Spørger betaler sit indskud til entreprenøren.
Det er i princippet spørger, der bærer den endelige økonomiske risiko for projektet, da han lægger hus til. Men de øvrige projektdeltagere vil gøre alt, hvad der står i deres magt, for at det skal blive et vellykket projekt, der holder budgettet, som entreprenøren fremsender, inden arbejdet går i gang. Spørgers egenbetaling kan hæves, hvis det skyldes uforudsete udgifter eller tilvalg.
Entreprenøren har givet et tilbud på arbejdet som beskrevet nedenfor på x tkr. eksklusiv moms svarende til x tkr. inklusiv moms.
I henhold til tilbud afgivet af entreprenøren fjernes eksisterende tagbelægning og taget rettes op, hvorefter der udlægges undertage af banevare. Herefter monteres afstandslister, lægter og tagsten. Der udføres skotrender, udhæng og stern, der males. I tagrum udlægges 300 mm isolering, og der udføres gangbro, ligesom der etableres adgang til tagrum via to lemme i gavle.
Herudover etableres lysskakt og der monteres solceller på taget.
Facaderne isoleres med 200 mm isolering, der pudses i henhold til et facadeisoleringssystem. Vinduerne flyttes ud og der udføres nye lysninger.
Det forudsættes at virksomhed x leverer alle isoleringsmaterialer, puds m.v., og at virksomhed y leverer ovenlys, skakt m.v., samt at solceller også er bygherreleverance.
Spørger har allerede bekostet udskiftning af vinduer til moderne lavenergi vinduer, svarende til en værdi af x tkr.
Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling
Det er altid dyrere at lave prototypen af et nyt produkt end at producere en ekstra enhed af et beskrevet og velkendt produkt. Det samlede budget for energirenoveringen er således væsentligt højere, end de midler spørger selv skyder ind i projektet. Bl.a. bidrager A Varmeværk med x tkr., de øvrige projektpartnere bidrager med en arbejdsindsats i udviklingsarbejdet - og EUDP bidrager med et tilskud for udviklingsarbejdet.
Men det kommunale tilskud, og de øvrige projektpartneres tilskud, går til udviklingsarbejde, der ikke vil kunne realiseres efterfølgende af spørger. Det er derfor spørgers holdning, at spørger ikke bør beskattes af varmeværkets og de øvrige projektpartneres tilskud til projektet, da de selv vil betale for den anslåede værdiforøgelse ved deltagelse i projektet.
A Varmeværk deltager i projektet ud fra et ønske om at påvirke borgere og boligselskaber til at energioptimere deres boliger mest muligt. I A Kommune er man i den særlige situation, at (stort set) hele byen er bygget i en periode, hvor det gik rigtig stærkt - nemlig i 1960'erne og 1970'erne. Størstedelen af boligmassen skal renoveres inden for de næste 10 år. Med "prøvehusprojekterne" ønskes det at kvalitetssikre den forestående renovering af hele boligområder. Energibesparelsen fra den enkelte bolig er i princippet irrelevant, men når hele boligområder skal totalrenoveres bliver det interessant, når løsningerne kopieres og der nås et bedre resultat end ellers. Energibesparelserne fra de store renoveringer vil i de kommende år blive et væsentligt bidrag til at sikre overholdelse af energispareforpligtelsen, jfr. varmeforsyningslovens § 28 b, stk.1.
Skatteministeriets indstilling og begrundelse
Lovgrundlag
Statsskatteloven § 4
Den skattepligtiges samlede årsindtægt betragtes som skattepligtig indkomst, uanset fremtrædelsesformen, hvis der ikke i lovgivningen i øvrigt er gjort undtagelser herfra.
Ligningsloven § 7 F, stk. 1 (i uddrag) og stk. 2
Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:
8) tilskud til forbrugere til køb og installation af energieffektive produkter og til fjernvarmetilslutning som nævnt i § 1, stk. 2, nr. 2 og 5, i lov om statstilskud til produktrettede energibesparelser,
10) tilskud, som i medfør af § 22, stk. 1, nr. 7, i lov om elforsyning, § 14, stk. 1, nr. 3, i lov om naturgasforsyning og § 28 b, stk. 1, i lov om varmeforsyning ydes for at sikre realisering af dokumenterbare energibesparelser.
Stk. 2 Den del af udgifterne, som svarer til tilskud m.v., der er skattefri efter stk. 1, kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen eller medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger og medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelse af skattepligtig fortjeneste eller tab ved afståelse af fast ejendom.
Praksis
Begrundelse
Enhver indtægt regnes til den skattepligtige indkomst, uanset fremtrædelsesform, medmindre der i lovgivningen er gjort særskilt undtagelse herfra. En indtægt er således som udgangspunkt skattepligtig, uanset om den fremstår som et pengebeløb eller andet materielt eller immaterielt gode.
Spørger vil derfor som udgangspunkt være skattepligtig af såvel kontante tilskud som værdien af materialer, der leveres gratis, i forbindelse med energirenoveringen af spørgers hus.
Spørger vil således være skattepligtig af værdien af materialer, som leveres uden beregning, jf. statsskatteloven § 4.
En række tilskud m.v. på ejendoms- og miljøområdet er gjort skattefrie for modtageren, jf. ligningsloven § 7F.
Skatteministeriet har i den forbindelse forelagt sagen for Energistyrelsen med henblik på at få Energistyrelsens vurdering af, om tilskuddene fra A Varmeværk og fra EUDP kan være omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2 eller 5, i lov om statstilskud til produktrettede energibesparelser eller § 28 b, stk. 1, i lov om varmeforsyning, og dermed være skattefri efter ligningsloven § 7F.
Energistyrelsens vejledende udtalelse
Energistyrelsen vurderer, at hverken bidraget fra A Varmeværk eller EUDP kan være omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2 eller 5, i lov om statstilskud til produktrettede energibesparelser. Bidraget fra A Varmeværk er dog efter Energistyrelsens opfattelse omfattet af § 28 b, stk. 1, i lov om varmeforsyning.
Med hensyn til lov om statstilskud til produktrettede energibesparelser
Hverken bidraget fra A Varmeværk eller EUDP kan efter Energistyrelsens vurdering være omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2 eller 5, i lov om statstilskud til produktrettede energibesparelser. Denne lov regulerer tilskud fra staten til produktrettede energibesparelser. A Varmeværk, som er et kommunalt ejet værk, kan således ikke give tilskud til projekter med hjemmel i denne lov.
EUDP yder tilskud med hjemmel i EUDP-loven og ikke efter lov om statstilskud til produktrettede energibesparelser. Ud fra de faktiske oplysninger, som ledsagede Skatteministeriets anmodning, fremgår det, at der er tale om en privat person, der modtager tilskud til sin bolig. I den forbindelse skal det nævnes, at EUDP ikke direkte giver tilskud til private, men kun til erhvervsvirksomheder og vidensinstitutioner. I det aktuelle projekt ønsker projektkonsortiet bestående af flere virksomheder, Teknologisk Institut m.fl., at demonstrere et energirenoveringskoncept i den privates bolig. Som Energistyrelsen forstår det, er det i den forbindelse, at den private får en økonomisk fordel af det EUDP-støttede projekt, men der er ikke tale om, at EUDP direkte yder tilskud til private.
Med hensyn til lov om varmeforsyning
Efter § 28 b, stk. 1, i lov om varmeforsyning skal varmedistributionsvirksomheder sikre realiseringen af dokumenterbare energibesparelser. Efter bemærkninger til denne bestemmelse er formålet hermed at skabe en forstærket indsats for aktiviteter, der kan medføre energieffektiviseringer og -besparelser, herunder fremme omstillingen til rene brændsler og øge tilslutningen til fjernvarmenettene samt at styrke forsknings-, udviklings- og rådgivningsaktiviteter.
Energistyrelsen vurderer, at projektet kan betragtes som et forsknings- og udviklingsprojekt, jf. § 28 b, stk. 1, i lov om varmeforsyning, idet projektet har til formål at udvikle, teste og demonstrere et omkostningseffektivt energirenoveringskoncept og vil kunne bidrage til reduktion af energiforbruget i den eksisterende boligmasse.
På baggrund af Energistyrelsens udtalelse, er det Skatteministeriets vurdering, at tilskuddet fra A Varmeværk er skattefrit, jf. ligningsloven § 7F.
Skatteministeriet forudsætter, at tilskuddet fra EUDP i overensstemmelse med EUDP-loven ikke gives som et direkte tilskud til spørger, men derimod til projektet, eksempelvis udgifter til forskning m.v. Dermed vil spørger ikke være skattepligtig af dette tilskud.
På baggrund af det oplyste, er det således Skatteministeriets opfattelse, at spørger vil være skattepligtig af værdien af materialer m.v., som spørger modtager uden beregning, men at spørger ikke vil være skattepligtig af tilskud fra EUDP og A Varmeværk.
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling.