Tidligere instans: Østre Landsrets dom af 20. september 1999, 17. afdeling, B-1284-95

Østre Landsrets dom af
20. september 1999
17. afdeling, B-1284-95

Parter

A
(advokat Keld Parsberg)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Steffen Sværke).

Afsagt af landsdommerne

Brydensholt, Michael Dorn og Lars Lindencrone Petersen (kst.)

Under denne sag, der er anlagt den 8. maj 1995, har sagsøgeren, A, endeligt nedlagt følgende påstande:

Indkomståret 1985

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens skattepligtige indkomst nedsættes med

principalt	kr. 45.519,20 til kr. 74.480,00
subsidiært	kr. 42.096,00 til kr. 77.901,00
mere subsidiært	kr. 41.382,20 til kr. 78.615,00
mest subsidiært	kr. 35.985,20 til kr. 84.011,00

Indkomståret 1986

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger med virkning fra 01.03.1980 er begrænset skattepligtig til Kongeriget Danmark, og

principalt, at sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomståret 1986 nedsættes

principalt med	kr. 22.349,67
subsidiært med	kr. 20.137,32

idet spørgsmålet om nedsættelse af sagsøgers indkomst med indtægterne fra H1 kr. 7.947,00 og fradrag for befordring mellem hjemmet i Tyskland og arbejdet i Amtet hjemvises til behandling hos skattemyndighederne,

subsidiært, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomståret 1986 nedsættes

principalt med	kr. 56.800,15 til kr. 133.727,00
subsidiært med	kr. 52.042,42 til kr. 138.485,00
mest subsidiært med	kr. 36.186,72 til kr. 154.341,00

Indkomståret 1987

Sagsøgte dømmes til at anerkende principalt, at sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomståret 1987 nedsættes med kr. 149.311,55, idet spørgsmålet om nedsættelse af sagsøgers indkomst med fradrag for befordring mellem hjemmet i Tyskland og arbejdet i Amtet hjemvises til behandling hos skattemyndighederne, subsidiært at sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomståret 1987 nedsættes

principalt med	kr. 258.957,05	til kr.	23.471,95
subsidiært med	kr. 249.066,05	til kr.	33.362,95
mere subsidiært med	kr. 196.275,30	til kr.	86.153,70
mere subsidiært med	kr. 186.384,30	til kr.	96.044,70
mere subsidiært med	kr. 196.138,30	til kr.	86.290,70
mere subsidiært med	kr. 186.247,30	til kr.	96.181,70
mere subsidiært med	kr. 177.238,60	til kr.	105.190,40
mest subsidiært med	kr. 167.347,60	til kr.	115.081,40

Indkomståret 1988

Sagsøgte dømmes til at anerkende principalt, at sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomståret 1988 forhøjes med kr. 1.116,00, idet spørgsmålet om nedsættelse af sagsøgers indkomst med fradrag for befordring mellem hjemmet i Tyskland og arbejdet i Amtet hjemvises til behandling hos skattemyndighederne.

Indkomståret 1989

Sagsøgte tilpligtes til sagsøger at betale DKK 1.666,00 tillige med renter 5 % over Nationalbankens til enhver tid værende diskonto fra den 27. februar 1989 og indtil betaling sker samt DM 119.598,00 tillige med renter 5% over Nationalbankens til enhver tid værende diskonto fra den 19. april 1994 og indtil betaling sker, samt principalt DKK 75.000,00 subsidiært et efter rettens skøn fastsat mindre beløb tillige med renter 5% over Nationalbankens til enhver tid værende diskonto fra den 16. maj 1994 og indtil betaling sker, og at sagsøgte dømmes til at anerkende, at sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomståret 1989 nedsættes med kr. 42.382,42 til kr. 292.740,58.

Indkomståret 1991 og 1992

Sagsøgte dømmes til at anerkende, at sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomståret 1991 nedsættes med kr. 18.606,71 til kr. 162.594,26, og at sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomståret 1992 nedsættes med kr. 18.221,70 til kr. 186.519,20.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har endeligt nedlagt følgende påstande:

I. Vedr. indkomstårene 1986-1989/afsavnserstatningsspørgsmål.

Principalt: Frifindelse.

Subsidiært: Ansættelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 1986-1989 hjemvises til fornyet behandling ved ligningsmyndighederne.

II. Vedr. indkomstårene 1991-1992.

Ministeriet anerkender, at sagsøgeren for indkomstårene 1991 og 1992 er berettiget til yderligere befordringsfradrag med henholdsvis kr. 18.606,- og kr. 18.221,70.

Denne sag angår navnlig spørgsmålet, om sagsøgeren, A, efter at have meldt flytning til Tyskland pr. 1. marts 1986 fortsat bevarede bopæl i Danmark og således var fuldt skattepligtig til Danmark i perioden indtil udgangen af 1989. Sagen angår herudover spørgsmålet om størrelsen af sagsøgerens befordringsfradrag for årene 1985-1988 og hans fradrag for faglige kontingenter for årene 1986-1988 og endelig spørgsmålet, om sagsøgeren har krav på erstatning i anledning af, at han fra den 3. marts 1988 var ude af stand til at disponere over sin tysk registrerede bil, idet denne blev beslaglagt af toldmyndighederne.

Den 10. februar 1995 afsagde Landsskatteretten sålydende kendelse:

"...

Klagen vedrører opgørelsen af klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 1985 - 1988, begge inklusive, samt at klageren for samtlige påklagede indkomstår er anset for fuldt skattepligtig til Danmark i medfør af kildeskattelovens § 1, nr. 1.

De påklagede ansættelser, som er foretaget af ToldSkat, fremkommer således:

Indkomståret 1985

Skattepligtig indkomst		169.997 kr.
Betalte renter (skønnet) vedrørende terminer på matr.nr. 9		30.000 kr.
Ansat indkomst		139.997 kr.

Indkomståret 1986

Skattepligtig indkomst		194.745 kr.
Yderligere lønmodtagerfradrag (skurpenge, smudstillæg) skønnet		3.600 kr.
Ansat indkomst		191.145 kr.

Indkomståret 1987

Skattepligtig indkomst		270.962 kr.
Fejlagtigt fratrukket tilbageføres		25.000 kr.
		295.962 kr.
Betalte renter den 22. december 1987 vedrørende lån i Unibank A/S		13.477 kr.
Ansat indkomst		282.485 kr.

Indkomståret 1988

Skattepligtig indkomst		259.149 kr.
Befordring - skønnet		4.000 kr.
Renteudgift K1 A/S - betalt pr. 17. februar 1988		14.258 kr.
Renteudgift Eurocard Danmark A/S - betalt pr. 17. februar 1988 (omkostninger, herunder bl.a. salær til advokat, er ikke fradragsberettiget)		5.840 kr.
Renteudgift Dansk K2,betalt pr. 17. februar 1988		28.602 kr.
Øvrige lønmodtagerudgifter
Skurpenge	2.816 kr.
Natarbejde	2.200 kr.
Smudstillæg	1.120 kr.
	6.136 kr.
Bundfradrag	3.000 kr.	3.136 kr.
Ansat indkomst		203.313 kr.

Sagen har været forhandlet med klagerens advokat på Landsskatterettens kontor, og der har været afholdt retsmøde i sagen.

ToldSkat har ved de påklagede ansættelser lagt til grund, at klageren er fuldt skattepligtig til Danmark. Der er herved især lagt vægt på den af politiet udarbejdede rapport i forbindelse med beslaglæggelse af klagerens tysk indregistrerede bil i marts 1988, idet klageren i forbindelse med accept af den administrative bøde samtidig over for Toldvæsenet ved sin underskrift erkendte at have været fast bosiddende i Danmark indtil sommeren 1988. Endvidere er der lagt vægt på, at klageren hos sin arbejdsgiver i hele den omhandlede periode har været registreret som boende ...1, Danmark.

Klageren har i henhold til F54-erklæring, attesteret af Finanzamt Flensburg, været undergivet skattepligt til Tyskland fra den 1. marts 1986.

Af den udarbejdede politirapport fremgår bl.a., at klageren i perioden fra marts til september 1986 har boet på adressen ...2, Danmark, hvorefter han pr. 1. januar 1987 lejede en lejlighed på ...3, Danmark. I november 1987 flyttede klageren tilbage til ..., Danmark, indtil han i januar 1988 lejede et værelse beliggende ...4, Danmark, men stadig opholdt sig på adressen ...2, Danmark. Om klagerens arbejdsmæssige forhold er det oplyst, at han i hele den påklagede periode har haft ansættelse hos Amtsvejvæsenet med fast weekendarbejde. I slutningen af 1985 rettede klageren henvendelse til firmaet G1, Danmark. Der blev indgået en aftale om, at klageren som provisionslønnet freelancesælger skulle sælge firmaets produkter. Klageren begyndte først at sælge i foråret 1986 og har for året 1986 solgt for ca. 100.000 kr. Denne aftale blev opsagt i marts 1987. I november 1986 tog klageren kontakt til vikarbureauet G2, Danmark, og fik anvist lagerarbejde i henholdsvis ... og ... i perioden fra den 1. november til den 31. november 1986. Klageren blev derefter henvist til G3 i slutningen af 1986. Indtil april 1987 arbejdede klageren i henhold til kontrakt indgået med klagerens tyske firma, H1, som konsulent for G3 Sjælland, Jylland, Fyn m.v. Herefter blev klageren fra august 1987 tilknyttet firmaet G4, Jylland, som konsulent. I henhold til mundtlig aftale skulle klageren have 15.000 kr. månedligt. Klagerens advokat har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at klagerens fulde skattepligt her til landet er ophørt fra den 1. marts 1986, ligesom der påstås følgende nedsættelser af klagerens skattepligtige indkomst:

"...

Indkomståret 1985

Skønsmæssige honorarer		20.000 kr.
Dokumenterede kørselsudgifter excl. de anerkendte 10.045 kr.		30.531 kr.
133 rejsedage uden overnatning á kr. 75 pr. dag		9.975 kr.
6 rejsedage med overnatning á kr. 265		1.590 kr.
Fradrag for natarbejde ved week-end vagterne i amtsvejvæsenet		2.200 kr.
I alt nedsættelse		64.296 kr.

Indkomståret 1986.

Dokumenterede kørselsudgifter i hele 1986 26.460 km i transport Flensborg/Sjælland excl. de anerkendte
12.000 km á kr. 1,82 = 21.840
14.460 km á kr. 1,05 = 15.183
i alt		37.023 kr.
Færgebilletter		7.563 kr.
40 rejsedage uden overnatning á kr. 75 pr. dag		3.000 kr.
3 rejsedage med overnatning		795 kr.
Fradrag for dobbelt husførelse i tiden 1/3 til 31/12 (42 uger)		16.800 kr.
Børnepenge excl. de anerkendte		618 kr.
Arbejdsløshedsforsikring		6.713 kr.
I alt nedsættelse		72.512 kr.

Indkomståret 1987

Underholdsbidrag		153.500 kr.
Fradrag for dokumenterede kørselsudgifter, jf. LL § 9 C, excl. de anerkendte
143 arbejdsdage á 630 km
610 km á 1,05 = 640,50 pr. dag
i 143 arbejdsdage i alt		91.591 kr.
Færgebilletter		4.527 kr.
Fagforening og arbejdsløshedsforsikring excl. det anerkendte		3.447 kr.
Underholdsbidrag ud over det anerkendte		-7.580 kr.
Dobbelt husførelse i tiden 1/1 til 31/12 (52 uger)		20.800 kr.
Fradrag for natarbejde ved week-endvagterne i amtsvejvæsenet		2.200 kr.
I alt nedsættelse		176.895 kr.

Indkomståret 1988

Fradrag for dokumenterede kørselsudgifter, jf. LL § 9 C, excl. de anerkendte

Perioden 1/1-1/6 1988
59 arbejdsdage á 610 km
590 km á 1,05 =619,50 pr. dag
i 59 arbejdsdage eller i alt	36.550 kr.
Perioden 1/6 - 31/12 1988
84 arbejdsdage á 630 km
610 km á 1,05 = 640,50 pr. dag
i 84 arbejdsdage eller i alt	53.802 kr.
og de resterende kørtekilometer
(32.517 - 29.230)= 3.287 i 2. halvår á 1,08	3.550 kr.	93.902 kr.
Færgebilletter		5.109 kr.
Fagforening og arbejdsløshedskasse excl. det anerkendte		4.064 kr.
Dobbelt husførelse i tiden 1/1 til 31/12		20.800 kr.
Underholdsbidrag		5.020 kr.
Fradrag for, natarbejde ved week-endvagterne i amtsvejvæsenet		2.200 kr.
I alt nedsættelse		126.075 kr.

..."

Advokaten har efterfølgende påstået klagerens fradrag for betalte børnebidrag fastsat til følgende:

1986	2.598,48 kr.
1987	7.636,30 kr.
1988	5.520,06 kr.

Disse fradrag er ved skrivelse af 8. februar 1993 godkendt af borgmesteren i ...Kommunen.

Vedrørende omfanget af klagerens skattepligt er det bl.a. gjort gældende, at klagerens fulde skattepligt må anses for ophørt pr. 1. marts 1986, jf. F54-erklæring, samt at klageren efter dette tidspunkt alene kan anses for begrænset skattepligtig. Danmark har gennem indgåelse af dobbeltbeskatningsaftaler med andre suveræne stater givet afkald på beskatning af personer, som gennem F54-erklæringer dokumenterer at være underkastet fuld skattepligt i disse andre suveræne stater. De danske myndigheder er derfor pligtige at respektere det af Danmark over for Tyskland i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten givne afkald på beskatning af personer, som flytter til og bliver undergivet fuld skattepligt i Tyskland. Klageren er derfor i medfør af undtagelsesbestemmelsen i dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 10 a alene skattepligtig af indtægt fra Amtsvejvæsenet, ligesom han i medfør af artikel 9, stk. 2 a, er begrænset skattepligtig af indtægter fra vikarjobs.

Såfremt klageren anses for at have bopæl i begge lande, er det anført, at klageren i medfør af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 2 må anses for at have de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser til Tyskland. Der er herved henvist til EU-domstolens præjudicielle afgørelse af 23. april 1991 i sag C-297/89 og den som følge heraf afsagte Højesteretsdom af 28. august 1991 i sag II 20/1987, den af Vestre Landsret den 21. marts 1994 i en tilsvarende sag afsagte dom og Landsskatterettens afgørelse refereret i LRS-1991-4-26.

Advokaten har gjort gældende, at den af klageren afgivne bekræftelse på bødeforlægget ikke kan tillægges vægt, ligesom den foreliggende politirapport ikke kan lægges til grund, idet klageren ikke har fået oplæst eller godkendt afhøringen af ham, og de af andre personer afgivne vidneforklaringer af forskellige grunde ikke kan anses for rigtige.

Advokaten har vedrørende klagerens tyske bopælsforhold bl.a. oplyst, at klageren den 1. marts 1986 flyttede permanent til ...5, Flensburg. Denne lejlighed var en udlejet ejerlejlighed, som klageren måtte fraflytte, da den blev solgt. Den 1. januar 1988 flyttede klageren herefter til et lejet værelse beliggende ...6, Lübeck, og opmagasinerede sine møbler hos advokat RA, Flensburg. Pr. 1. juni 1988 flyttede klageren til ...7, Flensburg. I 1990 flyttede klageren sammen med TM, en bekendt gennem flere år, som han på nuværende tidspunkt bor sammen med i et lejet hus i Tyskland. Som dokumentation for klagerens tyske opholdssteder har advokaten fremlagt flyttemeddelelser.

Klageren boede ved fraflytningen på adressen ...8, Danmark hvortil han var flyttet i august 1985 i forbindelse med tvangsauktion af ejendommen ...9, Danmark. Klagerens bohave blev i forbindelse med denne flytning opmagasineret og er efterfølgende solgt ved auktion. Som kontaktperson i Danmark opgav klageren sin daværende bekendte NB, ...2. Efter fraflytningen overnattede klageren i forbindelse med arbejdsophold i Danmark på denne adresse. I december 1986 fraflyttede NB ...2, til ..., og lejligheden blev sat til salg. Klageren fik dog lov til at opmagasinere nogle papirer i lejlighedens kælderrum, indtil denne blev solgt. Da lejligheden blev sat til salg, meddelte klageren sin arbejdsplads som ny kontaktadresse. Klageren lejede herefter pr. 1. januar 1987 en lejlighed beliggende ...3. Dette lejemål var tidsbegrænset til august 1987, hvor klageren fraflyttede. Herefter overnattede klageren i sin bil, indtil han den 1. december 1987 lejede et værelse på ...4. Da salgsbestræbelserne vedrørende lejligheden ...2 mislykkedes, flyttede NB i april 1987 tilbage hertil. Klageren havde stadig sine papirer opmagasineret i kælderen. Da klageren skulle til et møde med sin revisor, ankom han til lejligheden den 2. marts 1988 for at hente nogle papirer, hvor han tillige overnattede. Klageren var derfor til stede på adressen, da politiet næste dag ankom med en ransagningskendelse. Klageren måtte som følge af politiets ransagning i april 1988 opgive sit værelse ...4, hvorefter han indtil oktober 1988 benyttede ... Pensionat.

Advokaten har vedrørende klagerens arbejdsforhold oplyst, at klageren gennem hele perioden har haft ansættelse hos Amtsvejvæsenet, hvor klageren har udført week-endarbejde. Endvidere har klageren som konsulent arbejdet hos G5, Danmark, i perioden fra den 1. januar til den 22. februar 1985 og GX ApS, Danmark, i perioden fra den 1. april til primo august 1985. GX gik i august 1985 konkurs, men indehaveren førte firmaet videre under navnet G1.

Klageren indgik aftale med dette firma om at sælge dets produkter gennem sine kontakter i Tyskland. I november 1986 havde klageren forskellige vikarjobs. Fra 1. august 1988 fik klageren midlertidigt arbejde hos G6 A/S 3 dage ugentligt.

Da klagerens papirer vedrørende 1. halvår 1985 gik tabt, var han ikke i stand til at dokumentere omfanget af sin kørsel for denne periode. Det af klageren selvangivne kørselsfradrag er ikke godkendt, da man ikke anerkender, at klageren kører hjem i tidsrummet mellem arbejdstids ophør som sælger og indtil nattevagten hos Amtsvejvæsenet begynder. Det er vedrørende den foretagne skønsmæssige forhøjelse for 1985 anført, at klageren i juni 1985 fik udbetalt sin provision for første halvår 1985 fra firmaet GX ApS med 6.246 kr. Klageren har ikke fået udbetalt yderligere fra dette firma, ligesom arbejdet for G1 Systemer ikke gav indtægter i 1985. Da klageren ikke havde indtægter fra dette firma, har han ikke foretaget kørselsfradrag vedrørende dette arbejde eller fradrag for rejser. Klageren er imidlertid berettiget til kørselsfradrag for sidste halvår af 1985, og dettes størrelse er blevet dokumenteret over for Kommunen.

For indkomståret 1986 er klageren vedrørende årets første tre måneder berettiget til fradrag for udgifter afholdt i forbindelse med den personligt drevne virksomhed, dvs. færgebilletter samt rejsedage med og uden overnatning. Endvidere er klageren for den resterende del af året berettiget til fradrag for befordringsudgifter mellem hjem og arbejde, jf. ligningslovens § 9 B. For indkomstårene 1987 og 1988 er klageren berettiget til fradrag for kørsel mellem hjem og arbejde efter de i ligningslovens § 9 C gældende særlige regler om bilister med over 2 x 27 kilometers daglig befordring.

Til støtte for, at klageren er berettiget til fradrag for dobbelt husførelse, er det anført, at det ikke er tilladt at medtage fødevarer over grænsen, hvorfor opretholdelse af husholdning er nødvendig både i Danmark og i Tyskland.

Det er vedrørende den for indkomståret 1987 foretagne forhøjelse på 153.500 kr. anført, at dette beløb vedrører honorar for det af klagerens tyske firma udførte arbejde, hvortil Danmark i medfør af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4 ikke har beskatningsretten.

ToldSkat har i de til sagen afgivne udtalelser anført, at den foreliggende rapport, uanset at denne ikke er godkendt af klageren, må anses som væsentlig til belysning af klagerens bopælsmæssige forhold. Fra den af klageren foretagne afhøring fremhæves, at klageren erkendte at have opholdt sig i Danmark på adressen ...3 i perioden fra december 1986 til medio oktober 1987, hvilket er overensstemmende med 3 øvrige vidneudsagn. Henset hertil samt til, at klageren ikke har fremlagt dokumentation for befordring til Tyskland i indkomståret 1987, samt at klageren i 1987 var beskæftiget hos Amtet, G1, G3 i Sjælland, Jylland og Fyn, samt G4 i Jylland og jobvikarbureau, finder regionen efter en samlet vurdering, at klageren må anses for bosiddende i Danmark i dette indkomstår. For så vidt angår 1986 er det anført, at det af NBs vidneforklaring fremgår, at klageren indtil september 1986 overnattede i ...2. Klageren havde endvidere fast week-endarbejde hos Amtet samt for et firma på Sjælland. Der er endvidere henvist til skrivelse af 9. marts 1990 fra Amtet, hvoraf fremgår, at klageren over for sin arbejdsgiver har oplyst, at han boede ...1, i perioden fra den 1. januar 1985 til den 31. december 1989. Endelig synes indretningen af lejligheden i Tyskland, i henhold til politirapporten, ikke at bekræfte, at denne var tiltænkt som permanent bolig. Ud fra den foreliggende dokumentation for rejser til Tyskland, finder regionen det ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klageren faktisk har været bosiddende i Tyskland i de omhandlede indkomstår. Regionen fastholder derfor afgørelsen vedrørende omfanget af skattepligt.

Regionen har for indkomstårene 1986 og 1988 fundet, at klageren har dokumenteret at have foretaget henholdsvis 20 og 25 overfarter over Storebælt.

Klagerens advokat har indsendt skrivelse af 9. marts 1993 fra Amtet, hvoraf fremgår, at klagerens adresse var fejlagtigt oplyst til ...1, idet den hos amtet registrerede folkeregisteradresse var ...7, Flensburg, hvilket man i marts 1990 telefonisk gjorde Amtsskatteinspektoratet opmærksom på.

På det i Landsskatteretten afholdte retsmøde har advokaten om klagerens aktiviteter i Tyskland oplyst, at klagerens firma vistnok solgte skilte i 1986, at firmaet ikke har haft nogle ansatte, at firmaet ikke har været optaget i det tyske handelsregister, og at firmaet senere har lidt en krank skæbne. Som supplement til sine tidligere indlæg i sagen har klagerens advokat desuden anført, at han ikke kunne se grundlaget for konklusionen i den af Landsskatterettens kontor udarbejdede indstilling om, at klagerens fulde skattepligt kunne anses for ophørt efter den 1. april 1988. Til støtte herfor har han anført, at der ikke har været forskel på klagerens aktiviteter før og efter denne dato, hvorfor klageren må anses for begrænset skattepligtig i hele perioden.

Landsskatteretten skal udtale

Efter en samlet bedømmelse af de foreliggende oplysninger, herunder den af klageren givne bekræftelse på bødeforlægget, finder retten, at klageren i medfør af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, har bevaret sin fulde skattepligt her til landet efter fraflytningen, idet han også efter dette tidspunkt har bevaret rådighed over helårsbolig her i landet. Det er herved lagt til grund, at klageren i perioden indtil april 1988 har haft rådighed over skiftende boliger beliggende i henholdsvis ...2, ...3 og ...4. Da klagerens advokat har oplyst, at der ikke har været nogen ændringer i klagerens forhold efter denne dato, som kan begrunde en forskellig bedømmelse af skattepligtsspørgsmålet, finder retten desuden, at klageren må anses for fuldt skattepligtigt her til landet i alle de påklagede indkomstår.

Da klageren har godtgjort, at han fra den 1. marts 1986 har været undergivet skattepligt til Tyskland, foreligger der en dobbeltbeskatningssituation, som må løses efter den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Efter det oplyste om klagerens økonomi, arbejdsmæssige forhold og klagerens firmas aktiviteter i Tyskland, finder Landsskatteretten, at klageren må anses for at have midtpunktet for sine livsinteresser i Danmark, hvorfor han er hjemmehørende her i landet i medfør af overenskomstens art. 2, (1) , 2, b, (aa).

Herefter bemærker Landsskatteretten

For 1985 er godkendt befordringfradrag i forbindelse med klagerens arbejde hos Amtsvejvæsenet og G5. Retten finder, at klageren ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort berettigelsen af et større fradrag end det af kommunen indrømmede vedrørende disse ansættelsesforhold. Retten finder endvidere, at klagerens indgivne dokumentation for kørsel i forbindelse med det udførte konsulentarbejde for henholdsvis GX ApS og G1, ikke berettiger klageren til kørselsfradrag. Det bemærkes hertil, at der ikke er anført aflæsning af kilometertæller, og at bestemmelsessted ikke er angivet.

Da klageren i perioden marts 1986 til og med 1988 ikke kan antages at have haft sædvanlig bopæl i Tyskland, finder retten éndvidere, at han ikke kan anses for berettiget til befordringsfradrag som opgjort af advokaten i denne periode.

Påstanden om standardfradrag for rejsedage med eller uden overnatning for indkomstårene 1985 og 1986 findes heller ikke at kunne imødekommes, idet klageren ikke kan anses for at have haft lønmodtagerstatus, og idet klageren ikke har dokumenteret afholdte udgifter.

Retten finder endvidere, at klageren ikke ses at opfylde betingelserne for fradrag for dobbelt husførelse, hvorfor advokatens påstand herom ej heller kan tages til følge.

Advokaten har nedlagt påstand om fradrag for natarbejde i forbindelse med arbejdet hos Amtsvejvæsenet for indkomstårene 1985, 1987 og 1988. Dette fradrag ses godkendt for 1985 samt for 1988. Retten finder derfor, at der kan godkendes fradrag herfor for indkomståret 1987 med 2.200 kr.

Desuden finder retten, at klageren for indkomstårene 1986 og 1987 ikke har dokumenteret udgifter til fagforening og arbejdsløshedskasse ud over det for disse indkomstår allerede godkendte, hvorfor yderligere fradrag herfor ikke kan godkendes. Det bemærkes, at klageren for indkomståret 1988 har dokumenteret udgifter på 170 kr., hvorfor fradrag godkendes for dette beløb, idet der ikke tidligere er godkendt fradrag for disse udgifter for dette indkomstår.

For indkomståret 1985 er der foretaget en skønsmæssig forhøjelse på 20.000 kr. under henvisning til, at det foreliggende bilagsmateriale indicerer yderligere indtægter. Det bemærkes, at man i forbindelse med beslaglæggelse af klagerens bil kom i besiddelse af en faktura vedrørende konsulenthonorar fra GX ApS, som klageren ikke havde selvangivet. De til politiet afgivne forklaringer vedrørende honorering af arbejdet for GX ApS og G1 tyder på, at klageren først i de senere indkomstår har haft indtægter. Retten finder derfor ikke tilstrækkeligt grundlag for den foretagne forhøjelse, hvorfor der skal ske nedsættelse i overensstemmelse med advokatens påstand.

Den for indkomståret 1987 skønsmæssigt foretagne forhøjelse på 153.500 kr. ses ifølge de foreliggende bilag at vedrøre honorarer udbetalt til klageren fra G3 A/S . Retten finder ikke grundlag for en tilbageførsel som påstået af advokaten.

De stedlige skattemyndigheder har under sagens behandling ved Landsskatteretten godkendt det af advokaten påståede fradrag for børnebidrag. Retten finder derfor ikke anledning til at tage stilling til dette punkt.

Herefter bestemmes

Indkomståret 1985

Skønsmæssig forhøjelse på 20.000 kr., nedsættes til	0 kr.
Fradrag for yderligere befordringsudgifter, 30.531 kr.	Nægtes
Fradrag for rejsedage, 11.565 kr.	Nægtes

Indkomståret 1986

Fradrag for yderligere befordringsudgifter, 44.586 kr.	Nægtes
Fradrag for rejsedage, 3.795 kr.	Nægtes
Fradrag for dobbelt husførelse, 16.800 kr.	Nægtes
Fradrag for arbejdsløshedsforsikring, 6.713 kr.	Nægtes

Indkomståret 1987

Underholdsbidrag, 153.500 kr.	Stadfæstes
Fradrag for yderligere befordringsudgifter, 96.118 kr.	Nægtes
Yderligere fradrag for arbejdsløshedsforsikring, 3.447 kr.	Nægtes
Fradrag for dobbelt husførelse, 20.800 kr.	Nægtes
Fradrag for natarbejde godkendt med	2.200 kr.

Indkomståret 1988

Fradrag for yderligere befordringsudgifter, 99.011 kr.	Nægtes
Yderligere fradrag for arbejdsløshedsforsikring, 4.064 kr., godkendes med	170 kr.
Fradrag for dobbelt husførelse, 20.800 kr.	Nægtes

..."

Af en observationsrapport, udfærdiget af Politiet og påbegyndt den 5. januar 1988, fremgår, at sagsøgerens tysk registrerede bil er observeret på parkeringspladsen ved ...2, den 8., 9. og 22. januar samt den 12. og 23. februar 1988.

Den 4. marts 1988 underskrev sagsøgeren en erklæring, hvorefter han erklærede sig indforstået med, at toldvæsenet havde tilbageholdt hans tysk registrerede bil, og at han afstod fra at kræve spørgsmålet om tilbageholdelsen indbragt for retten.

Af en afhøringsrapport, udfærdiget af Politiet og dateret den 5. marts 1988, fremgår, at sagsøgeren gav møde hos politiet med sin daværende advokat, som erklærede sig indforstået med den foretagne tilbageholdelse, og i hvis overværelse sagsøgeren forklarede fysisk i hele perioden fra december 1986 og frem til sommeren 1987 at have opholdt sig i Danmark og have haft bopæl på ...3.

Af det i Landsskatterettens kendelse omtalte bødeforelæg, der er dateret den 29. juni 1988 og underskrevet af sagsøgeren den 20. september 1999, fremgår:

"...

Af en fra Politiet modtaget sag fremgår, at De har overtrådt toldloven og lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv.

Det fremgår af sagen, at De er fast bosiddende her i landet.

Det fremgår videre af sagen, at De ultimo marts 1986 uden angivelse for toldvæsenet indførte den sagen omhandlede Mercedes-Benz personbil forsynet med tyske nummerplader,

...

Bilen har De herefter, bortset fra 2 måneder i hvilke den var til reparation i Vesttyskland, benyttet til kørsel her i landet, indtil politiet den 3 marts 1988 rettede henvendelse til Dem.

...

I denne anledning skal toldkamret meddele, at De på tidspunktet for bilens første indførsel her til landet skulle have angivet den til told- og afgiftsberigtigelse efter toldlovens § 76, stk. 1, jf. § 2.

Ved at undlade dette er De ifaldet strafansvar efter toldlovens § 117, stk. 2, jf. stk. 1, pkt. 1, idet toldkamret har anset overtrædelsen for begået med forsæt.

...

Ved at benytte bilen til kørsel her i landet uden betaling af registreringsafgift ..., har De endvidere overtrådt registreringsafgiftslovens § 27, stk. 1, pkt. 4, hvilket medfører strafansvar efter samme paragraf, idet toldkamret har anset denne overtrædelse for sket ved grov uagtsomhed.

...

Hvis De erkender Dem skyldig i overtrædelsen ... kan sagen afgøres uden retslig forfølgning ved, at De inden 14 dage efter modtagelsen af denne skrivelse enten betaler det samlede beløb eller sender vedlagte genpart, forsynet med deres underskrift om bødeforelæggets vedtagelse, hertil.

..."

Under sagen for landsretten er fremlagt kopi af en faktura, dateret 4. oktober 1989 og udskrevet på et brevpapir, der svarer til det, som sagsøgeren anvendte i forbindelse med sit tyske firma, H1, med den ændring, at angivelsen i brevpapirhovedet ikke indeholder angivelse af, at firmaet er tilmeldt handelsregisteret i Flensburg. Fakturaen har følgende indhold:

"...

Fru BE, Postbox ... Danmark

Flensburg den 04 okt. 89

Sag: Deres flytning og opholdstilladelse m.v.

Under henvisning til telefonsamtale igår, og da de pålagte opgaver nu er fuldført, tillader jeg mig at afregne sagen som følger:

Forhandling og rådgivning med hensyn til opholdstilladelse for Kreis Schleswig-Flensburg, Auslandebehörde.
Besøg sammen med Dem hos Folkeregisteret i Danmark og Tyskland.
Besøg sammen med Dem hos Skattevæsenet i Danmark og Finansamt i Flensburg Kreis i Tyskland.
Flytning af Deres ejendele fra Deres bopæl til Tyskland.
Opbevaring her i Tyskland fra 01.10.89 og 12 mdr. frem, af Deres overskydende indbo og ejendele.

Min medvirken og mit tidsforbrug samt ovenstående, i forbindelse med Deres flytning bliver

i alt

24.000,00 kr.

..."

Ved siden af adressaten er med håndskrift anført dennes personnummer, adresse og telefonnummer.

Der er endvidere fremlagt en fotokopi af et bankoverførselsbilag, betegnet "Gutschrift" og dateret 03.11.89. Af bilaget fremgår, at opdragsgiver er sagsøgeren, at bilaget vedrører leje, og at beløbsmodtageren er Dredsner Bank AG. Beløbet udgør DM 507,50. Bilaget er påstemplet: "Zurück an BLZ 200 100 20 (i hånden rettet til 215 201 00)". Med håndskrift på fotokopien, men uden for blanketten, er anført: "Huslejekvitt. (findes hos os i original) Betalt af lejer (BE), der påstår, at A i 1989/90 har boet c/o LM, ...1". Påtegningen er dateret 5. november 1990 og angiver sig påført af fuldmægtig, cand.jur. KJ.

Under sagens forberedelse har parterne indgået aftale om, hvilke spørgsmål der skal afgøres under sagen. Af retsbogen vedrørende et retsmøde den 19. juni 1998 fremgår således:

"...

Advokat Parsberg præciserer at sagen indeholder følgende problemer:

Er det korrekt, som antaget af Landsskatteretten, at A er skattepligtig i Danmark, og at skattepligten kun begrænses for så vidt angår virksomhed, der beskattes i Tyskland. Sagsøgeren fastholder, at A alene i Danmark skal beskattes af den lønmodtagerindkomst han har haft fra Amtet, G6 og andre danske arbejdsgivere, han har arbejdet for i Danmark.
Hvis sagsøger har ret i sit anbringende under 1 har han utvivlsomt ret til fradrag for transportomkostninger mellem sin tyske bopæl og sit danske arbejdssted. Opgørelsen heraf vanskeliggøres af, at transporten visse uger er foregået med tog og visse uger med bil. Der foreligger nu kun delvist bilagsmateriale. Advokat Parsberg har derfor for de enkelte år lavet forskellige beregninger strækkende sig fra et maksimalt beløb byggende på bilkørsel, til et minimumsbeløb byggende på togkørsel.
For 1985, hvor sagsøger utvivlsomt var bosiddende i Danmark, er der et problem vedrørende transport mellem hjem og arbejde, incl. hjemkørsel fredag eftermiddag inden han 7 timer senere fredag aften kørte til nattevagt i Amtet.
Endvidere har skattevæsnet i 1987 lagt et skønsmæssigt beløb på kr. 150.000 på indkomsten som hidrørende fra hans virksomhed i Tyskland, til trods for at hans indtægt i Tyskland er selvangivet og beskattet i Tyskland. Dette anses for uberettiget efter dobbeltbeskatningsordningen.
Herudover er der problemet med afsavnserstatning vedrørende den skete beslaglæggelse af den Mercedes, A havde brugsretten over, som vil være uberettiget, hvis han antages reelt at være bosat i Tyskland, jf. pkt. 1, og hans stillingtagen til beslaglæggelsen, da den skete, ikke afskærer ham fra nu at rejse kravet.

Advokat Sværke fastholder, at de bilag, der påberåbes af sagsøger, skal fremlægges af sagsøger, eventuelt i fotokopi.

Der var enighed om at overveje en forenkling af sagen, således at det, der afgøres, er om sagsøger har haft sin bopæl i og hovedvirke fra i Tyskland. Får sagsøger ikke medhold heri, må han opgive de ovenfor opregnede krav bortset fra det under 3 og 5 nævnte, der derfor under alle omstændigheder skal bedømmes af retten. Får sagsøger medhold skal begge parter erklære sig enige i, at sagen hjemvises til ligningsmyndighederne til behandling på det nye grundlag.

Advokat Parsberg vil være enig i en sådan forenkling.

Advokat Sværke vil overveje det og giver skriftlig underretning senest den 21. august 1998

..."

Af retsbogen vedrørende et retsmøde den 25. januar 1999 fremgår:

"...

Sagen drøftet på grundlag af advokat Sværkes skrivelse af 18. august 1998 med bilag til retten.

Der var herefter enighed om, at de punkter, der - udover de i retsbogen af 19. juni 1998 nævnte 5 punkter - skal afgøres under denne sag, kan oplistes således:
Det problem, der er nævnt under pkt. 3 for 1985 gælder også for de to første måneder af 1986, idet det gøres gældende, at A flyttede til Tyskland den 1. marts 1986. For tiden i Danmark gøres endvidere gældende, at A ikke har fået godkendt fradrag for udedage som handelsrejsende.
Samtlige år har A qua sin ansættelse i Amtet været medlem af SID, og Parsberg oplyser - uden dog nu at kunne angive noget bilagsnummer fra Landsskatteretten eller for Landsretten - at der foreligger en erklæring herom fra SID blandt de dokumenter, Kammeradvokaten har modtaget fra Landsskatteretten, og som Parsberg kun har i kopi.

Retten pålagde Parsberg at fremlægge de dokumenter, han vil påberåbe sig med normal bilagslitrering for landsretten. Har han dem kun i kopi, fremlægges disse.
Natarbejdefradrag på 2.200 kr. er godkendt af de lokale skattemyndigheder. Parsberg gør gældende, at beløbet trods dette ikke er godskrevet A på dennes slutopgørelse. Advokat Sværke bemærker, at han ikke vil foranstalte nogen nærmere undersøgelse af denne påstand på det foreliggende grundlag, men vil afvente, at der måtte blive fremlagt en skriftlig redegørelse for forholdet. Parsberg, der har bevisbyrden som sagsøger, mener ikke, at det er nødvendigt med nogen skriftlig redegørelse som den efterlyste. Parsberg oplyser, at problemet er nævnt i stævningen.
Børnebidrag. Parsberg oplyser, at han blot i stævningen har gjort opmærksom på, at A efter fraflytning til Tyskland pr. 1. marts 1986 ikke har krav på dette fradrag, og at beløbet derfor er udgået i Parsbergs opgørelse af As skattepligtige indkomst. Der er således ingen selvstændig tvist vedrørende dette forhold.
... (Vedrører sagsøgerens transportomkostninger i 1991-92. Sagsøgte har, som det fremgår af gengivelsen af påstandene, taget bekræftende til genmæle over for sagsøgerens påstand på dette punkt.)
Parsberg nævner, at der yderligere er et problem vedrørende et kontingent til Selvstændige Handelsrejsende for1985 og 1986.

..."

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af sagsøgeren og vidneforklaring af fuldmægtig KJ.

Sagsøgeren har bl.a. forklaret, at han, der er uddannet ingeniør, efter at have arbejdet på nogle motorvejsprojekter fra 1975 har været ansat i Amtets vejvæsen. Han har i alle årene arbejdet fra kl. 23 til kl. 7 nætterne fredag/lørdag, lørdag/søndag og søndag/mandag. Han ejede og boede indtil engang i 1983 i et hus i ...8. Huset blev solgt på tvangsauktion, hvor F1 Garanti erhvervede det. Han købte det tilbage af F1 Garanti på et betinget skøde. Aftalen var, at han ville få endeligt skøde, når han havde betalt terminsydelserne i tre år. Skattevæsenet nægtede imidlertid at godkende hans renteudgifter under henvisning til, at der reelt var tale om et lejeforhold. Han kunne derfor ikke magte terminerne og måtte forlade ejendommen. Han flyttede i slutningen af august 1985 ind hos en bekendt, RF, der også boede i .... Hans møbler og øvrige effekter, herunder bilagsmateriale, blev opmagasineret hos flyttefirmaet G8. I løbet af efteråret 1985 begyndte han at overveje at flytte til Tyskland.

Ved siden af arbejdet hos Amtets vejvæsen arbejdede han fra 1. januar til 22. februar 1985 for firmaet G5. Arbejdet bestod i opsøgende salg af firmaets produkter. Han kørte mest rundt på Sjælland, men også til Fyn og Jylland. Af den opgørelse over befordring mellem hjem og arbejde, som han har udarbejdet vedrørende denne periode, fremgår i overensstemmelse med de faktiske forhold, at han daglig kørte mellem sin bopæl ...8 og G5s kontor på ..., og i weekenderne mellem bopælen og vejvæsenets plads.

Efter at arbejdet for G5, var ophørt, kom han i kontakt med firmaet GX, der solgte nogle udenlandsk producerede elementer til udstillingsstande. Han var provisionslønnet og skulle selv afholde alle udgifter forbundet med arbejdet. GX gik konkurs, men ejerne etablerede et nyt firma, G1 Systemer, som han fik ansættelse i. Han videreudviklede de produkter, som GX i sin tid havde solgt, og arbejdede derefter med salg af de nye produkter. Salgsbestræbelserne foregik blandt andet i Nordtyskland, hvor han havde nogle kontakter. Han var daglig på firmaets kontor i ..., Danmark og foretog hyppige besøg i Nordtyskland. Han solgte ikke noget og kom ikke i realitetsforhandlinger med nogen.

Hans selvangivelse for 1985 er udarbejdet af hans revisor, SO, som også har skønnet det antal kørte kilometer, som fremgår. Han læste selvangivelsen igennem, inden han underskrev den. Han kunne ikke forstå SOs skøn. De drøftede det, men kunne ikke komme det nærmere. Han var ikke i besiddelse af sit bilagsmateriale. Dette skyldtes, at den container, som materialet lå i hos G8, var blevet låst op og indholdet solgt eller bortskaffet, idet han ikke kunne betale oplagringsomkostningerne.

I denne periode bestod hans husstand kun af ham selv. En aften kom en genbos hustru, NB, over til ham og spurgte, om hun kunne overnatte hos ham, da hun var blevet mishandlet af sin mand. NB flyttede herefter ind på et ledigt værelse i huset i ...8. Der boede hun, indtil hun i begyndelsen af august flyttede til en lejlighed, som hun havde lejet i ...2. NB var tysklærer, og hun hjalp ham med at oversætte korrespondance med de virksomheder i Nordtyskland, som han var i kontakt med. Hun var også behjælpelig ved hans flytning til Flensborg. Hun var med til at bese lejligheden i Flensborg og gennemlæste de tysksprogede dokumenter vedrørende denne, og hun lagde et beløb på omkring 3.000 kr. ud for ham, da det viste sig, at ejendomsmægleren allerede i forbindelse med forevisningen af lejligheden ønskede et depositum for sine udgifter. Der har ikke på noget tidspunkt været tale om, at også hun skulle stå på lejekontrakten. Hun var ikke med til at købe møbler og inventar til lejligheden. Hun var heller ikke involveret i hans køb af tysk registreret bil eller optagelse af lån hertil. Bankens medarbejdere taler dansk.

I forbindelse med flytningen til Flensborg havde NB givet lov til, at han anførte hende som kontaktperson, og han anvendte derfor hendes adresse som sin danske kontaktadresse. Der blev sat en dymostrimmel med hans navn på postkassen. Hun havde også givet ham lov til at benytte sin lejlighed ...2, når han var på week-endvagt hos vejvæsenet, så han kunne slippe for at køre frem og tilbage mellem hver vagt. Hun var ikke selv i lejligheden, idet hun besøgte sin fraskilte mand og deres barn. Hun har ikke været i lejligheden på noget tidspunkt, når han var der.

Han anmodede Kommunen om et nyt skattekort på grund af sine ændrede forhold. Kommunen ville imidlertid ikke anerkende hans oplysninger. Han har ikke, som kommunen anfører i sin skrivelse af 8. september 1986, oplyst at have bopæl både i Danmark og Tyskland, men han anmodet om fradrag for dobbelt husførelse. Dette skyldes, at han på grund af veterinærreglerne ikke kunne transportere fødevarer over landegrænsen og derfor var nødt til at købe ind både i Tyskland og Danmark.

Pr. 1. marts 1986 frameldte han sig sin adresse i Danmark og tog bopæl i en lejlighed i Flensburg, ...5, som han lejede efter kontakt med fhv. advokat RA, som selv boede i ejendommen.

I begyndelsen af 1986 solgte han nogle G1s produkter til biblioteket i Flensborg og fik vistnok 5-6.000 kr. i provision. I løbet af året gik hans virksomhed i Tyskland så dårligt, at han henvendte sig til et vikarbureau for at få noget arbejde. Han henvendte sig til et bureau i Danmark, idet han ikke var klar over, om sådanne fandtes i Tyskland. Han fik anvist arbejde hos G3, hvor han var lagermand. Efter dette arbejdes ophør fik han anvist arbejde hos først G9, derefter G10. På dette tidspunkt var NB flyttet fra lejligheden i ...2, og han måtte overnatte hos venner og bekendte og i sin bil. Han fandt dette uholdbart, og det lykkedes ham at leje en lejlighed i ...3. Det var et tidsbegrænset lejemål, der begyndte den 1. januar 1987.

I 1986 så han ikke noget til NB. Hun var fortsat ikke i lejligheden ...2, når han benyttede den. Hun lånte hans lejlighed i Flensburg i en uge, mens han ikke selv var der. Han var på ferie med sin datter. Han var jævnligt i telefonisk kontakt med hende vedrørende sin korrespondance, som hun fortsat oversatte for ham.

Lejligheden i ...3, som han havde møbleret sparsomt, var en ejerlejlighed, som skulle sælges. Det lykkedes imidlertid ikke at få den solgt pr. 1. juli 1987, hvor hans lejemål udløb, og han havde derfor rådighed over den i yderligere en måned, hvorefter han forlod den og kastede nøglerne ind ad brevsprækken. Det skete i den sidste week-end i juli måned. Dette er han sikker på, idet han havde lånt et af vejvæsenets køretøjer til brug for flytningen af sit indbo. En kollega hjalp ham. Sådan var det også foregået, da han omkring årsskiftet 1986/87 havde transpórteret sit indbo dertil. I den periode, hvor han havde rådighed over lejligheden, opholdt han sig deri forbindelse med sine week-endvagter hos vejvæsenet. Han hilste undertiden på de øvrige beboere i opgangen, men ved ikke, hvem de er. Han er ikke klar over, hvem den MM er, som til politiet skal have forklaret, at det var hendes opfattelse, at lejligheden var hans faste bopæl, og at han opholdt sig i lejligheden i perioder på 14 dage. Han betalte under hele forløbet sin leje rettidigt. Han er uforstående over for, at ejendomsmægler BJ, som han kendte, til politiet skulle have forklaret, at han var i restance med huslejen, og at det var derfor, han blev bedt om at forlade lejligheden. Det har heller aldrig været på tale, at han skulle købe lejligheden - det havde han ikke råd til. Hans kollega kendte en dame i ...4, der udlejede et værelse til en økonomaelev. Værelset stod ledigt i week-enderne, hvor lejeren besøgte sine forældre. Han lejede derfor værelset på den måde, at han kunne opholde sig der i forbindelse med sine vagter hos vejvæsenet, når værelset alligevel stod tomt. Han benyttede herefter værelset, på samme måde, som han tidligere havde benyttet lejligheden i ...2, til at sove i i forbindelse med sine vagter, da det ikke var muligt at nå hjem til Tyskland mellem de enkelte vagter. I løbet af 1987 flyttede han ud af sin lejlighed i Flensborg og ind i en lejlighed ...6 i Lübeck, som han lånte af en bekendt.

I 1988 boede han i den lånte lejlighed i Lübeck og anvendte værelset ...4 til at sove i i forbindelse med sine week-endvagter. Han så intet til NB. Det er korrekt, som NB har forklaret til politiet, at han var på besøg hos hende en torsdag i januar. Det skyldtes, at han havde fået en ekstravagt denne dag. NB havde to dage forinden ringet til ham og oplyst, at hendes bil var gået i stykker, men at hun ikke kunne få den repareret, fordi forsikringen var tegnet i hans navn. Det var gjort af hensyn til bodelingen mellem hende og hendes ægtefælle. Han kørte derfor forbi hendes bopæl og kørte bilen til reparation. Den 2. marts ringede hun til ham og bad ham hente nogle papirer, der lå i hendes kælder. Han fik noget at drikke i løbet af aftenen og kunne derfor ikke køre bil. Han sov derfor på en sofa i stuen. Om morgenen forlod NB lejligheden for at tage på arbejde, men kom noget senere tilbage sammen med politiet. I forbindelse med, at han blev sigtet for reelt at have bopæl i Danmark, blev hans bil beslaglagt. Den 1. juni flyttede han fra Lübeck og tilbage til Flensburg. Omkring september ringede NB til ham og sagde, at hun meget beklagede det, der var sket i marts, men at hun havde fået besked på at gøre det. Den 20. september underskrev han et bødeforelæg vedrørende overtrædelse af told- og registreringsafgiftsloven. Det skete i forbindelse med, at han sammen med en politimand var taget ud for at hente nogle effekter, der befandt sig i den beslaglagte bil. Det drejede sig om noget skiftetøj, en toilettaske og nogle kundelister, der tilhørte et af de firmaer, som han tidligere havde arbejdet for. Da de stod ved bilen, fik han at vide, at han ikke kunne få effekterne udleveret, hvis han ikke underskrev bødeforelægget. Da han havde brug for effekterne øjeblikkelig, så han ingen anden udvej end at underskrive. Da han herefter var uden bil, måtte han anskaffe en dansk registreret bil, som han herefter anvendte til kørsel. På et tidspunkt blev han standset af de tyske myndigheder, som forbød ham at køre bilen i Tyskland. Han benyttede den herefter kun til kørsel i Danmark.

I 1989 boede han fortsat i Flensborg. Han havde måttet lukke sin virksomhed i Tyskland, men arbejdede fortsat i week-enderne i Amtets vejvæsen. Han havde herudover fået noget arbejde på G6. Den 14. august kom han til skade under arbejde for vejvæsenet og var i den følgende tid sygemeldt. På et tidspunkt i årets løb havde han til et selskab mødt en kvinde, BE, der oplyste at være ansat ved politiet. I forbindelse med, at hun skulle pensioneres, ønskede hun at flytte til Tyskland og bad ham være behjælpelig med forskellige småting. Det var han, og hun flyttede ind i en lejlighed, der lå lige oven over hans egen. Hun boede der nogle måneder og blev så sat ud på grund af huslejerestance. Han har ikke udskrevet nogen faktura til hende i forbindelse med sine småtjenester, og det er hans opfattelse, at hans underskrift på fakturaen af 4. oktober 1989 er eftergjort, og at nogen må have tilegnet sig et eksemplar af hans forretningspapir. Det ville ikke være noget problem, da det lå frit fremme i hans lejlighed. Han har heller ikke overladt hende indbetalingskortet til huslejen. Hun har aldrig boet i hans lejlighed.

KJ har bl.a. forklaret, at han som ansat i det daværende Amtsskatteinspektorat i Roskilde var beskæftiget med sagsøgerens sag vedrørende indkomstårene 1985-88. Inden afhøringen ledte han efter den store sag vedrørende sagsøgeren, men kunne ikke finde den. Det er ham, der med håndskrift har påført fakturaen af 4. oktober 1989 oplysning om BEs personnummer, adresse og telefonnummer. Han erindrer ikke hvorfor. Han har ikke haft møde med hende. Han sendte fakturaen videre til Kommunen som ligningsmyndighed. Det er også ham, der har påført fotokopien af det tyske bankbilag de håndskrevne oplysninger. Også dette bilag sendte han til Kommunen.

Parternes procedure

Sagsøgeren har til støtte for de nedlagte påstande anført, at han vedrørende 1985 har krav på fradrag principalt efter reglerne for udkørende konsulent med skiftende arbejdssteder i perioderne 1. januar - 22. februar og 5. august - 31. december, hvilket vil give et fradrag på 55.564,20 kr. Subsidiært må han have fradrag efter reglerne for udkørende konsulent med skiftende arbejdssteder i perioden 1. januar - 22. februar og 5. august - 31. december og kørsel mellem hjem og arbejde med mere end 27 km dagligt, hvilket vil give et fradrag på 51.427,20 kr. Mere subsidiært må han have fradrag efter reglerne for udkørende konsulent med skiftende arbejdssteder i perioden 1. januar - 22. februar og 5. august - 31. december og kørsel mellem hjem og arbejde i henhold til normalfradraget, hvilket vil give et fradrag på 46.030,20 kr.

Vedrørende 1986 må han for januar og februar, hvor han fortsat boede i Danmark, have ret til fradrag efter samme principper som vedrørende 1985. Pr. 1. marts 1986 opgav han sin bopæl i Danmark og tog bopæl i Tyskland, og hans ubegrænsede skattepligt til Danmark ophørte dermed. Han etablerede selvstændig virksomhed i Tyskland og blev ubegrænset skattepligtig til Tyskland, og der er derfor ikke adgang til at underkaste ham skattepligt til Danmark, hverken efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 eller nr. 3, da han ikke har opholdt sig i Danmark mere end 180 dage om året. Han har uden afbrydelser opretholdt fast og til enhver tid dokumenterbar bopæl i Tyskland, og angivelse af en kontaktadresse i Danmark kan ikke sidestilles med en bopæl, her i landet. Der kan ikke tillægges de oplysninger, som skulle være afgivet over for politiet, nogen vægt under denne sag, idet de pågældende kunne og burde have været ført som vidner, dersom sagsøgte ønskede, at deres udsagn skulle indgå i sagen. Det må således ved hans forklaring anses godtgjort, at der ikke har været tale om samliv mellem ham og NB, og det forhold, at han i en periode opmagasinerede nogle effekter i kælderen til lejligheden i ...2, efter at hun var fraflyttet denne, er uden relevans.

Hvis det antages, at han har haft domicil i Danmark såvel som i Tyskland, er der ingen tvivl om, at han har haft midtpunkt for sine livsinteresser, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens art. 2, 2.b)(aa) i Tyskland, hvor han havde egen lejlighed i modsætning til et lejet værelse i Danmark, og selvstændig virksomhed, som optog hans arbejdskraft i 5 af ugens dage, hvorimod han alene havde arbejde som ansat i Danmark i 2 af ugens dage. Der kan derfor i Danmark alene ske beskatning af A-indkomst, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens art. 9 og 10.

Vedrørende 1987 er der under ingen omstændigheder hjemmel til, at der i Danmark kan ske beskatning af den indkomst, som han havde i sit firma i Tyskland. Dette gælder, uanset om det måtte blive fastslået, at han har haft midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark.

Han er i dag ikke i stand til at fremlægge dokumentation for sine udgifter til medlemskab af fagforeninger, men det er almindelig kendt, at medlemskab af SID er en betingelse for, at man som ansat i Amtets vejvæsen kan anvende kantine, toilet, omklædningrum og køkken.

Vedrørende den nedlagte påstand om erstatning for afsavn af bil har sagsøgeren anført, at bilen aldrig har været ulovligt indført i Danmark. Efter momsloven har der heller ikke skullet betales moms. Derfor har han ikke forskyldt nogen bøde, hverken for overtrædelse af registreringsafgiftsloven eller momsloven. Bødevedtagelsen er derfor en nullitet. Han har ikke på noget tidspunkt anerkendt rigtigheden af de faktiske forhold, der er lagt til grund i bødeforelægget. Det forhold, at hans daværende advokat over for politiet anerkendte beslaglæggelsen, kan ikke binde ham i dag. Grunden til, at han underskrev bødeforelægget, var alene, at dette blev stillet som betingelse for, at han kunne få udleveret sit tøj, sin toilettaske og sin tidligere arbejdsgivers kundekartoteker, og hans underskrift kan under disse omstændigheder ikke tillægges betydning som en anerkendelse af rigtigheden af de oplysninger, som fremgår af bødeforelægget. Det var først, da Højesteret den 28. august 1991 afsagde dom i sag II 20/1987, at han kunne være klar over, at han havde et erstatningskrav i anledning af, at han havde måttet undvære bilen, og da denne sag blev anlagt i maj 1995, er hans krav således ikke forældet.

Sagsøgte har til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand anført, at sagsøgeren, som var og er dansk statsborger i perioden fra den 1. marts 1986 til slutningen af 1989 har haft bopæl i Danmark og dermed har været skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 3. Det er herved uden betydning, at sagsøgeren tillige har været skattepligtig til Tyskland, og eventuelle ulemper i forbindelse hermed må løses ved den dobbeltbeskatningsoverenskomst, som er indgået mellem de to lande. Sagsøgerens væsentligste tilknytning til Tyskland har været hans bopæl, og der foreligger ikke dokumentation for, at sagsøgeren har haft erhvervsmæssig tilknytning af betydning til Tyskland. Han har imidlertid i hele perioden tillige haft rådighed over en bopæl i Danmark og har haft sin væsentligste erhvervsindsats her i landet, hvor han uden afbrydelse har haft arbejde i hele perioden. Midtpunktet for sagsøgerens livsinteresser har således været Danmark, hvor også hans datter og NB boede. Dette har sagsøgeren da også anerkendt sammen med sin daværende advokat under afhøring hos politiet i marts 1988 og ved sin underskrift på bødeforelægget 6 måneder senere.

Sagsøgeren har ikke kunnet dokumentere at have foretaget erhvervsmæssig kørsel i egen bil, endsige omfanget heraf, og har vedrørende spørgsmålet om udedage ikke kunnet dokumentere at have haft lønmodtagerstatus og ej heller antallet af udedage. Sagsøgeren har endvidere ikke kunnet dokumentere medlemskab af fagforeninger ud over ved de bilag, som er fremlagt under sagen. Sagsøgerens adgang til fradrag for transportudgifter kan ikke som af sagsøgeren påstået afgøres efter reglen i ligningslovens § 9 C om skiftende arbejdssteder. Sagsøgeren havde ikke skiftende arbejdssteder, men nok flere samtidige arbejdsgivere. Dette er imidlertid uden betydning for spørgsmålet om fradrag, når sagsøgeren, som af ham selv forklaret, mødte på den enkelte arbejdsgivers kontor for at udføre sit arbejde.

Fradrag for udgifter, som således ikke er dokumenteret, må i det hele afvises.

Sagsøgeren har ikke krav på afsavnserstatning i anledning af, at skattemyndighederne beslaglagde hans bil i marts 1988. Beslaglæggelsen var materielt berettiget, idet sagsøgeren havde overtrådt told- og registreringsafgiftsloven, hvilket såvel hans advokat som han selv da også erkendte, dels under afhøring hos politiet straks efter beslaglæggelsen, dels ved underskriften på bødeforelægget seks måneder senere. Hertil kommer, at sagsøgeren udtrykkeligt accepterede beslaglæggelsen ved sin underskrift på erklæringen af 4. marts 1988. Et eventuelt erstatningskrav må i øvrigt anses at være forældet. Sagsøgeren var fra marts 1988 klar over de faktiske omstændigheder, som efter hans opfattelse begrunder et erstatningskrav, og det forhold, at Højesteret først i august 1991 afsagde den dom, som efter sagsøgerens oplysninger satte ham i stand til at bedømme den retlige mulighed for at gennemføre et krav, er uden betydning for spørgsmålet om forældelse. Et eventuelt krav, som måtte blive anset for ikke at være forældet, må nedsættes væsentligt i forhold til det påståede, idet sagsøgeren måtte have taget skridt til at begrænse ulempen ved at undvære bil i perioden.

Spørgsmålet om sagsøgerens skattepligtige indkomst i 1989 er ifølge de aftaler, parterne under forberedelsen har indgået om sagens omfang, ikke omfattet af sagen, som den nu foreligger til pådømmelse, og sagsøgerens påstande må derfor afvises.

Landsrettens bemærkninger

Efter den aftale, parterne har indgået om, hvilke spørgsmål der skal tages stilling til under denne sag, kan landsretten ikke behandle spørgsmålet om sagsøgerens skattepligtige indkomst i 1989, og sagsøgerens påstand herom afvises derfor.

Efter bevisførelsen kan det lægges til grund, at sagsøgeren efter etablering af bopæl i Tyskland bevarede det arbejde i Danmark, som han ved etableringen af bopælen i Tyskland havde haft i en årrække, at han, medens han havde bopæl i Tyskland, etablerede yderligere arbejdsforhold i Danmark, og at han i hele perioden fra 1. marts 1986 og indtil udgangen af 1988 har haft rådighed over en bopæl i Danmark. Det fremgår videre af politirapport af 3. marts 1988, at sagsøgeren over for politiet erkendte, at hans bopæl var i Danmark, og afgav nærmere forklaring om sin tilknytning til landet, at sagsøgerens daværende advokat under afhøring af sagsøgeren hos politiet den følgende dag erklærede sig indforstået med det, der var foretaget i sagen, som navnlig omfattede beslaglæggelse af sagsøgerens tysk registrerede bil som ulovligt indført i Danmark, og at sagsøgeren efter samråd med sin advokat gav toldvæsenet tilladelse til fortsat at tilbageholde bilen til dækning af afgifter. Det fremgår endelig, at sagsøgeren den 20. september 1988 underskrev et bødeforelæg, hvori sagsøgeren erkender sig skyldig i overtrædelse af told- og registreringsafgiftsloven, og hvoraf fremgår, at sagsøgeren har bopæl i Danmark. Under disse omstændigheder findes sagsøgeren at have bevaret bopæl i Danmark efter sin etablering af bopæl i Tyskland, og han findes videre at have haft midtpunktet for sine livsinteresser her i landet. Sagsøgerens forklaring om omstændighederne ved hans underskrift af bødeforelægget kan ikke medføre et andet resultat.

Sagsøgeren har ikke for nogen periode omfattet af denne sag dokumenteret at være berettiget til transportfradrag eller fradrag for faglige kontingeriter i videre omfang end indrømmet ved Landsskatterettens kendelse.

Som følge heraf, og idet beslaglæggelsen af sagsøgerens bil den 3. marts 1988 findes at have været berettiget, tages sagsøgtes påstande om frifindelse vedrørende årene 1985-1988 og over for sagsøgerens påstand om erstatning til følge.

Da sagsøgte har taget bekræftende til genmæle over for sagsøgerens påstande vedrørende indkomstårene 1991 og 1992, tages disse til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøgeren, A for indkomstårene 1991 og 1992 er berettiget til yderligere befordringsfradrag med henholdsvis 18.606 kr. og 18.221,70 kr.

I øvrigt frifindes sagsøgte.

I sagsomkostninger skal sagsøgeren betale 50.000 kr. til sagsøgte.

Det idømte beløb skal betales inden 14 dage fra denne doms afsigelse.