Udbetalinger mv. fra stater, fonde, organisationer mv. medregnes ikke til den skattepligtige indkomst, jf. LL § 7 T, hvis udbetalingerne er sket som følge af nazistiske overgreb mod personer under Anden Verdenskrig.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at de erstatningsydelser, Skatteministeriet har kendskab til, er følgende:

  • Engangsudbetalinger fra en schweizisk fond til trængende ofre for Holocaust under Anden Verdenskrig.
  • Udbetalinger fra såkaldte "sovende konti" fra Schweiz (konti, der er oprettet inden 9/5 1945 og har stået urørt siden da).
  • Erstatninger fra fonde stiftet af schweiziske banker m.m.
  • Udbetalinger fra den norske stat til personer, som i Norge blev ramt af antijødiske tiltag under Anden Verdenskrig.

Listen er dog ikke udtømmende. Som eksempler på overgreb kan nævnes:

  • personlig forfølgelse
  • konfiskationer af deponerede værdier, som ikke er blevet tilbagebetalt eller tilbageleveret
  • personen har været frarøvet andre personlige rettigheder.

Flere lande, organisationer, fonde mv. er begyndt at udbetale disse erstatninger, fortrinsvis til jøder. Loven indeholder dog ikke nogen begrænsning med hensyn til de ofre, som får erstatning for nazistiske overgreb. Dvs. at også ofre, som har været forfulgt på grund af deres politiske overbevisning, nationalitet, race m.m. kan være omfattet af skattefriheden. Ved afgørelsen af, om en udbetaling falder ind under reglerne, lægges der vægt på, at ordningerne ikke favoriserer personer på grund af tilhørsforhold alene, men at det er afgørende, hvad personerne, der modtager engangsydelserne, har været udsat for under Anden Verdenskrig, som personlig forfølgelse, tvangsarbejde eller konfiskation af ejendom.

Skattefritagelsen omfatter både de udbetalte beløb og påløbne renter samt tilbageførelse af fast ejendom og andre tilbageførelser af værdier.

Bestemmelsen er objektivt formuleret. Der skal derfor ikke søges om tilladelse. Det er ligningsmyndighederne, der skal påse, at betingelserne for skattefrihed er opfyldt.