Dato for udgivelse
20 apr 2004 08:58
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
27. februar 2004
SKM-nummer
SKM2004.177.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
3. afdeling, B-0020-03
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Resumé

En skatteyder beskattet af værdi af privat benyttelse af en bil på gule plader indskudt i virksomhedsskatteordningen.

Landsretten fandt det i den forbindelse uden betydning, at momsen ved købet af bilen var afløftet.

Reference(r)

Ligningsloven § 16, stk. 4
Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 3

Henvisning

Ligningsvejledningen 2004 - 3 E.G.2.1.6.3

Henvisning

Ligningsvejledningen 2004 - 2 A.B.1.9.2

Henvisning
Den juridiske vejledning afsnit C.B.3.5.3.2

Parter

A

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Jakob Krogsøe)

Afsagt af landsdommerne

Inger Nørgaard, Bjarne Bjørnskov Jensen og Helle Hager Thor (kst.)

Denne sag, der er anlagt den 4. januar 2003, drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, A, skal beskattes af værdien af fri bil i 1998.

Landsskatteretten har den 5. september 2002 afsagt følgende kendelse om dette spørgsmål:

"...

Klagen vedrører opgørelse af indkomsten på følgende punkter:

Skattepligtig indkomst

 

Værdi af fri bil

34.500 kr.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren i indkomståret var lønansat på Århus Tekniske Skole. Klageren har fratrukket befordringsfradrag på 13.568 kr. efter ligningslovens § 9 C, svarende til en daglig kørsel af 69 km i 225 dage, i alt 15.525 km.

Klageren har som bierhverv drevet handel med brugte biler i virksomhedsordningen. Omsætningen udgjorde i 1998 1.807.537 kr. Virksomheden har været drevet fra bopælen, hvor virksomhedens biler, som var draget ind under virksomhedsordningen, tillige har været parkeret.

Der har i virksomheden været indregistreret 2 biler i indkomståret, en Opel E 1,6 Caravan årgang 1989, købt i 1995 og solgt den 5. april 1998, og en Toyota Picnic 2,0, købt som ny den 24. februar 1998 og solgt den 16. december samme år. Ifølge salgsfakturaen havde Toyotaen kørt 11.900 km. ved afhændelsen. Klageren har indsendt en kalender, hvoraf det fremgår, at den årlige erhvervsmæssige kørsel andrager 13.337 km.

Klageren har desuden været ejer af følgende privatbiler, en Mercedes personvogn, indregistreret den 14. januar 1998, kørt 90.528 km, og solgt den 25. maj samme år, kørt 97.000 km. Derudover har klageren haft endnu en Mercedes personvogn, indregistreret den 25. maj 1998, kørt 301.339 km og solgt den 3. marts 1999, kørt 314.000 km.

De stedlige skattemyndigheder er af den opfattelse, at klageren skal beskattes af værdien af fri bil. Myndighederne har anført, at klageren ikke har dokumenteret, at bilerne ikke har været til rådighed.

Myndighederne har endvidere anført, at klagerens kørsel i privatbilerne kan opgøres til ca. 17.000 km årligt, og at kørsel hjem/arbejde udgør 15.525 km, hvilket giver 1.475 km til klagerens øvrige private kørsel. Myndighederne bemærker, at erhvervskørslen for Toyotaen ifølge kalenderen viser 11.606 km, hvorimod slutseddelen ved salget angiver 11.900 km. Myndighederne bemærker endvidere, at virksomhedens biler i de første 9 måneder af 1997 gennemsnitlig kørte 500 km pr. måned. I 1998 har bilerne gennemsnitlig kørt 1.200 km, hvilket er en stigning på 140 %. Klageren har nedlagt påstand om, at han ikke skal beskattes af værdien af fri bil, idet han ikke benytter disse privat.

Klageren har forklaret, at han sommetider tager cyklen på arbejde og sommetider tager de offentlige transportmidler. Klageren anfører, at det fremsendte kilometerregnskab opfylder de betingelser, der stilles til et kørselsregnskab.

Klageren har oplyst, at han har kørt i Toyotaen fra den 24. februar 1998 til den 16. december 1998 og en sammentælling af regnskabet viser, at der er kørt 11.980 km og ikke som angivet af myndighederne 11.606 km. Toyotaen havde ved afleveringen til køberen kørt i alt 11.985 km, hvilket skyldes, at bilen havde kørt lidt inden afleveringen fra Toyota, og at klageren på slutseddelen havde foruddiskonteret, hvad kilometertælleren ville stå på ved afleveringen af bilen på køberens adresse.

Landsskatteretten skal udtale

Som sagen foreligger for Landsskatteretten, drejer den sig om beskatningen af fri bil til rådighed. For selvstændigt erhvervsdrivende udledes reglerne herom af statsskattelovens § 4, hvoraf fremgår, at vederlagsfri benyttelse af formuegoder skal bringes til beskatning. Såfremt formuegodet, i dette tilfælde bilerne, er inddraget under virksomhedsordningen følger det af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, og ligningsvejledningen 1998, pkt. E.G. 2.1.6.3., at eventuel privat benyttelse af bilen opgøres efter reglerne for lønmodtagere, dvs. som en procentdel af bilens anskaffelsesværdi, jf. ligningslovens § 16 stk. 4. I 1998 opgøres værdien til 23 % af bilens anskaffelsesværdi, dog minimum 150.000 kr.

Efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4, er det rådigheden over bilen, som er afgørende for beskatningen.

I praksis opstilles en formodning for, at biler, der er til rådighed hele døgnet også er til rådighed for privat anvendelse. Dette vil som regel være tilfældet, hvis bilen er parkeret på bopælen. Formodningen kan afkræftes. I relation til ligningslovens § 16, stk. 4, stilles der ikke krav om et egentligt kørselsregnskab. Dog må det kunne sandsynliggøres, at bilen alene anvendes erhvervsmæssigt, hvilket mest effektivt kan gøres ved at føre et egentligt kørselsregnskab.

Et sådant kørselsregnskab skal efter praksis indeholde:

  1. Kilometertællerens udvisende ved den daglige kørsels begyndelse og afslutning.
  2. Dato for kørslen.
  3. Bestemmelsessteder for den erhvervsmæssige kørsel og lignende notater, der kan dokumentere eller sandsynliggøre regnskabets rigtighed.

Landsskatteretten finder, at klagerens kørselsregnskab ikke opfylder betingelserne for et kørselsregnskab. Klageren har således ikke afkræftet formodningen for, at bilerne har stået til rådighed for privat anvendelse. Der er henset til privatbilernes samlede kørsel på 17.000 km og det ligningsmæssige fradrag beregnet ud fra 15.525 km. Den påklagede ansættelse vil følgelig være at stadfæste.

..."

A har nedlagt følgende påstand

"Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at A ikke har anvendt varevogne på gule plader i privat øjemed, og sagsøger derfor ikke er skattepligtig herfor".

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Af Skatteankenævnets sagsfremstilling fremgår blandt andet følgende:

"...

I virksomheden indgår dels en Opel E 1.6 Caravan årgang 1989 og dels en Toyota Picnic 2.0. Begge biler var indregistreret på gule plader. A har oplyst, at disse biler ikke blev anvendt til privat kørsel. Opel Caravan er købt i 1995 og solgt pr. 15/4-1998. Toyota Picnic er købt som fabriksny den 24/2-1998 og solgt den 16/12-1998. Iflg. salgsfakturaen havde den kørt 11.900 på salgstidspunktet. Det er ukendt hvor meget Opel Caravan har kørt i 1998, men da Toyota Picnic har kørt 11.800 km i perioden 24/2 til 16/12-1998 kan den månedlige kørsel i virksomhedens biler beregnes til ca. 1.190 kr. [km.red] svarende til ca. 14.000 km årligt.

A har i 1998 haft følgende privatbiler

1.

Mercedes personvogn - reg. nr. ....

   
 

Bilen blev indregistreret den 14/1-1998, hvor den havde kørt 90.528.

   
 

Bilen blev solgt den 25/5-1998, hvor den havde kørt

97.000

6.472

                                                                                             

2.

Mercedes personvogn - reg. nr. ....

                   
 

Bilen blev indregistreret den 25/5-1998, hvor den havde kørt 301.339.

   
 

Bilen blev solgt den 3/3-1999, hvor den havde kørt

314.000

12.661

                                                                                           
 

Privatbilernes samlede kørsel for perioden 14/1-1998 - 3/3-1999 eller 13 ½ måned

 

19.133

Omregnet til årsbasis svarer det til en kørsel i privatbilerne på ca. 17.000 km.

For indkomståret 1997 beskattede skatteadministrationen A af fri bil til rådighed hele året af Opel Caravan. Ved skatteankenævnets behandling af klagesagen blev beskatning af fri bil til rådighed alene foretaget for de sidste 3 måneder af 1997. Ved skatteankenævnets afgørelse var der særligt lagt vægt på

  • at A havde privat bil i årets første 9 måneder.
  • at virksomhedens bil (Opel Caravan) i alt kun havde kørt ca. 500 km månedligt i årets første 9 måneder.
  • at A ikke havde privat bil i årets sidste 3 måneder, og
  • at virksomhedens bil havde kørt ca. 1.250 km månedligt i årets sidste 3 måneder.

På det grundlag var det skatteankenævnets opfattelse, at virksomhedsbilens samlede kørsel i årets første 9 måneder var så beskedent, at når der samtidig var en privatbil til rådighed, havde A sandsynliggjort, at virksomhedens bil ikke reelt havde været til rådighed for privatkørsel. For årets sidste 3 måneder, hvor virksomhedens kørsel var steget til 1.250 km pr. måned, og hvor A ikke havde nogen privatbil til rådighed, var det derimod ikke sandsynliggjort, at virksomhedsbilen ikke var til rådighed for privatkørsel.

For 1998 kan den samlede kørsel i privatbiler og virksomhedsbiler beregnes således

Privatbiler ca.

17.000 km

Virksomhedbiler ca.

14.000 km

I alt ca.

31.000 km

Kørslen indeholder i et eller anden omfang kørsel mellem hjem og arbejdsplads. Skatteadministrationen har i brev af 15/1-2001 udbedt sig oplysninger om, hvordan transport mellem hjem og arbejdsplads er foregået. I brev af 28. januar 2001 har A oplyst: at han i nogle dage har kørt i egen bil, at han i andre dage har anvendt offentlig transportmiddel, at han som gammel cykelrytter også finder det forfriskende sommetider at tage cyklen hele vejen, andre gange kun noget af vejen, og at han ikke har ført dagbog, hvorfor han ikke kan oplyse, hvilke dage han har gjort hvad.

I brev af 20. februar 2001 oplyser A, at han på nuværende tidspunkt vil gætte på, at 1/3 af transporten mellem hjem og arbejdsplads er foregået i egen bil.

På grundlag af manglende dokumentation for, hvordan transporten mellem hjem og arbejdsplads er foregået, er der usikkerhed om, hvor meget kørsel der er tilbage til ordinær privatkørsel i privatbilerne.

Rest til ordinær privatkørsel i privatbilen kan skitseres således

 

Ingen § 9 C
kørsel er sket
i privatbil

1/3 § 9 C
kørsel er sket
i privatbil

100% § 9 C
kørsel er sket
i privatbil

 

Samlet kørsel i privatbiler ca.

17.000  

17.000  

17.000  

                                                                         

- Heraf kørsel mellem hjem og arbejde

0  

5.175  

15.525  

 

Rest til ordinær privatkørsel i privatbil

17.000  

11.825  

1.475  

Klagen til skatteankenævnet er vedlagt kopi af kalender, hvorpå er anført notater om erhvervsmæssig kørsel i 1998. Den samlede erhvervsmæssige kørsel iflg. kalenderen viser 13.337 km.

Kalenderen angiver ikke, i hvilken bil der er kørt. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der er mulighed for, at en andel af kørslen kan være foregået i virksomhedens salgsbiler - f.eks. når der køres til værksteder eller andre automobilforhandlere. Det er også muligt, at kørsel til arbejdet er sket i kombination med erhvervsmæssig kørsel. Kalenderen kan ikke sidestilles med et kørselsregnskab idet

  • den ikke viser, hvilken bil, der er kørt i,
  • det kan ikke kontrolleres, om der er kombineret privat- og erhvervskørsel,
  • kørsel iflg. kalenderen kan ikke afstemmes med kilometertælleren.

Det skal i øvrigt bemærkes, at erhvervskørsel iflg. kalenderen for perioden 24/2 til 16/12-1998 viser 11.606 km. I denne periode har Toyota Picnic kørt 11.900 km. Det vil sige, at Toyotaens samlede kørsel er større end den erhvervsmæssige kørsel. Toyotaen kan således have været anvendt til andet end erhvervsmæssig kørsel.

Kørsel i virksomhedens biler i 1998 er på samme niveau som i de sidste 3 måneder af 1997, hvor skatteankenævnet beskattede ham af fri bil til rådighed

..."

A påklagede ved brev af 24. marts 2002 Skatteankenævnets kendelse til Landsskatteretten. I klagen anfører A blandt andet følgende:

"...

I 1998 har jeg haft to private Mercedes personvogne indregistreret, som i følge skatteadministrationens opgørelse har kørt ca. km. 17.000. Jeg har oplyst, at jeg som gammel cykelrytter ynder at cykle noget af vejen på arbejde samt somme tider har benyttet offentlige transportmidler.

...

Jeg kan endvidere oplyse, at jeg i den periode, viste det sig senere, led af en hjernesvulst, som sad på hypofysen, som derved frigav ekstrem meget væksthormon. Dette gav mig en helt utrolig energi og drive. Hvis jeg ikke motionerede meget blev jeg dårlig. Jeg kan oplyse, at jeg blev opereret for dette i efteråret 2000, hvorefter jeg fik det som alle andre.

...

Kommentarer til Skatteankenævnets afgørelse:

...

Med hensyn til kilometerregnskab, bilag 4 og 5, er der fremsendt kilometerregnskab for erhvervsmæssig kørsel i 1998. Skatteankenævnet går meget op i, at der for Opel Kadett Van ikke er påført KM-tæller. Jeg kan oplyse, at der ved køb i 1995 ikke blev givet km-garanti, se vedlagte bilag 2, hvor der i km-rubrikken er sat -----, hvilket betyder, at der er ingen der ved, hvad bilen har kørt, hvorfor jeg selvfølgelig ikke kan skrive km-tallet på bilen ved salg i 1998, dette ville kunne opfattes som værende km-garanti. Jeg kan oplyse, at jeg har i brev af 11. august 2000 til Kommunens skattevæsen har redegjort i hvilke perioder bilerne anvendes: Periodens 1/1 - 24/2 1998 Opel Kadett Van, 24/2 -16/12 1998 Toyota Picnic Van og 30/12 -31/12 1998 Mercedes Van. I det erhvervsmæssige km-regnskab kan man således aflæse direkte, hvor mange km der er kørt. Skatteankenævnet har modtaget kopi heraf, og har i deres sammentælling kun kunnet sammentælle "km 11.606" for Toyota Van, hvorefter de konkluderer, at der ikke er redegjort for km 300 og derefter mener, at km-regnskabet ikke er korrekt. Jeg kan meddele, at hvis Skatteankenævnets Sekretariat kunne sammentælle korrekt, ville de konstatere, at Toyotaen iflg. regnskabet har kørt km 11.980. Jeg er ked af, at det lægges til grund for afgørelsen, at Sekretariatet ikke kunne sammentælle kørselsregnskabet korrekt. Toyotaen havde kørt ved afleveringen km 11.995, da den havde kørt lidt ved modtagelsen fra Toyota. At jeg på salgsfakturaen havde skrevet 11.900 km beroede på en foruddiskontering af, hvad km-tælleren ville stå på ved aflevering på købers adresse. Jeg må fastholde, at jeg har dokumenteret kørselsomfanget i varebilerne.

Forklaringer

A har forklaret, at hans private kørsel i 1998 var stærkt begrænset som følge af, at hans kone var syg hele året, og børnene var da kun 2 og 1 år. Transporten til arbejde i Århus foregik for det meste med bus eller på cykel. Når han cyklede, tog han som regel cyklen med i bilen og stillede så for eksempel bilen i ... og cyklede resten af vejen. Transporttiden med bus eller på cykel er den samme som i bil, fordi transporttiden med bil er tidskrævende på grund af den omfattende trafik ind mod .... Endvidere er det væsentlig billigere at tage bussen. Han har ikke ført kørebog, fordi han ikke fandt det nødvendigt. Kalenderen er ført til hans egen vurdering af, om han havde et kørselsbehov, der kunne begrunde en helt ny bil.

Procedure

A har til støtte for sin påstand gjort gældende, at skattemyndighederne ikke har dokumenteret, at han har benyttet varebilerne til privat kørsel. Bevisbyrden for, at dette er sket, påhviler Skatteministeriet, og denne bevisbyrde er ikke løftet. Bilerne har været på gule plader, og bilerne har derfor ikke lovligt kunnet benyttes privat. Såfremt det antages, at bevisbyrden påhviler ham, har sagsøgeren gjort gældende, at han har løftet bevisbyrden. Den fremlagte kalender dokumenterer således, at han kun har anvendt bilen erhvervsmæssigt. Dette støttes af, at sagsøgeren og hans families private forhold alene medførte en meget begrænset privat kørsel i 1998. Han har skønnet, at transporten til arbejde er fordelt med 1/3 i bil, 1/3 i bus og 1/3 på cykel. Dette indebærer, at der har været 12.000 km. til anden privat kørsel. Han har i øvrigt handlet i tillid til en anvisning, han fik fra skatteadministrationen i Rønde Kommune, hvorefter det ikke var nødvendigt at føre kørselsregnskab, når bilen var registreret på gule plader.

Skatteministeriet har til støtte for sin påstand gjort gældende, at sagsøgeren har haft varebilerne til rådighed til privat kørsel. Bevisbyrden for, at varebilerne ikke er benyttet privat, påhviler sagsøgeren. Der er ikke grundlag for at lempe sagsøgerens bevisbyrde for varebiler på gule plader som følge af reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4, 10. og 11. pkt., der blev indsat ved en lovændring i 2002. Sagsøgeren har ikke løftet bevisbyrden for, at han ikke har benyttet bilerne privat. Der er ikke ført korrekt kørebog. Endvidere er der konkret støtte for, at bilerne er anvendt privat. Således er der udover mellem hjem og arbejdsplads, kun levnet ganske lidt plads til privat kørsel. Endvidere er varebilernes kørsel steget med 140 % i 1998 i forhold til året før. Der er ingen dokumentation for, at A har modtaget en anvisning fra skatteadministrationen, således som han har hævdet. Men i givet fald har en anvisning som hævdet ikke den retsvirkning, at den vil kunne påberåbes som grundlag for en retsstilling, som ellers ikke vil kunne opnås.

Landsrettens begrundelse og resultat

A har haft rådighed over virksomhedens varebiler. Det påhviler herefter A at sandsynliggøre, at varebilerne ikke har været benyttet til privat kørsel. Den af A fremlagte kalender opfylder ikke de krav, der må stilles til et kørselsregnskab. Det findes heller ikke på andet grundlag sandsynliggjort, at varebilerne ikke har været benyttet til privat kørsel. Det kan i den forbindelse ikke tillægges afgørende betydning, at varebilerne var registreret på gule plader, således at privat kørsel i bilerne ville være en overtrædelse af momsloven. Der er ikke grundlag for at fastslå, at A har opnået en retsbeskyttet forventning om, at det i et tilfælde som det foreliggende var unødvendigt at føre kørselsregnskab. Landsretten tiltræder derfor, at værdien af fri bil beregnet efter ligningslovens §16, stk. 4, er medregnet ved opgørelsen af As skattepligtige indkomst for 1998.

A har ikke bestridt den beløbsmæssige opgørelse, og landsretten tager derfor Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagens omkostninger skal sagsøgeren, A, betale til sagsøgte med 8.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.