Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Peter Martin Blinkenberg, København)

Afsagt af landsdommerne

Würtzen, Ulrik Jensen og Ida Skouvig med domsmænd)

----------

Byrettens dom af 13. oktober 2010, SS-K01- 1462/2010

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 5. maj 2010.

T og V.1 er tiltalt for overtrædelse af

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 89, momssvig af særlig grov karakter,

ved at V.1, som direktør for selskabet H1X ApS (nu H1 ApS), i forening med T, som var ansvarlig for H2 ApS' drift og momsregnskab, den 1. september 2003 til SKAT med forsæt til uberettiget at opnå udbetaling af moms på 5.640.000 kr. at have indsendt en negativ momsangivelse for juni måned 2003 på i alt 6.447.418 kr. vedrørende firmaet H1X ApS (nu H1 ApS), hvilken momsangivelsc var udfærdiget på baggrund af en fiktiv faktura fra H2 ApS på i alt 28.200.000 kr., hvorved de forsøgte at unddrage det offentlige moms på i alt 5.640.000 kr.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, nedlagt påstand om en tillægsbøde på 5.640.000 kr.

De tiltalte har nægtet sig skyldige.

Sagens oplysninger

Af udskrift af internet indberetning fremgår det, at der den 1. september 2003 for virksomheden H1X ApS er indberettet et negativt afgiftsbeløb på 6.447.418 kr.

Beløbet omfattede en købsmoms på 5.640.000 kr. stammende fra købsfaktura nr. 12.725 af 30. juni 2003 på 22.560.000 kr. + moms fra H2 ApS. Fakturaen vedrører køb af et betonværk i Tyskland.

Det fremgår af sagen, at dette betonværk sammen med en række maskiner, som var leaset hos F1 A/S, skulle videresælges til et tysk firma, G1, for i alt 27.719.949 kr., svarende til den nøjagtige pris for betonværket med tillæg af restgælden på de leasede maskiner. H1X ApS skulle have en provision for videresalget på 200.000 kr. + moms.

Betonværket er beskrevet detaljeret i et bilag, der er affattet på tysk tilsyneladende til den tyske køber og med nøjagtig beregning af prisen i euro, svarende til ca. 22.560.000 kr. Af bilaget fremgår yderligere, at betonværket skal transporteres til Polen efter istandsættelse og lakering til opstilling på købers fundament. Regningen bliver udstedt af et dansk firma, da de andre maskiner, som De har beset og accepteret, står i Danmark. Min regning bliver påført transportomkostninger fra eksportfirmaet, så leverandøren i Danmark kan blive betalt. Regningen fra det danske eksportfirma bedes betalt direkte til min konto i F2 Bank kt. nr. ...

De leasede maskiner var hos T, dels som leaset af ham personligt eller af hans selskaber med ham som kautionist, dels som tilbagetaget fra en nødlidende maskinstation til salg ved hans foranstaltning.

V.1, der var leder af H1X ApS, udfærdigede en kreditnota af 23. juni 2003 fra selskabet til F1 A/S på alle de leasede maskiner. Kreditnotaen er udfærdiget på grundlag af maskinlister med restgældsopgørelse fra finansieringsselskabet selv.

Den 30. juni 2003 udfærdigede V.1 yderligere faktura fra selskabet til H2 ApS på formidlingsprovisionen, 200.000 kr. + moms. På fakturaen er angivet, at beløbet modregnes i Deres tilgodehavende.

Samme dag udfærdigede V.1 endvidere faktura fra selskabet til G1, Tyskland, på 27.719.949,00 Dkk. På fakturaen er angivet, at kravet i Danmark bliver modregnet i regning nr. 12.725 fra H2 ApS.

Faktura 12.725 fra H2 ApS er påført følgende efterskrift

"Med fremsendelse af denne faktura overgår ejerskabet af de maskiner nævnt i tillægget til Handelsfirmaet H1X ApS.

Der er aftalt at maskinerne skal eksporteres sammen med andre maskiner købt af H1X.

Det er yderligere aftalt at der kan ske modregning i faktura på 4.184.000 + 980.000 til F1, samt faktura på 200.000 kr. + moms udstedt af H1X. Herefter betales med transport af faktura til eksport, der accepteres som betaling af faktura 12.725. (denne faktura)"

H2 ApS hed indtil februar/marts 2003 H2X ApS med ovennævnte konto nummer i F2 Bank og var ledet af T. Herefter fratrådte bestyrelsen og V.4 blev indsat som direktør.

Der er afgivet forklaring for retten af de tiltalte samt af vidnerne V.2, V.3, V.4, V.5, V.6, V.7, V.8, V.9 og V.10.

Forklaringerne er lydoptaget ved rumoptagelse og gengives ikke.

Tiltalte T er tidligere straffet ved udenretlig vedtagelse af bøde og betinget førerretsfrakendelse den 25. oktober 2004 for en hastighedsovertrædelse.

Tiltalte V.1 er tidligere straffet ved betinget dom af 24. november 2003 på fængsel i 3 måneder med vilkår om samfundstjeneste for overtrædelse af straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 278, stk. 1, nr. 1.

Der er foretaget personundersøgelse i medfør af retsplejelovens § 808 vedrørende V.1, hvorefter han er egnet til at modtage en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste.

V.1 har om sine personlige forhold forklaret, at han stadig er arbejdsledig, men han er tilsagt flexydelse. Hans arbejdsevne er ansat til 3 timer dagligt. Han har en stor gæld efter tidligere selvstændig erhvervsvirksomhed, og han regner med i fremtiden at skulle søge gældssanering.

T har om sine personlige forhold forklaret, at han har ernæret sig ved at drive selvstændig virksomhed gennem koncernen H3, der blandt andet omfatter en større kvægejendom og et større byggefirma. Det meste af koncernens virksomhed har han selv startet op fra bunden. Årene 2002 - 2003 var nogle af de bedste med stor vækst. Han var gift og har to voksne børn. Han er nu blevet skilt.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter sagens dokumenter og de afgivne forklaringer er det klargjort, at der ikke eksisterede en reel handel om et betonværk i Tyskland, og at fakturaen på maskiner og betonværk til det tyske firma G1 var fiktiv, ligesom den heraf udledede faktura nr. 12.725 fra H2 ApS til H1X ApS.

Det kan herefter lægges til grund, at der er udarbejdet fiktive momsbilag med det formål at opnå uberettiget udbetaling af købsmoms på 5.640.000 kr., som i tiltalen angivet.

Da beløbene er indberettet ved H1X ApS' almindelige online momsafregning den 1. september 2003 er det strafbare gerningsindhold dermed fuldbyrdet, uanset om udbetalingen fremkommer eller tilbageholdes. Forholdet er således og efter størrelsen med rette henført under straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, som fuldbyrdet overtrædelse.

Tiltalte T har bestridt at være ansvarlig for forholdet, idet han benægter at have haft med handlen at gøre.

Retten finder imidlertid at måtte lægge til grund, at forholdet fortrinsvis var i hans økonomiske interesse, idet den planlagte operation ville medføre, at de maskiner, han faktisk var i besiddelse af, blev frigjort for restgæld og overladt til hans disposition. Det selskab, der var sat ind som sælger, var ifølge forklaringerne og overdragelsesaftalen for selskabet reelt fortsat kontrolleret af ham. Efter overdragelsen var han fri for ansvar i forhold til for eksempel myndigheder, og salgsmomsen i dette selskab, der desuden var i underskud, var irrelevant for ham. V.1 har fastholdt, at det udelukkende var T, der forestod handlen, og at det var ham, der fremkom med detaljerne til udfærdigelsen af bilagsmaterialet. Da de tiltalte ikke har andet tilfælles end denne sag, ses der ikke nogen grund til, at V.1 skulle inddrage T som samarbejdspartner i sagen, hvis det ikke var sandt.

På denne baggrund finder retten det bevist, at tiltalte T var deltager og hovedmand i momssvigen. Han findes herefter skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.

Tiltalte V.1 har bestridt at have haft forsæt til momssvig, idet han benægter at have haft kendskab til, at handlen med G1 var fiktiv.

Det fremgår af forklaringerne, at han blev antaget til at varetage et eksportsalg fra Danmark til Tyskland mod sædvanlig provision. Kontakten blev etableret gennem et finansieringsselskab, som han havde særlig tillid til efter langvarigt bekendtskab, ved et møde med T, der fremstod som en seriøs forretningsmand og havde de leasede maskiner stående på sin plads. Da den tyske købers eksistens yderligere blev bekræftet ved kontrol af momsnummeret. havde V.1 derefter fuld tillid til, at der var tale om en reel eksporthandel.

Retten finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at afvise denne forklaring. Det er påfaldende, at to af vidnerne, T.7 og finansieringsselskabets repræsentant, uafhængig af hinanden afviser at have set de bilag, som tiltalte skulle have udfærdiget til dem, henholdsvis den endelige salgsfaktura og kreditnotaen vedrørende leasede maskiner. I mangel af oplysninger om forsendelsen, findes det dog ikke at kunne udelukkes, at der er andre forklaringer herpå, hvorfor dette forhold ikke udgør bevis for, at tiltalte alene har udfærdiget bilagene til brug for momssvindel.

Tiltalte V.1 vil herefter være at frifinde.

Straffen for T skal fastsættes i medfør af straffelovens § 89, for overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1.

Efter størrelsen af det fiktive momsbeløb og sagens karakter findes den forskyldte straf at svare til fængsel i 2 år, som af samme årsag ikke findes at kunne gøres betinget.

Retten finder imidlertid, at sagsbehandlingstiden har været unødig lang, uden at dette kan begrundes af særlig kompleksitet eller vanskeligheder ved sagsoplysningen. Hertil kommer, at sagen i flere perioder efter tiltalebegæringen har ligget stille hos politi eller anklagemyndighed. Under disse omstændigheder findes tiltaltes krav på rettergang inden en rimelig frist, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 6, stk. 1, ikke at være opfyldt, hvilket skal modsvares ved strafudmålingen.

Efter sagens karakter og størrelse findes straffen herefter passende at kunne nedsættes til halvdelen, hvorefter tiltalte idømmes fængsel i 1 år.

Tiltalte skal i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, betale en tiIlægsbøde på 5.640.000 kr.

Forvandlingsstraffen fastsættes til fængsel i 60 dage.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte, V.1, frifindes.

Statskassen betaler endeligt denne tiltaltes sagsomkostninger.

Tiltalte, T, skal straffes med fængsel i 1 år.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 5.640.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte betaler endeligt sine sagsomkostninger.

----------

Vestre Landsrets dom af 31. marts 2011, 12. afdeling, S-2419-10

Byretten har den 13. oktober 2010 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. K01- 1462/2010).

Påstande

Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse af frihedsstraffen samt stadfæstelse af tillægsbøden.

Tiltalte og vidnerne V.1, V.2, V.5, V.4, V.6, V.9 og V.10. 

Forklaringer

Tiltalte har supplerende forklaret, at H2X ApS blev overdraget til V.4 i slutningen af 2002. Navneændringen skete noget senere. Aktiverne i H2X ApS bestod bl.a. af en fordring på et selskab, som V.4 havde haft i Tyskland, men som da var gået konkurs. Fordringen var på ca. 300.000 kr. Tiltalte havde efter overdragelsen ingen indflydelse på H2X ApS. De leasingkontrakter, der var indgået mellem H2X ApS og F1, fulgte ikke med ved overdragelsen af H2X ApS til V.4. Tiltalte hæftede personligt for disse kontrakter, og kontrakterne blev derfor ved et debitorskifte flyttet over til tiltalte. Mødet med V.2 kom i stand ved, at V.2 ringede til ham. Reelt var det V.4, der gerne ville købe maskinerne med henblik på salg til Tyskland. Hans firma i Tyskland var imidlertid gået konkurs. V.4 havde derfor kontakt med G1, som maskinerne skulle købes igennem. For at undgå betalingsrisikoen så tiltalte gerne, at V.2 solgte direkte. Det måtte V.2 imidlertid ikke, og derfor henviste V.2 til V.1. V.4 var ikke med til mødet på kroen, idet man på mødet skulle drøfte V.1s provision ved salget, og det kom ikke V.4 ved. Den handel, der blev talt om på kroen, havde intet at gøre med det betonværk, som V.4 også solgte. Tiltalte har ikke udarbejdet fakturaen af 30. juni 2003, og han har intet haft med den at gøre. Det var en fejl, at bankkontoen i F2 Bank ikke var blevet lukket ved overdragelsen af H2X ApS til V.4, men han er sikker på, at der blev givet besked til banken om ændringen, og det havde derfor ikke nogen reel betydning. Da kurator viste ham fakturaen vedrørende betonværket, fortalte han kurator, at han havde hørt snak om dette betonværk, efter at handlen med de leasede maskiner var gået i vasken, men at han ikke kendte noget nærmere dertil. Ved et salg af de leasede maskiner tilkom en eventuel friværdi tiltalte. V.4 har fortalt ham, at han ikke havde noget at gøre med den faktura, der blev udstedt den 30. juni 2003 på H2s brevpapir, og den forklaring tror han på. Tiltalte kender ikke V.7, men han har på et tidspunkt lånt V.4 penge til at købe en trampolin hos V.7s firma. Det er hans maskiner, der er nævnt på maskinliste 1. Betonværket mv. på liste 2 var ikke hans.

De maskiner, som skulle sælges, var ældre landbrugsmaskiner. De var del af en større maskinpark. Han var ikke bagud med leasingydelserne, og maskinerne kunne uden problemer have været solgt til anden side. Tiltalte havde gennem lang tid solgt maskiner gennem V.4, men V.4 kunne ikke løfte denne opgave. V.4 havde reelt ingen betydning for handlen, og derfor var han ikke med til mødet på kroen. V.2 kunne ikke sælge maskinerne selv og han anbefalede i stedet V.1 til at stå herfor. På mødet drøftede de, om V.1 ønskede at påtage sig opgaven. V.2 skulle lave en liste over maskiner og priserne herpå. På et senere tidspunkt ringede V.2 op og var meget sur over V.1s håndtering af sagen, herunder det problem, der var opstået i forhold til SKAT. Bl.a. nævnte han, at V.1 kun havde udstedt en kreditnota til ham på maskinerne, og at han end ikke havde fået den. Maskinerne blev herefter solgt til anden side, og det var ikke et problem at få maskinerne solgt. V.1 har på et tidspunkt henvendt sig til tiltalte for at få oplysninger om det tyske firma, men i øvrigt har han ikke henvendt sig til tiltalte om handlen. Efter overdragelsen af H2X ApS til V.4 havde tiltalte ingen indflydelse på selskabet. Efter overdragelsen havde V.4 fortsat adgang til tiltaltes kontorfaciliteter, og V.4 havde en nøgle til tiltaltes kontor.

V.1 har supplerende forklaret, at han intet havde haft med tiltalte at gøre før mødet på kroen. T førte ordet under mødet. Han husker ikke længere, hvor han fik fakturaen af 30. juni 2003 fra, men når han har forklaret til SKAT, at den kom fra T, er det givetvis rigtigt. Maskinlisterne fik han pr. fax. Regningen til G1 er lavet af ham, og han gav den formentlig til T, for at han skulle sende den videre. Han husker ikke, om kreditnotaen blev sendt til F1. Den moms, som blev refunderet i anledning af handlen, skulle gå til at dække restgæld i maskinerne. Når han har sagt, at handlen var strikket sammen af V.2, skyldtes det, at V.2 havde ført parterne sammen. Han har aldrig overvejet, at det kunne være en fiktiv handel. Han har nok tidligere eksporteret maskiner for V.2 ved brug af kreditnotaer, men husker ikke konkret en handel, hvor han har gjort dette. Det var sædvanligt, når der var tale om genstande med ejendomsforbehold, at der blev udstedt en kreditnota. Kreditnotaen blev normalt først sendt, når der blev afregnet. Da der ikke var afregnet i handlen med V.2, var kreditnotaen muligvis ikke sendt. Det var den måde, de havde aftalt, at det skulle foregå på. Han krævede momsrefusionen på baggrund af kreditnotaen, og det har han også gjort ved tidligere lejligheder. Det var helt i orden at gøre det på denne måde, idet handlen da var gået igennem. V.2 var bekendt dermed. Oplysningerne på kreditnotaen om maskinerne fik han fra F1. Han annullerede sin del af handlen, da han fra SKAT blev bekendt med, at der kunne være tale om noget ulovligt. Han annullerede handlen over for SKAT og gav nok også T besked. Han havde undersøgt, at firmaet H2 eksisterede, men han havde ikke kontakt med V.4 personligt, kun med T. Han mener at have talt i telefon med V.7 og er næsten sikker på, at betonværket blev drøftet. Han husker ikke, om de også drøftede de øvrige maskiner. Han så maskinerne hos T ude fra vejen, da han i anden anledning var i ... Hvis momsen var blevet refunderet, ville pengene i første omgang være blevet indbetalt til vidnet. Pengene skulle derefter dels til F1, dels til F2 Bank. Han husker ikke, hvor meget T ville få ud af handlen. Han husker ikke, om V.2 kontaktede ham, da denne blev bekendt med kreditnotaen. Han husker ikke, at betonværket eller en handel på 28.000.000 kr. blev drøftet på mødet på kroen. Mødet gik ud på, at de skulle lære hinanden at kende, Han husker ikke, hvordan provisionen på 200.000 kr. blev beregnet. Det er ikke usædvanligt, at provisionen sættes i forhold handlens størrelse, men han husker ikke, om det var tilfældet her.

V.2 har supplerende forklaret, at han gennem F1 havde leaset aktiver til H2X ApS. Han er aldrig blevet orienteret om, at V.4 overtog dette selskab. Vidnet var ikke til stede under hele mødet på kroen. Han har ikke set kreditnotaen til F1, før han fik den forevist af politiet. Han var chokeret derover og ringede først til V.1, der sagde, at handlen ikke var blevet til noget, og at den var gået i sig selv. Han ringede først til V.1, idet politiet havde sagt, at det nok var V.1, der havde lavet dokumenterne i sagen. V.1 nævnte ikke noget om et betonværk. Han ringede bagefter til T, der oplyste, at han ikke kendte til kreditnotaen. Vidnet opsagde straks samarbejdet med V.1 på baggrund af oplysningerne fra politiet. V.1 blev vist stødt over det. Maskinerne kunne ikke sælges, medmindre pengene stod på finansieringsselskabets konto. Han havde lavet en liste over maskinerne, men kendte i øvrigt ikke noget til forløbet. Han havde gennem mange år haft forretningsmæssig kontakt med T, der altid havde overholdt indgåede aftaler. T havde en rammebevilling på 20 mio. kr., hos F1. T var en stor kunde, og der havde aldrig i forbindelse med firmaets kontrol af engagementet været anmærkninger. T har ikke overfor ham nævnt noget om et betonværk, der skulle sælges. F1 havde også et engagement med V.1. Hans kreditramme var ca. 2 mio. kr. Når en maskine med ejendomsforbehold ønskes solgt, gør man opmærksom på, at et salg ikke kan ske, før F1 har fået betaling. Pengene skal stå på F1s konto. Han har ikke været bekendt med fakturaen af 30. juni 2003, herunder bestemmelsen om modregning.

V.5 har vedstået sin forklaring for byretten.

V.4 har supplerende forklaret, at han ikke har hørt om nogle leasede maskiner eller om en handel med V.1. Han hørte T nævne noget om et betonværk, men det var ikke noget konkret. Det kan godt passe, at han til politirapport af 11. juli 2007 har forklaret, at han havde hørt tiltalte "omtale noget om at lave en faktura ad. et betonværk, men det var klart noget fiktivt, som vidnet ikke tog alvorligt." Han har ikke set fakturaen af 30. juni 2003. Hans samarbejde med tiltalte ophørte, da han konstaterede, at T nu opkrævede betalingen for trampolinerne. Han husker ikke, hvornår han talte med tiltalte derom eller i hvilken forbindelse. Tiltalte kontaktede ham ikke for at snakke om tingene.

Advokat V.6 har supplerende forklaret, at tiltalte på det møde, som han holdt med tiltalte, forklarede om fakturaen, at den vedrørte handel med et betonværk. Vidnets opfattelse af, at fakturaen var fiktiv, var bl.a. baseret på, at firmaet aldrig havde handlet med denne type aktiver. Det var en atypisk aftale, der var lavet om overdragelse af selskabet til V.4. Han har i cirkulæreskrivelsen vurderet, at selskabet reelt var drevet af sælger. Når han i cirkulæreskrivelsen har anvendt formuleringen "T bekendt", er det udtryk for, at tiltalte har gengivet, hvad han vidste om transaktionerne, men ikke har givet udtryk for, at han selv har deltaget i dem.

V.9 har supplerende forklaret, at de leasingaftaler, der lå i H2X ApS, blev overført til et andet selskab, inden H2X ApS blev overdraget til V.4. Hun ved ikke, om V.4 var indblandet i den aftale, som blev drøftet på kroen, men han var i hvert fald ikke til stede på kroen.

V.10 har supplerende forklaret, at det, der gjorde hende mistænksom var, at momsen vedrørte en enkelt post, og at det drejede sig om et betonværk. Hun havde ikke fra starten mistanke om, at der var tale om en fiktiv faktura vedrørende betonværket.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det tiltrædes af de grunde, som byretten har anført, at der er udarbejdet fiktive momsbilag med det formål at opnå uberettiget udbetaling af moms på 5.640.000 kr., og at der foreligger en fuldbyrdet overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1.

Fakturaen til H1X ApS er udstedt på brevpapir fra H2 ApS med angivelse af tiltaltes kontonummer i F2 Bank. Maskinerne skulle endvidere videresælges til G1, som det efter bevisførelsen må lægges til grund, at tiltalte tidligere havde handlet med, men som V.1 ikke havde nogen form for kendskab til på forhånd. Bilaget til fakturaen til G1 indeholder desuden en detaljeret beskrivelse af de maskiner, som tiltalte til dels gennem sine selskaber havde leaset hos F1. Det må på den baggrund anses for usandsynligt, at de fiktive dokumenter i sagen kan være udarbejdet uden deltagelse fra tiltaltes side. Det bemærkes herved også, at det ikke er troværdigt, at V.1 og V.4, såfremt de skulle have været ansvarlige for de fiktive dokumenter, ville have ladet dokumenter omfatte maskiner, som tilhørte tiltalte, idet dette med stor sandsynlighed efterfølgende ville have givet anledning til problemer i forhold til tiltalte.

De maskiner, som tiltalte havde leaset gennem F1, var ikke længere i brug, da aftalen med V.1 om salg blev indgået. Der er ikke oplysninger om, at tiltalte, der således fortsat måtte betale løbende leasingydelser til F1, har rykket V.1 i anledning af, at maskinerne fortsat ikke var solgt i september, da den urigtige momsangivelse blev indgivet, til trods for, at drøftelserne om V.1s medvirken til salget må have fundet sted før dateringen af de fiktive dokumenter i juni 2003, og til trods for, at en køber i Tyskland ifølge tiltaltes forklaring allerede da var fundet.

Det unddragne momsbeløb modsvarer desuden i det væsentlige de beløb på henholdsvis 980.000 kr. og 4.184.000 kr., der skulle anvendes til indfrielse af tiltaltes gæld til F1 med tillæg af provisionen på 250.000 kr. (inklusive moms) til V.1.

Under disse omstændigheder og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig i tiltalen.

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes del, at den forskyldte straf som udgangspunkt er fængsel i 2 år.

Sagen vedrører forhold, der er begået i 2003 og som myndighederne har haft kendskab til siden 2003. Sagen vedrører desuden en afgrænset problemstilling, der ikke er af særlig kompleks karakter. Selv om tiltalte først er sigtet i sagen i december 2005, tiltrædes det derfor under hensyn til den tid, der er forløbet, siden det strafbare forhold blev begået, at straffen er nedsat til fængsel i 1 år.

Det tiltrædes endvidere, at tillægsbøden er fastsat som sket. Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.