Dato for udgivelse
02 nov 2011 13:46
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
25 okt 2011 09:53
SKM-nummer
SKM2011.712.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
11-107647
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Personbeskatning, hovedaktionær, deleleasing
Resumé

Spørger påtænker at indgå en aftale om splitleasing, således at en leasinggiver indgår to individuelle kontrakter med henholdsvis et selskab og dets hovedaktionær, som er direktør i selskabet.

Skatterådet bekræfter, at en splitleasingordning som beskrevet betyder, at direktøren/hovedaktionæren ikke bliver beskattet af fri bil efter ligningsloven § 16, stk. 4

Hjemmel

Statsskatteloven § 4,
Ligningsloven § 16, stk. 1 og 4

Reference(r)

Statsskatteloven § 4,
Ligningsloven § 16, stk. 1 og 4

Henvisning

Den juridiske vejledning 2011-2, afsnit C.A.5.14.1.10

Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at en splitleasingordning, som beskrevet i anmodningen, betyder at medarbejderen ikke bliver beskattet af fri bil efter ligningsloven § 16, stk. 4?

Svar

  1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

De to spørgere er henholdsvis selskab/arbejdsgiver og hovedaktionær/ansat i selskabet.

Selskabet driver virksomhed indenfor leasing og finansiering af såvel private som firma biler.

Spørger overvejer at indgå en aftale om leasing af en bil efter reglerne om splitleasing. Overvejelserne er begrundet i, at arbejdsgiver gennem en splitleasingaftale kan minimere sine driftsudgifter vedrørende bilen samtidig med at den ansatte ikke vil blive beskattet af fri bil.

Spørger har rettet henvendelse til et leasingselskab (leasinggiver), som tilbyder muligheden for at indgå aftale med arbejdsgiver og den ansatte om leasing af bilen i fællesskab, men ved to individuelle kontrakter.

Spørger oplyser, at såfremt der sker leasing af en bil gennem leasinggiver, vil det betyde følgende:

  • Der bliver indgået 2 leasingaftaler, henholdsvis en mellem arbejdsgiver og leasinggiver samt en mellem arbejdstager og leasinggiver. Der er ingen forpligtelser mellem leasingtagerne, hvilket fremgår af leasingaftalens pkt. 11.4, hvorefter det er muligt for den enkelte leasingtager at opsige aftalen.
  • Udgifter vedrørende den leasede bil, herunder udgifter til finansiering, løbende variable omkostninger til bl.a. brændstof, vedligeholdelse og service, samt faste ydelser til vægtafgift, forsikring, administration, vejhjælp og lignende samt ekstraordinære ydelser som selvrisiko og reparation ved skader fordeles i forhold til de faktisk kørte kilometer, jf. leasingaftalens pkt. 11.2.
    For at sikre at der sker korrekt fordeling af udgifterne er det et krav ifølge aftalen med leasinggiver, at leasingtager indberetter fordelingen mellem erhvervsmæssige og private kilometer for den foregående måned, senest d. 5. i hver måned. Dermed sikres det, at der foretages en løbende fordeling af de samlede udgifter samt at arbejdstager og arbejdsgiver betaler den samme pris pr. kørt kilometer.
  • Leasingtagerne skal i den forbindelse føre kørebog efter de skattemæssigt godkendte principper, som fremgår af Ligningsvejledningens afsnit A.F.3.4.1.
    Leasinggiver kan kontrollere kørebogen ud fra bilens triptæller og km-stand ifølge værkstedsregninger.
  • Arbejdsgiver og arbejdstager er sekundære brugere jf. leasingaftalens pkt. 11.1, hvorfor det er leasinggiver, der modtager opkrævning af forsikring og ejerafgift. Desuden udstedes værkstedsregninger til leasinggiver og fakturering af udstedt brændstofkort sker ligeledes direkte til leasinggiver.
  • Den ekstraordinære leasingydelse opkræves på baggrund af det forventede kørselsmønster. Leasinggiver foretager hver måned en løbende regulering af leasingydelsen, således at fordelingen af den ekstraordinære leasingydelse svarer til fordelingen af de faktiske kørte kilometer.

Udkast til leasingaftalerne er vedlagt anmodningen.

Spørger oplyser, at de to kontrakter er enslydende.

Det fremgår af aftalen mellem leasingselskabet og arbejdsgiver, at bilen anvendes af en medarbejder hos arbejdsgiveren, der anvender bilen i arbejdsgivers tjeneste. Af aftalen mellem leasingselskabet og medarbejderen fremgår at bilen anvendes til privat brug.

Spørger oplyser, at leasinggiver alene opkræver leasingydelsen hos kunden. Hæftelsesmæssigt er det således, at den private kunde hæfter for sin del, mens den erhvervsmæssige kunde ligeledes hæfter for sin egen del. Der er således ikke tale om krydsende hæftelser eller kautioner.

I udkastene pkt. 10 er anført:

"........... Leasingtager skal føre et detaljeret kørselsregnskab. Kravene til kørselsregnskab er identiske med de krav, der gælder for at kunne få udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse. ......"

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Lovgrundlag

Statsskatteloven § 4

Den skattepligtiges samlede årsindtægt betragtes som skattepligtig indkomst, uanset fremtrædelsesformen, hvis der ikke i lovgivningen i øvrigt er gjort undtagelser herfra.

Ligningsloven § 16, stk. 1

Indkomstopgørelsen efter statsskatteloven § 4 præciseres for så vidt angår personalegoder. Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst medregnes vederlag i form af formuegoder af pengeværdi eller sparet privatforbrug, der ydes som led i arbejdsaftaler.

Ligningsloven § 16, stk. 4

Den skattepligtige værdi af en bil, de er stillet til rådighed for den ansattes private brug af en arbejdsgiver, ansættes til en årlig procentdel af bilens værdi, dog mindst af 160.000 kr. Procentdelen udgør 25 % af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr. og 20 % af resten.

Praksis

SKM2001.255.LR
Ligningsrådet fandt, at en nærmere beskrevet bilordning - hvor arbejdsgiveren og den ansatte indgår selvstændige leasingaftaler med leasingselskabet - ikke var omfattet af LL § 16, stk. 4, om beskatning af fri firmabil. Ligningsrådet lagde til grund, at der indgås skriftlige separate aftaler mellem henholdsvis leasingselskab og virksomhed og leasingselskab og den ansatte, at de samlede udgifter til bilens drift, afskrivning og forrentning - alle indeholdt i leasingydelsen - fordeles proportionalt mellem parterne på grundlag af de faktisk kørte km fordelt på henholdsvis erhvervsmæssig og privat kørsel (leasingaftalerne forudsættes at være identiske), at leasingydelsen for hver af parterne betales direkte til leasingselskabet, samt at hver af parterne alene hæfter for egne forpligtelser i relation til leasingselskabet. Endvidere forudsatte Ligningsrådet, at der løbende føres et detaljeret kørselsregnskab for den stedfundne kørsel.

SKM2010.147.SR
Skatterådet kunne bekræfte, at en splitleasingordning, hvor arbejdsgiver og medarbejder leaser den samme bil, ikke medfører beskatning af fri bil, jf. ligningsloven § 16, stk. 4, når ordningen er indrettet således, at arbejdsgiver ikke kommer til at betale for medarbejderens private kørsel i bilen.

SKM2001.420.LR
Ligningsrådet fandt, at en bilordning, der var baseret på deleleasing, medførte beskatning af fri bil, jf. ligningsloven § 16, stk. 4. Ligningsrådet anså ikke ordningen for i tilstrækkelig grad at adskille sig fra tilfælde, hvor en arbejdsgiver stiller en leaset bil til rådighed for den ansattes private benyttelse, mod at den ansatte med beskattede midler foretager en egenbetaling, og hvor den skattepligtige værdi af den fri bil reduceres med egenbetalingen.

SKM2010.778.VLR
I en sag om skattefri kørselsgodtgørelse fandt landsrettens flertal, at som følge af, at skatteyderen som hovedanpartshaver og eneste ansatte i arbejdsgiverselskabet havde et interessefællesskab med selskabet, måtte der stilles strenge krav til dokumentationen for, at betingelserne for skattefrihed var opfyldt.

Begrundelse

Spørger ønsker at få bekræftet, at en splitleasingordning, som beskrevet i anmodningen, betyder at medarbejderen ikke bliver beskattet af fri bil efter ligningsloven § 16, stk. 4.

Skatteministeriet bemærker, at en ansat beskattes efter reglerne om firmabil, jf. ligningsloven § 16, stk. 4, hvis den ansatte benytter arbejdsgivers eller en af arbejdsgiver leaset bil til kørsel, som ikke udelukkende kan karakteriseres som erhvervsmæssig. Dette gælder ligeledes for en hovedaktionær, der er ansat i selskabet.

I henhold til praksis, jf. SKM2001.255.LR og SKM2010.147.SR, kan arbejdsgiver og den ansatte under visse forudsætninger indgå selvstændige leasingaftaler med et leasingselskab, således at der ikke bliver tale om beskatning af firmabil.

Der er i praksis lagt vægt på, at der er "vandtætte skotter" mellem aftalerne, hvilket blandt andet indebærer følgende:

  • at der indgås skriftlige separate aftaler mellem henholdsvis leasingselskab og arbejdsgiver og leasingselskab og den ansatte
  • at de samlede ydelser til bilens drift, afskrivning og forrentning - alle indeholdt i leasingydelsen - fordeles proportionalt mellem parterne på grundlag af de faktisk kørte kilometer fordelt på henholdsvis erhvervsmæssig og privat kørsel (leasingaftalerne forudsættes at være identiske)
  • at leasingydelsen for hver af parterne betales direkte til leasingselskabet
  • at hver af parterne alene hæfter for egne forpligtelser i relation til leasingselskabet
  • at der løbende føres et køreregnskab med en detaljeringsgrad svarende til kravene for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse

Det er Skatteministeriets opfattelse, at praksis vedrørende splitleasing også finder anvendelse, hvor aftaleparterne udover leasinggiver er en hovedaktionær og et af denne kontrolleret selskab.

På grund af interessesammenfaldet mellem hovedaktionær og selskab vil der dog blive stillet strenge krav til overholdelsen af ovennævnte betingelser - ikke mindst kørselsregnskabet.

På baggrund af det oplyste om de indgåede aftaler, er det Skatteministeriets opfattelse, at den beskrevne ordning opfylder de kriterier, som tidligere er fastsat af Ligningsrådet og Skatterådet.

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmålet besvares med et ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling.