Parter

A
(Advokat Martin Bekker Henrichsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Adv.fm. Mette Lindskoug)

Afsagt af byretsdommer

Lis Grøn

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt skattemyndighederne har været berettiget til at foretage skønsmæssige forhøjelser af sagsøgeren, As selvangivne indkomster for 2000 og 2001 med henholdsvis 130.000 kr. og 160.000 kr.

Sagsøgerens påstand er

Principalt

Sagsøgerens indkomst for indkomståret 2000 skal nedsættes med 130.000 kr. og for indkomståret 2001 med 160.000 kr.

Subsidiært

Sagen hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

Sagsøgtes påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Den 19. november 2008 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse om sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 1999 -2001:

"...

Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af indkomsten på baggrund af udlejning af ejendom samt lavt privatforbrug.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 1999

Skatteankenævnet har forhøjet overskud af virksomhed skønsmæssigt med 160.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Indkomståret 2000

Skatteankenævnet har forhøjet overskud af virksomhed skønsmæssigt med 160.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Skatteankenævnet har forhøjet indkomsten skønsmæssigt med 150.000 vedrørende honorarindtægter.

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med 20.000 kr.

Indkomståret 2001

Skatteankenævnet har forhøjet overskud af virksomhed skønsmæssigt med 160.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Skatteankenævnet har forhøjet indkomsten skønsmæssigt med 190.000 vedrørende honorarindtægter.

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med 30.000 kr.

Udlejning af ejendomme

Sagens oplysninger

Klageren har i indkomstårene 1999 - 2001 været ansat i selskabet H1 ApS beliggende ...1, og har modtaget løn med hhv. 71.404 kr., 90.528 kr. og 95.887 kr. i 1999, 2000 og 2001.

Den 9. marts 1999 tiltrådte klageren som direktør i selskabet H2 ApS.

Klageren boede i perioden 7. oktober 1996 til 1. juli 1999 på adressen ...2., og den 1. juli 1999 flyttede han ifølge folkeregisteroplysninger til

...3.Ifølge folkeregisteroplysninger boede klageren alene på ...2, mens der på ...3, foruden klageren, var tilmeldt en anden person, JT, i perioden 17. september 2001 til 20. december 2002.

Ifølge det oplyste, ejer klageren følgende ejendomme

• ...4, købt den 15. december 2001, vurderet til 350.000 kr. den 31. december 2001
• ...5, købt den 1. januar 1996, vurderet til 450.000 kr. den 31. december 2001
• ...2, købt den 1. august 1995, vurderet til 490.000 kr. den 31. december 2001
• ...6, købt den 25. november 1989, vurderet til 1.100.000 kr. den 31. december 2001

Herudover har klageren været ejer af udlejningsejendommene ...7 og ...8.

Klageren har ikke selvangivet resultat ved udlejning af ejendommene beliggende ...7, ...8 og ...6.

Det fremgår af en kopi af lejekontrakt vedrørende ...7, at klageren fra den 1. januar 1990 har udlejet ejendommen til SD, som er indrømmet livslang uopsigelighed. Efter det oplyste er SD klagerens svoger.

Det fremgår af en kopi af lejekontrakt vedrørende ...8, at Ejendomskontoret H2 ApS, ...3, fra den 1. maj 1995 har udlejet ejendommen til BA, som efter det oplyste er klagerens ægtefælle. Lejligheden er 99 m2 og den årlige leje er fastsat til 60.000 kr.

På adressen ...6 har ifølge folkeregisteroplysninger for perioden 7. august 2001 til 5. april 2002 været tilmeldt klagerens niece.

Skatteankenævnets afgørelse

Klageren har ikke selvangivet lejeindtægter vedrørende sine udlejningsejendomme, og derfor er overskud af virksomhed i den forbindelse ansat skønsmæssigt i henhold til skattekontrollovens § 3, stk. 4, jf. § 5, stk. 3.

Klageren har ikke dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort størrelsen af de af ham efterfølgende påståede lejeindtægter. Han har således ikke fremlagt samtlige lejekontrakter for udlejningsejendommene, eller på anden måde dokumenteret den påståede leje.

Skatteforvaltningens skøn over lejeindtægterne anses ikke for at være urimelige. Det har ikke været muligt at vurdere, hvorvidt de opgivne lejeindtægter er korrekte. De dokumenterede udgifter er i det store hele godkendt.

Der er ikke indsendt kontrakter eller lignende til dokumentation for, hvem af parterne der har vedligeholdelsespligten på ejendommene. Det er svært at se ud fra de indsendte kopier, hvad udgifterne vedrører.

Skatteankenævnet har efter en konkret vurdering anset, at der har været fradragsberettigede udgifter i forbindelse med udlejning af ejendommene, herunder ejendomsskatter. Klageren har selv fremlagt delvis dokumentation for udgifterne. På den baggrund har nævnet skønnet, at udgifterne på de 3 ejendomme ansættes til 30.000 kr. pr. år, og overskud af virksomhed udgør herefter 160.000 kr. pr. år. for de 3 ejendomme.

En evt., nedsættelse af overskud vedrørende udlejningsejendomme vil medføre en forhøjelse af den skønsmæssige ansættelse vedrørende privatforbruget.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at overskud af virksomhed vedrørende udlejningsejendommene skal fastsættes til 130.472 kr. som består af lejeindtægter på 160.472 kr. med fradrag af godkendte driftsudgifter på 30.000 kr.

Skatteankenævnet har ansat omkostninger forbundet med ejendommenes drift til 30.000 kr. årligt, hvilket for 1999 er 3.537 kr. forkert, for 2000 -638 kr. forkert, og for 2001 11.841 kr. forkert.

Skatteankenævnet har anført, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte forvaltningens skøn over lejeindtægter, hvilket må betragtes som noget vrøvl. Der foreligger nu en opgørelse, der viser lejeindtægternes størrelse for hver enkelt ejendom. Det er lykkedes at fremskaffe lejekontrakter for to af ejendommene, som udviser de i opgørelserne anførte lejeindtægter. Når nu lejeindtægterne for disse to ejendomme er dokumenteret, må det anstændigvis antages, at den angivne lejeindtægt for den tredje ejendom også er anført korrekt.

Ejendomsoverskuddet kan herefter opgøres således

Leje ...6	57.032 kr.
Leje ...7	43.440 kr.
Leje ...8	60.000 kr.
I alt	160.472 kr.
Driftsudgifter, skønnet	- 30.000 kr.
Overskud herefter	130.472 kr.

Klagerens repræsentant har til Landsskatteretten indsendt kopi af lejekontrakt for ...6, indgået mellem Ejendomsselskabet G1 ApS v/TL som udlejer og NK og MK som lejere. Kontrakten er dateret den 31. december 1991, og lejemålet er uopsigeligt fra udlejers side, mens lejer skal give varsel på 6 måneder ved opsigelse. Den årlige leje udgør ifølge kontrakten "ejendommens bruttoudgifter".

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Skattepligtige skal selvangive deres indkomst til skattemyndighederne. Det fremgår af skattekontrollovens § 1. Erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Det fremgår af skattekontrollovens § 3.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Kravene til regnskabet fremgår af bekendtgørelse om skattemæssige krav til regnskab (bekendtgørelse nr. 1068 af 17. december 1999), bogføringsloven (lov nr. 1006 af 23. december 1998) og bogføringsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 518 af 25. juni 1999).

Hvis regnskabet ikke er udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5.

Klageren har ikke indsendt dokumentation for samtlige lejeindtægter eller udgifter i forbindelse med udlejningsejendommene. Kontrakten vedrørende ...6 viser, at ejendommen er udlejet fra Ejendomsselskabet G1 ApS v/TL, til NK og MK. Den årlige leje er fastsat til "ejendommens bruttoudgifter", og det er anført, at lejen ikke kan overstige 57.032,58 kr. årligt. Selskabet er ifølge oplysninger fra Det centrale Virksomhedsregister opløst den 5. maj 1998. Der er ikke fremlagt dokumentation for lejens størrelse for de pågældende år.

Da kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, kan virksomhedens regnskabsmateriale ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten. SKAT har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt.

De foretagne skøn vedrørende overskud af klagerens udlejningsejendomme kan ikke anses for at være fejlagtige eller åbenbart urimelige. Det lægges bl.a. til grund, at klageren fortsat ikke har indsendt alle aktuelle lejekontrakter, eller har udarbejdet regnskaber vedrørende udlejningsejendommene.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette punkt.

Privatforbrug

Sagens oplysninger

Skatteforvaltningen har beregnet privatforbruget til 415.182 kr. i 1999, 45.615 kr. i 2000 og 10.378 kr. i 2001.

Klagerens repræsentant har efter nogle reguleringer korrigeret SKATs beregnede privatforbrug til 109.281 kr. for 1999, 86.725 kr. for 2000 og 68.009 kr. for 2001.

Skatteankenævnet har efter modtagelse af repræsentantens privatforbrugsopgørelse korrigeret privatforbrugene således:

Indkomstår	1999	2000	2001
Beregnet af forvaltningen inkl. skønnet huslejeforhøjelse	415.182 kr.	45.615 kr.	10.378 kr.
Køb af Suzuki motorcykel	-115.000 kr.
Udgifter, udlejningsejendomme	-30.000 kr.	-30.000 kr.	-30.000 kr.
Privatforbrug herefter	270.182 kr.	15.615 kr.	-19.922 kr.
Skønsmæssig forhøjelse, privatforbrug	0 kr.	150.000 kr.	190.000 kr.
Privatforbrug korrigeret	270.182 kr.	165.615 kr.	170.378 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

Ved skønsudøvelsen vedrørende privatforbruget har skatteankenævnet henset til tidligere års privatforbrug. Der er ikke indsendt dokumentation for klagerens egne huslejeudgifter.

Revisorens bemærkninger om, at klageren har haft en sambo siden 2000, stemmer ikke overens med oplysninger i folkeregistret. Det fremgår af oplysninger fra folkeregistret, at der er flyttet en yngre mand ind i klagerens lejlighed den 17. september 2001. Han er dog fraflyttet igen den 20. december 2002.

Der har efterfølgende boet flere yngre mænd i lejligheden, så det ser ud som om der har været værelsesudlejning.

Klagerens påståede salg af anparter skal ikke indgå i privatforbrugsberegningen. Der er ikke fremlagt dokumentation for, hvilke anparter der er tale om. Dermed er det ikke dokumenteret, at klageren har solgt anparter som påstået.

Klagerens anførte lån fra arbejdsgiveren skal ikke indgå i privatforbrugsberegningen. Der er lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for lånet i form af pengeoverførsler eller lånedokumenter.

Endelig har nævnet valgt at bortse fra klagerens anførte kontante beløb på 40.000 kr. i modtaget depositum, med baggrund i de omfattende usikkerheder angående klagerens økonomiske forhold.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at forhøjelsen skal bortfalde. Skatteankenævnet har konkluderet, at fastsættelse af niveauet for privatforbrug i år 1999 kan danne en vis præcedens for ansættelse af privatforbruget for de efterfølgende år. Klageren har dog aldrig haft et privatforbrug i nærheden af de 270.000 kr., som skatteankenævnet har beregnet i 1999.

Det fremgår endvidere af det fremlagte materiale, at klageren for det efterfølgende indkomstår, 2002, har et beregnet privatforbrug på 65.000 kr.

Klageren er en veletableret ældre enlig mand med en meget beskeden levefod, og med meget få udgiftskrævende behov ud over det rent basale.

Klageren har i 1999 forøget sit tilgodehavende hos selskabet, han var medejer af og arbejder for, med 127.816 kr. jf. i øvrigt indsendt uddrag af selskabets regnskab. Klageren har finansieret et bilkøb for selskabet med 69.900 kr., og forøget sit løntilgodehavende med 37.629 kr. Beløbene er for langt den største del afregnet overfor klageren i de efterfølgende år.

På baggrund af disse korrektioner samt en manglende driftsudgift på 3.537 kr., udgør det korrekte privatforbrug for 1999 i alt 109.300 kr., hvilket beløb kan lægges til grund for niveauet for efterfølgende år. Hertil skal dog erindres, at klageren i 1999 selv betalte sin husleje inkl. varme med 2.233 kr. pr. måned i modsætning til de efterfølgende år, hvor klageren ikke længere boede alene.

Ved opgørelse af privatforbruget for 2000, har skatteankenævnet glemt at medtage salg af anparter med 120.000 kr. og aconto modtaget udlån med 20.000 kr. Der er derfor vedlagt dokumentation herfor i form af aftale og bankkontoudskrift. Herefter udgør privatforbruget 86.087, hvilket er absolut realistisk.

Samme forhold gør sig gældende i 2001, hvor nævnet har glemt de modtagne tilbagebetalinger fra arbejdsgiver med 65.000 kr. og det modtagne depositum for udlejning jf. lejekontrakt med 40.000 kr. Dokumentation er vedlagt i form af kontoudtog og lejekontrakt.

Herefter udgør det disponible privatforbrug for 2001 i alt 79.850 kr., hvorfor skønsmæssig forhøjelse er unødvendig.

Skatteankenævnet har forsøgt at så tvivl om rigtigheden af den til sagen oplyste private husleje. Der er derfor vedlagt kopi af huslejeopkrævninger, repræsentativt for de omhandlede år.

Skatteforvaltningen har tidligere fremlagt ukorrekte betragtninger omkring klagerens samboforhold, idet samboforholdet med JT påbegyndtes omkring et år før adresseændringen for samme. Dette dokumenteres bl.a. ved JTs overførsel af lejebetaling, som betaling for hans del af de samlede fælles udgifter.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst. Erhvervsdrivende skal kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold, herunder den private økonomi. Det fremgår af skattekontrollovens §§ 1 og 6.

En skønsmæssig forhøjelse af indkomsten forudsætter normalt, at regnskabet kan tilsidesættes. Indkomsten kan dog forhøjes uden tilsidesættelse af regnskabet, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det følger af en fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i en dom af 21. juni 1967 (Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635). Indkomsten kan forhøjes til et beløb, der giver mulighed for et rimeligt forbrug.

Klageren har ikke udarbejdet regnskaber for indkomstårene 2000 og 2001, og på den baggrund anses regnskabsgrundlaget for at være tilsidesat.

Det fremgår af skattemyndighedernes privatforbrugsberegning, at klagerens privatforbrug kan opgøres til hhv. 45.615 kr. og 10.378 kr. for indkomstårene 2000 og 2001. Skattemyndighedernes beregning af klagerens privatforbrug kan tiltrædes.

Det anses ikke for godtgjort, at klageren har kunnet råde over depositum vedrørende husleje for ...4. Der er tale om et depositum, som er indbetalt til sikkerhed for lejerens forpligtelser ved fraflytning og for betaling af varmeregning. Dermed kan beløbet ikke indgå i klagerens private forbrug.

Det anses ikke for godtgjort af klagerens repræsentant, at klageren har modtaget penge for salg af anparter fra sit selskab i 2000 og 2001, som kan godskrives hans privatforbrug. Klageren har dokumenteret hævninger på sit selskabs konto samt henvist til en check, men har ikke dokumenteret pengestrømme til sin private økonomi i den forbindelse.

Klageren har godtgjort, at han har modtaget hhv. 20.000 kr. i indkomståret 2000, og 30.000 kr. i indkomståret 2001 fra selskabet H3-Administration v/H1 ApS, som kan godskrives privatforbruget. De resterende 35.000 kr. for indkomståret 2001 anses ikke for dokumenteret i form af pengestrømme til klageren.

Landsskatteretten nedsætter herefter forhøjelsen for indkomståret 2000 med 20.000 kr., og for indkomståret 2001 med 30.000 kr., idet de foretagne ansættelser herefter ikke anses for at være foretaget på et fejlagtigt grundlag eller åbenbart urimelige.

..."

Der er afgivet forklaring af sagsøgeren, JT og PT.

Forklaringer

Sagsøgeren har forklaret, at JT i efteråret omkring september 2000 flyttede ind i sagsøgerens lejlighed, ...3. Huslejen beløb sig til 2.233 kr. om måneden og 2.300 kr. incl. acontovarme. Lejligheden var på 2 værelser med bad og toilet. Sagsøgeren havde en veninde, som han boede hos. JT betalte den fulde husleje, da han disponerede over lejemålet, når sagsøgeren ikke var der. Lejlighedsvis betalte JT huslejen i kontanter. Han fik ikke kvitteringer. Sagsøgeren betalte huslejen til udlejer for ikke at miste lejemålet.

Skemaet over sagsøgerens privatforbrug i indkomståret 1999 er udfyldt af sagsøgeren på skattevæsenets anmodning. Beløbet på 10.000 kr. til befordringsudgifter er realistisk. Sagsøgeren havde en gammel motorcykel, som han havde købt for 6.000 kr. i 1996. Han havde kun udgifter til forsikring på 500 kr. og det samme i vægtafgift. Suzukien kostede 3.000 kr. i forsikring og 500 kr. i vægtafgift. Forsikringen på Ford Fiestaen kostede 1.500 kr. og vægtafgiften 2.000 kr.

I skemaet over sagsøgerens privatforbrug i indkomståret 2000 skal huslejen reduceres med 4 x 2.233 kr., som blev betalt af JT.

Som det fremgår af skemaet over sagsøgerens privatforbrug i indkomståret 2001 havde sagsøgeren ingen huslejeudgifter. Han havde en stor husholdning på 2 personer, herunder veninden. Derfor var udgiften til husholdning på 30.000 kr. Der var ingen forskel på sagsøgerens levevis i 2001 i forhold til tidligere år.

I 1999 havde H1 ApS ikke penge. Sagsøgeren havde penge tilbage fra et prioritetslån på 400.000 kr. Han købte Toyota Hiace'en og betalte den kontant. Han har utvivlsomt fået en kvittering. Sagsøgeren videresolgte den til selskabet og står derfor i bilag 8 som sælger. Sagsøgeren mener, at der blev lavet en købsaftale mellem selskabet og sagsøgeren. Når der i regnskabet for selskabet for regnskabsåret 1. juli 1999 til 30. juni 2000 er sket en forøgelse af posten skyldige omkostninger er det løn, som ikke er udbetalt til sagsøgeren. Under posten anden gæld er akkumuleret sagsøgerens løntilgodehavende. Sagsøgeren lagde penge ud for selskabet, som han fik tilbage i "klatter" af 10.000 kr., når der var likvide midler i selskabet. Af udskriften for selskabets konto i BG Bank fremgår det således, at han den 10. januar 2001 fik udbetalt 10.000 kr., den 20. marts s.å.10.020 kr., den 3. juli s.å. 10.000 kr., den 4. september s.å. 10.000 kr., der blev overført til sagsøgerens konto i Danske Bank, og den 12. oktober s.å. 10.000 kr. Når der ved den sidste udbetaling står "Løn, A" skyldtes det, at sagsøgeren havde sendt en standardfax til banken om udbetalingen, hvorefter banken havde kaldt det løn. Når sagsøgeren fik udbetalt løn, var det altid på et specifikt beløb som f.eks. overførselen den 28. juni 2001 på 12.532,40 kr. således som det fremgår af udskriften for hans konto hos Nordea. Den 27. december 2001 fik sagsøgeren udbetalt 15.000 kr., da han var i banken for at hæve 12.547,45 kr. Sagsøgeren havde regninger, der skulle betales. Beløbet på 8.301 kr. i udskriften for sagsøgerens konto hos Unibank kan være overførsel af løn til sagsøgeren den 1. marts 2001. Overførelsen af 12.532,45 kr. i udskriften for sagsøgerens konto hos Nordea den 3. august 2001, den 10. september s.å., den 12. september s.å., den 8. oktober s.å. og den 16. november s.å på 12.849,03 kr. og den 29. november s.å. på 12.557,15 kr. er alle løn til sagsøgeren. Løntilgodehavendet var opstået hen ad vejen både i 1999 og 2000. Om de øvrige udlæg har sagsøgeren forklaret, at der jævnligt ikke var penge til at betale regninger med. Sagsøgeren betalte regningerne med sine egne penge, der utvivlsomt er hævet på hans egen konto. Kvitteringerne ligger i selskabet. Tilbagebetalingen skete i 2001 f.eks. den 4. september 2001 som det fremgår af selskabets konto hos BG Bank. Sagsøgeren havde en privat konto i Nordea og Danske Bank. Beløbet på 15.000 kr., som han den 27. december 2001 fik udbetalt fra selskabets konto i BG Bank er brugt til at betale terminsydelser med. Det er utvivlsomt det, beløbet er brugt til.

Sagsøgeren har ejet alle anparter i Ejendomsselskabet H2 ApS. Det er sagsøgerens underskrift i overdragelsesaftalen af 14. december 2000 fremlagt som bilag 11. Bilaget er også underskrevet af PT, der havde den daglige drift og førte bogholderiet i selskabet. Sagsøgeren var i pengebekneb og solgte derfor anparterne. Han fik en check. Han hævede checken i Nordea. Han betalte en farlig masse regninger og lån fra personer. 40.000 kr. er brugt til terminsydelser, som sagsøgeren var i restance med fra tidligere kvartaler. Sagsøgeren skyldte PT 40.000 kr. Ved udgangen af året havde sagsøgeren 40.000 kr. tilbage, som han havde liggende hjemme i en bog. Han vidste ikke, hvor meget han skulle bruge.

Om ejendommen ...4 har sagsøgeren forklaret, at det er ham, der har underskrevet på bagsiden til venstre på lejekontrakten. Den anden, der har underskrevet på bagsiden af lejekontrakten, er PT. De 40.000 kr. blev ikke betalt på en gang. Der blev betalt 16.000 kr. og 5.000 kr. ved underskrivelsen. Årsagen var, at Kommunen havde givet tilsagn om at betale 24.000 kr. til indskud. Det fremgår af udskriften for sagsøgerens konto i Nordea at restbeløbet på 24.000 kr. af depositummet gik ind på kontoen den 28. december 2001 og blev brugt til at nedbringe debetsaldoen på 26.072,50 kr. på kontoen.

Sagsøgeren har brugt motorcyklerne til befordring. Han var ikke medlem af en klub. Han har ikke gjort meget i at holde ferie. Den 6. september 2001 hævede han 6.980,73 kr. på sin konto i Nordea til køb af fremmed valuta. Anledningen var, at hans forældre skulle til Østrig. Han skulle sørge for at veksle valuta for forældrene. Hans fars helbred var temmelig meget på vej ned. Han fik penge til købet af forældrene. Sagsøgeren havde 5 bankkonti, 1 i Nordea, 1 i Danske Bank, 1 i BG Bank og 1 i Roskilde Bank. Sagsøgeren kan ikke huske den sidste bank.

JT har forklaret, at han har boet i lejligheden ...3 fra september 2000 til december 2002. Han var blevet skilt fra sin kæreste. Han boede hos sin far og mor og overnattede i sagsøgerens lejlighed. Sagsøgeren tilbød ham et værelse. Ved efterårstid 2000 flyttede vidnet permanent til .... Da han flyttede, brugte han sin farfars Hiace. Han medtog seng og køkkenting. Vidnet havde adresse hos sin far. Vidnet fik først rettet adressen i 2001. Lejligheden var på 45 m2 og bestod af 2 værelser med køkken. Der var toilet på gangen. Vidnet havde soveværelset. Sagsøgeren var der en gang imellem. Vidnet [betalte.red] husleje fra september 2000. Huslejen var på 2.233 kr. om måneden. De første mange måneder gav vidnet sagsøgeren pengene i hånden. Det var afhængigt af, om han mødte sagsøgeren. Vidnet fik ikke en kvittering ved de kontante betalinger af huslejen til sagsøgeren. På et tidspunkt lavede vidnet en fast bankoverførsel af huslejen til sagsøgeren.

PT har forklaret, at underskriften på overdragelsesaftalen af 14. december 2000 vedrørende anparterne i Ejendomsselskabet H2 ApS er hans. Han bekræfter, at der fandt et salg sted. Pengene blev hævet af sagsøgeren. Vidnet var med i banken. Beløbet blev hævet i kontanter. Vidnet fik penge, som han havde lånt til sagsøgeren. Det var ca. 40.000 kr. Der var ikke oprettet nogen lånedokumenter på de 40.000 kr. Sagsøgeren fik lånene af flere omgange. De var på 3 - 5.000 kr. De blev ikke skrevet nogen steder. Vidnet genkender den som bilag 15 fremlagte lejekontrakt. Den er underskrevet den 15. december 2001 af vidnet. Vidnet havde drukket den dag. Kommunen betalte ca. 24.000 kr. af beløbet på 40.000 kr. Beløbene på 16.000 kr. og 5.000 kr. blev betalt af vidnet. Beløbene blev betalt ved underskrivelsen af lejekontrakten. Der er ikke kvittering for betalingen ud over lejekontrakten. Kommunen var involveret, fordi vidnet havde været nødt til at fjerne sin søn, da hans mor var psykisk ustabil. Vidnet måtte derfor flytte til ... med sønnen.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har til støtte for sagsøgerens principale påstand principalt gjort gældende, at skattemyndighederne ikke har godtgjort, at sagsøgerens privatforbrug for indkomstårene 2000 og 2001 ikke har levnet plads til et antageligt privatforbrug. Da indkomstforhøjelserne er foretaget på baggrund af de beregnede privatforbrug har sagsøgte ikke godtgjort, at der er grundlag for de foretagne forhøjelser.

Det gøres uddybende gældende, at skattemyndighederne i skønsudøvelsen har bortset fra en række beløbsposter, ligesom det gøres gældende, at sammenligningsgrundlaget alene med indkomståret 1999 fører til et forkert sammenligningsgrundlag, samt at der ikke er taget højde for de faktiske privatforbrug i 1999. Endelig har skattemyndighederne ikke taget højde for, at det beregnede privatforbrug for indkomståret 1999 for en meget stor del hidrører fra låneoptagelse. Skattemyndighederne har derfor ikke godtgjort, at der er grundlag for skønsmæssigt at forhøje sagsøgerens indkomst i indkomstårene 2000 og 2001. Det gøres hertil gældende, at det udøvede skøn derfor er udøvet på et forkert grundlag og fører til et urimeligt resultat.

Til støtte for den subsidiære påstand om hjemvisning til fornyet behandling ved skattemyndighederne gøres det gældende, at såfremt retten måtte være enig med sagsøgte i, at indkomsten skønsmæssigt skal forhøjes for indkomstårene 2000 og 2001, men at det skønnet skal nedsættes, tilkommer det skattemyndighederne at foretage en fornyet skønsudøvelse, medmindre retten finder at kunne gøre dette umiddelbart.

Sagsøgte har overordnet gjort gældende, at skattemyndighederne har været berettiget til at foretage skønsmæssige forhøjelser af As skattepligtige indkomster i indkomstårene 2000 og 2001, og at A ikke har løftet sin bevisbyrde for, at skønnene kan tilsidesættes.

A havde som udlejer af ejendomme pligt til at indgive et skattemæssigt årsregnskab for 2000 og 2001, jf. § 3, stk. 2, 1. pkt., i den dagældende skattekontrollov, jf. § 1, stk. 1, i den dagældende bogføringslov.

Det er ubestridt, at A ikke indgav disse regnskaber, hvorfor skattemyndighederne var berettiget til at ansætte hans indkomst skønsmæssigt, jf. den dagældende skattekontrollovs § 3, stk. 4, jf. § 5, stk. 3.

Hertil kommer, at der er enighed om, at As selvangivelser for de pågældende indkomstår - såfremt der ses bort fra As indsigelser - førte til et usandsynligt lavt (kr. 15.615,-), henholdsvis negativt privatforbrug (kr. -19.922,-), hvorfor skattemyndighederne også af den grund i henhold til retspraksis, jf. f.eks. UfR 1967, side 635 H og SKM2002.70.HR, var berettiget til at fastsætte hans indkomst skønsmæssigt.

Skattemyndighedernes skøn kan kun tilsidesættes, såfremt A godtgør, at de er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til åbenbart urimelige resultater, jf. f.eks. SKM2005.368.HR, SKM2005.500.HR og SKM2009.37.HR. Dette har A ikke godtgjort.

As indsigelser mod skattemyndighedernes privatforbrugsberegninger behandles nedenfor i punkterne 1-6.

1. Påståede tilgodehavender hos H1 ApS/privatforbrug 1999

Det bestrides som udokumenteret, at A i løbet af 1999 oparbejdede et samlet tilgodehavende på kr. 127.182,- hos H1 ApS.

Til trods for Skatteministeriets opfordring (1) har A hverken fremlagt dokumentation for sit påståede løntilgodehavende, f.eks. i form af selskabets mellemregningskonto, eller for sin påståede afholdelse af udlæg eller finansiering af den i bilag 8 omhandlede bil, f.eks. i form af sine egne kontoudtog. Det gøres gældende, at den manglende besvarelse af opfordringen skal tillægges processuel skadevirkning for A, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2.

H1 ApS' balance pr. 30. juni 2000 (bilag 7) viser kun, at selskabet pr. 30. juni 2000 havde gæld af en vis størrelse, men ikke hvornår gælden er opstået, eller at A er kreditor. Balancens gældsposter stemmer endvidere hverken overens med det påståede samlede tilgodehavende eller de enkelte påståede dele af tilgodehavendet i form af finansiering af H1 ApS' bil (kr. 69.900,-), løn (kr. 37.629,-) samt udlæg (kr. 20.287,-).

Det gøres derfor gældende, at As beregnede privatforbrug i 1999 ikke skal nedsættes med kr. 127.182,-, men tværtimod skal opgøres til kr. 270.182,-, jf. Landsskatterettens kendelse (bilag 1), side 7, jf. skatteankenævnets sagsfremstilling (bilag 6), side 12.

Desuden gøres det gældende, at det udokumenterede tilgodehavende ikke kan danne grundlag for skattefrie tilbagebetalinger i 2000 eller 2001, jf. punkt 2 og 3 nedenfor.

2. Påståede tilbagebetalinger i 2000 fra H1 ApS

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for - ud over Landsskatterettens nedsættelse - at korrigere den skønsmæssige forhøjelse af indkomsten på baggrund af de påberåbte tilbagebetalinger i 2000 fra H1 ApS.

De påberåbte tilbagebetalinger udgør i alt kr. 30.829,60. Under hensyntagen til Landsskatterettens nedsættelse med kr. 20.000,-, jf. bilag 1, side 10, resterer for indkomståret 2000 udbetalingen den 4. januar 2000 af kr. 10.829,60 (bilag 9, side 1). Beløbet er indsat på sagsøgerens konto den 5. januar 2000 med angivelse "Løn fra H3 REVISION" (bilag 10, side 1).

Det gøres gældende, at denne indsættelse ikke kan vedrøre As påståede tilgodehavende, jf. gældsposterne i H1 ApS' balance (bilag 7), idet balancen er opgjort pr. 30. juni 2000, dvs. ca. et halvt år efter indsættelsen den 5. januar 2000.

Det gøres endvidere gældende, at indsættelsen udgør løn. Lønnen kan være indberettet til skattemyndighederne som indkomst i 2000. Hvis det er tilfældet, indgår beløbet allerede i det beregnede privatforbrug, hvorfor det ikke skal indregnes en gang til. Hvis lønnen derimod ikke er indberettet til skattemyndighederne, er den skattepligtig, hvorfor As skattepligtige indkomst skal forhøjes med beløbet.

Det bemærkes, at A - uanset Skatteministeriets opfordring (2) - ikke har redegjort for sammenhængen mellem optjeningstidspunkterne og udbetalingstidspunkterne for lønnen og for den eventuelle betaling af A-skat før udbetalingstidspunkterne. Det gøres gældende, at den manglende besvarelse af opfordringen skal tillægges A processuel skadevirkning, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2.

3. Påståede tilbagebetalinger i 2001 fra H1 ApS

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for - ud over Landsskatterettens nedsættelse - at korrigere den skønsmæssige forhøjelse af indkomsten på baggrund af de påståede tilbagebetalinger i 2001 fra H1 ApS.

De påståede tilbagebetalinger udgør i alt kr. 65.000,-. Under hensyntagen til Landsskatterettens nedsættelse af den skønsmæssige forhøjelse med kr. 30.000,-, jf. bilag 1, side 10, resterer for indkomståret 2001 udbetalingerne fra H1 ApS den 4. september 2001 af kr. 10.000,- (bilag 14, side 4), den 12. oktober 2001 af kr. 10.000,- (bilag 14, side 5) og den 27. december 2001 af kr. 15.000,- (bilag 14, side 6).

For så vidt angår udbetalingen den 12. oktober 2001 af kr. 10.000,- fremgår følgende meddelelse af H1 ApS' kontoudtog: "Løn, A", jf. bilag 14, side 5. Det gøres som ovenfor i punkt 2 gældende, at udbetalingen udgør løn. Lønnen kan være indberettet til skattemyndighederne som indkomst i 2001. Hvis det er tilfældet, indgår beløbet allerede i det beregnede privatforbrug, hvorfor det ikke skal indregnes en gang til. Hvis lønnen derimod ikke er indberettet til skattemyndighederne, er den skattepligtig, hvorfor As skattepligtige indkomst skal forhøjes med beløbet.

Med hensyn til udbetalingerne den 4. september 2001 af kr. 10.000,- og den 27. december 2001 af kr. 15.000,- bestrides det som udokumenteret, at A har modtaget pengene. As kontoudtog for perioden 25. maj 2001 - 1. februar 2002 (bilag 21) viser f.eks. ikke indsættelser af de pågældende beløb i perioderne efter de angivne udbetalinger.

For så vidt angår udbetalingen den 27. december 2001 gøres det endvidere gældende, at denne udbetaling under alle omstændigheder ikke vil kunne medtages i As beregnede privatforbrug for 2001, idet det har formodningen imod sig, at beløbet er brugt til normale privatforbrugsudgifter på indkomstårets sidste fire dage.

4. Påstået salg af anparter i H2 ApS/privatforbrug 2000 og 2001

Det bestrides, at A har solgt anparter i H2 ApS, ligesom det bestrides som udokumenteret at han skulle have modtaget kr. 120.000,- herfor i indkomståret 2000. A har f.eks. ikke dokumenteret pengestrømme til sin økonomi i forbindelse med det påståede salg.

Ex tuto gøres det gældende, at de kr. 80.000,- af den påståede betaling under alle omstændigheder ikke vil kunne medtages i As beregnede privatforbrug for 2000, da det har formodningen imod sig, at beløbet er forbrugt til normale privatforbrugsudgifter efter det påståede salg den 14. december, jf. overdragelsesaftalen (bilag 11), og før årets udgang. A har ikke redegjort for dette forbrug til trods for Skatteministeriets opfordring (3), hvilket skal tillægges ham processuel skadevirkning, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2.

Ex tuto gøres det endvidere gældende, at de resterende kr. 40.000,- af den påståede betaling under alle omstændigheder ikke vil kunne medtages i As beregnede privatforbrug for 2001, idet det er udokumenteret, at han havde dette beløb i kontanter primo 2001. Til trods for Skatteministeriets opfordring (4) har A ikke oplyst, hvor han opbevarede de påståede kr. 40.000,- i kontanter, og hvorfor han ikke benyttede f.eks. en rentebærende bankkonto. Det gøres gældende, at den manglende besvarelse af opfordringen skal tillægges A processuel skadevirkning, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2.

5. Lejemålet ...4/privatforbrug 2001

Det bestrides som udokumenteret, at A i indkomståret 2001 modtog kr. 21.000,-, fra PT. A har ikke fremlagt dokumentation for denne pengestrøm.

Det fremstår som usikkert, om den påståede betaling skulle være sket i 2001 eller i 2002.

Det gøres gældende, at de kr. 21.000,- ikke kan medtages i As beregnede privatforbrug for 2001, enten fordi de først er modtaget i 2002, eller - hvis det lægges til grund, at de faktisk er modtaget i 2001 - fordi det har formodningen imod sig, at beløbet (sammen med udbetalingen af 27. december 2001 på kr. 15.000,-, jf. punkt 3 ovenfor) er brugt til normale privatforbrugsudgifter i indkomstårets sidste uger.

6. Husleje ...3, København/privatforbrug 2000 og 2001

Det bestrides som udokumenteret, at As omkostninger til husleje mv. blev halveret fra september 2000.

JT er først registreret som boende på adressen pr. 17. september 2001, jf. udskrift fra Det Centrale Person Register (bilag A). Desuden er det ikke dokumenteret, at JT på noget tidspunkt har betalt halvdelen af As husleje mv.

7. Sammenfattende

Det gøres sammenfattendes gældende, at der har været grundlag for at foretage de skønsmæssige forhøjelser, og A har ikke godtgjort, at forhøjelserne med henholdsvis kr. 130.000,- i indkomståret 2000 og kr. 160.000,- i indkomståret 2001 er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat.

De skønsmæssige forhøjelser giver et privatforbrug i 2000 på kr. 145.615,- (kr. 15.615,- + kr. 130.000,-) og i 2001 på kr. 140.078,- (kr. -19.922,- ÷ kr. 160.000,-).

Uanset om skattemyndighedernes beregning (kr. 270.182,-) eller As egen beregning (kr. 142.366,-) af privatforbruget i 1999, jf. punkt 1, lægges til grund, medfører skattemyndighedernes skøn over privatforbruget i 2000 og 2001 et rimeligt resultat sammenlignet med indkomståret 1999.

Det fremhæves herved også, at A i indkomstårene 2000 og 2001 ejede to motorcykler, jf. bilag B, hvorfor der ved de skønsmæssige fastsættelser skal tages hensyn til de udgifter, der ubetinget er forbundet hermed, såsom forsikringer, vægtafgift og nødvendig vedligeholdelse.

Hertil kommer, at det skønnede privatforbrug udover mad og andre fornødenheder, forsikringer, el, vand, varme, rejser og gaver, tillige skal kunne dække As husleje, som ikke kan antages at være halveret fra september 2000, jf. punkt 6 ovenfor.

Det gøres afslutningsvist gældende, at bilag 16-18 ikke kan tillægges bevismæssig betydning ved vurderingen af det skønnede privatforbrug, idet disse bilag dels er ensidigt udarbejdet af A, dels er udokumenterede.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det fremgår af sagen, at sagsøgeren for indkomstårene 1999 til 2001 ikke har selvangivet sine indtægter fra udlejningsvirksomhed.

Da sagsøgeren efterfølgende ikke var i stand til at fremlægge regnskab for sine lejeindtægter, som opfyldte kravene i bekendtgørelse nr. 1068 af 17. december 1999 om skattemæssige krav til regnskab sammenholdt med lov nr. 1006 af 23. december 1998 om bogføring, ansatte skattemyndighederne overskuddet fra sagsøgerens udlejningsvirksomhed skønsmæssigt til 160.000 kr. årligt i indkomstårene 1999 til 2001. Denne ansættelse blev stadfæstet af Landsskatteretten.

På grundlag af sagsøgerens selvangivelser og den skønsmæssige ansættelse af overskuddet fra udlejningsvirksomheden beregnede skattemyndighederne sagsøgerens privatforbrug for indkomstårene 1999, 2000 og 2001 til henholdsvis 270.182 kr., 15.615 kr. og -19.922 kr.

Under henvisning til det beregnede privatforbrug i 1999 og til at sagsøgeren ikke havde godtgjort egne huslejeudgifter ansatte skattemyndighederne skønsmæssigt sagsøgerens privatforbrug i 2000 og 2001 til henholdsvis 165.615 og 170.378 kr.

Efterfølgende fandt Landsskatteretten det godtgjort, at sagsøgeren i indkomstårene 2000 og 2001 havde modtaget henholdsvis 20.000 kr. og 30.000 kr. fra H1 ApS, som kunne godskrives privatforbruget, og nedsatte derfor forhøjelsen af sagsøgerens indkomst for 2000 og 2001 med henholdsvis 20.000 kr. og 30.000 kr.

Det af skattemyndighederne beregnede privatforbrug opgøres herefter til 145.615 kr. i 2000 og 140.378 kr. i 2001.

Da sagsøgeren ikke har selvangivet sine indtægter fra udlejningsvirksomheden, og da sagsøgerens selvangivelser for 2000 og 2001 reguleret med de skønsmæssigt ansatte overskud fra sagsøgerens udlejningsvirksomhed førte til et uantageligt lavt privatforbrug i 2000 og et negativt privatforbrug i 2001, tiltræder retten, at skattemyndighederne har været berettiget til at foretage en skønsmæssig fastsættelse af hans privatforbrug og dermed af hans indkomst i 2000 og 2001.

Efter bevisførelsen findes det ikke godtgjort, at sagsøgeren i indkomståret 1999 har oparbejdet et tilgodehavende hos H1 ApS på 127.182 kr., som kan begrunde en nedsættelse af det af skattemyndighederne beregnede privatforbrug for 1999, hvorved bemærkes, at den af sagsøgeren fremlagte erklæring om finansiering af selskabets køb af en varebil er underskrevet af sagsøgeren, men ikke underskrevet for selskabet, ligesom sagsøgeren ikke har fremlagt bogføringsbilag fra selskabet eller indhentet en erklæring fra selskabets revisor, der dokumenterer et tilgodehavende hos selskabet.

Der findes herefter ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes beregning af sagsøgerens privatforbrug i 1999, hvorved bemærkes at en godskrivning af det beregnede privatforbrug med 127.182 kr. som påstået af sagsøgeren i øvrigt ville medføre en nedsættelse af privatforbruget fra 270.182 kr. til 143.000 kr. som sammenligningsgrundlag for de beregnede privatforbrug i 2000 og 2001 med henholdsvis til 145.613 kr. og 140.378 kr.

Efter bevisførelsen findes det ikke godtgjort, at sagsøgeren ud over de af sagsøgte anerkendte udbetalinger i 2000 og 2001 på henholdsvis 20.000 kr. og 30.000 kr. fra H1 ApS har modtaget udbetalinger fra selskabet, som kan godskrives privatforbruget og dermed begrunde en yderligere nedsættelse af forhøjelsen af sagsøgerens indkomst i 2000 og 2001.

Ifølge den mellem sagsøgeren og PT indgåede lejekontrakt vedrørende lejemålet ...4 har PT ved underskrivelsen af lejekontrakten den 19. november 2001 forudbetalt leje for januar 2002. Derimod står der i lejekontrakten intet om, hvornår det aftalte depositum på 40.000 kr. skal betales eller er betalt. Herefter finder retten det ikke godtgjort, at PT i 2001 har indbetalt 16.000 kr. til sagsøgeren til delvis dækning af depositum.

Efter de af sagsøgeren og PT afgivne forklaringer sammenholdt med den fremlagte udskrift af sagsøgerens konto hos Nordea lægges det til grund, at Kommunen den 28. december 2001 på sagsøgerens konto i Nordea har indsat 24.000 kr. til delvis betaling af depositum i lejemålet ...4. Af den fremlagte udskift af sagsøgerens konto i Nordea fremgår, at der den 26. december 2001 var en debetsaldo på 26.072,50 kr., der efter indsættelsen af sagsøgerens løn den 28. december blev nedbragt til 13.540,05 kr. Herefter findes sagsøgerens skønsmæssigt ansatte privatforbrug i 2001 at kunne godskrives med 13.540,05 kr.

Sagsøgerens overdragelse af anparterne i Ejendomsselskabet H2 ApS til anpartsselskabet den 14. december 2000 var ugyldig, jf. anpartsselskabslovens § 52, og overdragelsen skulle derfor tilbageføres. Det fremgår ej heller af årsrapporten for anpartsselskabet for regnskabsåret 1. juli 2000 til 30. juni 2001, at der har fundet en overdragelse af anparterne sted til anpartsselskabet, jf. årsregnskabslovens § 52, stk. 1, nr. 1 - 3. Herefter, og da det ej heller findes godtgjort, til hvem beløbet på 120.000 kr. den 14. december 2000 er udbetalt, eller at beløbet er indgået i sagsøgerens økonomi, findes beløbet ikke at kunne godskrives sagsøgerens privatforbrug hverken i 2000 eller 2001.

Sagsøgeren har forklaret, at han fra september 2000 har haft indtægter fra hel eller delvis fremleje af sin lejlighed ...3 til JT. Dette støttes af den af JT afgivne forklaring og delvist af de fremlagte kontoudskrifter, hvorefter der fra den 2. april 2001 hver måned er indsat kontant 2.333 kr. på sagsøgerens bankkonto. Da sagsøgeren ikke har godtgjort sine faktiske huslejeudgifter ved fremlæggelse af lejekontrakt og dokumentation for egne huslejebetalinger finder retten ikke tilstrækkeligt grundlag for at nedsætte sagsøgerens indkomst for 2000 og 2001 med indtægterne for sagsøgerens fremleje af sin lejlighed.

Af de anførte grunde nedsættes forhøjelsen af sagsøgerens indkomst i 2000 og 2001 ud over de af Landsskatteretten foretagne nedsættelser med 13.540 kr. for indkomståret 2001, idet de foretagne ansættelser herefter ikke anses for at være foretaget på et fejlagtigt grundlag eller åbenbart urimelige.

Når henses til sagens udfald og økonomiske værdi skal sagsøgeren til sagsøgte betale 30.000 kr. incl, moms til dækning af sagsøgtes udgift til advokatbistand og 2.290 kr. incl. moms til dækning af sagsøgtes udgift til ekstrakt og materialesamling.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Forhøjelsen på 150.000 kr. af sagsøgeren, As indkomst i 2000 nedsættes med 20.000 kr. og forhøjelsen på 190.000 kr. af sagsøgerens indkomst i 2001 nedsættes med 43.540 kr.

Inden 14 dage betaler sagsøgeren til sagsøgte, Skatteministeriet, 32.290 kr. i sagsomkostninger.