Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Martin Henrichsen. besk.)

Afsagt af landsdommerne

Karen Hald, Gunst Andersen og Mikkel Holm Nielsen (kst) med domsmænd

-----------

Byrettens dom af 21. juni 2011 (1-1043/2011)

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 8. april 2011.

T er tiltalt for overtrædelse af

1

skattekontrollovens § 13, stk. 1, jf. til dels straffelovens § 89,

ved i sine selvangivelser for 2005, 2006 og 2007 med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have angivet sin skattepligtige indkomst for lavt med henholdsvis 152.452 kr., 166.065 kr. og 101.106 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 205.065 kr. i skat.

2

skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1,

ved med forsæt til at unddrage det offentlige skat for 2008 at have undladt inden for fristen på 4 uger, regnet fra den 1. maj 2009, at meddele SKAT, at indkomsten på årsopgørelsen af 12. marts 2009 var ansat for lavt med 400.160 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 220.166 kr. i skat.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf samt om en tillægsbøde på ikke under 425.000 kr.

T har nedlagt påstand om frifindelse.

Den beskikkede forsvarer har gjort gældende, at tiltalte alene har handlet simpelt uagtsomt, subsidiært groft uagtsomt. Det bestrides således at der er handlet med forsæt til skatteunddragelse og det gøres særskilt gældende, at SKAT på et møde med T den 24. februar 2010 har meddelt T, at sagen vil kunne afgøres udenretligt med en bøde, hvilket er en bindende påtalebegrænsning som efter sædvanlig udmålingspraksis indebærer, at tiltalte kun kan dømmes for groft uagtsom skatteunddragelse.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af tiltalte T og vidneforklaring af V.1.

T har forklaret, at han er uddannet inden for shipping, hvilken uddannelse han senere har suppleret med en HD. Han blev i december 1992 ansat hos G1 og var ansat der, indtil han ophørte i oktober sidste år. Hans arbejde bestod i befragtning, det vil sige, at han skaffede arbejde til skibene rundt om i hele verden. G1 indførte for mange år siden en bonusordning, og selv fik han første gang bonus for året 2001. Pengene blev indsat på hans bankkonto. Han blev ved et personligt møde hos sin nærmeste overordnede oplyst om, hvilket antal point han havde, og hvad hvert point gav i bonus. Derudover fik han på mødet oplysning om en eventuel personlig bonus. Han fik ikke noget på skrift, og bonussen fremgik heller ikke af hans lønsedler. I nogle år fik han et egentligt advis fra banken, når pengene var blevet indsat på hans konto, og andre år kunne han kun se det på sit kontoudtog. Han var fuldt ud klar over, at han skulle indberette udbetalingerne til SKAT og betale skat af dem.

I 2005 blev bonussen helt udsædvanligt udbetalt over to gange. Da han i januar 2006 skulle lave sin selvangivelse, skænkede han ikke en tanke, at der også var udbetalt i august og indberettede derfor kun udbetalingen i januar.

Selvangivelsen blev lavet i sidste øjeblik.

For årene 2006 og 2007 forklarede han, at han også disse år - som altid - lavede sin selvangivelse i sidste øjeblik. Han har ikke så meget orden i sine papirer og åbner ofte ikke breve fra banken. Han kunne derfor ikke finde nogen bilag, og han anførte derfor et beløb, som han fastsatte efter hukommelsen. Da han sad i sidste øjeblik den sidste aften for at udfylde selvangivelsen, havde han ikke mulighed for at spørge hos sin arbejdsgiver om bonussens størrelse, og han tænkte ikke på, at han efterfølgende kunne få det oplyst og rette beløbet.

Da han i 2009 skulle lave selvangivelse for 2008, havde han et økonomisk mellemværende med G1 i forbindelse med sin firmabil. Samtidig var G1 begyndt at trække A-skat af bonussen, således at han fik et væsentligt mindre beløb udbetalt i januar end sædvanligt. Skaden på firmabilen betød, at han i realiteten ikke fik udbetalt nogen bonus i januar, og da han havde regnet med at benytte bonussen for januar til at betale skatten for bonussen i 2008, var han i likviditetsmæssige problemer. Han undlod derfor helt bevidst at udfylde selvangivelse for derved at udskyde skatten. Det var så hans hensigt senere på året, når han havde fået sparet lidt penge op, at korrigere selvangivelsen. Han ville korrigere selvangivelen i løbet af efteråret. Da han modtog årsopgørelsen fra SKAT i marts måned, var han klar over, at bonussen ikke var med i opgørelsen. Han lagde ikke mærke til teksten om, at han skulle reagere inden 4 uger og gik fortsat ud fra, at det var i orden at udskyde skattebetalingen Da han på et tidspunkt i juni måned hørte om, at skatteunddragelse af større beløb kunne medføre alvorlige konsekvenser, kontaktede han via SKATs hovednummer SKAT for at sikre sig, at han ikke havde gjort noget forkert. Han fik oplyst, at han kunne genoptage sin selvangivelse. Da han fik brev fra SKAT, tænkte han, at det var mere alvorligt end som så og bestemte sig til at fremskynde genoptagelsen, hvorfor handen 5. august gik ind på "tast selv" og ændrede den.

Tiltalte tilføjede, at det i den periode var hans hustru, der styrede bank og økonomi, og at han også derfor ikke selv havde styr på, hvad der gik ind og ud af hans konto.

Foreholdt sin mail af 13. august 2009 (bilag 3) forklarede han, at han ikke husker, hvorfor han ikke i mailen skrev noget om forløbet i 2008 men henholder sig, at han formentligt har tænkt, at det på det tidspunkt var klaret, da han havde talt med SKAT og havde ændret selvangivelsen den 5. august.

Foreholdt mødereferat (bilag 9) og teksten under "Hvad sker der nu", erklærede han, at han efter mødet med SKAT fik den opfattelse, at han ville få en bøde og at en administrativ bøde kunne være en mulighed. Tiltalte bekræftede endvidere, at ordlyden af teksten i afsnittet er i overensstemmelse med, hvad der blev sagt, og hvad der foregik på mødet.

Vidnet V.1 har forklaret, at han blev ansat i G1 i 1993. Siden 2005 har han været direktør i selskabets danske afdeling. Selskabet er en international koncern, der beskæftiger medarbejdere i 16 forskellige lande. Bonusordningen blev indført i slutningen af 90'erne. Det var moderselskabet, der er hjemmehørende på Bahamas, der indførte bonusordningen og derfor udbetalte bonussen. Bonusordningen gik ud på, at 5% af koncernens overskud blev fordelt til allokerede medarbejdere efter et pointsystem. Da en større og større del af selskabets medarbejdere var hjemmehørende i Danmark, besluttede man i 2008 at gå over til at udbetale pengene fra de nationale selskaber.

På forespørgsel om hvorledes medarbejderne blev bekendt med, hvor mange penge de fik udbetalt, forklarede vidnet, at han mener, at der blev sendt en e-mail til alle allokerede medarbejdere med oplysning om, hvor stort et beløb der blev udbetalt pr. point. I nogle tilfælde blev meddelelsen givet mundtligt, og det kan godt være rigtigt, når T har forklaret, at han kun fik mundtlig besked af sin nærmeste overordnede.

Vidnet bekræftede, at selskabet er blevet sigtet for overtrædelse af kildeskatteloven, idet det er skattevæsenets opfattelse, at selskabet havde været forpligtet til at indeholde A-skat af bonusudbetalingerne og mener, at selskabet har handlet groft uagtsomt, uagtet at selskabet har handlet i overensstemmelse med den rådgivning, man har fået af sine rådgivere. Der er mellem selskabet og SKAT enighed om, at selskabet ikke her haft nogen økonomisk gevinst ved arrangementet. Selskabet nægter sig skyldig.

SKAT's referat fra mødet den 24. februar 2010 indeholder bl.a. følgende:

"...

Hvad sker der nu?

V.2 orienterede om SKAT's videre behandling af sagen. V.2 oplyste også, at SKAT kan afgøre sagen, uden at den skal retten, hvis T kan acceptere SKAT's vurdering af sagen."

Det er oplyst, at T har betalt den manglende skat. Sidste rate blev betalt i marts 2010.

T er ved ankedom af 3. marts 2007 idømt en bøde på 1.500 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 26, stk. 6.

T har om sine personlige forhold forklaret, at han er uddannet inden for shipping. Han har suppleret uddannelsen med en HD og har været ansat i forskellige rederier. Han har i dag en månedlig indtægt på 61.000 kr. Han er gift og har et mindreårigt barn.

Kriminalforsorgen har i erklæring af 2. maj 2011 udtalt, at T, er egnet til at modtage en betinget dom, herunder med vilkår om samfundstjeneste.

Rettens begrundelse og afgørelse

Ad forhold 1

T har erkendt at han for årene 2005, 2006 og 2007 har selvangivet bonusudbetalingerne for lavt med de i tiltalen anførte beløb, men har bestridt at det skete med fortsæt til skatteunddragelse.

En voterende finder, at det ikke det kan udelukkes, at det for lavt selvangivne beløb for 2005 skyldes en forglemmelse, ligesom denne voterende finder det betænkeligt at anse det for bevist, at angivelserne for 2006 og 2007 blev sat for lavt med forsæt til skatteunddragelse. Denne voterende har lagt vægt på, at T ikke modtog nogen skriftlige opgørelser fra G1-koncernen, og at det taler mod hensigt til skatteunddragelse, at det kun er en del af bonusindkomsten, der ikke er selvangivet. For 2005 lægger denne voterende særligt vægt på, den ordinære bonus er selvangivet fuldt ud, og at det beløb, der ikke er selvangivet er en ekstraordinær bonus. Denne voterende finder imidlertid, at de urigtige oplysninger må tilregnes T som groft uagtsomme.

En voterende er enig i at det ikke det kan udelukkes, at det for lavt selvangivne beløb for 2005 skyldes en forglemmelse, og stemmer derfor som i ovennævnte votum for alene at anse den urigtige oplysning for afgivet ved grov uagtsomhed. Denne voterende finder, at de urigtige oplysninger, der blev selvangivet for årene 2006 og 2007, blev angivet med forsæt til skatteunddragelse. Denne voterende lægger vægt på, at tiltalte ved at kontrollere sin bankkonto kunne have konstateret de korrekte beløb og at tiltalte ved at undlade dette og i stedet skønne et beløb, i det mindste må have indset, at der derved var en ikke ubetydelig mulighed for, at beløbet blev for lavt.

En voterende finder at tiltalte for alle årene har handlet med forsæt til skatteunddragelse. Denne voterende lægger - ud over de ovenfor anførte grunde vedrørende 2006 og 2007 - vægt på, at der er tale om så betydelige beløb, at det har formodningen mod sig, at de "glemmes" og at T også for året 2005 kunne have fået oplysningerne ved at kontrollere sin bankkonto.

Ad forhold 2

T har erkendt, at han bevidst undlod at indlevere selvangivelse for året 2008, ligesom han ikke reagerede på den fremsendte årsopgørelse, der ubestridt var ansat for lavt som anført i forhold 2.

Retten finder at T ved ikke at reagere på den tilsendte årsopgørelse, som han vidste var forkert, har handlet med forsæt til skatteunddragelse. Det bemærkes i den forbindelse, at Ts forklaring om, at han havde til hensigt at betale skatten på et senere tidspunkt ikke er støttet af objektive kendsgerninger og at Ts indbetaling i august 2009 ikke kan føre til andet resultat, allerede fordi den er foretaget efter at T var blevet bekendt med SKATs undersøgelser af bonusudbetalingerne.

To voterende finder imidlertid, at SKAT ved den i mødereferatet tilkendegivne mulighed for at afgøre sagen ved en administrativ bøde, har givet T en sådan berettiget forventning, at anklagemyndighedens mulighed for tiltale er begrænset til groft uagtsomt forhold. Disse voterende stemmer på denne baggrund for at T alene anses skyldig i overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk. 2 og § 16. stk. 2.

En voterende finder, at en udtalelse om en mulig sanktion, fremsat på et møde under sagens efterforskning, kun under helt særlige omstændigheder kan indebære en påtalebegrænsning. Det, der er anført i referat, giver ikke grundlag for at antage, at der foreligger sådanne helt særlige omstændigheder, og en almindelig holdt udtalelse om, at SKAT "kan afgøre sagen uden den skal i retten", indebærer ikke en udtrykkelig tilkendegivelse om, at SKAT vil afgøre sagen, uden at den sendes i retten. Denne voterende finder derfor ikke, at anklagemyndighedens adgang til påtale er begrænset.

Efter udfaldet af voteringen findes tiltalte herefter skyldig i overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk. 2 og § 16, stk. 2. Straffen fastsættes til dels i medfør af straffelovens § 89 til en bøde på 200.000 kr.

Forvandlingsstraffen fastsættes som anført nedenfor.

Ved bødens fastsættelse er der som formildende omstændighed, jf. straffelovens § 82, nr. 11 taget hensyn til, at T fuldt ud har betalt den manglende skat.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T skal straffes med en bøde på 200.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger

----------

Østre Landsrets dom af 6. september 2011, 1. Afdeling, S-2047

Byrettens dom af 21. juni 2011 (1-1043/2011) er anket af anklagemyndigheden med påstand i overensstemmelse med anklageskriftet samt om skærpelse.

T har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og forklaring af vidnerne V.2, V.3 og V.4.

Den i byretten af vidnet V.1 afgivne forklaring er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Forklaringer

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at der var et årligt møde med afdelingschefen, hvor bonus blev nævnt. Ved udarbejdelse af selvangivelsen skulle han have kontaktet finansafdelingens leder, hvis han skulle have oplyst, hvad der var udbetalt i bonus for det foregående år. Finansafdelingen er i samme bygning som den afdeling, hvor han arbejdede.

Han overvejede ikke at indgå en afdragsordning med SKAT. Der var i de pågældende år penge til en ny bil og indfrielse af et sælgerpantebrev, men han undrede sig ikke over, om det kunne være den manglende skattebetaling, der muliggjorde dette. Det blev sagt på mødet med SKATs medarbejdere, at det ville blive overvejet, om sagen kunne afgøres med en bøde. Det var ikke hans indtryk, at der ville komme et bødeforlæg med posten efter mødet med SKAT.

Da han rettede selvangivelsen ved "tast selv", havde han forinden fået oplyst telefonisk af en medarbejder fra SKAT, at det kunne lade sig gøre.

Vidnet V.2 har forklaret blandt andet, at han er specialkonsulent i SKAT, og har deltaget i et møde med tiltalte. Han husker ikke noget nærmere om mødet, da der har været en lang række møder med medarbejdere fra G1. De vejledninger, som der var henvist til, omhandler hovedsagelig bødesager og de beløbsmæssige grænser for brugen af bødestraf. Det er hans opfattelse, at der ikke kan være lovet noget under mødet, som kan have givet tiltalte grund til at tro, at sagen ville blive afgjort med bødestraf. Teksten i brevet til tiltalte stammer fra et standard dokument, som benyttes i sager, der kan afgøres administrativt. Det er en fejl, at denne formulering er anvendt i denne sag. SKAT har ikke lovet tiltalte, hvorledes sagen ville blive bedømt.

Vidnet V.3 har forklaret blandt andet, at han er specialkonsulent hos SKAT. Han husker ikke præcist mødet med tiltalte, da der har været lignende møder med en lang række G1-ansatte. Han vil mene, at det blev sagt, at sagen ville blive sendt til politiet, da den beløbsmæssigt overstiger grænsen for bødesager. Han kan ikke forestille sig, at der er sagt det, som er kommet med i brevet. Hvis sagen var bedømt som en groft uagtsom overtrædelse, ville SKAT kunne have tilbudt afgørelse med bødestraf.

Vidnet V.4 har forklaret, at hun deltog i mødet med medarbejdere fra SKAT. Det, der er skrevet i brevet fra SKAT, svarer til det, der blev sagt under mødet. Både vidnet og tiltalte havde adgang til netbank, således at de kunne få oplysninger fra banken fra en hjemmecomputer.

Landsrettens begrundelse og resultat

Den på side 6 i referatet af mødet den 24. februar 2010 omtalte orientering om SKATs videre behandling af sagen er ikke til hinder for, at anklagemyndigheden efterfølgende kan rejse tiltale som sket.

Da der er sket urigtig angivelse af udbetalte bonusbeløb i flere skatteår, og da beløbene både for de enkelte skatteår og for skatteårene samlet er betydelige, kan tiltaltes forklaring om, at forholdene skyldes forglemmelser, ikke lægges til grund, hvorfor forhold 1 anses for udøvet med forsæt til at unddrage det offentlige skat. Tiltalte findes derfor skyldig i forhold 1.

I forhold 2 findes tiltaltes forklaring om, at han senere ville selvangive modtaget bonus i indkomståret 2008, ikke at kunne lægges til grund, da tiltalte i forhold 1 i flere skatteår forsætligt har undladt at oplyse SKAT om udbetalt bonus. Tiltaltes anmodning om genoptagelse den 5. august 2009 kan ikke tillægges betydning, da fristen for underretning af SKAT om fejl ved årsopgørelsen af 12. marts 2008 var overskredet, hvortil kommer, at anmodningen er sket på baggrund af arbejdsgiverens underretning på et intranet til medarbejderne i juni 2009 om, at de medarbejdere, der havde modtaget bonus kunne forvente en forespørgsel herom fra SKAT. Tiltalte findes derfor skyldig i forhold 2.

Henset til størrelsen af de unddragne beløb og forholdenes tidsmæssige udstrækning, fastsættes straffen efter skattekontrollovens § 13, stk. 1, jf. tildels straffelovens § 89, og § 16, stk. 3, jf. stk. 1, til fængsel i 60 dage samt en tillægsbøde på 300.000 kr. med en forvandlingsstraf på fængsel i 60 dage. Ved bødefastsættelsen er der taget hensyn til, at tiltalte har indbetalt den manglende skat.

Der foreligger ikke sådanne særlige omstændigheder, som efter karakteren af overtrædelsen må kræves, hvis frihedsstraffen skal gøres betinget, herunder med vilkår om samfundstjeneste.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom i sagen mod T ændres, således at tiltalte straffes med fængsel i 60 dage, samt en tillægsbøde på 300.000 kr., med forvandlingsstraf fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.