Spørgsmål:

1. Vil en arbejdsgiverbetalt bilvask være omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 5. pkt., således at arbejdsgiverbetalt bilvask under bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder på kr. 5.500 pr. år ikke beskattes hos den ansatte?
2. Vil en arbejdsgiverbetalt bilvask kunne danne grundlag for eller indgå som et element i en bruttolønsordning, således at den ansatte ikke skal beskattes af bilvaskens markedsværdi?
3. Vil udgifter til arbejdsgiverbetalt bilvask indgå som en del af bilens driftsomkostninger i en fri bil ordning, således at den ansatte ikke særskilt skal beskattes af bilvaskens markedsværdi?

Svar:

1. Nej
2. Nej
3. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger påtænker at udbyde et koncept baseret på bilvask i arbejdstiden, rettet mod virksomheder/arbejdsgivere.

Tanken er i opstartfasen at tage kontakt til et antal virksomheder i hovedstadsområdet, primært virksomheder med et vist antal ansatte.

Målgruppen for konceptet med bilvask i arbejdstiden er dels virksomheder/arbejdsgivere og dels de enkelte ansatte i de pågældende virksomheder.

Virksomhederne skal fungere som aftalepart, administrator og betaler.

For de ansatte er målet med bilvask konceptet at skabe et personalegode for den enkelte ansatte, dog med den indgangsvinkel, at bilvask konceptet forsøges tilbudt gennem de ansattes arbejdsgiver enten som en bruttolønsordning, under en eksisterende fri bil ordning eller som et personalegode omfattet af bagatelgrænsen i lignings lovens § 16, stk. 3.

Konceptet består nærmere i, at der på kundens d.v.s. arbejdsgiverens parkeringsplads udføres manuel bilvask, medens de ansatte er på arbejde.

Bilvasken vil blive udført af medarbejdere fra spørgerens virksomhed X.

De pågældende medarbejdere vil vaske og tørre bilen ved brug af svampe og microfiberklude. Alle vaskemidler vil være miljømærkede, og der vil blive anvendt højst 10 liter vand pr. vask. Som udgangspunkt vil alt vand være opsamlet regnvand og dermed kalkfrit.

Vaskens og tørringens kvalitet vil være bedre end de bedste vaske fra de gængse vaskeanlæg på tankstationer.

Værdien for kunden vil således hovedsageligt være en bedre vask til prisen, markedets mest miljørigtige vask og et minimalt besvær, så kunden ikke skal bruge søndag formiddag i en kø på den lokale tankstation.

Som udgangspunkt påtænkes bilvasken at foregå med et fast interval f. eks. én gang om måneden hver fjerde uge og på en på forhånd aftalt ugedag.

Spørger har indsendt udkast til en aftale, der betegner sig som en aftale om bruttolønsordning. Aftalens parter er spørger og en virksomhed.

Af aftalen fremgår bl.a., at virksomhed X tilbyder personbilvask til medarbejderne hos "firma Y" en gang pr. måned for en pris af kr. 150,00 pr. vask inkl. moms.

Ordningen tilbydes medarbejdere, der har kundekontakt, og hvor virksomheden ser den af medarbejderne ejede bilpark som en del af virksomhedens ansigt udadtil og derfor har en interesse i, at denne altid fremstår rengjort og vel vedligeholdt.

Betalingen sker som bruttolønstræk ultimo hver måned. "Firma Y" sørger for løntræk hos tilmeldte medarbejdere og pengeoverførsel til virksomhed X en gang pr. måned og hæfter for det økonomiske ansvar ved ordningen, der er frivillig for den enkelte medarbejder.

Bruttolønsordningen aftales for en periode af (6 - 12) måneder adgangen med start (måned/år).

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Af hensyn til markedsføringsmæssige tiltag overfor kommende kunder og deres ansatte, vil det på baggrund af konceptet med bilvask i arbejdstiden med arbejdsgiveren som aftalepart og betaler være afgørende at få belyst de skattemæssige konsekvenser for de ansatte.

Ad spm. 1:

For at et personalegode kan være omfattet af bagatelgrænsen er det en forudsætning, at tildelingen heraf i overvejende grad er begrundet i noget arbejdsmæssigt, således at rent private goder ikke omfattet.

Som arbejdsgiver er det af stor betydning i forhold til kunderne, at alt omkring virksomheden tager sig pænt og rent ud.

Dette gælder også bilparken på parkeringspladsen foran virksomheden, der er det første indtryk, den besøgende får.

For ansatte med direkte kundekontakt, gør dette sig så meget mere gældende.

I forholdet mellem arbejdsgiveren og den ansatte har arbejdsgiveren en klar interesse i, at den ansatte præsterer optimalt.

Ud fra et ønske herom vil en arbejdsgiver være interesseret i at skabe så gode betingelser som muligt for, at den ansatte i sin fritid kan lade op uden for mange frustrationer, herunder at tilbringe 1-2 timer i kø på den lokale benzinstation.

I den professionelle sportsverden er det en kendt sag, at sportsudøvere præsterer bedre, når de har mulighed for at fokusere, og hvor andre tager hånd om de mere dagligdags trivialiteter.

Indenfor bilområdet er et (delvist) arbejdsgiverbetalt kørekort, der skal bruges som led i arbejdets udførelse, ifølge praksis omfattet af bagatelgrænsen.

Når henses hertil og under henvisning til ovenstående argumentation er det spørgers opfattelse, at spørgsmål i skal besvares bekræftende.

Ad spm. 2:

Måtte spørgsmål 1 blive besvaret benægtende, er det spørgers opfattelse, at arbejdsgiverbetalt bilvask vil kunne danne grundlag for eller indgå som et element i en bruttolønsordning, uden at den ansatte samtidig skal beskattes af bilvaskens markedsværdi.

• I det omfang de almindelige regler for en bruttolønsordning iagttages, det vil sige, at aftalen skal være fremadrettet
• overenskomster skal overholdes
• kontantlønreduktionen skal fordeles over hele lønperioden
• lønnedgangen skal som udgangspunkt påvirke alle løndele
• lønnedgangen skal på forhånd være fastsat til et bestemt beløb, som ikke direkte er afhængig af den ansattes forbrug af godet
• arbejdsgiveren skal være ejer af godet eller kontraktspart og ansvarlig i forhold til leverandøren

bør en bruttolønsordning kunne etableres uden skattemæssige konsekvenser for den ansatte ud fra en betragtning om, at godet ikke — eller i hvert fald ikke i overvejende grad — har karakter af et privat gode.

Samme betragtning må antages at ligge til grund for bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 10, hvoraf fremgår, at “Værdien af helt eller delvis vederlagsfri privat benyttelse af parkeringsplads, der af hensyn til arbejdet er stillet til rådighed af arbejdsgiveren, beskattes ikke".

Der henvises herudover til det under spørgsmål 1 anførte.

Ad spm 3:

Når arbejdsgiveren ejer en bil, som stilles til rådighed for den ansatte som fri bil, afholder arbejdsgiveren alle driftsomkostninger vedrørende bilen, herunder også udgifter til vedligeholdelse og renholdelse.

Det beskrevne bilvask koncept, hvor arbejdsgiveren afholder udgiften til bilvasken, ses ikke at adskille sig fra andre typiske driftsudgifter vedrørende biler.

På denne baggrund indstilles det, at spørgsmålet besvares bekræftende.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1:

Der spørges, om en arbejdsgiverbetalt bilvask vil være omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 5. pkt. , således at arbejdsgiverbetalt bilvask under bagatelgrænsen på kr. 5.500 pr. år ikke beskattes hos den ansatte.

Henvisning til lovgrundlag:

Efter statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægt, uanset om indtægten hidrører her fra landet eller fra udlandet og som udgangspunkt uanset fremtrædelsesformen, hvis der ikke i lovgivningen i øvrigt er gjort positive undtagelser herfra.

Skattepligten omfatter således også tillæg til arbejdsindkomst i form af naturalier, såkaldte personalegoder.

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, fx forbrug af kost, el, telefon, transport og lign., i modsætning til forbrug i erhvervsfæren.

Efter ligningslovens § 16 skal personalegoder som udgangspunkt værdiansættes til markedsværdien, men der er i bestemmelsen gjort en række undtagelser herfra, nemlig rådighed over bil, fri telefon, sommerbolig og lystbåde til privat brug, samt køb af virksomhedens produkter.

Bliver personalegodet overdraget til den ansattes ejendom, skal godet beskattes med et beløb, der svarer til, hvad godet på overdragelsestidspunktet kan købes for på det fri marked.

Bliver personalegodet overdraget til låns, skal den ansatte beskattes af et beløb svarende til, hvad godet kan lejes for i rådighedsperioden på det fri marked. Der kan fx være tale om bolig eller løsøre.

Personalegoder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger et grundbeløb på 3.000 kr. årligt jf. LL § 16, stk. 3, 5. pkt., Beløbet reguleres efter PSL § 20, således at det udgør 5.500 kr. i 2011.

Hvis de arbejdsrelaterede personalegoders samlede værdi overstiger grundbeløbet, skal hele den samlede værdi beskattes og altså ikke kun det overskydende beløb, idet der ikke er tale om en bundgrænse. Der skal således betales skat af alle arbejdsrelaterede personalegoder, der er omfattet af grundbeløbet, hvis de sammenlagt har en værdi, der overstiger bagatelgrænsen.

Praksis:

I SKM2003.32.LSR fandt Landsskatteretten, at en distributionsmedarbejder ved et bryggeri måtte anses skattepligtig af fri leverance af øl og læskedrikke. Forholdet var ikke omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt.

I SKM2009.649.SR kunne Skatterådet ikke bekræfte, at arbejdsgiver skattefrit kunne betale medarbejdernes private børnepasning, og at arbejdsgivers udgifter til de ansattes børnepasning ikke var omfattet af bagatelgrænsen efter ligningslovens § 16, stk. 3 for de ansatte. Endvidere fandt Skatterådet ikke, at det ændrede ved skattepligten af den private børnepasning, såfremt denne indgik i en kontantlønsnedgang

I SKM2009.412.SR fandt Skatterådet, at medarbejderne skulle beskattes af den af arbejdsgiveren betalte prisforskel mellem sort og grøn strøm, da der var tale om et skattepligtigt personalegode, jf. ligningslovens § 16.

Begrundelse:

I nærværende sag er der tale om, at medarbejderne får stillet privat bilvask til rådighed. Bilvasken udføres manuelt på arbejdsgivernes parkeringsplads, mens de ansatte er på arbejde.

Virksomheden betaler virksomhed X 150,00 kr. for en vask af medarbejderens bil om måneden.

Efter Skatteministeriets opfattelse er arbejdsgivers betaling af bilvasken dækning af private udgifter, der er skattepligtige i medfør af ligningslovens § 16, stk. 1.

I LL § 16, stk. 3 er anført, at personalegoder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde, kun beskattes, hvis den samlede værdi af disse arbejdsrelaterede goder overstiger et grundbeløb, der i 2011 udgør 5.500 kr.

Der skal være en direkte sammenhæng mellem godet og arbejdets udførelse, dvs., at goderne kun falder ind under grundbeløbet, når det hovedsageligt er af hensyn til det konkrete arbejde, at arbejdsgiveren har stillet dem til rådighed.

Arbejdsgivers betaling af privat bilvask vil efter Skatteministeriets opfattelse, ikke være omfattet af den i ligningslovens § 16, stk. 3, 5. pkt. omhandlede bagatelgrænse for arbejdsrelaterede personalegoder, idet godet ikke anses for i overvejende grad at være stillet til rådighed af hensyn til det konkrete arbejde.

Det typiske for de goder, der er omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder er, at hvis den ansatte selv afholder udgiften til goderne, vil den ansatte have mulighed for at få fradrag for den del af udgifterne, som skyldes arbejdet, jf. Den juridiske vejledning, 2011-1, afsnit C.A.5.1.3.

Ifølge statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er der alene fradrag for udgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde den løbende indkomsterhvervelse.

Det betyder, at virksomhedens betaling af bilvasken skal beskattes hos de ansatte.

Indstilling:

Skatteministeriet indstiller derfor at spørgsmål 1 besvares med et nej.

Skatteministeriet skal vejledende oplyse, at der ved lov nr. 554 af 1. juni 2011 er indført en bagatelgrænse for mindre personalegoder i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt.

Efter denne bagatelgrænse beskattes mindre personalegoder, herunder julegaver i form af naturalier, som udgangspunkt kun, hvis den samlede værdi for goderne fra en eller flere arbejdsgivere overstiger et grundbeløb på 1.000 kr.

Ligesom ved bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder gælder, at der sker beskatning, hvis den samlede værdi overstiger grundbeløbet på 1.000 kr.

Medarbejderen bliver således beskattet af det samlede beløb, hvis de mindre personalegoder overstiger 1.000 kr. og ikke kun det overskydende beløb.

Skatteministeriet skal bemærke, at dette er oplyst, af virksomhed X tilbyder personbilvask en gang om måneden for en pris af 150 kr. pr. vask inkl. moms, i alt 1.800 kr. , hvilket overstiger grundbeløbet for mindre personalegoder på 1.000 kr.

Derved vil medarbejderen som udgangspunkt blive beskattet af fri bilvask. Der kan dog være tilfælde, hvor medarbejderen ikke bliver beskattet, fordi den samlede værdi ikke overstiger grundbeløbet for mindre personalegoder, f.eks. hvis medarbejderen begynder med at få vasket bil midt i indkomståret, eller fordi medarbejderen ikke hver måned får vasket bil, men kun hver anden måned.

Skatteministeriet kan ikke på det foreliggende grundlag afgøre, hvorledes den enkelte medarbejder nøjagtigt bliver beskattet, da alle mindre personalegoder fra en eller flere arbejdsgivere medregnes med opgørelsen af, om bundgrænsen for mindre personalegoder er overskredet eller ej.

Spørgsmål 2:

Der spørges, om en arbejdsgiverbetalt bilvask vil kunne danne grundlag for eller indgå som et element i en bruttolønsordning, således at den ansatte ikke skal beskattes af bilvaskens markedsværdi

Som i spørgsmål 1 er der tale om, at medarbejderne får stillet privat bilvask til rådighed. Bilvasken udføres manuelt på arbejdsgivernes parkeringsplads, mens de ansatte er på arbejde.

Virksomheden betaler virksomhed X 150,00 kr. for en vask af medarbejderens bil om måneden, men i spørgsmål 2 sker medarbejdernes betaling som bruttolønstræk ultimo hver måned.

Virksomheden sørger for løntræk hos de tilmeldte medarbejdere og pengeoverførsel til virksomhed X en gang pr. måned. Virksomheden hæfter for det økonomiske ansvar ved ordningen, der er frivillig for den enkelte medarbejder.

Henvisning til lovgrundlag:

Statsskatteloven

Resterhvervelsestidspunktet følger af statsskatteloven § 4.

Kildeskattelovens § 43, stk. 1 og § 46, stk. 1 og stk. 3

"§ 43, stk. 1. Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser."

"§ 46, stk. 1. I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. [...]"

Beskrivelse af praksis:

Den Juridiske Vejledning 2011-1, afsnit C.A.5.1.7

Skatteministeriet har opstillet tre generelle betingelser, der skal være overholdt, før en aftale om lønomlægning kan lægges til grund for den skatteretlige vurdering. De tre generelle betingelser er udlægninger af generelt relevante skatteretsregler og principper. Betingelserne er:

1. Aftalen om lønomlægning skal være civilretlig gyldig.
2. Aftaletidspunktet, hvor der sker ændring i lønnens sammensætning, skal ligge før retserhvervelsestidspunktet for den løn, som aftalen vedrører. Retserhvervelsestidspunktet følger af principperne i statsskattelovens § 4.
3. Aftalen om lønomlægning må ikke reelt indebære modregning i bruttolønnen (A-indkomsten) i strid med kildeskattelovens § 46, stk. 3.

Praksis:

I SKM2010.403.SR blev alle medarbejdere i en region tilbudt arbejdsgiverbetalt avis som led i kontantlønsnedgang. Skatterådet bekræftede, at der for hver enkelt medarbejder skulle foretages en konkret og individuel bedømmelse af, hvorvidt den valgte avis hovedsageligt er stillet til rådighed af hensyn til arbejdets udførelse. Når godet var finansieret ved en nedgang i kontantlønnen, pegede det i retning af, at godet ikke i overvejende grad var ydet af hensyn til arbejdet.

I SKM2010.372.SR stillede en kommune lokalavisen til rådighed i en flekslønsordning for alle ansatte, der havde vidt forskellige arbejdsopgaver. Skatterådet fandt, at avisen derfor som udgangspunkt ikke kunne siges i overvejende grad at være stillet til rådighed for alle de ansatte af hensyn til arbejdet efter en konkret vurdering. Blandt de ansatte kunne der dog være nogle, der havde sådanne arbejdsopgaver, at avisen efter en konkret vurdering i overvejende grad måtte antages at være stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, og at avisen derfor ville være omfattet af bagatelgrænsen. Finansiering af avisen ved en nedgang i kontantlønnen indgår i vurderingen af, om godet kan siges i overvejende grad at være stillet til rådighed for arbejdet

Begrundelse:

Ifølge praksis anerkender SKAT under visse betingelser ordninger, hvor den fremtidige sammensætning af lønnen ændres, så medarbejderen får et personalegode stillet til rådighed mod at få en lavere kontantløn - af SKAT betegnet "løn-omlægning".

Virksomhed X tilbyder virksomhederne at udføre bilvask hos et ukendt antal ansatte i virksomhederne. Efter det oplyste har virksomhed X dog endnu ikke indgået aftaler om bilvask med virksomheder om bilvask.

I spørgsmål 1 indstiller Skatteministeriet, at virksomhedens betaling af bilvasken skal beskattes hos de ansatte.

Skatteministeriet skal bemærke, at spørgsmål 2 er for generelt formuleret til, at ministeriet kan afgøre, hvorvidt de ovennævnte 3 betingelser for lønomlægning er opfyldt.

En eventuel aftale om lønomlægning bevirker dog ikke, at bilvasken ikke er skattepligtig for lønmodtageren.

Indstilling:

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 2 besvares med et nej.

Spørgsmål 3:

Der spørges, om udgifter til arbejdsgiverbetalt bilvask kan indgå som en del af bilens driftsomkostninger i en fri bil ordning, således at den ansatte ikke særskilt skal beskattes af bilvaskens markedsværdi.

Begrundelse:

Af Ligningsvejledningen A.B.1.9.2 fremgår, at arbejdsgiveren kan afholde udgifter, der har en driftsmæssig sammenhæng med brugen af firmabilen, uden at dette får skattemæssige konsekvenser for den ansatte.

Sådanne udgifter må antages at falde inden for rammerne af den skematiske værdiansættelse efter LL § 16, stk. 4.

De udgiftstyper, der typisk vil kunne afholdes af arbejdsgiveren, vil være udgifter, der kan betegnes som ordinære, driftsmæssige udgifter, dvs. udgifter til forsikringer, vægtafgift, benzin, nødvendige reparationer og vedligeholdelse, herunder udgifter til "kør-videre-produkter" såsom olie, vask, sprinklervæske m.v.

Da vask er omfattet af beskatningen af fri bil efter LL § 16, stk. 4, finder Skatteministeriet, at den bilvask, som virksomhed X vil tilbyde virksomhederne, også er omfattet, når lønmodtageren har fri bil til rådighed.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 3 besvares med et ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.