Parter
Anklagemyndigheden
mod
T
(advokat Martin Bekker Henrichsen)
Afsagt af landsdommerne
Karen-Anke Tørring, Lene Jensen og Dorthe B. Kristoffersen (kst.) med domsmænd
----------
Byrettens dom af 10. februar 2011, SS 1-20958/2010
Sagens baggrund og parternes påstande
Denne sag er behandlet med domsmænd.
Anklageskrift er modtaget den 17. september 2010.
T er tiltalt for overtrædelse af
skattekontrollovens § 13, stk. 1
ved i sine selvangivelser for indkomstårene 2006, 2007 og 2008 med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have angivet sin skattepligtige indkomst for lavt med henholdsvis 221.339 kr., 310.970 kr. og 272.596 kr. i alt 804 905 kr., hvorved det offentlige blev unddraget henholdsvis 117.288 kr., 164.784 kr. og 145 608 kr., i alt 427.680 kr. i skat.
Der nedlægges endvidere i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, påstand om en tillægsbøde på ikke under 427.000 kr.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf.
Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnet V.1.
Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring
"...
Tiltalte nægtede sig skyldig.
Tiltalte forklarede, at hun havde en handelsskoleeksamen, og at hun senere var blevet merkonom i personaleadministration. Hun blev ansat februar 2000 hos G1. Hun var dengang sekretær for den daværende administrerende direktør. Hun var stadig ansat i selskabet, men nu som den, der stod for alt det administrative i huset. Hun kunne ikke huske, hvor meget der blev udbetalt i bonus i årene 2002 til 2005, men ville ikke bestride, at tallene var som anført af skattevæsenet. Hun kunne ikke huske, hvad hun havde oplyst over for skattevæsenet i den pågældende periode. Hun ville heller ikke bestride beløbene, der var udbetalt i bonus i årene 2006, 2007 og 2008. Hun bekræftede også, at der var sket indberetning for de pågældende år, som det fremgik af materialet, men hun kunne ikke huske nærmere herom og kunne ikke forklare, hvad der var baggrunden for de indberetninger, som hun havde foretaget. Hun havde modtaget advis af 31. januar 2006 vedrørende bonus i 2006, advis af 29. januar 2007 vedrørende bonus i 2007 og advis af 31. januar 2008 vedrørende bonus 2008. Hun bekræftede, at lønsedlerne generelt så ud som lønsedlen fra december 2008. Hun forklarede, at der i dag ikke kørte nogen klagesag i SKAT over ansættelsen af indkomsten for de pågældende år. Hun havde ikke modtaget mails af 4. februar 2004, 25. juni 2004, 10. november 2004 og 30. januar 2005, idet hun ikke var omfattet af den gruppe, som de nævnte mails var sendt til. Hun ville ikke bestride, at hun modtog mail af 4. februar 2007, men hun fik dagligt op mod 100 mails, så hun huskede ikke denne mail, ligesom hun åbenbart ikke havde hæftet sig ved indholdet i denne. Man talte i virksomheden ikke om bonusbeløb, man modtog. Alle fik bonus, men formentlig ikke med de samme beløb. Hendes ægtefælle fik en alvorlig depression i 2006. Det startede allerede i januar måned og varede først nogle uger. I maj 2006 vendte depressionen tilbage, og ægtefællen havde siden da været i medicinsk behandling. Der gik meget tid med sygdommen. Ægtefællen blev fyret i juni/juli 2006. Han havde et langt opsigelsesvarsel og var sygemeldt i det meste af tiden. Han formåede dog at komme tilbage til sit arbejde, ligesom han formåede at skaffe sig et andet arbejde trods sin sygdom. De havde ingen økonomiske problemer.
Tiltalte forklarede, at hun ikke vidste, hvorfor hun ikke selvangav bonus i 2002 og 2003. Hun kunne kun forklare det med, at hun havde haft meget arbejde, og at hun ikke havde fokuseret på sin private økonomi. Hun kunne heller ikke forklare, hvorfor hun i 2004 og 2005 opgav henholdsvis 501.177 kr. og 524.697 kr. i bonus. I 2006 opgav hun 24.593 kr. og i 2007 34.552 kr. Hun kunne ikke huske, hvorfor hun ikke havde opgivet de fulde bonusbeløb på 245.932 kr. og 345.522 kr., men det måtte være, fordi hendes fokus havde ligget et andet sted. Hun kunne i dag ikke huske tallene. Hun kunne heller ikke huske, hvorfor hun for 2008 havde opgivet et beløb på 27.596 kr. (rettelig 27.464 kr.), selv om bonus havde udgjort 300.060 kr.
Tiltalte forklarede, at den skyldige skat var betalt.
Tiltalte vedstod indholdet af mail af 22. marts 2010. Hun forklarede, at hun i flere år havde sørget for det hele. Ægtefællen var blevet meget sart og svag, og hun skulle hele tiden være der. Det hele fyldte meget også mentalt. I løbet af 2007 til 2009 havde hun arbejdet 60 til 70 timer ugentligt. Resten af tiden gik med ægtefællen.
Tiltalte forklarede, at hun var fuldstændig klar over, at bonusbeløbene skulle selvangives, men at hendes fokus desværre ikke havde været rettet mod dette.
..."
..."
Vidnet V.1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring
"...
Vidnet forklarede, at der var flere sager mod ansatte i G1 koncernen. Man var hos SKAT blevet opmærksom på en ansat, der havde fået bonus. Man undersøgte herefter, om også andre ansatte havde modtaget bonus, idet man anmodede virksomheden om at oplyse, hvem af de ansatte der havde modtaget bonus. Det førte frem til, at 388 medarbejdere i virksomheden havde modtaget bonus. De pågældendes forhold blev undersøgt, hvilket igen førte til, at man i 238 tilfælde forhøjede indkomsten. Ud af de 238 blev 211 udtaget til en nærmere vurdering af, om der kunne rejses en straffesag mod de pågældende. Virksomheden havde været forpligtet til at indeholde A-skat af den udbetalte bonus.
Personlige oplysninger
Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse vedrørende tiltalte.
Tiltalte er ikke tidligere straffet.
Rettens begrundelse og afgørelse
Tiltalte har ikke bestridt de beløbsmæssige opgørelser af udbetalt bonus og skyldig skat. Tiltalte har ikke kunnet forklare, hvorfor hun ikke opgav de korrekte beløb for udbetalt bonus for årene 2006, 2007 og 2008, men har forklaret at undladelsen ikke skete med forsæt til at unddrage det offentlige betaling af skatten. Tiltalte har henvist til stort arbejdspres og ægtefællens sygdom.
Det fremgår af sagen, at tiltaltes arbejdsgiver burde have indeholdt skat af beløbene, og at der verserer en række sager af tilsvarende karakter mod ansatte i virksomheden. Nogle af sagerne har ikke ført til, at der er rejst straffesag, mens der i andre alene er domfældt for groft uforsvarligt forhold.
Efter tiltaltes forklaring finder retten, at det under disse omstændigheder er overvejende betænkeligt at anse det for bevist, at tiltalte har handlet med forsæt til at unddrage det offentlige skat. Retten finder imidlertid, at tiltalte har handlet groft uforsvarligt ved ikke at selvangive de nævnte beløb, jf. herved skattekontrollovens § 13, stk. 2, jf. stk. 1.
Straffen fastsættes til en bøde på 200.000 kr. jf. skattekontrollovens § 13, stk. 2, jf. stk. 1, subsidiært fængsel i 60 dage.
Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på beløbets størrelse og på, at tiltalte har betalt den skyldige skat.
T h i k e n d e s f o r r e t
Tiltalte T straffes med en bøde på 200.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 28.000 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Martin Bekker Henrichsen.
----------
Østre landsrets dom af 15. juni 2011, 9. afdeling, S-578-11
Byrettens dom af 10. februar 2011 (SS 1-20958/2010) er anket af anklagemyndigheden med påstand om domfældelse efter anklageskriftet samt skærpelse.
T har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnet V.1.
Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at hun stadig ikke har nogen forklaring på, hvorfor hun i de pågældende år har selvangivet forkert udover, at hendes mand var syg som forklaret nærmere om i byretten. Hun har ikke forsøgt at snyde.
Da hendes mand blev syg i 2006, forandrede det alt. Hans sygdom gjorde, at hun havde fokus på at få hverdagen til at fungere og på at være der for ham. Hun arbejdede 60-70 timer om ugen i hele perioden. Det var chefen, som sagde, når der kom bonus. Hun husker ikke, hvornår beskeden kom. Hun fik ikke noget på skrift. Hun har aldrig haft økonomiske problemer.
Vidnet V.1 har supplerende forklaret blandt andet, at selv om arbejdsgiveren havde pligt til at indberette bonussen, så havde den ansatte samme pligt.
Landsrettens begrundelse og resultat
5 dommere udtaler
Tiltalte har erkendt de faktiske forhold angivet i anklageskriftet.
Tiltalte har over 3 år unddraget betydelige beløb i forbindelse med bonusudbetalinger, hvor hun alene har angivet 10 % af bonusbeløbene. Hun har forud for denne periode i 2 år angivet bonus korrekt med betydelige beløb. På denne baggrund findes hun at have haft det til domfældelse fornødne forsæt til at unddrage det offentlige skat, hvorfor hun er skyldig i overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk. 1, som anført i anklageskriftet.
1 dommer i udtaler
Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldig som fastslået i den indankede dom.
Der afsiges dom efter stemmeflertallet.
Henset til størrelsen af de unddragne beløb findes straffen passende at kunne fastsættes til fængsel i 40 dage samt en tillægsbøde på 300.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 60 dage.
Der er ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om ubetinget fængselsstraf.
Der er ved bødefastsættelsen taget hensyn til, at tiltalte har indbetalt den unddragne skat.
T h i k e n d e s f o r r e t
Byrettens dom i sagen mod T ændres, således at hun straffes med fængsel i 40 dage samt en tillægsbøde på 300.000 kr.
Forvandlingsstraffen for tillægsbøden er fængsel i 60 dage.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.