Denne afgørelse er af hensyn til tavshedspligten offentliggjort i en forkortet og redigeret form.

Spørgsmål:

Er det på basis af nedenstående redegørelse omkring entreforhold og entreopkrævning på væddeløbsbaner fordelt over hele Danmark skattefrit for modtageren at modtage et fripas der giver gratis adgang til banerne incl, eventuel ledsagelse?

Svar:

Nej, se sagsfremstilling og begrundelse

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger har til formål at udvikle dansk væddeløbssport og sikre det fornødne økonomiske fundament for at synliggøre sporten. Herved forstås, at der skal tilføres penge til drift og udvikling af baner, løbspræmier, avlsarbejde, etablering og vedligeholdelse af faste anlæg på baner samt drift af sportens organisationer mv. Spørger skal desuden tilgodese anden væddeløbssport i det omfang, der afvikles anden væddeløbssport på sportens væddeløbsbaner.

Til gennemførelse af spørgers formål modtager fonden hvert år tilskud fra ressortministeriet. Dette tilskud er fastsat som en fast procentandel af ministeriets samlede tildeling af Tips- og Lottomidler. Spørger modtager således 5,44808 % af de midler, der fordeles i henhold til fordelingsnøglen for Tips- og lottomidler.

Sporten har over de seneste mange 10 år været i tilbagegang. For at synliggøre sporten overfor såvel sportens egne netværks interessenter og deres bestyrelser samt for andre politisk organer i Danmark ønsker spørger efter aftale med banerne at kunne udstede årlige fripas til udvalgte interessenter, således at modtagerne af disse fripas har fri adgang til alle løbsbaner og de årlige ca. 230 løbsdage i Danmark, for derigennem ved selvsyn at kunne erfare sportens værdier og udbredelse.

Ordningen indebærer, at der uddeles adgangskort (fripas), der giver fri adgang til 9 hestevæddeløbsbaner i Danmark.

Modtagergrupperne for fripasset vil være personer, som spørger gerne vil introducere til væddeløbssporten og de værdier, denne sport har i relation til nærområderne, borgerne i en kommune eller en region mm. Sådanne personer kan være "kendisser" i området, lokalpolitikere, presse og kommunikationspersoner mm.

Adgangen vil alene være til en navngiven modtager samt eventuel ledsagelse og vil ikke indeholde andre fordele end gratis adgang. Ingen bespisning eller andre fordele vil være inkluderet i fripasset.

Retten til fri adgang kan ikke videregives, hvilket væddeløbsbanerne har forpligtet sig til at overholde.

Det forudsættes, at såfremt der ellers ville være opkrævet entré for adgangen, så kontrolleres fripasset  med anden legitimation, således at fripasset er gjort personligt.

Der er i forvejen gratis adgang til den største del af alle løbsdage, da banerne er meget interesserede i bare at få besøgende på banerne for at kunne tjene på den afledte omsætning (restauration og banespil) og for i det hele taget at promovere hestevæddeløbssporten. De dyreste adgange er til nogle få storløb på de største nationale baner. Her er entré dog aldrig over DKK 100.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørger har som opgave at understøtte væddeløbssporten og at skabe fremgang for sporten. Dette er nedfældet i en række resultatkontrakter med ressortministeriet, I de senere år har opgaven nærmere været at standse tilbagegangen, idet sporten over de seneste mange 10 år har erfaret tilbagegang. For 50 år siden var det formentlig den største sport i Danmark.

Sporten og spørger har defineret, at forøget synlighed af sporten og udbredelse af kendskabet til sportens unikke og lange historie og betydningen for hele det danske samfund er af allerstørste vigtighed, såfremt sporten igen skal vokse.

En undersøgelse fra 2007 foretaget af Dansk rådgivning giver dokumentation for, at sporten bidrager med ca. følgende til det danske samfund (2007 tal):

Samlet økonomisk betydning: DKK 6,11 mia.

Antal heltidsstillinger: 5.300 ansatte

Mer-moms til samfundet: DKK 0,8 mia.

For at synliggøre dette overfor såvel sportens egne netværks interessenter og deres bestyrelser samt for andre politisk organer i Danmark ønsker spørger efter aftale med banerne at kunne udstede årlige fripas til udvalgte interessenter, således at modtagerne af disse fripas har fri adgang til alle løbsbaner og de årlige ca. 230 løbsdage i Danmark, for derigennem ved selvsyn at kunne erfare sportens værdier og udbredelse.

Det er spørgers vurdering, at modtagerne af disse fripas for 98 % af modtagernes vedkommende ellers ikke ville være kommet på banerne — og at det derved kun kan være en fordel for banerne, at disse potentielle nøglepersoner får udleveret fripasadgang. Udleveringerne har derfor ingen eller kun marginal værdi for modtagerne — men har en klar værdi for banerne og hestevæddeløbssporten som helhed.

For de resterende 2 %, der måtte være meget væddeløbsinteresserede, vil værdien kun for de mest entusiastiske (som formentlig ofte alligevel får fribilletter) være under DKK 400 — og så må man trods dette vurdere, om ikke gratis adgang alligevel medfører hyppigere besøg og dermed at den afledede omsætning vil medføre større indtægt for banerne.

Spørger anfører at værdien af et fripas også ved eventuel ledsagelse er meget tæt på 0 og ofte vil sådanne personer kun komme, hvis de også kan "gøre to ting samtidigt", dvs. være lidt sammen med familien, eventuelle børn. For de fleste baner og for de fleste løb er entre alligevel 0. For ikke fans af væddeløb er den helt klart 0, for tilknyttede sporten er der alligevel gratis adgang mm. Og der kan kun være tale om en evt. værdi til nogle storløb på enten A-bane ellerB-bane.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Der spørges, om det er skattefrit for modtageren at modtage et fripas der giver gratis adgang til alle væddeløbsbaner, der er fordelt over hele Danmark, incl, eventuel ledsagelse?

Lovgrundlaget

I henhold til statsskattelovens § 4 skal alle indtægter, såvel engangsindtægter som tilbagevendende indtægter, medregnes ved indkomstopgørelsen. Det er således uden betydning, om indtægten er resultat af positive indkomstbestræbelser eller en uventet erhvervelse, f.eks. en gave. Skattepligten omfatter alle erhvervelser af økonomisk værdi, og det er uden betydning om indtægten fremtræder i form af penge eller andet aktiv af økonomisk værdi.

Der findes således ikke en generel hjemmel til at skattefritage indtægter under en vis størrelse.

Det fremgår dernæst af ligningslovens § 16, stk. 1, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes [...] vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4- 6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Ligningslovens § 16 finder således kun anvendelse på økonomiske fordele, der ydes som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Det bemærkes, at der godt kan foreligge en aftale om personligt arbejde, selv om den ansatte ikke vederlægges i penge, men alene i naturalier, f.eks. i reklamesammenhæng.

Bestemmelsen finder dog kun anvendelse på goder, der er ydet af en arbejdsgiver, men det er ikke en forudsætning, at arbejdsgiveren er ejer af godet eller har købt godet til den ansatte. Har arbejdsgiveren haft en bestemmende indflydelse på, hvem godet er ydet til, finder bestemmelsen anvendelse.

Begrundelse

Beskatning i henhold til statsskattelovens § 4 omfatter alle indtægter, herunder gaver. Det fremgår af Ligningsvejledningen, A.B.7.1.1, at der i skattelovgivningen ikke findes en definition af, hvad der entydigt skal forstås ved en gave. Det er dog en ufravigelig betingelse i skatteretten for at behandle en ydelse som en gave, at der foreligger en vederlagsfri formuefordel.

Det er oplyst, at der modtages et fripas, der vederlagsfrit giver mulighed for at gå til væddeløb på  væddeløbsbanerne, der geografisk er spredt i Danmark.

Skatteministeriet vurderer derfor, at der foreligger en gave, der er omfattet af reglen i statsskattelovens § 4.

Skatteministeriet finder efter en konkret samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder den geografiske spredning af væddeløbsbanerne, at værdien af et fripas skønsmæssigt kan fastsættes til kr. 200, der er B-indkomst for modtageren af fripasset.

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 1 besvares med nej, se sagsfremstilling og begrundelse.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling om, at tildeling af et fripas ikke kan ske skattefrit for modtageren.

Skatterådet finder, at værdien af fripasset skal fastsættes til den subjektive værdi, som fripasset har for den enkelte modtager.