Parter

H1 A/S
(advokat Leo Jantzen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Sune Riisgaard)

Afsagt af landsdommerne

Finn Morten Andersen, Thomas Lohse og Søren Schou Frandsen (kst).

Byrettens dom af 7. april 2010 (BS 37A-5001/2007 + 6638/2008) er anket af H1 A/S med følgende påstande:

Indkomståret 2001

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at H1 A/S ikke er skattepligtig af manglende lejeindtægt på 200.000 kr., eller alene for et af retten fastsat mindre beløb.

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at H1 A/S ikke er skattepligtig af tilskud på 750.000 kr. - eller alene for et af retten fastsat mindre beløb - for arbejde udført af hovedaktionærens personlige virksomhed.

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at H1 A/S ikke er skattepligtig af tilskud på 68.750 kr. vedrørende arkitekthonorarer.

Indkomståret 2002

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at H1 A/S ikke er skattepligtig af manglende lejeindtægt på 524.800 kr., eller alene for et af retten fastsat mindre beløb.

Skatteministeriet tilpligtes at genoptage H1 A/S' skatteansættelse for indkomståret 2002 og nedsætte denne med 531.250 kr., eller et af retten fastsat mindre beløb.

Indkomståret 2003

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at H1 A/S ikke er skattepligtig af manglende lejeindtægt på 25.000 kr.

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at H1 A/S ikke er skattepligtig af tilskud på 812.500 kr. for arbejde udført af hovedaktionærs personlige virksomhed, eller alene for et af retten fastsat mindre beløb.

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at H1 A/S ikke har modtaget et skattepligtigt tilskud på 19.375 kr. vedrørende udgift til G6.

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at H1 A/S kan fratrække udgiften til vand med 96.722 kr.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Forklaringer

Statsautoriseret revisor KL har forklaret blandt andet, at han gennem flere år har været revisor for A og dennes to selskaber; H2 ApS og H1 A/S. A købte H1 for cirka 3,5 mio. kr. og videresolgte ejendommen til H1 A/S for 4,5 mio. kr. Han var med til at drøfte finansiering og konstruktionen med et søsterselskab (anpartsselskabet). Huslejen blev kun afregnet i meget begrænset omfang. Lejen var ud fra en afkastbetragtning ekstrem høj. Det lyder rigtigt, hvis det er forklaret, at lejen alene blev fastsat for at opnå bankfinansiering af købet. H2 ApS havde ingen kreditfaciliteter, så det var helt urealistisk, at anpartsselskabet kunne betale den aftalte leje.

Råbalancen pr. 31. december 2002 for H3 har revisionsfirmaet lavet. Kontoplanen blev lavet i 2000 i forbindelse med salget af H1 til aktieselskabet. De to fakturaer, der er bogført under konto 7220, blev bogført der, da der var en ledig konto. Posteringen er ikke udtryk for et tilgodehavende hos aktieselskabet. Han kan ikke forklare, hvorfor beløbet ikke er ført under konto 7225, men han er enig i, at det burde have stået under konto 7225.

Tilgodehavendet på 400.000 kr. som er opført som aktiv pr. 31. december 2002 i regnskabet for den personligt drevne virksomhed, er det samme beløb, der figurerer under konto 7220. Det vedrører oprydning af lokale og "andet arbejde". Han kan ikke umiddelbart forklare, hvorfor gældsposten ikke fremgår af anpartsselskabets balance.

Fakturaen af 28. januar 2001 på 160.000 kr. fra H3 til H2 er medtaget i anpartsselskabet som et aktiv, der afskrives på. Det var vurderingen, at oprydningen medførte en værdiforøgelse. Det var ikke aktieselskabet, der skulle belastes med udgifterne på 400.000 kr. til oprydning og "andet arbejde", idet det er normalt, at lejer selv afholder udgifter til forbedring af et lejemål. Det er medarbejdere fra den personligt drevne virksomhed, der har udført arbejdet. Tidsforbruget er formentlig fastsat skønsmæssigt. Den personligt drevne virksomhed udførte nedrivning. Virksomheden blev drevet fra et lånt areal på G2, og betaling herfor er nok sket ved modydelser.

Fakturaerne fra H3 til aktieselskabet vedrører større byggearbejder. Posteringen på 100.000 kr. til KN er en kontant betaling, der har medført en tilsvarende nedbringelse af gælden. Betalingen er reel, da han også er revisor for KN og kender transaktionen. NK afgav købstilbud for at vise banken, at der var nogen, der ville købe ejendommen. Det skete i forbindelse med aktieselskabets køb og efterfølgende finansiering i banken. KN fik 200.000 kr. for dette. Han tror, at A har arbejdet 100.000 kr. af for KN. Det er almindeligt i branchen.

Transaktionen på 31.250 kr. til G6 i den personlige virksomhed ligner efterposteringen på 25.000 kr. på konto 1070 i den ovenfor nævnte råbalance, men han ved ikke, om det er den samme. Hvis den havde været viderefaktureret, skulle den nok have stået på en anden måde. Det ser ud til, at det er aktieselskabet, der har betalt fakturaen direkte.

Procedure

Parterne har for landsretten i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Der foreligger ingen dokumentation for de aftaler - bortset fra lejeaftalen - der er indgået mellem As personlige virksomhed, H2 ApS og H1 A/S, der begge var ejet og kontrolleret af A. Om lejekontrakten, som er den eneste skriftlige aftale, er det forklaret, at den husleje, der fremgår af kontrakten, ikke var reel og alene blev fastsat til 50.000 kr. pr. måned for at få finansieret aktieselskabets køb af ejendommen.

Statsautoriseret revisor KL har forklaret, at visse gældposter nok er "betalt" ved modydelser, og at det i branchen er almindeligt, at gæld "arbejdes af". Hertil kommer, at hverken A eller revisoren har kunnet give en sammenhængende forklaring på den åbenbare indbyrdes modstrid mellem bogføring og regnskabsmæssige posteringer i de tre involverede virksomheder på flere væsentlige punkter.

Det af skattemyndighederne udøvede skøn, som hviler på en gennemgang af det foreliggende regnskabsmateriale, skal vurderes i lys af disse omstændigheder og i lys af at regnskabsgrundlaget for de interesseforbundne selskaber er yderst mangelfuldt, således som det er beskrevet i byrettens dom. Landsretten finder ikke, at de af H1 A/S påpegede unøjagtigheder i skønnet har en sådan karakter, at de under disse omstændigheder kan føre til en hel eller delvis tilsidesættelse af skattemyndighedernes skøn. Herefter og da det foretagne skøn i øvrigt ikke er åbenbart urimeligt eller hviler på et klart fejlagtigt grundlag, samt af de af byretten i øvrigt anførte grunde, tiltræder landsretten byrettens resultat.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

H1 A/S skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 75.000 kr. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og varighed.

Byrettens dom stadfæstes.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

I sagsomkostninger for landsretten skal appellanten, H1 A/S, betale 75.000 kr. til indstævnte, Skatteministeriet. Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.