Til stede
Fagdirektør Winnie Jensen (formand), Jura og Samfundsøkonomi
Robert Mikelsons, Advokatrådet
Søren Lehmann Nielsen, Danske Advokater
Mads Grønnegaard, FRR
Kristian Koktvedgaard, Dansk Industri
Kim Pedersen, FSR
Leif Skytte, FSR
Robert Dybkjær, Dansk Landbrugsrådgivning
Camilla Haas, Landbrug og Fødevarer
Jacob Thiel, Håndværksrådet
Katarina Johannesen, Danmarks Rederiforening
Torsten Schiøler, Forsikring & Pension
Martin Møller Andersen, Finansrådet
Kontorchef Susanne Reinholdt Andersen, Jura og Samfundsøkonomi
Kontorchef Lene Henningsen, Jura og Samfundsøkonomi
Kontorchef Per Hvas, Jura og Samfundsøkonomi
Chefkonsulent Lars Rendboe, Jura og Samfundsøkonomi
Chefkonsulent Søren Jensen, Jura og Samfundsøkonomi
Chefkonsulent Jeanette Rose Hansen, Jura og Samfundsøkonomi
Chefkonsulent Lone Lau-Jensen, Jura og Samfundsøkonomi
Specialkonsulent Michael Bisgaard, Jura og Samfundsøkonomi
Chefkonsulent Susanne Dybdahl, Borger og Virksomhed
Chefkonsulent Eva Damm, Jura og Samfundsøkonomi
1. Godkendelse af dagsorden
Dagsordenen blev godkendt.
2. Opfølgningspunkter
a) momsfradrag relateret til salg af aktier
Søren Jensen oplyste, at styresignalet desværre ikke er udsendt endnu, men Skatteministeriet forventer at udsende det inden næste møde.
b) Moms i forbindelse med bruttolønsordninger
Lars Rendboe oplyste, at Skatteministeriet fortsat arbejder på at vurdere konsekvenserne af EU-domstolens dom i sag C-40/09, AstraZeneca UK. I det omfang dommen medfører ændring af praksis, vil det blive offentliggjort i et styresignal - som inden offentliggørelsen vil blive sendt i høring blandt udvalgets medlemmer.
3. Nyt fra Skatteministeriet, herunder orientering om styresignaler udsendt siden sidst, eventuelle styresignaler på vej og andre afgørelser mv. af særlig interesse
Lene Henningsen orienterede om, at der den 13. april 2011 er kommet et udkast til revision af energibeskatningsdirektivet, som netop er sendt i høring med en frist på 4 uger.
Det vil skabe en sammenhæng mellem energiafgifterne og CO2-kvotesystemet, som allerede findes i den danske lovgivning, som der også er skelet til ved udarbejdelsen af direktivet.
Søren Jensen orienterede om, at forordning nr. 282/2011 træder i kraft den 1. juli 2011, og Skatteministeriet har planlagt at udsende et nyhedsbrev om de ændringer og præciseringer, som det giver anledning til i dansk praksis.
En oversigt over styresignaler offentliggjort siden sidste møde var udsendt til mødet.
4. Orientering fra møde om fællesregistrering
Der blev uddelt et notat fra møde om fællesregistrering afholdt den 16. marts 2011. Det har på tidligere møder i udvalget været omtalt, at mødet ville blive afholdt.
Susanne Dybdahl orienterede fra mødet, som vedrørte problemstillingerne ved en opstramning af praksis, så virksomheder, der indgår i en fællesregistrering, ikke længere kan optræde under eget navn og virksomhedsnummer i forbindelse med moms. På mødet blev der drøftet forskellige løsningsforslag, som kan imødekomme virksomhedernes behov. I notatet fra mødet er løsningsforslagene beskrevet, og forskellige spørgsmål vedrørende reglerne er afklaret.
Susanne Dybdahl oplyste, at der satses på at få udarbejdet en tidsplan for gennemførelsen af opstramningen i løbet af sommeren, og at den herefter vil blive meldt ud.
Eventuelle spørgsmål til notatet kan sendes til Susanne Dybdahl direkte eller via udvalgets sekretær Eva Damm.
5. Fradrag for hoteludgifter (SKM2011.229.SKAT)
Camilla Haas, Landbrug og Fødevarer, havde spurgt til, hvad baggrunden er for, at der vil blive nægtet momsfradrag, hvis fakturaen ikke bliver splittet op fra leverandørens side, og om der er sendt en vejledning/nyhedsbrev specifikt rettet til hotellerne.
Lars Rendboe oplyste, at baggrunden for at nægte fradrag for hele momsen, hvis fakturaen ikke opfylder kravene i momsbekendtgørelsens § 40 er, at der efter skatteministeriets opfattelse ikke er hjemmel til godkende fradrag med 25 pct. af den del af regningsbeløbet, der vedrører overnatning, når der i henhold til momslovens § 42, stk. 2, er fradragsret for 50 pct. af momsen. Efter skatteministeriets opfattelse bør det dog ikke give anledning til, at der rejses sager vedrørende spørgsmålet.
Han oplyste endvidere, at der ikke er sendt en vejledning/nyhedsbrev specifikt rettet til hotellerne. Spørgsmålene, som behandles i styresignalet, er rejst af en brancheforening, og styresignalet er udarbejdet i samarbejde med bl.a. denne brancheforening.
6. EU-Kommissionens grønbøger vedrørende moms og spil
Kristian Koktvedgaard, DI, havde bedt om at få punktet på dagsordenen:
"DI har konstateret, at disse grønbøger har været udsendt med en ganske kort høringsfrist henset til omfanget af grønbøgerne og den lange høringsfrist, der er angivet fra EU's side. DI skal i den forbindelse opfordre til, at der i hvert fald på et tidligt tidspunkt fra Skatteministeriets side udmeldes en tidsfrist. Grundnotat kan i givet fald eftersendes, men det giver mulighed for at tilrettelægge arbejdet i god tid.
DI vil gerne bede om en opfølgning på de indkomne høringssvar i forbindelse med Skatteministeriets høring, samt en orientering om det videre forløb, herunder behandlingen i Folketinget."
Susanne Reinholdt oplyste, at Skatteudvalget havde bedt Skatteministeriet om en teknisk gennemgang af grønbogen vedrørende moms, og at det var på denne baggrund, at organisationerne var blevet hørt med en kort frist.
Den videre behandling af grønbogen fremgår af Folketingets hjemmeside, hvor også organisationernes høringssvar og Skatteudvalgets udtalelse til Europaudvalget kan ses.
Det samme gør sig gældende for grønbogen om spil, hvor den tekniske gennemgang dog ikke er sket endnu.
Kristian Koktvedgaard anførte, at han gerne havde set, at det på et tidligere tidspunkt var meldt ud, at det ville komme i høring.
7. Moms og Mødeforplejning
Kristian Koktvedgaard, DI, havde spurgt til, hvad status er på behandlingen af de indkomne krav, om der er et overblik over antal og beløb, hvornår sagerne forventes færdig behandlet og om kravene behandles i en bestemt rækkefølge.
Winnie Jensen havde talt med Sagscenter Erhverv, som kunne oplyse, at der er kommet ca. 2.300 sager med et samlet tilbagebetalingskrav på ca. 870 mio.kr. Der er p.t. behandlet ca. 200 sager.
SKAT bestræber sig på at behandle sagerne færdige i år. Der er imidlertid mange sager, hvor anmodningen ikke middelbart kan imødekommes, idet der anmodes om tilbagebetaling i tilfælde, som efter styresignalet ikke er omfattet af fradragsretten f.eks. interne møder uden fagligt indhold og generalforsamlinger.
Sagerne behandles i flere afdelinger, og der er et regionalt råderum for, i hvilken rækkefølge sagerne behandles. De behandles altså ikke i en bestemt rækkefølge.
8. Moms på kursusvirksomhed - specifikation af fakturaer
Mads Grønnegaard, FRR, havde spurgt til, om SKAT kan pålægge køber et ansvar for at vurdere, om en fordeling foretaget af en kursusudbyder er forkert, og om hvad SKAT vil gøre for at sikre, at kursusstederne opfylder deres pligt til at opdele fakturaerne i henholdsvis kursus, overnatning og bespisning.
Spørgsmålene vedrører samme styresignal og til en vis grad samme problemstilling som under pkt. 5 - og spørgsmålene blev på mødet behandlet sammen.
Lars Rendboe oplyste, at en kursusudbyder, som er omfattet af fradragsretten i momslovens § 42, stk. 3, dvs. fradragsret for henholdsvis 25 pct. af moms af bespisning og 50 pct. af moms af overnatning, skal kunne fremlægge en faktura, hvor vederlaget er fordelt mellem overnatning og bespisning.
Det er Skatteministeriets opfattelse, at hotelbranchen selv ønsker at overholde faktureringsreglerne, herunder reglerne for prisfastsættelse af de enkelte ydelser i "pakken", og at kursusudbyderne derfor som udgangspunkt ikke behøver at foretage en kritisk gennemgang af leverandørernes prisfastsættelse.
9. Moms og Bærbare arbejds-PC'er
Kristian Koktvedgaard, DI, havde bedt om at få punktet på dagsordenen:
"DI har forstået, at der er nogle afgørelser undervejs, hvor der sker det, DI vil opfatte som en marginal begrænsning af momsfradragsretten som følge af en ganske begrænset privat anvendelse af bærbare arbejds-PC'er, der er et påkrævet arbejdsredskab, og hvor den private anvendelse ikke slider på aktivet. På denne baggrund ønsker DI en generel drøftelse af begrænsninger i momsfradraget som følge af en marginal, privat anvendelse. DI finder, at ved at indføre en praksis, hvor der sker en bagatelagtig, skønsmæssig begrænsning af momsfradragsretten, påføres virksomhederne administrative byrder, der ikke står mål med det provenu, som ønskes inddrevet. DI skal i den forbindelse henvise til SAU sprg. 426, hvor det af det endelige svar i forhold til den tekniske gennemgang af momsgrønbogen fremgår, at "regeringen støtter imidlertid, at Kommissionen har igangsat en debat vedrørende udviklingen af et enklere og mere effektivt momssystem." Det fremgår videre i forhold til en enhedssats, at "en enhedssats er let at administrere, både for myndighederne og erhvervslivet." DI skal i den forbindelse bemærke, at specielle - danske - regler, der begrænser fradragsmulighederne reelt er at sidestille med differentieret moms, og dermed komplicerer momssystemet. Øget brug af fradragsbegrænsning i forhold til en marginal, privat anvendelse er således i modstrid med intentionerne om en forenkling af momssystemet, ligesom det skaber en forskel til reglerne i de øvrige europæiske lande. DI ønsker på denne baggrund en drøftelse af de danske fradragsbegrænsninger i forhold til Direktivteksten og til praksis i den andre EU-lande."
Søren Jensen gav udtryk for forståelse af vigtigheden af en enkel administration både i virksomhederne og i SKAT. Men der er tale om en klar lovregel om, at privat brug skal betyde en vis begrænsning i fradragsretten.
Der er måske visse muligheder i direktivet til at få en undtagelse fra de fælles EU-momsregler, sådan at en meget begrænset privat brug ikke skal begrænse fradragsretten eller at begrænsningen skal ske med en fast procent for at undgå administration. Det er imidlertid en meget administrativ tung arbejdsgang at få en sådan undtagelse. Skatteministeriet tror ikke, at det rejste problem er særligt stort i praksis, da vi kun er bekendt med en enkelt sag, som er under behandling i Landsskatteretten. Der findes derfor for nuværende ikke grund til at gå i gang med en EU-procedure.
10. Problemer i relation til importeret kontra dansk producerede ydelser til momsfritaget område
Kristian Koktvedgaard, DI, havde bedt om at få punktet på dagsordenen:
"Punktet udspringer af en konkret problemstilling hvor importeret dentalarbejde (så som guld- og porcelænskroner, tandproteser, etc.) ikke bliver pålagt told eller moms, mens danskproducerede tandteknik skal betale moms på de materialer, der indgår (så som guldforbrug og implantatdel). Produktet videresælges momsfrit, idet det er omfattet af fritagelsen. Den manglende mulighed for at afløfte indgående moms skaber således en konkurrencemæssig skævvridning til ugunst for dansk produceret dentalteknik. Tilsvarende problemstillinger kan også findes på andre områder. DI ønsker på denne baggrund en drøftelse af, hvilke konkrete løsningsmuligheder der findes for at skabe den ønskede konkurrencemæssige ligestilling. Drøftelsen kan gerne være af mere generel karakter."
Søren Jensen oplyste, at problemet udspringer af selve momsdirektivet, så en løsning enten vil være en afskaffelse af momsfritagelsen eller en slags udligningsafgift. Begge dele vil kræve en ændring af direktivet. Men hvis problemet har et væsentligt omfang på europæisk plan, kan brancheorganisationerne måske rejse problemet overfor Kommissionen.
11. Delregistrering - SKM2011.89
Leif Skytte havde på vegne af FSR spurgt, om Skat kan give andre eksempler end "springhalsproblemet" på, at den omhandlede problemstilling i det hele taget er relevant, og om hvor finder Skat hjemmel til at afslå delregistrering, når virksomheder opfylder de (få/enkle) betingelser, der stilles for en delregistrering.
Søren Jensen oplyste, at Skatteministeriet ikke i praksis kender til andre eksempler, men at man ikke kan udelukke, at konstruktionen kunne have spredt sig til andre sektorer, hvis der ikke var kommet en stramning i form af en praksisændring.
Praksisændringen hviler på almindelig lovfortolkning, idet en lempelig praksis nu bringes i overensstemmelse med lovgivers oprindelige hensigt.
12. 50/50 regel for reparationer m.m.
FSR havde bedt om at få punktet på dagsordenen:
"FSR har forstået, at flere EU-lande fra 1.1.2010, hvor reparationsydelser blev omfattet af reverse charge systemet, har indført en praksis, (som typisk bruges ved lokal reparation af udenlandske lastbiler), hvorefter reparationer, hvor reservedelene udgør over halvdelen af prisen, anses som leverancer af varer (lokal moms/8. direktiv), medens reparationer, hvor ydelsen/arbejdskraften udgør over 50 pct. behandles under reverse charge med moms i købers land.
Kan der i Danmark anses at gælde en tilsvarende praksis for danske reparationsvirksomheder m.fl. Hvis nej, hvordan skal danske virksomheder så forholde sig?"
Lone Lau-Jensen oplyste, at der ikke er eller vil blive indført en sådan praksis i Danmark. Skatteministeriet anser en reparation af en udenlandsk lastbil for en ydelse, også selv om der indgår reservedele. Hun spurgte til, om organisationerne havde noget konkret materiale om det.
Leif Skytte oplyste, at FSR har et konkret eksempel fra Frankrig.
Kristian Koktvedgaard, DI, ville undersøge, om de havde nogle konkrete eksempler.
Det blev aftalt, at eventuelt materiale sendes til udvalgets sekretær.
13. Forældelse ved negative efterangivelser
FSR havde spurgt til, om SKAT mener sig berettiget til at foretage reguleringer af en efterangivelse, der er udbetalt uden forudgående kontakt til virksomheden, og hvor en del af det angivne beløb "i mellemtiden er kommet til" at vedrøre afgiftsperioder, der er mere end 3 år gamle, men hvor SKAT mener, at hele eller en del af det mere end 3 år gamle udbetalte beløb ikke burde være udbetalt.
Per Hvas oplyste, at SKAT efter skatteforvaltningslovens § 31 ikke kan afsende varsel om ændring af afgiftstilsvar senere end tre år efter angivelsesfristens udløb. Det forudsættes dog, at der ikke er afgivet urigtige oplysninger.
14. Fjernsalg/Erhvervelsesmoms
FSR havde ønsket at få punktet på dagsordenen:
"SKATs vejledninger synes ikke helt klare med hensyn til, om udenlandske virksomheder, der alene er registreret for fjernsalg, skal beregne erhvervelsesmoms (og trække den fra igen). Dette ønskes afklaret, idet det er FSR´s umiddelbare opfattelse, at sådanne virksomheder netop ikke har erhvervet varer ind i Danmark, og derfor heller ikke skal beregne erhvervelsesmoms.
Det er i det hele taget FSR´s opfattelse, at disse virksomheder slet ikke har fradragsret for købsmoms, idet der dog her ses bort fra moms på udgifter, som alternativt kunne søges tilbage via 8. momsdirektiv, da en udenlandsk virksomhed ikke kan søge 8. direktiv-refusion, hvis den er momsregistreret.
FSR går i øvrigt ud fra, at sidstnævnte også/stadig gælder disse virksomheder, der jo per definition ikke er etableret her i landet og ikke har aktiviteter her, men alligevel er momsregistreret?"
Søren Jensen oplyste, at Skatteministeriet gerne modtager eksempler på tekster i vejledningerne, der måske kan forbedres.
Med hensyn til det materielle spørgsmål, fortolkes bestemmelsen om pligt til at betale erhvervelsesmoms i overensstemmelse med "søsterbestemmelserne" om den teoretiske pligt til at betale overførselsmoms og momsfritagelsen for overførsler.
I forbindelse med overførselsmoms fremgår det af direktivets artikel 17, stk. 2, at fjernsalg er undtaget fra overførselsmoms. Det følger af den nævnte symmetri, at der så heller ikke skal betales erhvervelsesmoms ved fjernsalg. Derimod skal fjernsalg medtages i rubrik B-varer på momsangivelsen, hvilket kan være en medvirkende årsag til, at nogle måske kan komme i tvivl.
I øvrigt opdeles rubrik B-varer pr. 1. juli i to rubrikker, en for varer med pligt til listeindberetning og en anden for varer uden pligt til listeindberetning, jf. BEK nr. 274 af 23/03/2011. Fjernsalg skal angives som varer uden pligt til listeindberetning. Herefter kan rubrikkerne lettere afstemmes med listeindberetningerne.
Der er efter mødet den 16. maj 2011 udsendt et nyhedsbrev om denne nye bekendtgørelse.
15. Momskompensationsordningen til velgørende foreninger m.fl.
FSR havde bedt om at få punktet på dagsordenen:
"Ifølge bl.a. SKATs vejledning til ovenstående ordning, gælder der de samme begrænsninger for adgangen til godtgørelse, som gælder for virksomheder efter momslovens § 42.
FSR er usikker på, om der er tilstrækkelig hjemmel i tekstanmærkninger m.m. til Finansloven til at praktisere en sådan begrænsning. Hvad er SKATs nærmere baggrund/hjemmel hertil?"
Jeanette Rose Hansen oplyste, at momskompensationsordningen er hjemlet i finansloven, og er en tilskudsordning, som administreres af SKAT. Idet ordningen har baggrund i en finanslovsaftale, findes der ikke forarbejder ligesom ved normal lovgivning. Jeanette oplyste, at hun selv i tidernes morgen var med til at udarbejde ordningen, og at ordningen følger momslovens principper, når den definerer bl.a. købsmoms, investeringer m.v. Formålet med ordningen er at kompensere de velgørende organisationer for udgifter til købsmoms, som momspligtige virksomheder vil kunne fradrage. Momspligtige virksomheder kan ikke fradrage udgifter som nævnt i § 42, og derfor kompenseres de velgørende organisationer heller ikke for udgifter til sådanne indkøb.
16. Underleverandører til momsfri undervisningsvirksomheder - SKM2010.851
FSR havde bedt om at få punktet på dagsordenen:
"Ovenstående har givet anledning til fortolkningstvivl flere steder lokalt i landet. Konkret er det eksempelvis opfattelsen visse steder, at en køreskole, der underviser personer til stort kørekort/erhvervskort, og som ikke skal beregne moms ved direkte salg til eleven, skal beregne moms, hvis undervisningen faktureres til det AMU-center, som den pågældende person, der undervises, er tilknyttet (og som reelt betaler for personens uddannelse.)
Hvad er SKATs holdning til spørgsmålet om, hvorvidt en undervisningsydelse kan have forskellig momsmæssig status, afhængig af, om den faktureres direkte til eleven/eleverne eller til anden uddannelsesinstitution m.m. Agter SKAT at tydeliggøre sin fortolkning i et styresignal etc.? "
Michael Bisgaard forklarede, at Skatteministeriet er enig i, at der er behov for et styresignal vedrørende underleverandører af momsfritagne ydelser.
Der kører p.t. et landsdækkende indsatsprojekt vedrørende underleverandører - primært med fokus på lønmodtager/erhvervsdrivende, men det vil uundgåeligt også tage stilling til den momsmæssige vurdering. Når resultaterne af det landsdækkende indsatsprojekt foreligger, vil arbejdet med styresignalet blive påbegyndt.
Afgørelsen i SKM2010.851.LSR har givet anledning til en del forvirring. Dette skyldes bl.a., at Landsskatteretten slår fast, at et samlet kursus leveret til et AMU-center, som i henhold til lovgivningen kun må udbyde kompetencegivende uddannelser, ikke var kompetencegivende, samt at LSR ikke begrunder dette nærmere.
Hertil kommer, at Landsskatteretten lagde vægt på, at Skatterådet i et af de ikke-påklagede punkter udtalte, at leverandøren ikke kan anses for "et offentligretligt organ eller lignende anerkendt organ". Udtalelsen var imidlertid fejlagtigt og ikke ment i relation til momslovens § 13, stk. 1, nr. 3.
Under hensyn til disse forhold agter Skatteministeriet at følge udviklingen i retspraksis vedrørende underleverandører af momsfritagne ydelser tæt, men der vil ikke blive udsendt et særskilt styresignal vedr. SKM2010.851.LSR.
17. Eventuelt
Søren Lehmann Nielsen, Danske Advokater, spurgte til, om hvornår den ændrede praksis ifølge styresignalet SKM2009.428.SKAT træder i kraft.
Lars Rendboe oplyste, at den varslede praksisændring i SKM2009.428.SKAT er revurderet i SKM2010.137.SKAT, således at de ydelser, som spillehaller, kiosker m.m. (spillesteder) leverer til spiludbyderen fortsat kan leveres momsfrit.
Ydelser i forbindelse med salg af tips, lotto m.v. vil blive momspligtigt, når praksisændringen træder i kraft.
Lone Lau-Jensen oplyste, at der er håb om, at den ny spillelovgivning - og dermed også praksisændringen i SKM2010.137.SKAT - kan træde i kraft den 1. januar 2012, men at det endnu ikke ligger fast.
Næste møde i udvalget er den 12. oktober 2011 kl. 13.00.