Indhold

Dette afsnit handler om de skattemæssige konsekvenser ved overdragelse af en erhvervsvirksomhed og/eller af aktiver med succession.

Afsnittet indeholder:

Bemærk

Ved lov nr. 2226 af 29. december 2020 om afskaffelse af skattefordele ved forældrekøb af fast ejendom i virksomheds- og kapitalafkastordningen er bl.a. KSL § 26 A, stk. 5, og 33 C, stk. 5, ændret. Ændringen indebærer i forhold til disse bestemmelser, at det i forbindelse med opgørelsen af den forholdsmæssige værdi af bl.a. et opsparet overskud, der kan overtages af en ny erhverver eller af en ægtefælle, nu er præciseret, at kapitalafkastgrundlaget opgøres efter VSL § 8, stk. 1 og 2. Dette indebærer, at en forældrelejlighed fortsat indgår i det kapitalafkastgrundlag, der er udgangspunktet for opgørelsen af den nævnte forholdsmæssige del af bl.a. et opsparet overskud, der kan overtages.  

Der er ved lov nr. 1178 af 8. juni 2021 (LF 133) fastsat nye regler, som regulerer i hvilket omfang en erhverver kan overtage konto for opsparet overskud. De nye regler har virkning for overtagelser, der sker den 22. december 2020 eller senere.

Se om de nye regler i afsnit C.C.5.2.13.8 om overtagelse af opsparet overskud.

For overdragelser der er sket inden den 22. december 2020 var reglen, at erhververen kunne overtage det fulde opsparede overskud, når der var tale om en heloverdragelse. Ved overdragelse af en del af virksomheden eller en af flere virksomheder, kunne der alene overtages en del af det opsparede overskud, hvilket skulle opgøres efter de dagældende regler. For en nærmere beskrivelse af de dagældende regler henvises til Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.C.6.7.2 om succession efter KSL § 33 C.

KSL §§ 25 A og 26 A findes der regler om ægtefællers mulighed for overtagelse af konto for opsparet overskud. Se nærmere i afsnit C.C.5.2.4.3 og C.C.5.2.4.4 om overdragelse mellem ægtefæller.