Klagen skyldes, at SKAT i en afgørelse om, at advokatfirmaet efter skatteforvaltningslovens § 57, stk. 4, er forpligtet til at tilbagebetale et beløb på 687.500 kr., der er udbetalt som omkostningsgodtgørelse, har pålagt advokatfirmaet at betale renter af beløbet.

Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, således at kravet om forrentning af tilbagebetalingsbeløbet ophæves.

Sagens oplysninger
Advokatfirmaet har ydet sagkyndig bistand til KL til førelse af forskellige skattesager.

Advokatfirmaet udstedte den 22. december 2006 honorarnota nr. 25670 til KL for sin bistand i to sager ved Landsskatteretten samt én sag ved skatteankenævnet. Honoraret udgjorde samlet 3.062.500 kr., inkl. moms.

KL ansøgte den 23. januar 2007 SKAT om fuld omkostningsgodtgørelse for beløbet.

Ved afgørelser af 19. juli 2007 og 6. november 2007 udbetalte SKAT omkostningsgodtgørelse på i alt 3.062.500 kr. Beløbet blev udbetalt til advokatfirmaet, idet KL havde overdraget kravet på omkostningsgodtgørelse til bistandsyderen. I begge afgørelser tog SKAT forbehold for eventuel tilbagebetaling, jf. skatteforvaltningslovens § 57, stk. 3, idet SKAT ønskede at undersøge rimeligheden af honorarkravet.

SKAT indbragte ved klage af 27. juni 2008 spørgsmålet om rimeligheden af det fakturerede honorar på 3.062.500 kr., inkl. moms, for Advokatnævnet, idet SKAT efter en samlet vurdering fandt, at honoraret ikke kunne anses for rimeligt.

Advokatnævnet afsagde den 13. marts 2009 følgende kendelse:

"(...)

Nævnets afgørelse og begrundelse
(...)

Efter en samlet bedømmelse af sagens værdi, det oplyste tidsforbrug og sagens karakter finder Advokatnævnet, at et salær på 2,45 mio. kr. ekskl. moms er urimeligt, og nævnet nedsætter det til 1,9 mio. kr. ekskl. moms.

Nævnet pålægger indklagede at betale det eventuelt for meget modtagne salær tilbage til klager inden 4 uger. Ud over salæret skal indklagede betale renter af beløbet. Renten er sædvanlig procesrente; det vil sige Nationalbankens udlånsrente med tillæg af 7 %. Udlånsrenten kan oplyses af pengeinstitutterne. Beløbet skal forrentes fra det tidspunkt, hvor indklagede modtog beløbet som betaling, til det tidspunkt, hvor indklagede betaler beløbet tilbage."

SKATs afgørelse
SKAT har den 4. maj 2009 truffet afgørelse om, at advokatfirmaet af det udbetalte beløb på 3.062.500 kr. i omkostningsgodtgørelse skal tilbagebetale et beløb på 687.500 kr., inkl. moms, med tillæg af renter.

Med henvisning til Advokatnævnets kendelse kan hele det ansøgte beløb ikke anses for godtgørelsesberettiget. Det godtgørelsesberettigede beløb nedsættes til 2.375.000 kr., inkl. moms.

Tilbagebetalingsbeløbet skal forrentes under henvisning til Advokatnævnets beslutning herom i kendelsen af 13. marts 2009.

Afgørelsen er truffet med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 57, stk. 3, 4 og 5.

Af SKATs vejledning om "Processuelle regler på SKATs område" (www.skat.dk), afsnit K.7, fremgår:

"Hvis en brancheorganisations klagenævn mener, at honoraret har været for stort, eller SKAT af andre grunde mener, at honoraret har været for stort, kræves det for meget udbetalte godtgørelsesbeløb tilbagebetalt fra den skatte- eller afgiftspligtige, jf. SFL § 57, stk. 4, 1. pkt. Tilsvarende gælder, hvis SKAT ikke kan anerkende størrelsen af andre udgifter til sagens behandling, fx rejseomkostninger eller udgifter til indhentelse af en sagkyndig erklæring.

(...)

Et eventuelt krav om tilbagebetaling af beløbet fra den skatte- eller afgiftspligtige sker uden beregning af renter, medmindre renterne er pålagt i en kendelse fra klagenævnet eller lignende."

Efterfølgende opkrævning
Som følge af afgørelsen har SKAT den 12. maj 2009 opkrævet advokatfirmaet et beløb på 802.712 kr., bestående af tilbagebetalingsbeløbet på 687.500 kr. samt renter på 115.212 kr.

Advokatfirmaets påstand og argumenter
Advokatfirmaet har over for Landsskatteretten fremsat påstand om, at kravet om forrentning af tilbagebetalingsbeløbet ophæves.

Kravet om forrentning har ikke hjemmel i skatteforvaltningslovens regler. Såvel ordlyden som forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 57 udelukker det offentlige fra at pålægge renter ved tilbagebetaling af omkostningsgodtgørelse.

Af ordlyden af skatteforvaltningslovens § 57 fremgår, at der i stk. 4 ikke er fastsat bestemmelser om forrentning i den situation, hvor et udbetalt beløb skal tilbagebetales. Der er derimod fastsat krav om forrentning i stk. 5, der omhandler den situation, hvor skattemyndighederne skal tilbagebetale et beløb.

Af lovmotiverne fremgår, at forskellen vedrørende forrentning mellem de to situationer ikke beror på en lapsus, men derimod på en klar politisk stillingtagen til spørgsmålet.

Ved bestemmelsens indførelse blev der taget klar politisk stilling til rentespørgsmålet, og det blev i denne forbindelse fastslået, at der i en situation som den omhandlede ikke skal ske forrentning af tilbagebetalingskravet.

Den retsstilling, som den klare ordlyd af skatteforvaltningslovens § 57 og forarbejderne hertil giver borgeren, kan i sagens natur ikke ændres ved en vilkårlig tilkendegivelse i SKATs Procesvejledning.

SKATs udtalelse i anledning af klagen
SKAT følger Advokatnævnets kendelser og opkræver procesrenter, når der er truffet afgørelse om dette i kendelsen.

Advokatfirmaet har i en tidligere afgørelse fra Advokatnævnet rejst tvivl om opkrævningen af renter. I denne forbindelse tog Retsafdelingen i SKAT kontakt til Advokatnævnet.

Advokatnævnet oplyste, at Advokatnævnet i salærkendelser som fast praksis pålægger, at for meget modtaget salær skal tilbagebetales med tillæg af sædvanlige procesrenter. Der henvises til mail af 11. april 2007 fra Retsafdelingen i SKAT.

Med henvisning hertil og endvidere til Procesvejledningen, afsnit K.7, indstilles den påklagede afgørelse fastholdt.

Skatteministeriet, Koncerncentrets udtalelse til kontorindstillingen
Advokatnævnets kendelse er efter retsplejelovens § 146 bindende for advokatfirmaet. Såfremt advokatfirmaet ikke kunne tiltræde kendelsen, skulle advokatfirmaet have indbragt kendelsen for domstolene, jf. retsplejelovens § 147 a.

Det er SKAT, der i medfør af retsplejelovens § 146 har påklaget advokatfirmaets salær til Advokatnævnet.

SKAT har i afgørelsen af 4. maj 2009 fulgt Advokatnævnets kendelse om tilbagebetaling af det for meget opkrævede salær, inkl. renter.

Det er korrekt, som anført i kontorindstillingen, at SKAT ikke kan pålægge den godtgørelsesberettigede renter i forbindelse med tilbagebetaling af for meget udbetalt omkostningsgodtgørelse i de tilfælde, hvor SKAT har foretaget en rimelighedsvurdering og skønsmæssigt nedsat det godtgørelsesberettigede beløb, jf. skatteforvaltningslovens § 57, stk. 4.

Men i det foreliggende tilfælde er det Advokatnævnet, der i sin kendelse har pålagt advokatfirmaet at tilbagebetale det for meget udbetalte salær, inkl. renter, til klageren, dvs. SKAT.

Landsskatteretten har ikke kompetence til at tilsidesætte Advokatnævnets kendelser om, at der skal betales almindelige procesrenter fra modtagelsen af beløbet, indtil beløbet bliver tilbagebetalt til SKAT.

Advokatfirmaets bemærkninger til udtalelsen
Advokatfirmaet har ikke reageret på Advokatnævnets kendelse, der retligt har karakter af en vejledende udtalelse til SKAT om honorarets størrelse, men har derimod i overensstemmelse med lovens ordning, jf. skatteforvaltningslovens § 57, stk. 4, reageret dels på SKATs afgørelse af 4. maj 2009 ved påklage til Landsskatteretten, dels på SKATs opkrævning af 12. maj 2009.

Hverken SKAT eller Advokatnævnet eller for den sags skyld domstolene kan træffe beslutning om forrentning af et krav i strid med de positive, klare lovbestemmelser herom i skatteforvaltningslovens § 57 og de ligeledes klare motivudtalelser til § 57.

Skatteministeriet opfordres til at fremlægge en tilkendegivelse fra Advokatnævnet om, hvorvidt Advokatnævnet på det foreliggende retsgrundlag fastholder den trufne beslutning om forrentning i kendelsen af 13. marts 2009.

Skatteministeriet, Koncerncentrets udtalelse til bemærkningerne
Det er ikke Skatteministeriet, der skal fremlægge en tilkendegivelse fra Advokatnævnet om, hvorvidt nævnet fastholder kravet om forrentning i kendelsen.

Skatteministeriet er enig i, at SKAT ikke kan pålægge den godtgørelsesberettigede at betale renter i forbindelse med en tilbagebetaling af for meget udbetalt omkostningsgodtgørelse.

Advokatnævnet har imidlertid i kendelsen pålagt advokatfirmaet at tilbagebetale beløbet, inkl. renter. SKAT har i afgørelsen af 4. maj 2009 alene fulgt Advokatnævnets kendelse. Landsskatteretten har ikke kompetence til at tilsidesætte Advokatnævnets kendelse. Afgørelsen fastholdes derfor.

Såfremt advokatfirmaet kan få Advokatnævnet til at ændre kendelsen af 13. marts 2009 og frafalde pålægget om forrentning, vil Skatteministeriet være indstillet på at frafalde opkrævningen af renter af tilbagebetalingen.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Indledningsvis bemærkes, at Landsskatteretten ved kendelse af 31. januar 2011 har stadfæstet SKATs afgørelse for så vidt angår punktet om pligten til at tilbagebetale beløbet på 687.500 kr. Nærværende sag vedrører derfor alene punktet om forrentning.

Skatteforvaltningslovens § 57 har følgende ordlyd:

"Giver en ansøgning om omkostningsgodtgørelse anledning til nærmere at undersøge, i hvilket omfang den godtgørelsesberettigede har fået medhold i sin sag, udbetales forskudsvis 50 pct. af det ansøgte godtgørelsesbeløb.

Stk. 2. Er godtgørelsesbeløbet større end det beløb, som efter stk. 1 er udbetalt forskudsvis, udbetales restbeløbet med en rente. Renten beregnes med rentesatsen i kildeskattelovens § 62, stk. 3, pr. påbegyndt måned regnet fra dagen for modtagelsen af ansøgningen om omkostningsgodtgørelse.

Stk. 3. Giver en ansøgning om omkostningsgodtgørelse alene anledning til nærmere at undersøge størrelsen af udgifterne til behandling af sagen, herunder den sagkyndiges honorar, udbetales godtgørelsen ifølge ansøgningen med forbehold for eventuel tilbagebetaling.

Stk. 4. Er godtgørelsesbeløbet mindre end det beløb, som efter stk. 3 er udbetalt med forbehold, skal den godtgørelsesberettigede tilbagebetale det for meget udbetalte godtgørelsesbeløb. Den godtgørelsesberettigede har ret til henstand, hvis afgørelsen om godtgørelsens tilbagebetaling påklages eller indbringes for domstolene.

Stk. 5. Har den godtgørelsesberettigede tilbagebetalt godtgørelsesbeløbet efter stk. 4, 1. pkt., og findes dette beløb senere at være blevet tilbagebetalt med urette, udbetales beløbet med en rente. Renten beregnes med rentesatsen i kildeskattelovens § 62, stk. 3, pr. påbegyndt måned regnet fra dagen for indbetaling af det opkrævede godtgørelsesbeløb."

Bestemmelserne er en uændret videreførelse af bestemmelserne i skattestyrelseslovens § 33 F.

Af forarbejderne til bestemmelserne (bemærkningerne til L 54 af 17. januar 2002) fremgår blandt andet:

"Hvis told- og skatteregionen har vanskeligt ved at vurdere medholdsspørgsmålet, kan told- og skatteregionen forskudsvis udbetale 50 pct. af det ansøgte godtgørelsesbeløb. Viser det sig senere, at der skal ydes et større godtgørelsesbeløb, udbetales det resterende beløb med renter efter rentesatsen i kildeskattelovens § 62, stk. 3. Renten, der beregnes fra dagen for modtagelsen af ansøgningen om omkostningsgodtgørelse, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen.

(...)

Er told- og skatteregionen alene i tvivl om rimeligheden af størrelsen af udgifterne til behandlingen af sagen, herunder den sagkyndiges honorar, udbetaler regionen det ansøgte godtgørelsesbeløb med forbehold for tilbagebetaling. Told- og skatteregionen kan forelægge spørgsmålet om rimeligheden af honorarets størrelse for den sagkyndiges brancheorganisations klagenævn. Et eventuelt krav om tilbagebetaling af beløbet fra den skatte- eller afgiftspligtige sker uden beregning af renter.

(...)

Hvis den skatte- eller afgiftspligtige betaler det omtvistede beløb, og Told- og Skattestyrelsen eller domstolene senere giver denne medhold, tilbagebetales differencebeløbet med renter efter rentesatsen i kildeskattelovens § 62, stk. 3. Renten, der beregnes fra dagen for indbetaling af det opkrævede godtgørelsesbeløb, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen."

SKAT har indgivet klagen til Advokatnævnet i sin egenskab af offentlig myndighed som udbetaler af omkostningsgodtgørelse til advokatfirmaets klient.

Kravet om tilbagebetaling af beløbet på 687.500 kr., der er udbetalt som omkostningsgodtgørelse, er et offentligretligt krav.

Situationen er derfor som udgangspunkt omfattet af rentelovens § 8.

Da der i det foreliggende tilfælde ikke er påbegyndt retsforfølgning til betaling af kravet, kan der ikke pålægges renter efter renteloven.

Efter princippet om lex specialis, jf. tillige princippet i rentelovens § 1, stk. 3, skal rentespørgsmålet imidlertid afgøres efter skatteforvaltningslovens § 57, stk. 4.

Af forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 57, stk. 4, fremgår udtrykkeligt, at bestemmelsens ordlyd skal forstås således, at der i modsætning til de situationer, som er omhandlet i stk. 2 og stk. 5, ikke pålægges renter.

Der kan derfor ikke kræves renter af beløb, der kræves tilbagebetalt efter skatteforvaltningslovens § 57, stk. 4.

Advokatfirmaet er derfor alene forpligtet til at tilbagebetale beløbet på 687.500 kr. uden tillæg af renter, jf. skatteforvaltningslovens § 57, stk. 4.

Kravet om forrentning af beløbet ophæves derfor.

Den påklagede afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.