Indhold

Dette afsnit beskriver momspligten for levering af byggegrunde, jf. ML § 13, stk. 1, nr. 9, litra b.

Det er kun afgiftspligtige personer, der er omfattet af momsloven. Private skal som udgangspunkt ikke betale moms. Se afsnit D.A.3.1.4, om begreberne afgiftspligtig person og økonomisk virksomhed.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Definition af byggegrunde
  • Særskilt salg af bebyggede grunde
  • Byggegrunde som passiv kapitalanbringelse
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Levering af en byggegrund er omfattet af momspligten, jf. ML § 13, stk. 1, nr. 9, litra b.

Særskilte leveringer af bebyggede grunde er ligeledes omfattet af momspligten.

Levering af grunde, som ikke er levering af en byggegrund eller en særskilt levering af en bebygget grund, vil fortsat kunne ske momsfrit.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at begrebet "byggegrunde" efter EU retten skal forstås som følgende:

EU-Domstolens praksis ved vurdering af, om levering af et grundstykke skal anses som en levering af en byggegrund, kan, jf. sag C-468/93, Gemeente Emmen, sag C-461/08, Don Bosco og sag C-543/11, Woningstichting Masdriell, ►og sag C-71/18, KPC Herning ◄sammenfattes på følgende måde:

  1. Medlemsstaterne skal i hver enkelt sag foretage en vurdering under iagttagelse af formålet med fritagelsesbestemmelsen i momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra k), jf. artikel 12, stk. 3, hvorefter afgiftsfritagelsen kun omfatter ubebyggede grunde, der ikke er beregnet til opførelse af en bygning. Se Sag C-468/93, Gemeente Emmen, præmis 25, sag C-461/08, Don Bosco, præmis 43 og sag C-543/11, Woningstichting, præmis 30.

  2. Samtlige ubebyggede grunde, der er bestemt til at tjene til opførelse af en bygning, og som dermed er beregnet til at blive bebygget, skal være omfattet af den nationale definition af en byggegrund. Se sag C-543/11, Woningstichting, præmis 31.

  3. Ved vurderingen af om der er tale om en byggegrund, skal medlemsstaterne tage i betragtning, at fritagelsesbestemmelserne i momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra k), er undtagelser til udgangspunktet om, at leveringer af byggegrunde er momspligtige, og at sådanne undtagelser skal fortolkes strengt. Se sag C-543/11, Woningstichting, præmis 27.

  4. Ved vurderingen af, om der er tale om en byggegrund, er medlemsstaterne forpligtiget til at tage hensyn til ►den omhandlede transaktions omstændigheder på leveringstidspunktet, herunder◄ parternes hensigter med leveringen af den pågældende grund, forudsat at hensigterne understøttes af objektive beviselementer. Se sag C-543/11, Woningstichting, præmis 35-36.

  5. ►Levering af en grund, hvorpå der på leveringstidspunktet er opført en bygning, kan ikke kvalificeres som en byggegrund, medmindre der er tale om en sammensat leverance, der går ud på sælgerens levering af en byggegrund, selv om det er parternes hensigt, at bygningen skal rives helt eller delvist ned. Se sag C-71/18, KPC Herning◄

Definition af byggegrunde

Ved en byggegrund forstås efter momsbekendtgørelsens § 56, stk. 1, et ubebygget areal, som efter lov om planlægning (planloven) eller forskrifter udstedt i medfør heraf, er udlagt til formål, som muliggør opførelse af bygninger.

Det er uden betydning for momspligten, om der er sket byggemodning, og/eller senere vedtagne forskrifter for udnyttelsen af arealerne, sætter begrænsninger på udnyttelsen heraf, herunder fastsætter specifikke formål med udnyttelsen af arealerne til byggeri.

Ifølge EU-Domstolens praksis, jf. sag C-468/93, Gemeente Emmen, sag C-461/08, Don Bosco og sag C-543/11, Woningstichting, omfatter fritagelsen kun ubebyggede grunde, der ikke er beregnet til opførelse af en bygning. Dansk praksis bygger på EU-Domstolens domme. Bl.a. anses salg af arealer i landzone betinget af at der opnås zonetilladelse til byggeri også som salg af byggegrunde, samt salg af arealer i landzone, hvor landbrugspligten ved salget bortfalder, og arealet i princippet vil kunne bebygges.

Bemærk

►Praksis vedrørende definitionen af byggegrunde er ændret og præciseret ved  Skattestyrelsens styresignal, SKM2023.637.SKTST, der er indarbejdet i dette afsnit. Tidligere praksis er beskrevet i Den juridiske vejledning 2023-2.◄

    ►Begrebet "bygning"◄

    ►Definitionen af en byggegrund er begrænset af rækkevidden af begrebet "bygning". 

    Ved begrebet "bygning" i ML § 13, stk. 1, nr. 9, litra a, forstås grundfaste konstruktioner, som er færdiggjorte til det formål, de er bestemt til, jf. momsbekendtgørelsens § 54, stk. 1.

    Om en grund kan anses for bebygget, afhænger af, om der på grunden er en grundfast konstruktion, der kan kvalificeres som en "bygning". Vurderingen af, om grunden kan anses for bebygget, skal foretages ud fra forholdene på leveringstidspunktet. 

    Det er Skattestyrelsens opfattelse, at ikke en hvilken som helst bygningsdel, der er fastgjort til eller i jorden, må anses for en "bygning" eller "en del af en bygning" i momsmæssig henseende. Se nærmere herom i det følgende.  ◄

    ►Grunde med støbt fundament◄

    ►Efter Skattestyrelsens opfattelse af det momsmæssige bygningsbegreb er et fundament ikke en bygning i momsmæssig forstand. Dette spørgsmål er nærmere belyst ved to landsskatteretsafgørelser, som af Skatteministeriet er indbragt for domstolene.◄

    ►Landsskatteretten har i to afgørelser af henholdsvis 1. september 2021 (LSR sagsnr. 17-0991679) og 17. januar 2022 (LSR sagsnr. 18-0006831) lagt til grund, at et støbt fundament må anses for en "bygning" i momsmæssig forstand. Begge afgørelser er indbragt for domstolene af Skatteministeriet.◄

    ►De to sager angår, om leveringer foretaget i årene 2015-2017 af en række grunde, hvorpå der var påbegyndt støbning af fundament inden 1. januar 2011 - dvs. inden ikrafttrædelsen af reglerne om momspligt ved levering af en ny bygning eller en ny bygning med tilhørende jord og af byggegrunde som fastsat ved ændringslov nr. 520 af 12. juni 2009 - er momsfritaget i medfør af den dagældende momslovs § 13, stk. 1, nr. 9, som affattet indtil den 1. januar 2011, eller om der er tale om momspligtige leveringer af byggegrunde. Af ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 2, stk. 2, i bekendtbekendtgørelse nr. 1370 af 2. december 2010 fremgår, at momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra a, som affattet ved ændringsloven finder anvendelse på nye bygninger og nye bygninger med tilhørende jord, hvor byggeriet påbegyndes den 1. januar 2011 eller senere.◄

    ►Af bekendtgørelsens § 2, stk. 3, 1. pkt., fremgår videre, at tidspunktet for påbegyndelse af byggeriet ved nyopførelse af bygninger er tidspunktet for påbegyndelsen af støbning af fundament. I begge sager var fundamenterne (dog ikke for alle grundes vedkommende i den ene sag) påbegyndt inden 1. januar 2011 og var færdigstøbt på de respektive leveringstidspunkter. Grundene blev (alene) leveret med de færdigstøbte fundamenter. Landsskatteretten fandt, at leveringerne var momsfritaget i henhold til den dagældende momslovs § 13, stk. 1, nr. 9, hvorved Landsskatteretten henviste til, at støbning af fundament var påbegyndt inden 1. januar 2011.◄

    ►Skatteministeriet har for domstolene fremført, at det følger af sammenhængen mellem momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra a, og 2010-bekendtgørelsens § 2, stk. 2 og 3, at det er uden betydning for den momsmæssige kvalificering af transaktionen, om støbning af fundament er indledt før den 1. januar 2011, hvis den faste ejendom, der er genstand for levering, ikke på leveringstidspunktet kan kvalificeres som en (ny) bygning med tilhørende jord, men må anses for en byggegrund. Sagerne rejser derfor spørgsmålet, om et fundament kan anses for en "bygning" i momsmæssig henseende.◄

    ►Skatteministeriet har hertil fremført, at ved fastlæggelsen af, hvad der udgør en bygning i momsmæssig forstand, må der tages udgangspunkt i ordlyden af momssystemdirektivet artikel 12, stk. 2. Ifølge den danske sprogversion defineres en bygning som enhver "grundfast konstruktion". Efter en almindelig sproglig forståelse omfatter det danske ord "konstruktion" eksempelvis et bygningsværk. En sådan sædvanlig sproglig forståelse er også gængs for ordet "structure" i den engelske version af direktivet og for ordet "construction" i den franske version. Det samme gælder ordet "Bauwerk" (bygningsværk) i den tyske version, der anvendes som det definerende ord for "Gebäude" (bygninger). En konstruktion i formen "bygning" er altså efter en almindelig sproglig forståelse karakteriseret ved, at den er bygget og sammensat af flere enkeltdele (bygningsdele), der tilsammen udgør en konstruktion, som er beregnet til et formål.◄

    ►Ministeriet har videre anført, at der ikke er belæg for, at direktivets bygningsbegreb - i modstrid med en almindelig sproglig forståelse - skal forstås sådan, at en hvilken som helst ting, der fastgøres til eller i jorden, må anses for en "bygning" eller "en del af en bygning" i momsmæssig henseende, da en (grundfast) "konstruktion" og dermed en "bygning" er karakteriseret ved, at den er beregnet til et formål, og da en ufærdig konstruktion ikke anses for en konstruktion.◄

    ►Endvidere har ministeriet anført, at det også følger af det i direktivet fastsatte (primære) kriterium for afgrænsninger af "nye" bygninger, at en bygning i momsmæssig forstand er karakteriseret ved, at den kan gøres til genstand for "indflytning", jf. hertil momssystemdirektivets artikel 12, stk. 2, dvs. at den kan tages i brug til formål, som den er beregnet til, og en bygning kan - selvsagt - ikke tages i brug, medmindre den er færdiggjort. I overensstemmelse hermed følger det af direktivbestemmelsen, at der for afgrænsningen kan anvendes andre kriterier end første indflytning, som f.eks. perioden mellem dagen for bygningens "færdiggørelse" og dagen for første levering.◄

    ►Endelig har ministeriet anført, at det ligeledes følger af momssystemdirektivets artikel 12, stk. 2, at levering af "en del af en bygning" kun kan anses at foreligge, hvis den leverede del af bygningen kan gøres til genstand for en indflytning (ibrugtagning) og dermed er færdiggjort, hvilket i praksis er tilfældet, når der sker etapevis levering af f.eks. lejligheder i en beboelsesbygning. Et fundament til f.eks. en beboelsesbygning kan ikke i momssystemdirektivet artikel 12, stk. 2’s forstand anses for "en del af bygning", da en beboelsesbygning eller en del heraf ikke kan gøres til genstand for ibrugtagning, allerede når fundamentet er støbt.◄

    ►Det bemærkes at Vestre Landsret den 26. september 2023 har truffet afgørelse om at forelægge spørgsmålet præjudicielt for EU-Domstolen. Se sag C-594/23, Lomoco Development e.a.◄

    ►Særligt om byggemodningsarbejder◄

    ►Byggemodningsarbejder i form af fx tilslutningsarbejder til net, som måtte være etableret på en grund på leveringstidspunktet, kan ikke i momsmæssig henseende anses for en "bygning". Se sag C-299/20, Icade Promotion.◄

    ►Det forhold, at sådanne foranstaltninger eventuelt måtte kunne kvalificeres som "fast ejendom" efter momsforordningen (Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 af 15. marts 2011 om foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem, som ændret ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1042/2013 af 7. oktober 2013), artikel 13b, litra b, er ikke ensbetydende med, at der er tale om en "bygning" i momssystemdirektivets forstand. Dette gælder alle tilslutninger til forsyningsnet som omhandlet i dommen.◄

    ►Det er med Domstolens dom i Icade Promotion-sagen fastslået, at selv om EU-lovgiver har defineret bygningsbegrebet meget bredt som "enhver grundfast konstruktion", kan det dog ikke herfra sluttes, at en byggemodningsforanstaltning kan anses for en "bygning", uanset at foranstaltningen har manifesteret sig i anlæggelsen/opførelsen af en grundfast konstruktion. Ved grænsedragningen mellem grundfaste konstruktioner, der har karakter af byggemodningsforanstaltninger, og sådanne grundfaste konstruktioner, der må anses for en "bygning" i momsmæssig forstand, må der efter Skattestyrelsens opfattelse lægges afgørende vægt på, om den grundfaste konstruktion efter sin art alene er en foranstaltning, som tjener til at indgå som et element i en byggemodning, dvs. en foranstaltning, der udelukkende har til formål at muliggøre opførelse af bygninger på grunden.◄

    ►Stikledninger mv. er efter Skattestyrelsens opfattelse kerneeksempler på grundfaste konstruktioner, der udelukkende indgår som et element i byggemodningen af en grund, da sådanne konstruktioner ikke tjener noget andet formål end at muliggøre opførelse af bygninger på grunden.◄

    ►Efter principperne i Icade Promotion-dommen kan byggemodningsforanstaltninger, der altså ikke udgør en bygning i momsmæssig forstand, efter Skattestyrelsens opfattelse også være en kloak, en brønd, en faskine eller lignende, som etableres med det formål at muliggøre opførelse af bygninger på grunden.◄

    ►Etablering af (stik-)veje i forbindelse med byggemodning af en grund, som muliggør opførelse af bygninger på grunden, er efter Skattestyrelsens opfattelse også alene en byggemodningsforanstaltning. Skattestyrelsen finder i øvrigt, at dette også gør sig gældende, selvom vejen efterfølgende overgår til at blive en privat (fælles-vej).◄

    ►Et bolværk kan være en "bygning" - som tilfældet var i SKM2016.634.LSR (der ændrede Skatterådets bindende svar SKM2013.824.SR), men dette forudsætter efter Skattestyrelsens opfattelse, at det pågældende bolværk indgår som en del af et havneanlæg, jf. hertil Skatteministeriets tidligere vejledning E nr. 191 af maj 2013 om moms på salg af nye bygninger og byggegrunde, afsnit 1.2, og ikke blot tjener som en byggemodningsforanstaltning, der kun har til formål at skille søterritoriet fra landterritoriet og dermed muliggøre opførelse af bygninger på grunden.◄

    ►En asfalteret parkeringsplads kan som udgangspunkt anses for at være en "bygning". Se SKM2023.291.LSR. Det forudsætter, at parkeringspladsen ikke blot er etableret som led i byggemodning af grunden. ◄ 

    Grunde med bygninger bestemt til nedrivning

    ►Afgrænsningen af, om en given transaktion må anses for en momspligtig levering af en "byggegrund" eller en momsfritaget levering af en ‘gammel’ bygning med tilhørende jord, kan give anledning til tvivl i tilfælde, hvor der er tale om levering af jord, der én gang har været bebygget. ◄

    Levering af en grund, hvorpå der er opført en bygning på leveringstidspunktet, vil som udgangspunkt være omfattet af momsfritagelsen for fast ejendom og skal ikke anses som en momspligtig levering af en byggegrund. Se ML § 13, stk. 1, nr. 9, og C-71/18, KPC Herning.

    Momshåndteringen skal foretages på baggrund af objektive kriterier og ikke parternes hensigt. Derfor gælder momsfritagelsen for grunde med bygninger på leveringstidspunktet, uanset at parternes hensigt er, at bygningen på grunden helt eller delvist skal rives ned for at gøre plads til en ny bygning. ►Se sag C-71/18, KPC Herning.◄

    Det er dog en forudsætning for momsfritagelse, at der ikke er tale om en ny bygning. Se ML § 13, stk. 1, nr. 9, litra a. ►◄

    Levering af en grund med bygning til nedrivning kan dog efter omstændighederne anses for momspligtig levering af en byggegrund, hvis leveringen af den faste ejendom er så nært forbundet med sælgers levering af andre ydelser, eksempelvis nedrivning, hvormed de sammensatte leverancer udgør én enkelt transaktion. Se C-461/08, Don Bosco.

    Funktionsdygtig bygning

    ►Det er en forudsætning for momsfri levering af gamle bygninger, at den faste ejendom, som er genstanden for leveringen, på leveringstidspunktet fremtræder som en ‘gammel’ bygning med tilhørende jord, og at bygningen er funktionsdygtig, i den forstand at den fortsat er reelt anvendelig. En bygning kan anses for funktionsdygtig, selv om den på tidspunktet for overdragelsen, ikke anvendes til det formål, som bygningen oprindeligt var bestemt til, så længe den kan anvendes til andre formål.◄

    ►I tilfælde, hvor bygningen på leveringstidspunktet er delvist nedrevet, beror vurderingen af, om der er tale om levering af en ‘gammel’ bygning med tilhørende jord eller af en byggegrund, på, hvorvidt de tilbageværende bygningsdele reelt er anvendelige til det formål, som bygningen er bestemt til, eller eventuelt til andre formål. Er bygningen på leveringstidspunktet nedrevet i et sådant omfang, at bygningen reelt er grundlæggende uanvendelig, må den eller de tilbageværende bygningsdel(e) sidestilles med en ufærdig konstruktion, med den følge at den/de ikke længere i momsmæssig forstand kan anses for at udgøre en bygning.◄

    ►Den omstændighed, at den eller de tilbageværende dele af en bygning midlertidigt - f.eks. som følge af igangværende nedrivnings- og ombygningsarbejder - måtte være uanvendelige, så længe arbejderne står på, er efter Skattestyrelsens opfattelse ikke i sig selv ensbetydende med, at de tilbageværende bygningsdele ikke kan anses for en bygning i momsmæssig henseende. Se SKM2022.118.LSR.◄

    ►Visse mangler ved en bygning kan være så omfattende, at bygningen ikke kan anvendes som bygning, hvorfor bygningen ikke er funktionsdygtig.◄

    ►Det udslagsgivende for den konkrete samlede vurdering af, om der er tale om en bygning i momsmæssig henseende, er, om eksempelvis indtrufne skader på en bygning efter brand, storm eller hærværk har et sådant omfang og karakter, at bygningen reelt er uanvendelig.◄

    Foretager Skattestyrelsen vurderingen af bygningens funktionsdygtighed efter leveringen af bygningen, og kan sælger godtgøre, at køber umiddelbart efter leveringen, vedvarende og på lovlig vis rent faktisk har anvendt bygningen, skal sælger ikke yderligere sandsynliggøre bygningens funktionsdygtighed.

    Sandsynliggørelsen kan dog også ske på baggrund af andre elementer, herunder eksempelvis ved en overdragelseskontrakt mellem uafhængige parter eller en rapport fra en uvildig sagkyndig, hvor det fremgår, at bygningen kan anvendes som bygning.

    ►Betydningen af en vedtaget lokalplan◄

    ►Af Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit D.A.5.9.5, fremgår i underafsnittet "Tilfælde hvor en levering anses for en momspligtig levering af en byggegrund" med henvisning til SKM2011.6.SR og SKM2011.45.SR, at levering af grunde, der er udlagt til helårsbeboelse ifølge lokalplanen, hvorpå der er opført f.eks. en garage eller et udhus, i momsmæssig henseende skal anses som en levering af en byggegrund, hvis den fremtidige anvendelse af garagen/udhuset ikke opfylder det beboelsesformål, der var hensigten med henlæggelse af det pågældende areal til helårsboligbebyggelse (litra b i listen over eksempler på levering af byggegrunde). Det samme eksempel fremgår af anden punkt i det foregående afsnit i vejledningen.◄

    ►Der kan endvidere henvises til SKM2013.756.SR om levering af en ejendom med et eksisterende vejanlæg og SKM2020.399.SR om levering af en ejendom med et klubhus (en murstensbygning) på ca. 100 m2 og et udhus (med træbeklædning) på 40 m2 og et jordtilliggende på 13.000 m2, hvor Skatterådet tilsvarende inddrog, om anvendelsen af de eksisterende bygninger svarede til den fremtidige anvendelse, der fremgik af den pågældende lokalplan for den ejendom, som bygningerne stod på. Skattestyrelsen henviste til, at "traditionelle" bygninger, der af styrelsen blev beskrevet som "fx en bolig eller en erhvervsejendom", kan anses for bygninger i momsmæssig henseende, i modsætning til ("mindre") "bygninger", der af styrelsen blev beskrevet som "fx skur, garager, udhuse mv.", der ikke kan anses for bygninger i momsmæssig henseende.◄

    ►Den hidtidige praksis, hvorefter der lægges vægt på, om den fremtidige anvendelse af en ‘gammel’ bygning, som er på grunden på leveringstidspunktet, opfylder det formål, som fremgår af en lokalplan for det pågældende areal, anses for underkendt ved SKM2022.118.LSR.◄

    ►Praksisændringen betyder, at det afgørende for den momsmæssige behandling af leveringen af en fast ejendom er, om der på den faste ejendom på leveringstidspunktet er en bygning, der kan anvendes til det formål, som bygningen er bestemt til, eller eventuelt et andet (bygnings-)formål, og ikke om anvendelsen af bygningen opfylder det formål, som grunden måtte være udlagt til ifølge en lokalplan, eller om bygningen kan anses for en bygning i "traditionel" forstand (en bolig eller en erhvervsbygning).◄

    ►Betydningen af indtræden i en forsikringssum◄

    ►Det følger af hidtidig praksis, jf. SKM2011.836.SR, SKM2013.72.SR og SKM2014.660.SR, at hvis en ejendom sælges inden en genopførelse af en tidligere bygning på grunden, der er nedbrændt, og køberen ikke indtræder i retten til udbetaling af forsikringssummen, "kan køber ikke lade den nyopførte bygning succedere i den oprindelige bygnings status". Hvis køberen derimod indtræder i forsikringssummen, anses leveringen derimod ifølge hidtidig praksis for en momsfritaget levering af en ‘gammel’ bygning med tilhørende jord.◄

    ►Det følger af dommen i sag C-71/18, KPC Herning, at det er afgørende for, om en given transaktion må anses for en momspligtig levering af en "byggegrund" eller en momsfritaget levering af en ‘gammel’ bygning med tilhørende jord, er, om grunden objektivt set kan anses for bebygget på leveringstidspunktet. Der kan ifølge dommen ikke lægges vægt på parternes hensigt om, at bygningen skal nedrives for at gøre plads til en ny bygning. Det kan derfor efter Skattestyrelsens opfattelse heller ikke tillægges betydning for vurderingen, at køberen indtræder i en forsikringssum for en nedbrændt bygning, uanset købers hensigt om at anvende forsikringssummen til at genopføre bygningen.◄

    ►Det forhold, at køberen ved erhvervelsen af grunden samtidig indtræder i retten til udbetalingen af forsikringssummen, kan således ikke indgå i vurderingen af, om grunden anses for en "byggegrund" eller en ‘gammel’ bygning med tilhørende jord. Vurderingen skal alene foretages ud fra, om grunden må anses for bebygget på leveringstidspunktet.◄    

    ►Den hidtidige praksis om, at køber kan lade en nyopført bygning succedere i den oprindelige bygnings status, hvis køber indtræder i retten til en forsikringssum for en nedbrændt ejendom, er derfor ophævet med virkning fra den 22. juni 2024. Se SKM2023.637.SKTST, punkt. 11. 1.◄

    Tilfælde, hvor en levering anses for en momspligtig levering af en byggegrund

    Eksempler fra praksis på salg af momspligtige byggegrunde:

    1. Sælger har allerede før salg af en bebygget grund påbegyndt nedrivning af en bygningen, og ►sælger havde påtaget sig at fortsætte nedrivningen efter leveringstidspunktet◄ .►◄ Se sag C-461/08, Don Bosco.►◄
      ►◄
    2. Arealer i landzone, hvortil der gives landzonetilladelse med henblik på udstykning, der muliggør opførelse af bygninger. Et regnvandsbassin anses også som en bygning. Se SKM2013.659.SR
    3. Areal i landzone, hvor landbrugspligten ved salget bortfalder og arealet i princippet vil kunne bebygges. Se SKM2013.49.SR
      ►◄
    4. Vandareal i et havnebassin, der påtænkes opfyldt, med tilhørende byggeretter, idet lokalplan er udarbejdet, hvor bassinet er godkendt til opfyldning og efterfølgende opførelse af boligejendomme. Salget var betinget af, at køber opnår opfyldningstilladelse af Kystdirektoratet. Se SKM2013.723.SR
      ►◄
    5. Areal, der efter anden lov (vejbyggelinjer) ikke umiddelbart kan bebygges. Se SKM2011.624.SR
    6. Mindre areal, der sælges med henblik på opførelse af en pumpestation. Se SKM2011.624.SR
    7. Areal udlagt til dels helårsbebyggelse og dels fredet fællesareal, selvom der er udarbejdet en allonge, hvor ejer forpligter sig til aldrig at bebygge arealet. Se SKM2013.65.SR 
      ►◄

    Tilfælde, hvor en levering ikke anses for en momspligtig levering af en byggegrund

    Eksempler fra praksis på salg, der ikke anses som salg af momspligtige byggegrunde:
    ►◄

    1. Ukurante arealer som hjørneafskæringer og strimler, idet de på grund af deres ringe størrelse og beliggenhed ikke i sig selv kan bebygges eller på anden måde anvendes eller videresælges. Se SKM2010.807.SR, SKM2013.659.SR
    2. Arealer i udviklingsfasen i forbindelse med kommunes køb af landbrugsjord, når de har status i kommuneplanen som ˈperspektivarealˈ eller ˈrammebelagt arealˈ. Som udgangspunkt er det først ved vedtagelsen af lokalplan, at opførelse af bygninger er muligt. Se SKM2010.807.SR
    3. Fredede eller strandbeskyttelsesarealer, der er selvstændigt matrikuleret anses ikke som udlagt til formål som muliggør opførelse af bygninger. Se SKM2012.241.SR

    Særskilt salg af bebyggede grunde

    Ved særskilt levering af en bebygget grund i ML § 13, stk. 1, nr. 9, litra b, 2. led, forstås levering af ethvert grundareal med bygninger, hvor der ikke samtidig med leveringen af grundarealet sker levering af de på grunden opførte bygninger. Se momsbekendtgørelsens § 56, stk. 2.

    Særskilt salg af bebyggede grunde er som hovedregel altid momspligtigt. I det omfang grunden udelukkende har været anvendt til momsfritaget udlejning (omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 8), og ejeren af grunden ikke på noget tidspunkt har haft ret til fradrag i form moms af udgifter vedrørende anskaffelse og drift af grunden, skal der dog ikke betales moms ved et evt. efterfølgende salg. Dette følger af ML § 13, stk. 2, hvis hensigt det er, at undgå momsberegning ved salg af varer, hvor indkøbet eller anvendelsen ikke har givet ret til fradrag.

    ML § 13, stk. 2, vil eksempelvis være relevant for ejere af sommerhuse på lejet grund, som overvejer at købe grunden, hvor sommerhuset er opført. Det bemærkes dog, at det er udlejers - og ikke lejers - forhold, som afgør, om bestemmelsen finder anvendelse. Se nærmere om bebyggede grunde i vejledningen om moms på salg af nye bygninger og byggegrunde, afsnit 2.0.2. 

    Skatterådet anså et salg af en bebygget grund, som et reelt salg af en gammel bygning med tilhørende jord, der var momsfrit efter ML § 13, stk. 1, nr. 9. Kommunen havde gennem en årrække udlejet en bebygget grund til skiftende lejere, der samtidig havde været ejere af den bygning, der var beliggende på den lejede grund. Ifølge lejekontrakten ville bygningen ved lejekontraktens ophør vederlagsfrit overgå til ejeren af grunden. Da kommunen allerede havde opsagt lejemålet før det påtænkte salg, fandt Skatterådet at salget reelt vedrørte salg af en "gammel" bygning. Se SKM2013.167.SR. 

    Byggegrunde som passiv kapitalanbringelse

    Et holdingselskabs (koncern) køb og besiddelse af byggegrunde kan under visse omstændigheder anses som passiv kapitalanbringelse, der falder uden for momslovens anvendelsesområde. De betingelser, der er oplistet i SKM2010.445.SKAT, der gælder for finansielle aktiviteter/investeringsaktiviteter, finder ligeledes anvendelse ved vurderingen om momspligt. Se SKM2014.72.SR og afsnit D.A.3.1.4.2.4.

    Oversigt over domme, kendelser, afgørelser og SKM-meddelelser mv.

    Skemaet viser relevante afgørelser på området:

    Afgørelse

    Afgørelsen i stikord

    Yderligere kommentarer

    EU-Domstolen

       

    Sag C-299/20, Icade Promotion 

    EU-domstolen udtaler, at selv om artikel 12, stk. 2, definerer en bygning meget bredt som »enhver grundfast konstruktion«, forholder det sig således, at denne bestemmelse henviser til direktivs artikel 12, stk. 1, litra a), som henviser til »levering af bygninger eller dele heraf inden deres første indflytning«. Det kan således ikke konkluderes, at almindelige tilslutningsarbejder til net kan være omfattet af begrebet »bygning«.

    Når en grund betragtes som en byggegrund i overensstemmelse med den definition, der er fastlagt i den pågældende medlemsstats lovgivning, er de ændringer, som foretages for at gøre denne grund til en byggemodnet grund, der således fortsat er bestemt til at blive bebygget, uden betydning for kvalifikationen af den som »byggegrund«, så længe anlægsarbejderne ikke kan kvalificeres som »bygninger«. Med andre ord kan byggemodningen af grunde, såsom tilslutning til elektricitets-, gas-, vand- og andre forsyningsnet mv., ikke have til virkning at ændre deres juridiske kvalificering til »bygning« som en konstruktion, der er fastgjort til jorden ved bl.a. et fundament.

    Ved redaktionens afslutning overvejer Skattestyrelsen dommens evt. konsekvenser for dansk praksis.
    Sag C-71/18, KPC Herning

    EU-Domstolen udtaler, at artikel 12, stk. 1, litra a) og b), og artikel 12, stk. 2 og 3, samt artikel 135, stk. 1, litra j) og k), i momsdirektivet skal fortolkes således, at en transaktion i form af levering af en grund, hvorpå der på leveringstidspunktet er opført en bygning, ikke kan kvalificeres som levering af en "byggegrund", selv om det er parternes hensigt, at bygningen skal rives helt eller delvist ned. Det forudsættes, at transaktionen er økonomisk uafhængig af  de øvrige ydelser og ikke sammen med disse udgør én enkelt transaktion.

    Skattestyrelsen har udsendt et styresignal, SKM2020.238.SKTST, om praksisændringen som følge af dommen. Styresignalet er indarbejdet i dette afsnit.
    Sag C-468/93, Gemeente Emmen

    Medlemsstaterne skal i hver enkelt sag foretage en vurdering under iagttagelse af formålet med fritagelsesbestemmelsen i direktiv 77/388/EØF artikel 13, punkt B, litra h), jf. artikel 4, stk. 3, litra b) [nuværende momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra k) jf. artikel 12, stk.3], hvorefter afgiftsfritagelsen kun omfatter ubebyggede grunde, der ikke er beregnet til opførelse af en bygning.

     
    Sag C-543/11, Woningstichting Maasdriel

    Medlemsstaterne skal ved vurdering af hver enkelt sag, iagttage det grundlæggende formål med fritagelsesbestemmelsen, hvorefter fritagelsen kun omfatter ubebyggede grunde, der ikke er beregnet til opførelse af en bygning.

    Ved den samlede vurdering af en transaktions omstændigheder på leveringstidspunktet, skal der bl.a. tages hensyn til parternes hensigter ved leveringen af den pågældende grund, forudsat at hensigterne kan understøttes af objektive beviselementer.

     

    Sag C-461/08, Don Bosco

    Levering af en grund, hvorpå der endnu står en gammel bygning, som skal rives ned, for at der i dens sted kan opføres en ny, og hvor sælger allerede før leveringen har påbegyndt nedrivning af bygningen, udgør levering af en byggegrund.

     

    Landsskatteretten

    SKM2023.291.LSR

    I et bindende svar havde Skattestyrelsen fundet, at et interessentskabs salg af en ejendom ikke var momsfritaget i medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, 1. pkt., om fast ejendom, men at salget omfattede en byggegrund, der ikke var omfattet af fritagelsen, jf. § 13, stk. 1, nr. 9, b). Ejendommen havde et større grundareal, hvorpå der i 2010 var etableret en asfalteret parkeringsplads, som havde været anvendt til udlejning til virksomheder, der drev momspligtig virksomhed med udlejning af parkeringspladser. Køberen erhvervede ejendommen med henblik på udnyttelse af en byggeret til serviceerhverv og bolig.

    Landsskatteretten anførte, at salget angik en fast ejendom, der på leveringstidspunktet var bebygget med en grundfast konstruktion i form af en asfalteret parkeringsplads med teknikskur, elinstallationer, lysmaster og afløb. Overdragelsen af ejendommen var ikke nært forbundet med interessentskabets levering af andre ydelser til køberen såsom nedrivning. Henset hertil fandt Landsskatteretten, at der ikke var tale om salg af en byggegrund, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b, jf. den dagældende momsbekendtgørelses § 56, stk. 1, og EU-Domstolens konklusion i sag C-71/18 (KPC Herning), præmis 63.

    Landsskatteretten ændrede derfor Skattestyrelsens bindende svar.

    Bemærk, at ved redaktionens slutning var Skattestyrelsen ved at revurdere praksis i relation til definitionen af byggegrunde. Der er sendt et udkast til styresignal i høring (Moms - byggegrunde - bygningsbegrebet - præciseringer - praksisændringer - udkast til styresignal).

    SKM2022.519.LSR

    Sagen angik, om et selskabs salg af en ejendom i 2016 var sket i selskabets egenskab af afgiftspligtig person, jf. ML § 3, stk. 1, og om det solgte var en byggegrund, der var momspligtig i henhold til ML § 13, stk. 1, nr. 9.

    Selskabet gjorde gældende, at ejendommen havde indgået som lager i selskabets drift, inden ejendommens bygninger blev nedrevet i 2013. Grunden havde isoleret set aldrig indgået i selskabets drift. Endvidere gjorde selskabet gældende, at der ikke var tale om salg af en byggegrund, idet der på overdragelsestidspunktet ikke var vedtaget en endelig lokalplan.

    Landsskatteretten anførte, at ejendommen i selskabets ejertid havde været anvendt som led i selskabets momspligtige aktivitet, og at selskabet havde angivet fradrag for den indgående moms indtil den 30. juni 2017, hvor selskabet blev afmeldt for moms. Derfor udgjorde salget af ejendommen en momspligtig transaktion, hvor selskabet handlede i egenskab af afgiftspligtig person, jf. ML § 3, stk. 1.

    Landsskatteretten fandt videre, at ejendommen på overdragelsestidspunktet var en byggegrund, jf. momsbekendtgørelsens § 56, stk. 1. Retten henså til, at ejendommen var et ubebygget areal, som lå i byzone i et allerede bebygget område. Ejendommen var derfor allerede udlagt til formål, som muliggjorde opførelse af bygninger. Det forhold, at der på overdragelsestidspunktet ikke var vedtaget en endelig lokalplan, kunne således ikke føre til et andet resultat. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse, hvorefter salget af ejendommen var momspligtigt.

    Afgørelsen er også omtalt i D.A.3.1.4.1 om økonomisk virksomhed.

    SKM2022.118.LSR

    Landsskatteretten fandt, at der var tale om et momsfrit salg af en bebygget grund, idet der efter kommunens nedrivning af bygningerne på ejendommen fortsat var en bygning i form af et parkeringsanlæg.

    Landsskatteretten ændrede ved afgørelsen Skatterådets bindende svar SKM2018.29.SR

    Bemærk, at ved redaktionens slutning var Skattestyrelsen ved at revurdere praksis i relation til definitionen af byggegrunde. Der er sendt et udkast til styresignal i høring (Moms - byggegrunde - bygningsbegrebet - præciseringer - praksisændringer - udkast til styresignal).

    SKM2022.113.LSR

    Landsskatteretten fandt, at den påtænkte overdragelse ikke var levering af en byggegrund, der var momspligtig, da ejendommen i en lang årrække, forud for overdragelsen, havde været bebygget og beboet. På overdragelsestidspunktet eksisterede bygningerne stadig.

    De forhold, at bygningerne ikke blev anvendt i perioden efter 2010, at interessentskabet havde beskrevet bygningerne som "gamle nedrivningsmodne bygninger", at der i køberetsaftalen ikke var ansat en værdi af bygningerne, og at køber ikke kunne gøre ansvar gældende over for interessentskabet for bygningernes fysiske tilstand eller beskaffenhed, kunne ikke føre til et andet resultat.

    Bemærk, at ved redaktionens slutning var Skattestyrelsen ved at revurdere praksis i relation til definitionen af byggegrunde. Der er sendt et udkast til styresignal i høring (Moms - byggegrunde - bygningsbegrebet - præciseringer - praksisændringer - udkast til styresignal).
    SKM2021.274.LSR

    Landsskatteretten fandt på det foreliggende grundlag, at selskabets salg af grundene ikke var omfattet af ML § 13, stk. 2, og at salget af grundene dermed var momspligtigt, jf. ML § 13, stk. 1, nr. 9, litra b), jf. ML § 4, stk. 1.

    Landsskatteretten henså herved til, at grundene ikke havde været anvendt af selskabet i forbindelse med momsfritaget virksomhed som forudsat i ML § 13, stk. 2, idet grundene ikke i sig selv havde været anvendt til momsfritaget udlejning. Der var således tale om salg af grunde og ikke om salg af en fast ejendom med tilhørende bygning, som tidligere havde været omfattet af momsfritaget udlejning.

     
    SKM2020.544.LSR

    Landsretten fandt, at spørger kunne sælge to ejendomme med bygninger, der blev udlejet til erhvervsformål og som køberen skulle nedrive med henblik på udvikling af et nyt boligbyggeri, momsfrit, idet Landsskatteretten ikke fandt, at transaktionen kunne kvalificeres som overdragelse af en byggegrund, jf. ML § 13, stk. 1, nr. 9, litra b) og momsbekendtgørelsens § 56, stk. 1, samt EU-domstolens dom i sag C-71/18, KPC Herning.

     
    SKM2019.530.LSR

    Landsskatteretten fandt, at en spørger kunne sælge to ejendomme med bygninger momsfrit, idet Landsskatteretten ikke fandt, at transaktionen kunne kvalificeres som overdragelse af en byggegrund, jf. ML § 13, stk. 1, nr. 9, litra b) og momsbekendtgørelsens § 59, stk. 1, samt EU-domstolens dom i sag C-71/18, KPC Herning.

    Landsskatteretten ændrer herved Skatterådets bindende svar offentliggjort i SKM2016.498.SR.

    SKM2018.366.LSR

    Landsskatteretten fandt, at der var tale om en overdragelse af en ny bygning med tilhørende jord, da sælger (entreprenøren) alene bar ansvaret for, at der undervejs i byggeriet måtte tilkomme ekstraomkostninger, der ville umuliggøre en opførelse inden for den økonomiske ramme til rådighed for boligselskabet.

    Stadfæstelse af Skatterådets afgørelse SKM2014.572.SR

    Afgørelsen er også beskrevet i afsnit D.A.5.9.4

    SKM2016.634.LSR

    Landsskatteretten ændrede SKM2013.824.SR for så vidt angår definitionen af en byggegrund.

    Et bebygget areal, der blev solgt med henblik på nedrivning og opførelse af en ny bygning, kunne ikke anses som en byggegrund. Landsskatteretten henviser til SKM2016.82.LSR.

    Afgørelsen vedrører salg af et havneareal med en restaurationsbygning, idet der forefandtes bolværk langs hele havnekanten. Se SKM2013.824.SR om bolværk.

    Landsskatteretten ændrede delvist SKM2013.824.SRLandsskatteretten henviste til SKM2016.82.LSR.

    Afgørelsen er også beskrevet i afsnit D.A.4.1.8, for så vidt angår momsfritaget virksomhedsoverdragelse. Dette punkt blev stadfæstet af Landsskatteretten.

     SKM2016.529.LSR

    En byggegrund, der udelukkende havde været anvendt i erhvervsmæssig virksomhed kunne ikke sælges momsfrit.

    En anden grund, der var bebygget, og hvor sælger ikke skulle stå for nedrivning, kunne sælges uden at der skulle beregnes moms af salget.

     

    SKM2016.82.LSR

    Landsskatteretten ændrede Skatterådets bindende svar, idet retten fandt, at køb af en ejendom bestående af grund med eksisterende bygning og videresalg i uforandret tilstand til et boligselskab ikke kunne anses for momspligtigt salg af byggegrund. Et flertal bemærkede, at definitionen af begrebet "levering af en byggegrund" ifølge dansk ret forudsætter, at der er tale om et ubebygget areal, jf. momsbekendtgørelsens § 59, stk. 1. Flertallet udtalte videre, at SKAT ikke havde henvist til særlige forhold vedrørende bygningens størrelse eller tilstand set i forhold til f.eks. arealets størrelse eller andre omstændigheder, som eventuelt ville kunne føre til et andet resultat.

    Sagen blev af Skatteministeriet indbragt for domstolene, som forelagde sagen præjudicielt for EU-domstolen. Se sag C-71/18, KPC Herning. Sagen blev herefter hævet.

    Landsskatteretten ændrede ved afgørelsen Skatterådets bindende svar SKM2014.554.SR.

    SKM2015.627.LSR

    Ejerne havde udlejet et sommerhus på et stort areal. Efterfølgende havde de nedrevet sommerhuset, foretaget byggemodning mv. og udstykket arealet. 
    Landsskatteretten fandt, at den "vare", der blev solgt ikke var sommerhuset, men en byggegrund. Da byggegrunden ikke havde været anvendt af ejerne i forbindelse med momsfritaget virksomhed, kunne salget ikke omfattes af ML § 13, stk. 2.

    Stadfæstelse af Skatterådets afgørelse SKM2013.169.SR.

    Afgørelsen er også beskrevet i afsnit D.A.3.1.4.2.1 og D.A.5.23.2.

    SKM2015.571.LSR

    En landbrugsbedrifts salg af en bygningsparcel, der ligger i byzone og er omfattet af en lokalplan, er salg af en byggegrund. Da salget alene kan ske ved, at arealet frastykkes den samlede ejendom, vil landbrugspligten falde bort ved salget.

    Stadfæstelse af SKATs afgørelse.

    Om afgørelsen og økonomisk virksomhed, se D.A.3.1.4.2.1.

    Skatterådet

       

    SKM2022.556.SR

    Spørger havde igangsat et byudviklingsprojekt og påtænkte at overdrage dele af matrikel nr. Y1, Y2, Y3, Y4, bydel Y, samt dele af matrikel nr. Z1, Z2, Z3, Z4, Z5, Z6, Z7, Z8, Z9, Z10, Z11, Z12, bydel Z, til et udviklingsselskab, der skulle gennemføre projektet.

    Inden arealerne skulle indskydes i udviklingsselskabet, ville Spørger foretage en sammenlægning af matriklerne, således at matriklerne blev indskudt i udviklingsselskabet som henholdsvis Ejendom A og Ejendom B.

    En sammenlægning af de omhandlende matrikler til henholdsvis Ejendom A og Ejendom B, havde den momsmæssige virkning, at matrikel nr. Y1, Y2, Y3, Y4, bydel Y, og matrikel nr. Z1, Z2, Z3, Z4, Z7, Z10, Z11 Z12, bydel Z, der udgjorde byggegrunde efter momsbekendtgørelsens § 55, stk. 1, efter sammenlægningen udgjorde en del af en bebygget ejendom, der kunne sælges momsfrit efter ML § 13, stk. 1, nr. 9.

    Skatterådet kunne ikke bekræfte, at salg af Ejendom A og B kunne ske momsfrit, jf. ML § 13, stk. 1, nr. 9, da sammenlægningen af matriklerne, på det pågældende tidspunkt, ikke blev anset for en nødvendig forudsætning for arealselskabets anvendelse af ejendommene.

    Efter en konkret vurdering blev konstruktionen, i form af sammenlægning af matriklerne og efterfølgende overdragelse af Ejendom A og B til udviklingsselskabet, anset for hovedsageligt at være båret af moms- og afgiftsmæssige hensyn.

    Hovedformålet med at gennemføre transaktionerne og sammenlægningen på den valgte måde blev anset for at udgøre opnåelse af en afgiftsfordel.

     

    SKM2022.349.SR

    Spørger indgik i 2020 en betinget købsaftale vedrørende salg af matr.nr. Y1 og Y2. Det solgte areal bestod af matr.nr. Y1, hvorpå der var opført funktionsdygtige bygninger samt matr.nr. Y2, som var ubebygget. Forinden køber meddelte sælger endelig handel var matr.nr. Y2 blevet sammenlagt med matr.nr. Y1 til en ny samlet ejendom.

    En sammenlægning af matrikel Y1 og Y2, bevirker blandt andet, at matrikel Y2, der som udgangspunkt udgør en byggegrund efter reglerne i momsbekendtgørelsens § 55, stk. 1, efter sammenlægningen udgør en del af en bebygget ejendom der kan sælges momsfrit efter ML § 13, stk. 1, nr. 9.

    Skatterådet kunne bekræfte, at salg af den nye matr.nr. Y1 kan ske momsfrit, jf. ML § 13, stk. 1, nr. 9, da sammenlægningen af matr.nr. Y1 og Y2, på det pågældende tidspunkt, anses for forretningsmæssig begrundet da det er en nødvendig forudsætning for købers anvendelse af grunden.

    Hovedformålet med at gennemføre transaktionerne på den valgte måde udgør dermed ikke opnåelsen af en afgiftsfordel der kan anses for misbrug.

     

    SKM2021.197.SR

    Sagen handler om, hvorvidt fast ejendom, som har været anvendt til hospitalsdrift, kan sælges momsfrit efter ML § 13, stk. 1, nr. 9.

    I overensstemmelse med Spørgers ønske, kunne Skatterådet bekræfte, at overdragelsen af den faste ejendom, kunne ske momsfrit.

     

    SKM2020.419.SR

    Særskilt levering af en bebygget grund er momspligtig. Spørger havde i en årrække udlejet grunden til ejeren af den bygning, der stod på grunden. Udlejningen var omfattet af en frivillig momsregistrering.

     
    SKM2020.399.SR

    En ejendom med et stort jordtilliggende kan sælges momsfrit. Ejendommen består af et areal på ca. 13.000 m2, hvorpå der ligger to bygninger - et klubhus på ca. 100 m2 (murstensbygning) og et udhus på ca. 40 m2 (træbeklædning). Bygningerne, som blev anset for funktionsdygtige, skal rives ned med henblik på opførelse af etageboliger og rækkehuse.

    ►Bemærk: Skatterådets bemærkninger om, at en grund, som alene "er bebygget" med fx et skur eller et bolværk, og som ifølge lokalplanen er udlagt til anden form for bebyggelse, fortsat skal anses som en byggegrund er underkendt ved SKM2022.118.LSR
    SKM2020.275.SR Salg af en grund med en bygning bestemt til nedrivning var momsfritaget. Bygningen blev anset for en funktionsdygtig bygning, uanset at den stort set havde stået ubenyttet i flere år, og det fremgik af købsaftalen, at bygningen var i mindre god stand. Det blev ud fra en konkret vurdering lagt til grund, at bygningen kunne anvendes som bygning.  

    SKM2020.171.SR

    Skatterådet bekræftede, at et almennyttigt ejendomsselskab momsfrit kunne sælge en planlagt udstykning af et delareal.
    Salget blev anset som salg af en gammel bygning med tilhørende jord, fordi der på overdragelsestidspunktet eksisterede en fuldt funktionsdygtig bygning på arealet.
    Det havde ingen betydning for afgørelsen, at køber planlagde at rive bygningen ned for herefter at opføre ny bebyggelse, jf. EU-Domstolens dom, sag C 71/18, KPC Herning.

     

    SKM2018.386.SR

    Sagen omhandler salg af fast ejendom - bortforpagtet landbrugsjord i landzone, som skifter status til en byggegrund i byzone.

    Skatterådet kan i sagen bekræfte, at salg af matr. nr. XX kan ske momsfrit, jf. ML § 13, stk. 2.

    Skatterådet kan endvidere bekræfte, at spørgers optionspræmie på matr. nr. XX er momsfri.

    Det fremgår blandt andet af begrundelsen at :

    Som nærværende sag er oplyst og i det omfang at lokalplanen vedtages/træder i kraft som forudsat og den momsfri bortforpagtning fortsætter indtil salget af matrikel XX har fundet sted, er det i lighed med SKM2016.254.SR, SKATs opfattelse, at den "vare", der vil blive solgt, ikke er bortforpagtet landbrugsjord, men en byggegrund.

    I tiden fra den kommende lokalplans ikrafttræden til salget af arealet vil finde sted, vil spørger alene have anvendt det pågældende areal til momsfritaget udlejning, jf. ML § 13, stk. 1, nr. 8.

     

    SKM2018.26.SR

    Sagen omhandler momsfritagelsen for "levering af fast ejendom" i henhold til ML § 13, stk. 1, nr. 9.

    Skatterådet bekræfter, at "Kommunes" salg af grunden matr.nr. XX, ikke er momspligtigt.

    I nærværende sag har Kommunen via offentligt udbud til hensigt, at sælge den bebyggede grund mat.nr. XX. Af de faktiske forhold fremgår det, at der på grunden ligger en af 3. mand ejet bygning, der er opført i 19xx. Bygningen er inddelt i selvstændige ejerlejligheder. Grunden har siden 196x været udlejet til brug for boliger. Udlejning er sket uden moms. Kommunen har således ikke været frivilligt momsregistreret for udlejningen i henhold til ML § 51. Siden 197x har lejer været ejerforeningen "ZY".

    I lighed med SKM2013.167.SR finder SKAT at de faktiske omstændigheder mellem køb af arealet og retten til ejerskabet af bygningen er så nært forbundne, at de objektivt set udgør en enkelt, udelelig økonomisk transaktion, som det ville være kunstigt at opdele. Det faktum at køber først får ret til at få overdraget ejerlejlighedsbygningen vederlagsfrit i 20xx kan ikke føre til et andet resultat.

    Det økonomiske formål med køb af grunden, vil herefter, ifølge Skatterådets opfattelse, ikke alene være at overtage et grundareal, men også at overtage retten til den på arealet beliggende ejerlejlighedsbygning. Skatterådet finder herefter, at det, der reelt udbydes, er en bygning med tilhørende jord.

    Idet det er oplyst, at bygningen er opført i 19xx, er der tale om en "gammel" bygning, jf. momsbekendtgørelses § 54, stk. 2, modsat.

     

    SKM2017.549.SR

    En afgiftspligtig person solgte en del af virksomhedens landbrugsjord. Som del af aftalen blev to byggegrunde tilbageskødet til sælger. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at de to byggegrunde kunne sælges momsfrit.  

    SKM2016.254.SR

    Salg af et areal, der først havde været anvendt i en momspligtig landbrugsbedrift og derefter havde været lejet ud uden moms, kunne sælges momsfrit efter ML § 13, stk. 2. Ved vedtagelse af en lokalplan blev arealet udlagt til byggegrunde og havde derved ændret karakter. Da byggegrundene alene havde været anvendt til momsfri udlejning, kunne disse sælges uden moms. Afgørelsen er også beskrevet i afsnit D.A.5.23.2.

    SKM2015.686.SR

    Levering af bygningsparcel med bevaringsværdige bygninger, som skulle forblive på grunden, var momsfritaget, uanset at der skulle opføres yderligere bebyggelse på arealet. ►Bemærk: Det har ikke betydning, hvilket formål bygningen og/eller arealet er udlagt til ifølge lokalplanen. Se SKM2022.118.LSR

    SKM2015.234.SR

    Tinglysning af adkomst til fast ejendom var ikke i sig selv levering af fast ejendom.  

    SKM2015.60.SR

    Den del af en landbrugsejendom, som var bestemt til at opføre en bygning, blev anset for en byggegrund.  

    SKM2014.660.SR

    En ejendom var delvist nedbrændt, og forsikringssummen ville blive udbetalt til sælger. Køber ville genopføre bygningen på de eksisterende fundamenter. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at salget ikke var momspligtigt.  
    SKM2014.322.SR Skatterådet bekræfter, at overdragelserne af et byggeprojekt bestående af en grund med påbegyndte byggerier af 3 boligblokke ikke omfattes af momspligten indført ved lov nr. 520 af 12. juni 2009. Rådet har herved henset til, at støbningen af fundamenterne er påbegyndt inden den 1. januar 2011, samt at de planlagte ændringer af byggerierne, som man har opnået byggetilladelse til i december 2010, ikke er af en sådan karakter, at byggerierne vil skulle vurderes på ny i momsmæssig henseende ved genoptagelsen af byggeriet.  
     SKM2014.72.SR Skatterådet fandt, at et holdingselskabs (moderselskab) køb og besiddelse af byggegrunde under visse betingelser kan anses som passiv kapitalanbringelse, der falder uden for momslovens anvendelsesområde.
    Med hensyn til om aktiviteten vurderes som økonomisk virksomhed eller passiv kapitalanbringelse, henvises der til de betingelser, der er oplistet i SKM 2010.445.SKAT, der gælder for finansielle aktiviteter/investeringsaktiviteter.
    Se afsnit D.A.3.1.4.2.1 og afsnit D.A.3.1.4.2.4
    SKM2013.860.SR Areal anses som byggegrund. Landbrugspligten på arealet var tilladt ophævet, betinget af tinglysning af deklaration om endelig vedtaget lokalplanplan, hvorved arealet udlægges til erhvervsformål.  
    SKM2013.824.SR

    Salg af et havneareal hvorpå der er opført et bolværk langs hele havnekanten.  

    Hvis bebyggelsens - bolværkets - karakter ikke opfylder helt grundlæggende krav til den fremtidige anvendelse, og leveringen sker med henblik på opførelse af en ny bygning, må leveringen skulle anses for levering af en byggegrund.

    Landsskatteretten har med SKM2016.634.LSR, delvist ændret Skatterådets afgørelse. Landsskatteretten afgør spørgsmålet med henvisning til SKM2016.82.LSR, idet grunden er bebygget med en restaurationsbygning. Landsskatteretten udtaler bl.a., at der ikke ses "belæg for at anse den på grunden liggende restaurationsbygning for at være af så ringe standard, at man kan bortse fra denne og anse grunden for en byggegrund".

    Landsskatteretten har ikke direkte taget stilling til betydningen af, at der er opført et bolværk på grunden.►◄ ►Landsskatteretten har dog i ◄SKM2022.118.LSR udtalt, at der ikke kan lægges vægt på, om bebyggelsens karakter opfylder kravene i en lokalplan til fremtidig anvendelse. ◄

    ►Se i øvrigt afsnittet "Særligt om byggemodningsarbejder".◄

    SKM2013.756.SR Et areal med vejanlæg er ikke en byggegrund. Leveringen sker med henblik på opførelse af nye bygninger, men den fremtidige anvendelse af arealet vil forblive den samme som før leveringen. ►Bemærk: Der kan ikke lægges vægt på, om bebyggelsens karakter opfylder kravene i en lokalplan til den fremtidige anvendelse. Se SKM2022.118.LSR
    SKM2013.723.SR Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger kunne sælge et vandareal i Y-bassin i X-havn, der påtænkes opfyldt med tilhørende byggeretter, uden tillæg af moms, da vandarealet er en fast ejendom omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 9, 1. pkt., og vandarealet er en byggegrund, jf. ML § 13, stk. 1, nr. 9, litra b.  
    SKM2013.659.SR Skatterådet bekræfter, at arealer uden bygninger i landzone er byggegrunde. Arealet erhverves med henblik på anlæggelse af et regnvandsbassin, hvilket kræver en landzonetilladelse.
    Skatterådet bekræfter, at fredsskov ikke er en byggegrund.
     

    SKM2013.231.SR

    Arealer, som stødte op til en fredet bygning, var byggegrunde. ►Det kunne ikke ændre herved, at det ikke anses for sandsynligt, at arealerne bebygges.◄  
    SKM2013.167.SR Skatterådet anså et salg af en bebygget grund, som et reelt salg af en "gammel" bygning med tilhørende jord, der var momsfrit efter ML § 13, stk. 1, nr. 9.  
    SKM2013.65.SR

    Skatterådet fandt, at et grundstykke, som i lokalplanen var udlagt i delområder, hvor delområde 1 tillod helårsbebyggelse og delområde 2 var udlagt til fællesareal, omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 om beskyttelse af hedearealer, opfyldte momsbekendtgørelsens definition på en byggegrund. De begrænsninger, som grundstykket var pålagt med hensyn til bebyggelsens karakter og placering, kunne ikke føre til noget andet resultat.

     
    SKM2013.49.SR

    Salg af et areal i landzone, fra en afgiftspligtig landbrugsbedrift til brug for andet erhverv, er momspligtig salg af en byggegrund, fordi landbrugspligten ved salget bortfalder og arealet i princippet vil kunne bebygges.

     
    SKM2012.684.SR Skatterådet bekræftede, at spørgers salg af en ejendom bestående af et grundstykke, hvorpå der er opført 2 dobbelthuse, ikke vil udløse momspligt - idet byggeriet, herunder støbning af fundamentet, er påbegyndt i 2007/2008, dvs. før ændringen af ML § 13, stk. 1, nr. 9. Det er i sagen oplyst, at der forelå en udstykningsplan for ejendommen, som muliggjorde yderligere udstykning af ejendommen og opførelse af et antal boliger som en sammenhængende bebyggelse. Købers eventuelle senere udstykning og salg af byggegrunde fra ejendommen skal vurderes selvstændigt i forhold til ML § 13, stk. 1, nr. 9, litra a og b.
    SKM2012.640.SR

    Skatterådet kunne ikke bekræfte, at salg af en ejendom vil være fritaget for moms, jf. ML § 13, stk. 1, nr. 9, 1. pkt., hvis der på grunden opføres én bygning, og ejendommen (bygning og grunden godt 7 ha.) først sælges, når ejendommen efter bestemmelserne i bekendtgørelsen til ML § 39 a, stk. 2, vil udgøre en 'gammel' bygning.

    Skatterådet fandt, at salget af en grund, hvis formål efter lokalplanen er boligbebyggelse med ca. 134 boliger, og hvorpå der kun er opført én bygning, i momsmæssig sammenhæng skal anses som en levering af en byggegrund, fordi den fremtidige anvendelse af denne ene bygning ikke opfylder det formål, der var hensigten med lokalplanens udlægning af arealet til boligbebyggelse med ca. 134 boliger.

    ►Bemærk: Afgørelsen må anses for underkendt ved SM2022.118.LSR. Der kan ikke lægges vægt på, om bebyggelsens karakter opfylder kravene i en lokalplan til den fremtidige anvendelse.◄
    SKM2011.624.SR

    Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en byggegrund, ikke var omfattet af momspligten, uanset at andre retlige forhold vedrørende vejbyggelinier umuliggør genbebyggelse.

     
    SKM2011.45.SR Skatterådet bekræftede, at salg af en grund, som i følge lokalplan er udlagt til boligformål, og hvorpå der er opført en garage/et udhus, skal anses for levering af en byggegrund, fordi den fremtidige anvendelse af den på grunden beliggende bebyggelse, ikke opfylder det formål til beboelse, der var hensigten med lokalplanens udlægning af arealet til helårsbebyggelse. ►Bemærk: Afgørelsen må anses for underkendt ved SM2022.118.LSR. Der kan ikke lægges vægt på, om bebyggelsens karakter opfylder kravene i en lokalplan til den fremtidige anvendelse.◄

    SKM2010.807.SR

    Arealer er ikke omfattet af definitionen på byggegrunde, når arealet kun 1) indgår i et perspektivområde i kommuneplanen, 2) i kommuneplanen er udlagt til byudvikling med rammebestemmelser eller 3) er udlagt til byudvikling med rammebestemmelser og er omfattet af et forslag til lokalplan.

    Arealer, som en kommune sælger til sammenlægning med købers ejendom, og hvor arealet har en så ringe størrelse, at det ikke kan bebygges selvstændigt, er ikke omfattet af definitionen på en byggegrund.