Dato for udgivelse
30 maj 2011 12:44
SKM-nummer
SKM2011.377.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
11-00354
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Andet om moms
Emneord
Afbrydelse, udbetalingsfrist, negativt momstilsvar
Resumé

Landsskatteretten fandt, at det ikke var med rette, at SKAT havde afbrudt udbetalingsfristen for udbetaling af negativt momstilsvar efter opkrævningslovens § 12, stk. 3. Der blev lagt vægt på, at SKAT ikke havde været forhindret i at foretage kontrol af den negative momsangivelse, og at SKATs ønske om at indhente yderligere bilag i udlandet ikke kunne begrunde en afbrydelse, da selskabet havde fremlagt kopi af relevante fragtbreve og fakturaer. Der blev desuden lagt vægt på, at uoverensstemmelser mellem de fragtbreve, selskabet havde fremlagt og de fragtbreve, importøren havde fremlagt, skyldtes, at hovedtransportøren havde benyttet en underleverandør, hvilket ikke indebar en nærliggende risiko for afgiftstab for SKAT.

Reference(r)

Opkrævningsloven § 12, stk. 1-3

Henvisning
Momsvejledning 2011-1, afsnit P.7

Klagen skyldes, at SKAT har afbrudt udbetalingsfristen for udbetaling af et negativt momstilsvar, jf. opkrævningslovens § 12, stk. 3.

Landsskatterettens afgørelse

SKATs afgørelse ændres.

Sagens oplysninger

H1 ApS (herefter benævnt selskabet) driver engrosvirksomhed med handel af mineralvand, øl og lignende, herunder sodavand på flaske.

For september og oktober måned 2010 indsendte selskabet negative momsangivelser på henholdsvis 309.853 kr. og 97.152 kr. til SKAT.

SKAT har den 12. oktober 2010 foretaget uanmeldt kontrol i virksomheden, ligesom SKAT har gennemgået momsregnskabet for de nævnte perioder.

I denne sammenhæng blev det konstateret, at selskabet har foretaget 11 leverancer til den svenske virksomhed G1 i perioden 7. juli - 15. oktober 2010. Der er tale om leverancer af sodavand på flaske med dansk pantmærke til en samlet værdi af 2.023.608 kr.

Der er fremlagt 2 kopier af de 11 fragtbreve, der vedrørte leverancerne.

Et sæt kopier indeholder i transportørfeltet angivelse af vognmandsforretningen G2. Det andet sæt kopier indeholder denne angivelse samt angivelse i feltet for efterfølgende transportører G3.

Selskabet har fremlagt 11 fakturaer fra G2 vedrørende leverancer til G1 med leveringsadresse Y1 i Sverige. Fakturaerne vedrører kørsler den 7. juli 2010, 21. juli 2010, 3. august 2010, 5. august 2010, 18. august 2010, 6. september 2010, 17. september 2010, 22. september 2010, 23. september 2010, 29. september 2010 og 15. oktober 2010.

Selskabet har videre fremlagt kopi af 11 fakturaer fra firmaet G3. Det fremgår heraf, at modtager er G1. Fakturaerne er dateret henholdsvis 7. juli 2010, 21. juli 2010, 3. august 2010, 5. august 2010, 18. august 2010, 6. september 2010, 17. september 2010, 22. september 2010, 23. september 2010, 29. september 2010 og 15. oktober 2010.

SKAT udbetalte ikke det negative momstilsvar for september og oktober måned 2010, idet SKAT ved den påklagede afgørelse af 20. december 2010 afbrød udbetalingsfristen for udbetaling af tilsvaret, jf. opkrævningslovens § 12, stk. 3.

SKATs afgørelse

SKAT har afbrudt udbetalingsfristen for udbetaling af det negative momstilsvar for september og oktober måned 2010, jf. opkrævningslovens § 12, stk. 3.

Udbetalingsfristen er afbrudt efter opkrævningslovens § 12, stk. 3, 2. pkt., idet SKAT har skønnet, at udbetaling på det foreliggende grundlag vil indebære en nærliggende risiko for afgiftstab.

Ved gennemgang af selskabets momsregnskab er det konstateret, at der er foretaget 11 leverancer af sodavand på flaske med dansk pantmærke til den svenske virksomhed G1 i perioden 7. juli til 15. oktober 2010. Leverancerne havde en samlet værdi på 2.023.608 kr.

Der er anmodet om supplerende oplysninger, herunder dokumentation for betaling af broafgift vedrørende leverancerne den 7. december 2010.

Selskabet har oplyst, at det ikke er i stand til at sende kvitteringer for broafgifter.

Vognmandsforretningen G2, der ifølge de forelagte fragtbreve var transportør af leverancerne, har den 14. december 2010 oplyst, at det er en tysk fragtmand, G4, der har været transportør.

Fragtbrevene er ikke ens, hvorfor der er usikkerhed om, hvorvidt leverancerne til G1 er blevet transporteret til Sverige. Der vil blive foretaget nærmere undersøgelser i udlandet, inden momsen kan udbetales.

Der er momsfritagelse for leverancer af varer, som af sælgeren eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land. Sælgeren skal kunne dokumentere, at varerne faktisk er forsendt eller transporteret til et andet EU-land. Dokumentationen kan være i form af transportfaktura, fragtbrev eller erklæring fra fragtfører eller speditør.

Selskabets påstand og argumenter

Selskabet har nedlagt påstand om, at selskabets krav om udbetaling af det negative momstilsvar for september og oktober 2010 på henholdsvis 309.853 kr. og 97.152 kr. imødekommes.

Selskabet ser sig ikke forpligtet til at indsende kvitteringer for broafgifter, da det ikke er selskabet selv, der forestår transporten, men en fremmed vognmand, hvor selskabet ikke har pligt til at blande sig i, hvor og hvordan der betales for broafgifter m.v.

Det er uforståeligt, at SKAT påstår, at det ikke er vognmandsforretningen G2, der har foretaget transportopgaven for selskabet, da dette er bekræftet ved fremlæggelse af fragtbreve og fakturaer fra denne vognmand. Det er selskabets opfattelse, at G2 gerne må benytte underentreprenører til at udføre opgaverne uden selskabets indblanding.

Fragtbrevene har samme numre og underskrifter fra afsender, vognmand og modtager. Forskellen skyldes efter selskabets overbevisning, at der er benyttet en underleverandør, som kunne udføre transporten til en lavere pris, end den G2 har opkrævet hos afsender. Dette forhold vedkommer ikke afsender. En sådan viden ville åbne mulighed for, at afsender ville kunne søge at få transporten udført til en lavere pris end hos G2 ved at tage direkte kontakt til underleverandøren.

At der er angivet en underleverandør på fragtbrevet betyder ikke, at transporten ikke er sket. Det betyder blot, at der har været mere end en transportør.

Selskabet har henvist til momsvejledningen, hvoraf det fremgår, at man kan dokumentere leverancer bl.a. ved fremlæggelse af fragtbreve. Selskabet har fremlagt sådanne fragtbreve i forbindelse med leverancerne til G1 Sverige.

Selskabet har forbeholdt sig renter af beløbene.

Under sagens behandling for Landsskatteretten oplyste den ansvarlige leder i selskabet, at han udover fremlæggelsen af fragtbrevene endda var gået skridtet videre og havde indhentet fakturaer fra transportørens tyske underleverandør, selvom dette nok ikke var befordrende/gavnligt for det fremtidige samarbejde med den pågældende transportør.

Der må være grænser for, hvor langt man som klager skal gå for at dokumentere EU-handlen, specielt, når SKAT selv angiver direkte i afgørelsen, at de bilag, der kan fremlægges, er dem, klageren faktisk har fremlagt.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af opkrævningslovens § 12, stk. 1-3, fremgår bl.a. følgende:

"§ 12. Hvis en virksomheds tilsvar af skatter og afgifter m.v., der opkræves efter reglerne i denne lov, for en afregningsperiode er negativt, udbetales beløbet til virksomheden.(...)

Stk. 2. Såfremt angivelsen henholdsvis indberetningen til indkomstregisteret af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt., er modtaget rettidigt, sker udbetaling efter stk. 1 senest 3 uger efter modtagelsen af angivelsen henholdsvis indberetningen for den pågældende periode.(...)

Stk. 3. Kan told- og skatteforvaltningen på grund af virksomhedens forhold ikke foretage kontrol af angivelsen eller indberetningen til indkomstregisteret af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt., , afbrydes udbetalingsfristen, indtil virksomhedens forhold ikke længere hindrer kontrol. Skønner told- og skatteforvaltningen, at udbetaling på det foreliggende grundlag vil indebære en nærliggende risiko for afgiftstab, kan forvaltningen ligeledes afbryde udbetalingsfristen eller stille krav om sikkerhedsstillelse, indtil virksomhedens forhold er undersøgt."

Det lægges til grund, at SKAT ikke har været forhindret i at foretage kontrol af den negative momsangivelse for september og oktober 2010 på grund af selskabets forhold.

SKAT har således ikke dokumenteret, at SKAT på grund af selskabets forhold har været forhindret i at foretage kontrol af den negative momsangivelse for september og oktober 2010.

SKATs ønske om at indhente yderligere bilag fra udlandet kan ikke begrunde, at udbetalingsfristen for udbetaling af det negative momstilsvar for september og oktober 2010 afbrydes.

Der er herved lagt vægt på, at selskabet har fremlagt kopi af fragtbreve. Selskabet har ligeledes fremlagt kopi af de fakturaer, der ligger til grund for leverancerne, ligesom selskabet har indhentet kopi af de fakturaer, den tyske underleverandør har udstedt.

Der foreligger ikke oplysninger i øvrigt om selskabet, der giver grundlag for at antage, at udbetaling af det negative momstilsvar for september og oktober 2010 på i alt 407.005 kr. vil indebære en nærliggende risiko for afgiftstab.

Der er herved henset til, at SKAT alene har begrundet afbrydelsen af udbetalingsfristen med, at de fragtbreve, selskabet har indsendt, og de fragtbreve, transportøren har indsendt, ikke er ens. Det er Landsskatterettens opfattelse, at dette skyldes, at hovedtransportøren har benyttet en underleverandør, og at dette ikke er et forhold, der sandsynliggør, at udbetaling af det negative momstilsvar vil indebære en nærliggende risiko for afgiftstab for SKAT.

SKAT har derfor ikke været berettiget til at afbryde udbetalingsfristen for udbetaling af det negative momstilsvar for september og oktober 2010 efter opkrævningslovens § 12, stk. 3.

Den påklagede afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.