Definition af kvælstofoxider (NOx)
NOx er et samlet udtryk for kvælstofoxider. Disse kan i miljøet optræde med forskellige værdier af x (NO, NO2). Både ilt (O) og kvælstof (N) er en naturlig del af den atmosfæriske luft. Kvælstofoxider bliver dannet ved forbrænding i iltholdig atmosfære, hvor luftens ilt og kvælstof reagerer med hinanden.
Udviklingen af NO2 sker ved alle typer af forbrænding, når luftens kvælstof reagerer med ilt under forbrændingen. Det er derfor principielt ikke afgørende for processen, om forbrændingsstofferne i sig selv indeholder kvælstof. Indeholder forbrændingsstofferne på den anden side selv kvælstof, vil udledningen af NO2 blive forøget. Dannelsen af NO2 sker dels ved termisk oxidation af luftens kvælstof og dels ved forbrænding af kvælstoffet i brændslet.
Kvælstofdioxid (NO2) er en gasart, der har sundhedsskadelige effekter ved indånding, og som medvirker til forsuringen af klimaet. For mennesker medfører NO2 øget risiko for åndedrætssygdomme. Miljøet bliver påvirket gennem sur nedbør, der medfører:
- Smog
- Forsuring
- Eutrofiering (overgødskning)
- Korrosion på land og i vand.
NO2'er bliver fortrinsvis udledt fra:
- Kraftværkerne
- Trafikken og
- Industrien.
Udledningen kan begrænses både ved at styre forbrændingsprocessen og ved at foretage en efterfølgende rensning.
Se også
Almindelige bemærkninger til lovforslag L 169 2007/2 Forslag til lov om afgift af kvælstofoxider (afgift på NOx).