Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræftet, at spørger med midler omfattet af virksomhedsskatteordningen kan indgå i en livsforsikringsaftale omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A uden konsekvenser for opsparet overskud og uden, at indskuddet anses for hævet efter virksomhedsskattelovens § 5?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at afkast (bonus) af den nævnte livsforsikringsaftale, jf. pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3, kan indgå i virksomhedsskatteordningen?
3. Kan Skatterådet bekræfte, at forsikringssummen kan udbetales skattefrit til virksomhedsskatteordningen efter pensionsbeskatningsloven § 53 A, stk. 5, når det lægges til grund, at spørger hverken har fået fradrag for indbetalingen her i landet eller i udlandet?
4. Kan Skatterådet bekræfte, at udbetaling til spørger personligt uden om virksomhedsskatteordningen eller udbetaling fra virksomhedsskatteordningen vil indebære, at udbetalingen anses som hævet i hæverækkefølgen efter virksomhedsskattelovens § 5?

Svar

1. Nej
2. Bortfalder
3. Bortfalder
4. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger driver virksomhed som advokat.

Spørger ønsker at placere en del af opsparet overskud under virksomhedsskatteordningen i en livsforsikring for at opnå et højere afkast end nuværende aftaleindlån i bank.

Forsikringen vil være en kapitalforsikring, hvor forsikringstageren og den forsikrede vil være spørger. Der er tale om såkaldte opsparingsforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 53 A og ikke om en ren risikoforsikring, som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 4.

Livsforsikringen ønskes oprettet i et forsikringsselskab. Der er tale om en helt sædvanlige livsforsikring henført til pensionsbeskatningslovens § 53 A med en garanteret rente på 1,5 %. Forsikringsselskabet har oplyst, at spørger ikke bliver ejer af de bagvedliggende værdipapirer.

Af forsikringsaftalen fremgår, at der er tale om en pensionsordning indberettet til SKAT som livsforsikring uden fradragsret. Aftalen indgås for en 5-årig periode. Dør forsikringstager inden denne ophøret udbetales indestående i depotet. Begunstiget er forsikringstagers nærmeste pårørende. Der indbetales et engangsbeløb.

Det kan lægges til grund, at der ikke bliver indsat en begunstiget i forsikringen.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Virksomhedsordningen er alene en skatteberegningsmodel og ikke et selvstændigt skattesubjekt. Den omstændighed, at opsparingen foretages på en livsforsikring tegnet på spørgers liv indebærer derfor ikke i sig selv, at § 53 A-ordningen ikke kan være i virksomhedsskatteordningen.

Ejeren af livsforsikringen bliver spørger, idet virksomhedsskatteordningen ikke har retsevne og derfor ikke kan eje en livsforsikring. Det adskiller sig ikke fra situationen, hvor virksomhedens midler indestår på en bankkonto, idet den også ejes af personen og ikke af virksomhedsskatteordningen.

Når det er virksomhedens midler, der indskydes på livsforsikringen, sker der ingen hævning af midler ved indskuddet, ligesom konto for opsparet overskud ikke påvirkes.

Afkastet skal løbende lagerbeskattes i virksomhedsskatteordningen efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3.

Når forsikringssummen udbetales, skal midlerne indgå i virksomhedsskatteordningen. Udbetaling til virksomhedsskatteordningen må kunne ske skattefrit efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5, når der ikke har været fradrag for indbetalingerne i Danmark eller i udlandet.

Når afkast eller forsikringssum hæves privat, skal hævningen ske via hæverækkefølgen i virksomhedsskattelovens § 5 med de skattemæssige konsekvenser, det indebærer.

Efter virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, kan aktier mv. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, indeksobligationer, uforrentede obligationer og præmieobligationer ikke indgå i virksomhedsskatteordningen. Dog kan f.eks. indeksobligationer, der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter og aktier mv. omfattet af aktieavancebeskatningsloven § 19 indgå i virksomhedsskatteordningen.

Bestemmelsen udelukker ikke livsforsikringer omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A fra at indgå i virksomhedsskatteordningen, hvorfor de må kunne indgå.

Det gælder, uanset om forsikringsselskabet måtte investere i aktier mv., som ikke kan indgå i virksomhedsskatteordningen.

For det første ejes de bagvedliggende værdipapirer som nævnt af forsikringsselskabet og ikke af spørger. Spørger ejer en kapitalforsikring med rentegaranti og ret til bonus.

For det andet er baggrunden for undtagelsen af aktier mv. i den oprindelige virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, at afkastet af disse aktiver efter de dagældende regler ofte var skattefrie, jf. betænkning til L 107 afgivet af Skatte- og Afgiftsudvalget den 20. februar 1986, bemærkningerne til ændringsforslag nr. 1 og nr. 11. Ved lov nr. 407 af 1. juni 2005 § 11 er det imidlertid tilladt at medtage investeringsbeviser i investeringsselskaber i virksomhedsskatteordningen. Dette er begrundet således i forarbejderne, jf. L 98, de specielle bemærkninger til § 11:

"Det foreslås i bestemmelsen, at investeringsbeviser m.v. i investeringsselskaber gerne må indgå i virksomhedsordningen. Det skyldes, at investeringsbeviserne lagerbeskattes. Det sikrer, at det løbende afkast fra investeringsbeviset kommer til beskatning. Der er derfor ingen grund til, at disse investeringsbeviser ikke ejes i virksomhedsordningen".

§ 53 A-livsforsikringer er imidlertid undergivet lagerbeskatning, og der ses derfor ikke at være betænkeligheder ved at tillade § 53 A-livsforsikringer i virksomhedsskatteordningen. Til sammenligning kan nævnes, at forbuddet mod at placere virksomhedsmidler i aktier som nævnt ikke gælder for aktier omfattet af aktieavancebeskatningsloven § 19, der netop er undergivet lagerbeskatning.

Bemærkninger til Skatteministeriets indstilling.

Skatteministeriet henviser til af det ikke tilstrækkeligt at et aktiv har en form, der kan indgå i virksomhedsskatteordningen, aktivet skal også have tilknytning til den virksomhed, der drives.

Vi er ikke enige i, at de tre nævnte bindende svar fører til den anførte konklusion. Både SKM 2010.96 LSR og SKM 2007.573 SR vedrører virksomhedens gæld eller udlån, ligesom en swap, som nævnt i SKM 2010.110 SR, kan være et aktiv, men den kan også blive et passiv (negativ værdi).

Både aktiver og passiver skal som udgangspunkt være erhvervsmæssige, men dette krav skal efter vores opfattelse forstås anderledes, for så vidt angår aktivsiden. Det er givet, at f. eks. private indbogenstande ikke kan medtages i virksomhedsskatteordningen, men der er intet til hinder for at anbringe virksomhedens midler i værdipapirer (f. eks. obligationer) eller på en kontantkonto, selv om der er tale om overskydende likviditet og ikke driftskapital. Det er således accepteret, at overskydende likviditet kan anbringes i værdipapirer, som ikke udtrykkeligt er undtaget i virksomhedsskatteloven § 1, stk. 2, selv om værdipapirerne ikke er led i næring med sådanne papirer eller i øvrigt vedrører den løbende drift.

Vedrørende bemærkningerne til L 9 2007/08 bemærkes, at sammenligningen med en almindelig bankkonto netop understreger, at der er tale om en placering af ledig kapital i virksomhedsskatteordningen. Hvis den ledige kapital i stedet indsættes på en almindelig bankkonto, vil kapitalafkastet tilsvarende indgå i virksomhedsskatteordningen og blive beskattet efter virksomhedsskattelovens regler. Der er således ikke tale om, at afkastet af § 53 A ordningen undergives en anden beskatning, end det er tilfældet for afkast fra en almindelig bankkonto.

Det bemærkes at alle finansielle aktiver kan indgå i virksomhedsskatteordningen, medmindre de specifikt er undtaget i virksomhedsskatteordningen § 1, stk. 2, jf. bestemmelsens ordlyd, dens forarbejder og s. 26 i Skattereformen og virksomhedsbeskatning af Jens Drejer og Gitte Skouby, Forlaget Magnus 1986, hvoraf følgende fremgår: "Andre finansielle aktiver end de, der er nævnt i § 1, stk. 2, i virksomhedsskatteloven, kan derimod godt indgå i virksomheden". Det strider således mod bestemmelsens forarbejder at nægte, at virksomhedens overskydende likviditet kan investeres i et finansielt aktiv, som ikke specifikt er undtaget i virksomhedsskatteloven § 1, stk. 2.

At der er tale om et finansielt aktiv ses af, at der er et årligt kapitalafkast, og indskuddet bliver tilbagebetalt (til virksomhedsskatteordningen). Der henvises tillige til EU Kommissionens henstilling af 23. juni 2000, De Europæiske Fællesskabers Tidende 27.6.2000, pkt. 1.3., hvor der ved et finansielt instrument forstås et af følgende aktiver: b) en kontraktlig ret til at modtage kontantmidler - - - fra en anden part.

I SKM 2004.146 har Ligningsrådet afgjort, at garantbeviser i en sparekasse kan indgå i virksomhedsskatteordningen, idet de ikke specifikt er undtaget efter dagældende virksomhedsskatteloven § 1, stk. 2.

En "§53 A" ordning er ikke en "personlig pensionsordning", men den er - i modsætning til skattebegunstigede pensioner omfattet af PBL afsnit I - frit omsættelig, jf. forsikringsaftalelovens § 108, stk. 1, og svarer derfor til investering i et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningsloven § 19, som efter virksomhedsskatteloven § 1, stk. 2, kan indgå i virksomhedsskatteordningen. Der bliver endvidere ikke - hverken ved oprettelsen eller senere - indsat begunstigede i ordningerne, hvilket indebærer, at indeståendet ved eventuel død inden udbetaling skal udbetales til boet, jf. forsikringsaftalelovens § 104. Dødsboet vil stadig være omfattet af virksomhedsskattelovens regler. SKAT kan således lægge til grund, at der ikke vil blive indsat begunstigede i ordningerne.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Lovregler

Virksomhedsskatteloven (Lovbekendtgørelse nr. 1075 af 10. september 2007) §1:

Skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan anvende virksomhedsordningen efter reglerne i dette afsnit på indkomst fra virksomheden. ..

Stk.2. Aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, uforrentede obligationer og præmieobligationer kan ikke indgå i virksomhedsordningen, medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver. Konvertible obligationer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, andele i foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, obligationer, der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, samt aktier og investeringsbeviser m.v., når aktier og investeringsbeviser m.v. er udstedt af et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, kan dog indgå i virksomhedsordningen.

Stk.3. Aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, indgår ikke i den selvstændige erhvervsvirksomhed..

Pensionsbeskatningsloven

§ 53 A. Reglerne i stk. 2-5 gælder for

1)   livsforsikring, der ikke omfattes af kapitel 1,

2)   livsforsikring, der opfylder betingelserne i kapitel 1, men hvor forsikringens ejer ved ordningens oprettelse har givet afkald på beskatning efter reglerne i afsnit I,

3)   pensionskasseordning, der ikke omfattes af kapitel 1,

4)   pensionskasseordning, der opfylder betingelserne i kapitel 1, men hvor den pensionsberettigede ved ordningens oprettelse har givet afkald på beskatning efter reglerne i afsnit I,

5)   syge- og ulykkesforsikring, der ejes af den forsikrede,

6)   livsforsikring, der omfattes af nr. 1, eller pensionskasseordning, der omfattes af nr. 3, men som er stillet til sikkerhed for et løfte om pension (pensionstilsagn) afgivet over for en direktør eller dennes efterladte i forbindelse med et ansættelsesforhold, samt garantiforsikring el. lign., som er oprettet med en direktør eller dennes efterladte som berettiget til ydelser fra forsikringen som sikkerhed for et tilsvarende løfte om pension,

7)   pensionsordning oprettet i pengeinstitutter eller kreditinstitutter, der ikke omfattes af kapitel 1,

8)   pensionsordning oprettet i pengeinstitut eller kreditinstitut, der opfylder betingelserne i kapitel 1, men hvor kontohaveren ved ordningens oprettelse har givet afkald på beskatning efter reglerne i afsnit I, og

9)   pensionsordning, som har været godkendt af told- og skatteforvaltningen efter § 15 D, i det omfang pensionsordningen ikke omfattes af § 53 B.

Stk. 2. Præmier eller bidrag til pensionsordninger m.v. som nævnt i stk. 1 kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst...

Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes afkastet af pensionsordninger som nævnt i stk. 1. Indkomstskattepligten påhviler ejeren, den pensionsberettigede eller den eller dem, der efter ejerens eller den første pensionsberettigedes død er berettiget til udbetalinger af eller fra ordningen. I tilfælde omfattet af stk. 1, nr. 6, påhviler indkomstskattepligten den pågældende direktør eller den eller dem, der efter direktørens død er berettiget til udbetalinger af eller fra ordningen. Afkastet opgøres efter §§ 3-5 i pensionsafkastbeskatningsloven, jf. dog 6. pkt. Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., skal dog alene medregnes forskellen mellem værdien af forsikringens depot ved indkomstårets udgang korrigeret efter § 4, stk. 3, og værdien af forsikringens depot ved indkomstårets begyndelse korrigeret efter § 4, stk. 4. Hvis pensionsudbyderen ikke opgør afkastet efter 4. og 5. pkt., kan afkastet i stedet opgøres som forskellen mellem på den ene side ordningens kapitalværdi ved indkomstårets udgang med tillæg af udbetalinger i årets løb og på den anden side ordningens kapitalværdi ved indkomstårets begyndelse med tillæg af indbetalinger i årets løb. Valget mellem opgørelse af afkastet efter 4. og 5. pkt. eller 6 pkt. er bindende for efterfølgende indkomstår. I indkomstår, hvor skattepligten indtræder eller ophører, er indkomståret den del af kalenderåret, hvori skattepligten har bestået. Ved opgørelsen af afkast på en livsforsikring eller en pensionskasseordning, der i løbet af indkomståret stilles til sikkerhed for et løfte om pension (pensionstilsagn) afgivet over for en direktør eller dennes efterladte i forbindelse med et ansættelsesforhold, jf. stk. 1, nr. 6, eller hvor sikkerhedsstillelsen ophører, træder værdien af forsikringens depot på tidspunktet for sikkerhedsstillelsen henholdsvis ophøret i stedet for værdien af forsikringens depot ved indkomstårets begyndelse henholdsvis udgang. 6. og 7. pkt. finder tilsvarende anvendelse. Er der efter 2. pkt. flere berettigede, fordeles det opgjorte afkast efter forholdet mellem de pågældendes andele af indeståendet på ordningen ved indkomstårets udgang. Et negativt afkast af en ordning kan kun modregnes i det pågældende indkomstårs og de følgende indkomstårs positive afkast af samme ordning. Et negativt afkast kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i positivt afkast i et tidligere indkomstår. Udbetalinger fra pensionsordninger m.v. som nævnt i stk. 1 til dækning af beskatningen af det løbende afkast medregnes ikke til den skattepligtige indkomst. Udbetaling af beløb til dækning af skatten skal foretages senest året efter det år, hvori afkastet er optjent.

Praksis mv.

Det er en betingelse for at anvende virksomhedsordningen, at der sker en regnskabsmæssig adskillelse af virksomhedens økonomi og den skattepligtiges private økonomi. Se ligningsvejledningen 2010-2 afsnit E.G.1.2.2.

Når virksomhedsordningen anvendes, skal alle erhvervsmæssige aktiver som udgangspunkt indgå i ordningen.  Se ligningsvejledningen 2010-2 afsnit E.G.2.1.2.1

Det er som hovedregel kun erhvervsmæssige aktiver, der kan indgå i virksomheden. Private aktiver, som f.eks. privat indbo, værdien af en livsforsikringspolice og de finansielle aktiver, der er nævnt i virksomhedsskatteloven § 1, stk. 2 kan ikke indgå i virksomheden.

L 98 2004/2005-2 (lov 2005 407) om investeringsselskaber og hedgeforeninger nyaffattede i § 11 virksomhedsskatteloven § 1, stk. 2.

Af bemærkninger til § 11 fremgår:

"Investeringsbeviser kan som udgangspunkt ikke indgå i virksomhedsordningen. Hvis en virksomhedsejer placerer overskydende likviditet fra virksomheden i investeringsbeviser anses købesummen for hævet efter den almindelige hæverækkefølge. Konsekvensen af at beløbet anses for hævet er, at beløbet beskattes med fradrag af den allerede betalte virksomhedsskat.

Baggrunden for at investeringsbeviser ikke kan indgå i virksomhedsordningen er et samspil af flere forhold. Dels er der i virksomhedsordningen fuld skatteværdi af fradraget for renteudgifter sammenholdt med at skatteyderen efter udløbet af indkomståret kan frit vælge brugen af virksomhedsordningen til eller fra. Dels beskattes avancen på investeringsbeviser først ved salget af beviset. Hvis almindelige investeringsbeviser kunne indgå i virksomhedsordningen ville købet af investeringsbeviserne kunne ske for et lån i virksomhedsordningen med høj skatteværdi og virksomhedsordningen kunne derefter vælges fra det år, hvori investeringsbeviserne blev solgt.

Det foreslås i bestemmelsen, at investeringsbeviser mv. i investeringsselskaber gerne må indgå i virksomhedsordningen. Det skyldes, at investeringsbeviserne lagerbeskattes. Det sikrer, at det løbende afkast fra investeringsbeviset kommer til beskatning. Der er derfor ingen grund til, at disse investeringsbeviser ikke ejes i virksomhedsordningen. Bestemmelsen i virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2 er helt omformuleret. Herved kommer det mere klart til at fremgå hvilke værdipapirer, som kan indgå i virksomhedsordningen."

I SKM2010.96.LSR blev et udlån anset for at være uden forbindelse med den virksomhed, der var drevet i virksomhedsordningen. Klageren drev virksomhed med udlejning af ejendomme, og havde udlånt 3 mio. kr. til investering i et "RiskFreeProfit"-arrangement, der havde stillet en betydelig gevinst i udsigt. Landsskatteretten udtalte bl.a. "Det følger af virksomhedsskatteloven § 1 og bestemmelsens forarbejder, at samtlige erhvervsmæssige aktiver i virksomheden skal medtages i virksomhedsordningen, og at ikke-erhvervsmæssige aktiver ikke kan medtages. I lovens § 1, stk. 2, er anført en række aktiver, der ikke kan medtages i virksomhedsordningen, medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver. Det drejer sig om almindelige aktier, indeksobligationer, uforrentede obligationer og præmieobligationer. Det følger imidlertid ikke af ordlyden af bestemmelsen, at alle øvrige former for fordringer kan erhverves for virksomhedens midler, idet fordringen som udgangspunkt skal være erhvervsmæssig." Og videre: "Klagerens udlejningsvirksomhed driver ikke næring med pengeudlån, men virksomheden kan dog foretage erhvervsmæssige udlån, uden at dette betragtes som en privat hævning i henhold til virksomhedsskattelovens § 5. Det forudsætter imidlertid, at udlånet har tilknytning til virksomhedens drift. Der kan eksempelvis være tale om debitorfinansiering og udlån af midlertidig karakter til forretningsforbindelser. Der kan derimod ikke foretages udlån af virksomhedens midler, hvis udlånet er ydet for at tilgodese klagerens private investeringsinteresser. I så fald anses beløbet for privat hævet i virksomheden, idet aktivet ikke har relation til den erhvervsmæssige virksomhed. Klageren er berettiget til at foretage udlån til EP, men han kan ikke frigøre kontante beløb i virksomhedsordningen til private investeringer, uden at dette anses for en hævning i virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 5. Klageren har foretaget en betydelig opsparing til foreløbig beskatning i virksomhedsordningen forud for indkomståret 2007. Der sker først endelig beskatning af denne opsparing, når pengene hæves. Det lægges ved afgørelsen til grund, at lånet vedrørende EP´s administration af "RiskFreeProfit"-arrangementet må anses for at være ejendomsudlejningsvirksomheden uvedkommende. Lånet er derfor ydet af klageren som privatperson og ikke af hans ejendomsudlejningsvirksomhed. Der er herved særligt henset til, at den selvstændige virksomhed ikke driver udlånsvirksomhed, at fordringen ikke udspringer af ejendomsudlejningsvirksomhedens almindelige drift, og at der er tale om et meget usædvanligt udlånskoncept, hvor forrentningen sikres via spil hos bookmakers. Udlånet er derfor med rette anset for en hævning i virksomhedsordningen."

I SKM2010.110.SR fandt Skatterådet, at en valutaswap ikke kunne indgå i virksomhedsordningen. Det var oplyst, at valutaswappen hverken havde tilknytning til virksomhedens drift eller til virksomhedens gæld. Skatterådet fandt, at der ved vurderingen af, om en swap er et erhvervsmæssigt aktiv kan henses til praksis for, hvornår tab på en swap-kontrakt er omfattet af kursgevinstlovens § 32, stk. 1. Efter en konkret vurdering blev det derfor lagt til grund, at der var tale om et ikke-erhvervsmæssigt aktiv, der ikke kunne indgå i virksomhedsordningen.

SKM2007.573.SR vedrørte en "renteswapaftale", hvor der skulle optages lån i en valuta, og i den forbindelse betale en (lav) rente, samtidig med at der ville blive købt en anden valuta for et tilsvarende beløb, hvorfra en (højere) rente vil blive modtaget. Låneaftalen ansås ikke at være omfattet af virksomhedsskatteloven § 1, stk.1, 1. pkt., og dermed ikke afskåret fra at indgå i virksomhedsordningen, idet den kunne anses for et erhvervsmæssigt aktiv. Se også SKM2009.152.SR.

Selv om beregning af kapitalafkast og rentekorrektion i et vist omfang er et værn mod, at privat gæld medtages i virksomheden, er dette ikke ensbetydende med, at skattemyndighederne i omgåelsestilfælde er afskåret fra at tilsidesætte sådanne dispositioner. Dette følger af skattemyndighedernes generelle adgang til at efterprøve virksomhedernes regnskaber.

Af bemærkningerne til L 9 2007/2008-2 (LOV 2007 1534) om fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger, fremgår som bemærkning vedrørende beskatningen af ordninger omfattet pensionsbeskatningsloven § 53 A, at efter ændringerne vil "Afkastet fra ordningen beskattes på linje med afkast af fri opsparing. Der er således ikke nogen fordel ved at indskyde ledig likviditet på en ordning omfattet af § 53 A i forhold til en almindelig bankkonto. Der er derfor ikke behov for, at udbetaling af afkast medregnes i den skattepligtige indkomst."

Ifølge Forsikringsaftaleloven (lovbekendtgørelse) nr. 999 af 5. oktober 2006 § 108, stk. 1, medfører indsættelse af en begunstiget medfører ingen indskrænkning i forsikringstagerens ret til at forlange tilbagekøbsværdien eller til at overdrage, pantsætte eller på anden måde råde over de rettigheder, forsikringsaftalen hjemler ham.

Ifølge forsikringsaftaleloven § 105, stk. 2, tilfalder forsikringssummen forsikringstagerens dødsbo, hvis forsikringstageren har bestemt, at der ikke skal være indsat en begunstiget. Ifølge forarbejderne til stk. 2 skal der træffes en udtrykkelig bestemmelse herom, hvis der ikke er indsat en begunstiget, i alle tilfælde, hvor forsikringstageren efterlader sig "nærmeste pårørende".

Begrundelse

Ad. spørgsmål 1.

Der spørges om midler omfattet af virksomhedsskatteordningen kan indgå i en livsforsikringsaftale omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A uden konsekvenser for opsparet overskud og uden, at indskuddet anses for hævet efter virksomhedsskattelovens § 5.

Det er en forudsætning for, at et aktiv eller et passiv kan indgå i virksomhedsordningen, at det er erhvervsmæssigt, jf. virksomhedsskatteloven § 1. Aktiver og passiver af privat karakter kan således ikke indgå i en virksomhed, der anvender virksomhedsordningen. Erhverver den skattepligtige aktiver for virksomhedens midler, der ikke kan indgå i virksomhedsordningen, skal disse aktiver anses for overført til den skattepligtige.

I ligningsvejledningen er værdien af livsforsikringer nævnt som private aktiver, der ikke kan indgå i virksomhedsordningen.

I nærværende sag er der tale om en livsforsikring, der er oprettet som alternativ til anden investering eller opsparing. Der er ikke tale om en risikoforsikring, da der er garanti for at det indbetalte beløb udbetales senest efter 5 år, jf. policen.

Ordningen er omfattet af pensionsbeskatningsloven § 53 A, og der er derfor ikke fradragsret for indbetalingen, udbetalingen er skattefri, men den løbende tilvækst beskattes.

Som det fremgår af Landsskatterettens afgørelse i SKM2010.96LSR er det ikke tilstrækkelig at et aktiv har en form, der kan indgå i virksomhedsskatteordningen, aktivet skal også have tilknytning til den virksomhed, der drives. Der er således anført i afgørelsen, at "lånet vedrørende EP´s administration af "RiskFreeProfit"-arrangementet må anses for at være ejendomsudlejningsvirksomheden uvedkommende. Lånet er derfor ydet af klageren som privatperson og ikke af hans ejendomsudlejningsvirksomhed. Der er herved særligt henset til, at den selvstændige virksomhed ikke driver udlånsvirksomhed, at fordringen ikke udspringer af ejendomsudlejningsvirksomhedens almindelige drift". Tilsvarende er gjort gældende i de bindende svar SKM2007.573SR, vedrørende en renteswap, hvor det blev lagt til grund at "låneaftalen ansås ikke at være omfattet af virksomhedsskatteloven § 1, stk.1, 1. pkt., og dermed ikke afskåret fra at indgå i virksomhedsordningen, idet den kunne anses for et erhvervsmæssigt aktiv"og SKM2010.110SR, hvor var oplyst, at en valutaswap hverken havde tilknytning til virksomhedens drift eller til virksomhedens gæld og Skatterådet lagde derfor til grund at konkret vurdering blev det derfor lagt til grund, at "der var tale om et ikke-erhvervsmæssigt aktiv, der ikke kunne indgå i virksomhedsordningen".

Spørger driver advokatvirksomhed.

Placering af opsparing i en livsforsikring har efter Skatteministeriet opfattelse ingen tilknytning til den virksomhed, spørger driver i virksomhedsordningen. Dette uanset opsparingen, jf. bemærkningerne til L9 om beskatning af udenlandske pensionsordninger, beskatningsmæssigt er sidestillet med anden opsparing. Livsforsikringen vil derfor være et privat aktiv, der ikke kan indgå i virksomhedsskatteordningen, og placeringen af midler fra virksomhedsordningen i en livsforsikring vil derfor udgøre en hævning fra virksomheden jf. virksomhedsskatteloven § 5.

Skatteministeriet indstiller derfor at spørgsmål 1 besvares Nej.

Ad. Spørgsmål 2-4.

Da spørgsmål 1 er besvaret benægtende bortfalder spørgsmålene.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet kan tiltræde Skatteministeriets indstilling og begrundelse.