Dato for udgivelse
15 mar 2011 09:22
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
14 jan 2011 14:20
SKM-nummer
SKM2011.167.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 7-58/2010
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Ejendomsavancebeskatning
Emneord
Parcelhusreglen, folkeregister, ejendomsmægler, salgsbestræbelser, bevisbyrde
Resumé

Sagsøgeren ejede to boliger, dels en ejendom, hvorfra hans virksomhed blev drevet (ejendom 1), dels en ejendom, der var opført med henblik på hans alderdom (ejendom 2). Sagsøgeren købte herefter en tredje ejendom (ejendom 3), hvortil han flyttede efter et kortvarigt ophold på ejendom 2. Spørgsmålet var, om opholdet på ejendom 2 havde haft karakter af reel beboelse i henhold til parcelhusreglen.

Til støtte for at parcelhusreglens beboelseskrav var opfyldt, gjorde sagsøgeren navnlig gældende, at han i den periode, hvor han havde været folkeregistertilmeldt adressen (ca. 7 mdr.), reelt havde beboet ejendom 2, og at han i en periode på i et hvert fald ca. 2½ måned ikke havde haft anden bolig til rådighed.

Retten fandt ikke, at sagsøgeren havde løftet sin bevisbyrde for reel beboelse. Retten lagde bl.a. vægt på sagsøgerens skiftende forklaringer om tidspunktet for indflytning på ejendommen, at salgsbestræbelser var indledt i nær tidsmæssige sammenhæng med indflytningen, og de i sagen fremlagte oplysninger om et lavt forbrug på ejendommen i den omtvistede periode.

Ministeriet blev derfor frifundet.

Reference(r)
Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk.1
Henvisning
Ligningsvejledningen 2011-1 E.J.1.6.1

Parter

A
(advokat Rasmus Nørgaard Bæk)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Lau Berthelsen)

Afsagt af byretsdommer

Torben Østergreen-Johansen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen, der er anlagt den 8. januar 2010, angår spørgsmålet om fortjeneste ved salg af fast ejendom er skattefri i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

A har nedlagt påstand om, at hans kapitalindkomst for indkomståret 2005 nedsættes med 302.000 kr.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten afsagde den 20. oktober 2009 følgende kendelse:

"...

Kapitalindkomst

Skatteankenævnet har anset fortjeneste ved salg af ejendommen ...1, for skattepligtig, da ejendommen ikke er anset for at være omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1

Avancen er opgjort til

302.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster Skatteankenævnets afgørelse.

Møde mv.

Repræsentanten har haft møde med Landsskatterettens sagsbehandler. Repræsentanten har endvidere haft lejlighed til at udtale sig for rettens medlemmer på et retsmøde.

Sagens oplysninger

Klageren erhvervede ved købsaftale af 26. april 2000 en ubebygget grund på 641 m² i ...1. Anskaffelsessummen udgjorde 95.000 kr. ekskl. udgifter til byggemodning.

Klageren opførte herefter en 121 m² finsk bjælkehytte på grunden. Byggeriet blev ifølge BBR meldt færdigt i 2001. Huset er vurderet som beboelsesejendom. I 2002 satte klageren huset til salg, men det blev ikke solgt. I stedet valgte klageren at udleje huset, og det har således været udlejet i perioden 30. september 2002 - 15. marts 2005.

I den periode, hvor huset blev bygget og efterfølgende udlejet, havde klageren bopæl på ...2. Denne ejendom var ejet af klagerens selskab H1 ApS, og klagerens boligret blev beskattet efter reglerne om fri bolig til direktører/hovedanpartshavere.

H1 ApS valgte i forbindelse med et forestående generationsskifte at sælge huset på ...2. Huset blev solgt ved købsaftale af 15. juli 2005 med overtagelse den 16. juli 2006. Selskabet bliver i dag drevet af klagerens søn fra ejendommen ...3. Denne ejendom blev erhvervet den 31. marts 2005 af selskabet.

Ifølge oplysninger fra folkeregistret meldte klageren flytning til huset på ...1, den 15. marts 2005. Anmeldelsen kom først til registrets kundskab den 12. april 2005.

Formidlingsaftale om salg af ...1, mellem klageren og Danbolig blev indgået den 13. april 2005. Huset blev solgt ved købsaftale af 16. august 2005 med overtagelse den 1. oktober 2005.

Forbruget af el i perioden 16. marts 2005 - 25. juli 2005 var på 424 kWh, og forbruget af vand i perioden 15. marts 2005 - 1. september 2005 var på 7 m³. Der har ikke været oplyst forbrug af fjernvarme.

Det er oplyst, at klageren ikke har tegnet indboforsikring i den periode, han har været tilmeldt adressen. Villaforsikringen blev opsagt pr. 31. august 2005.

Ifølge folkeregistret fraflyttede klageren ejendommen på ...1, den 1. oktober 2005, og flyttede ind på adressen ...3. Klagerens søn har siden den 1. juli 2005 boet på ...3.

Der er indsendt en erklæring fra en nabo om, at klageren har beboet ejendommen. Desuden foreligger der en erklæring fra den tidligere lejer af ejendommen, hvoraf det fremgår, at hun blev opsagt af klageren med et års varsel for at han selv kunne bebo den.

Endelig foreligger der en salgsopstilling, hvor billederne viser, at huset stod tomt.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har ikke anset klagerens salg af ...1, for at være omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Der er bl.a. henset til, at der ifølge retspraksis er skærpede krav til beviset for, at ejendommen har tjent til bolig for klageren, hvis denne har haft to boliger til rådighed. Der lægges herved vægt på, at klageren indtil den 15. juli 2005 også havde rådighed over sin hidtidige bolig på ...2, og at sønnen og dennes familie pr. 1. juli 2005 flyttede ind på ...3, hvortil også klageren flyttede den 1. oktober 2005.

Den hidtidige bolig på ...2 anses således først for opgivet nogenlunde samtidig med, at klagerens søn og svigerdatter flyttede til ...4, hvortil også klageren valgte at flytte.

Klageren har endvidere ikke løftet bevisbyrden for, at ejendommen reelt har tjent til bolig for ham i en del af ejerperioden. Alene midlertidige ophold på en given ejendom anses ikke for at statuere bolig i ejendomsavancebeskatningslovens forstand.

Endelig er der ikke fremlagt dokumentation for flytteomkostninger, og forbruget af el og vand har været meget lavt i den omtalte periode.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren kan sælge ...1, skattefrit efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. gjort gældende, at ejendommen blev opført med henblik på, at skulle bebos af klageren efter dennes pensionering.

Ejendommen har endvidere tjent som bolig for klageren, og han flyttede ind den 22. marts 2005 med henblik på varig beboelse. Beslutningen om at sætte ejendommen til salg blev først truffet, efter at klagerens børn havde besluttet at flytte til ...4, og således efter det tidspunkt, hvor klageren flyttede ind i ejendommen.

Klageren har ikke i perioden fra 16. juli 2005 - 1. september 2005 haft rådighed over anden bolig end ejendommen på ...1, idet ...2, blev solgt med overtagelse den 16. juli 2005. Endvidere var klagerens søn flyttet til ...3, og det var ikke muligt for klageren at bo på ...3, da den var under en omfattende renovering. ...1, har således i denne periode reelt tjent til bolig for klageren.

For så vidt angår SKATs henvisning til formidlingsaftalen, skal det understreges, at beslutningen om at sælge ...1, blev truffet meget kort tid før det tidspunkt, hvor formidlingsaftalen blev indgået. Beslutningen blev først truffet efter, at klagerens datter havde besluttet at flytte. Ejendommen blev herefter hastigt indlemmet under den formidlingsaftale, der i forvejen omfattede sønnens og datterens tidligere bopæle samt ejendommen på ...2. Der kan i øvrigt ikke opstilles noget krav om, at bopælskravet skal være opfyldt inden salgsbestræbelserne påbegyndes.

SKAT tillægger det forhold, at klageren efter SKATs opfattelse ikke rent tidsmæssigt kunne nå at flytte ind i ejendommen med henblik på varigt ophold, inden overvejelserne om salg og kontakt til ejendomsmægler var en realitet, den betydning, at kravet i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, ikke kan være opfyldt. Det bestrides, at denne opfattelse er korrekt. SKATs henvisning til TfS 1999, 318 kan ikke tillægges vægt, da der er tale om en konkret vurdering, der ikke er sammenlignelig med nærværende sag.

SKATs henvisning til billederne i salgsannoncerne kan ikke tillægges vægt, da det er et utilstrækkeligt grundlag. Der er ikke klarhed over, hvornår billederne er taget.

SKATs henvisning til SKM2006.380.ØLR kan heller ikke tillægges betydning, idet den ikke anses at være sammenlignelig med nærværende sag. Der er i øvrigt ikke et krav om, at beboelse på ejendommen skal have været med henblik på varigt ophold. Det afgørende må være, om beboelsen har været reel.

Endvidere er der fremlagt en erklæring fra klagerens tidligere lejer, hvoraf fremgår, at lejeren blev opsagt, fordi klageren selv skulle bebo ejendommen.

Endelig er der henvist til SKM2003.285.LSR, hvor det blev lagt til grund, at skatteyderen godt kunne sælge en ejendom skattefrit efter en måneds beboelse, idet han ikke havde andre boliger til sin rådighed i den pågældende måned.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Fortjeneste ved salg af fast ejendom medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven, jf. lovens § 1, stk. 1.

Fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder skal dog ikke medregnes, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Det er skatteyderen, der har bevisbyrden for, at ejendommen har tjent til bolig i en del af dennes ejertid.

Det er ikke tilstrækkeligt godtgjort eller sandsynliggjort, at ejendommen ...1, har tjent til bolig for klageren eller hans husstand i en del af ejerperioden i ejendomsavancebeskatningslovens forstand.

Der er ved afgørelsen bl.a. henset til den korte periode, klageren har haft adresse på ejendommen. Endvidere er der henset til, at klageren kort tid efter indflytningen den 15. marts 2005 foretog bestræbelser på at sælge ejendommen, jf. salgsbudget af 13. april 2005, og at disse salgsbestræbelser resulterede i et reelt salg den 15. juli 2005. Ved adresseændringen i folkeregisteret blev der ligeledes ikke tegnet nogen indboforsikring, ligesom el og vandforbruget var meget begrænset.

Under disse omstændigheder kan det ikke antages, at klagerens ophold på ejendommen har haft karakter af reel permanent beboelse, jf. SKM2007.74.HR, hvor Højesteret fandt, at ophold i en ejendom ikke havde karakter af reel permanent beboelse, men alene et midlertidigt ophold.

Klageren skal herefter medregne fortjenesten ved salget af ejendommen ...1, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1. Fortjenesten skal medregnes ved opgørelsen af kapitalindkomsten, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 16.

Da den talmæssige opgørelse af avancen ikke har været bestridt, stadfæster Landsskatteretten herefter Skatteankenævnets afgørelse.

..."

Forklaringer

A har forklaret, at han i 2000 købte grunden beliggende ...1. Meningen var at bygge et hus til alderdommen. Han byggede et træhus efter egen smag. Dengang boede han til leje på adressen ...2, der hørte til hans virksomhed. Familien har altid haft samme adresse som virksomheden pga. lange arbejdsdage. Han har drevet selvstændig virksomhed siden 1954. ...1 lå ikke ret langt fra ...2. I 2002 satte han ejendommen på ...1 til salg, fordi han havde besluttet sig for i stedet at ombygge og udvide ejendommen på ...2. Det viste sig imidlertid vanskeligt at sælge træhuse på det omhandlede tidspunkt. Han udlejede derfor ejendommen på ...1 til NJ. Han afblæste endegyldigt salget af ...1, da det viste sig for dyrt at bygge ud på ...2, og da han ikke kunne få de nødvendige offentlige tilladelser. I begyndelsen af 2005 blev der foretaget et generationsskifte, og hans søn, BA, overtog ledelsen af virksomheden. Da BA forventedes at ville flytte til ...2, flyttede sagsøgeren i vist nok marts 2005 til ejendommen på ...1. Det skete så hurtigt som muligt efter, at lejeren var fraflyttet. Sagsøgeren har lidt svært ved at huske datoer. Det er rigtigt, at han i en skriftlig redegørelse dateret 17. april 2007 oplyste, at han flyttede til ...1 den 3. maj 2005, men dette skyldtes alene, at han havde svært ved at huske flyttedatoen, og fordi han var helt sikker på, at han var flyttet til ...1 på dette tidspunkt, hvor der dagen efter, dvs. den 4. maj, skulle være en stor familiefest. Han kan ikke dokumentere flyttetidspunktet ved hjælp af en regning fra et flyttefirma, idet han selv klarede flytningen med bistand af sønnen, BA, og MN, der er en tidligere elev. De flyttede bl.a. seng, bord og stole, mens forskelligt andet indbo blev opmagasineret Det var en reel flytning. Huset på ...1 omfattede 1½ etage, og på 1. etage var der soveværelse og stue, som blev møbleret først. Han ved ikke, hvornår billederne fra ejendomsmæglerens annonce i avisen den 24. maj 2005 er taget. Da huset fremstår umøbleret, kan billederne godt stamme fra salgsbestræbelserne i 2002. Han opsagde lejeren, NJ, da han besluttede at flytte til ...1, hvilket vist nok var i begyndelsen af 2004. Han har forgæves ledt efter en kopi af opsigelsesbrevet. Lejeren flyttede den 1. marts 2005, men betalte husleje til og med april 2005. Han betalte også selv husleje vedrørende ...2 i en opsigelsesperiode på tre måneder, der udløb med juni 2005, selv om han fraflyttede allerede i marts. Det skete efter råd fra selskabets revisor, der henviste til, at opsigelsesperioden fremgik af lejekontrakten. Det var først, da BA besluttede sig for at flytte virksomheden og sin families bopæl til ...4, og da hans datter, CA, også besluttede at flytte til ...4, samt da han havde fået konstateret uhelbredelig kræft, at sagsøgeren bestemte sig for at opgive sin bopæl på ...1 og flytte med til ...4. Beslutningen blev taget i forbindelse med et familieråd, hvor han fortalte om sin kræftsygdom. Han ønskede at være tæt på sine børn og børnebørn. Han vidste desuden, at han på et tidspunkt ville blive ude af stand til at tage vare på sig selv. Først blev ejendommen på ...2 sat til salg, og kort efter blev ejendommen på ...1 også sat til salg. Han benyttede samme mægler, som i 2002 havde haft ejendommen på ...1 til salg. Denne ejendom blev solgt i august 2005 til overtagelse den 1. oktober 2005. Han fraflyttede ...1 den 1. oktober 2005, hvor han flyttede de sidste ting. Flytningen foregik ad to gange. BA og MN hjalp ham med at flytte til ...3, som BA havde valgt som sin og virksomhedens fremtidige adresse. Da ejendommen på ...3 blev købt af virksomheden, var det ikke besluttet, at sagsøgeren skulle flytte med. Han skrev under på købekontrakten vedrørende ...3 som formand for bestyrelsen i H1 A/S og som direktør i H2 ApS. Han har aldrig haft indboforsikring, hverken på ...1 eller på nogen anden bopæl. Han har heller ikke haft kaskoforsikring på sin bil. Bortset fra lovpligtige forsikringer har han således været selvforsikret. Han kunne ikke flytte ind på ...3 før den 1. oktober 2005, idet ejendommen skulle totalrenoveres. Han havde ikke andre muligheder end at blive boende på ...1 indtil da. Det er ham, der har udarbejdet de to skriftlige erklæringer, som en nu afdød nabo, NI, og lejeren, NJ, har underskrevet den 10. juni 2008.

BA har forklaret, at han begyndte at arbejde i sin fars virksomhed efter skolen. I januar 2005 overtog han ledelsen af virksomheden efter mange forudgående drøftelser om generationsskifte. Overtagelsen var naturlig, idet vidnet stod for mere og mere af den daglige drift. Virksomheden havde adresse og kontor på ...2, hvor vidnets far også havde sin bopæl. Da vidnet havde lange arbejdsdage i virksomheden, og da også hans kone arbejdede i virksomheden, ønskede vidnet at flytte ind i beboelsen på ...2. Dette var baggrunden for, at hans far i marts 2005 fraflyttede ...2 og flyttede ind på ...1. Desuden havde hans far i sin tid købt grunden på ...1, som lå tæt på ...2, med henblik på at nyde sit otium i dette mindre hus, som han havde bygget helt efter sin egen smag. MN og NI hjalp A med flytningen til ...1. Vidnet deltog ikke nævneværdigt heri pga. travlhed i virksomheden. Da virksomheden var i vækst, og vidnet desuden ventede familieforøgelse, blev det overvejet at ombygge ejendommen på ...2 eller at flytte virksomheden til en anden og større ejendom. Det viste sig, at de fysiske rammer på ...2 under alle omstændigheder var for små, og vidnet besluttede derfor at finde en anden egnet ejendom til en fornuftig pris. Beslutningen herom blev truffet i foråret 2005, dvs. efter at A var flyttet til ...1. Vidnet fandt den ønskede ejendom på ...4, nemlig ...3. Det blev fra starten drøftet som en mulighed, at A kunne flytte med til ejendommen på ...3. Det var vidnet selv, der lagde idéen åbent frem. Han ved ikke, hvornår A traf beslutning om at flytte med til ...3, men i april 2005 blev ejendommen på ...1 sat til salg. Vidnets søster, CA, havde på det tidspunkt også besluttet sig for at flytte med sine børn til ...4. Han erindrer ikke noget familieråd forud for As beslutning. Han erindrer ikke at have deltaget i en familiefest på ...1 den 4. maj 2005. Virksomheden fik dispositionsret over ...3 den 1. juni 2005, og samme dag flyttede vidnet ind på et driftslederkontor i en sidebygning med henblik på at forestå en renovering af ...3. Der var et køkkenmodul med en håndvask i sidebygningen, og vidnet satte en kedel op. I juli 2005 arbejdede vidnet på ejendommen sammen med 11 håndværkere. Selve bygningerne var i orden, men en gennemgribende renovering nødvendig. Der blev foretaget store udskiftninger, herunder af gulve og vinduer. Nykredit fandt ejendommen uegnet til bolig. I juli 2005 flyttede også vidnets kone ind på driftslederkontoret, mens deres børn flyttede ind i en campingvogn på ejendommen. I løbet af juli blev ...3 klar til indflytning. Beboelsen til vidnet og hans familie blev lavet først. Det trak ud med at lave beboelsen til A, som derfor først kunne flytte ind i løbet af efteråret, nærmere bestemt oktober eller november. Vidnet hjalp ikke nævneværdigt med til As flytning fra ...1 til ...3. Han nåede vist kun at besøge A to gange, mens A boede på ...1. Han husker, at A dér havde det mest nødvendige indbo. A havde et stort bibliotek på ...2, men han havde ikke taget sine bøger med til ...1. Der var ikke tomme rum på ...1.

NJ har forklaret, at hun opsøgte A i 2002, da hun bemærkede, at hans hus på ...1 stod tomt. Hun kendte ham ikke i forvejen og kontaktede ham alene, fordi hun havde stærkt brug for en bolig. De indgik en lejekontrakt, og hun flyttede ind i huset lige før den 1. oktober 2002. Hun fraflyttede huset den 1. marts 2005. Mindre end et år forud herfor havde hun modtaget en opsigelse fra A med et fraflytningsvarsel på et år. Hun husker ikke, om der i brevet stod, at han selv skulle bruge huset, eller om dette var noget, hun senere fik at vide. Grunden til, at hun flyttede inden, at der var gået et år, var, at hun fik tilbudt en anden fast bolig. Hun har ikke længere opsigelsesbrevet fra A. Det var hende selv, der ringede og fortalte ham, at hun havde fundet en anden bolig, inden der var gået et år. Hun husker det sådan, at hun kun skulle betale husleje for den periode, hun faktisk boede i huset på ...1, men hun kan ikke afvise, at hun betalte husleje til og med april 2005. Da hun flyttede ud den 1. marts 2005, var A endnu ikke flyttet ind. Hun flyttede til en bolig, der lå tæt på, og i den følgende tid hilste hun af og til på ham, når hun tilfældigt mødte ham ved ...1. Det er ikke hende, der har udarbejdet den skriftlige erklæring dateret 10. juni 2008 vedrørende fraflytningen, og hun husker ikke, hvornår hun underskrev denne erklæring.

MN har forklaret, at han har kendt A, siden han var 14 år, og han har haft ungdomsarbejde i A' virksomhed, før han kom i lære samme sted. De har bibeholdt en tæt personlig kontakt, efter at deres samarbejde stoppede i 1998. Vidnet og BA hjalp A med at flytte fra ...2 til ...1 i vist nok marts 2005. De flyttede det nødvendige indbo, herunder seng, spisebord, stole og sofa. BA havde overtaget ledelsen af virksomheden kort forinden, og BA skulle derfor flytte ind på ...2, hvor A hidtil havde boet. Vidnet vidste, at A hele tiden havde haft planer om at flytte til ...1, når han trak sig tilbage. Vidnet har flere gange besøgt A, mens han boede på ...1. I det sene efterår 2005, vist nok oktober måned, hjalp han A med at flytte fra ...1 til ...3. Vidnet trak kabler på ...3 på et tidligt tidspunkt af ombygningsprocessen. Hele huset skulle renoveres. Også stueetagen var ubrugelig.

JK har forklaret, at han bor ...5 og er nabo til ...3, hvor bl.a. A bor. Vidnet lærte A at kende, da A flyttede ind lige omkring den 1. oktober 2005. Han husker, at A kom over og hilste på, da vidnet fejrede fødselsdag oktober 2005. Huset på ...3 bar tydeligt præg af, at den tidligere ejer havde siddet i rullestol de sidste 4 år, og at ejendommen havde været lejet ud 2-3 gange, før A flyttede ind. Stuehuset var i ringe stand, og varmeanlægget var ikke noget værd. Der blev først gjort noget ved ejendommen, da A og hans søn, BA, overtog den. BA flyttede ind i en sidebygning og gik derefter i gang med renoveringen af huset. Sidebygningen var en gammel kantine. Vidnet så ikke BAs familie på ejendommen, så længe renoveringen stod på. Vidnet bemærkede ikke, hvem der flyttede for A, idet han blot bemærkede en stor lastbil.

Parternes synspunkter

A har under hovedforhandlingen procederet i det væsentlige i overensstemmelse med sit påstandsdokument, der lyder således:

"...

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at A ved at have beboet ejendommen i perioden marts-september 2005 opfylder betingelserne for fritagelse for beskatning af ejendomsavancen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Dette anbringende støttes bl.a. på:

at

ejendommen er opført med henblik på at skulle bebos af A efter dennes pensionering,

   

at

A opsagde den tidligere lejer af ejendommen for selv at flytte ind i ejendommen i marts 2005 med henblik på varig beboelse,

   

at

der efter den tidligere lejers fraflytning af ejendommen har fundet et ikke ubetydeligt forbrug af såvel el som vand sted på ejendommen,

   

at

ejendommen har tjent som reel bolig for A,

   

at

beslutningen om at sætte ejendommen til salg først blev truffet, efter at begge A' børn havde besluttet sig for at flytte til ...4, og således efter det tidspunkt, hvor A flyttede ind i ejendommen, og

   

at

der ikke af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, eller den righoldige praksis, der har udviklet sig på området, kan opstilles en tidsmæssig minimumsgrænse for opholdets varighed.

   

Anbringendet støttes endvidere på:

   

at

sagsøgeren i perioden fra 16. juli 2005 til 1. oktober 2001 [2005.red.SKAT] ikke har haft rådighed over anden bolig end ejendommen,

da ...2, blev solgt med overtagelse 16. juli 2005,

   

da sagsøgerens søn var flyttet til ...3 sammen med sin familie, og

   

da det ikke var muligt for sagsøgeren at bo på ...3, idet ...3 skulle gennemgå en omfattende renovering, og

   

at

ejendommen således i hvert fald i denne periode reelt har tjent til bolig for sagsøgeren.

..."

Skatteministeriet har under hovedforhandlingen procederet i det væsentlige i overensstemmelse med sit påstandsdokument, der lyder således:

"...

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at ejendommen, ...1, ikke har tjent som reel bolig for sagsøgeren, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, hvorfor sagsøgerens avance ved salget af ejendommen er skattepligtig, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1.

Det er fastslået i den omfattende retspraksis om parcelhusreglen, at en ejendom alene har "tjent til bolig" i lovens forstand, når opholdet på ejendommen har haft karakter af reel beboelse, jf. herved eksempelvis SKM2007.74.HR, SKM2005.404.HR og SKM2006.16.ØLR.

Kravet om, at ejendommen skal have "tjent til bolig" indebærer således andet og mere end den blotte rådighed over ejendommen, ligesom det ikke er ethvert ophold i ejendommen, der kan opfylde kravet om, at ejendommen skal have tjent til bolig for sagsøgeren.

Det er sagsøgeren, der har bevisbyrden for, at ejendommen har tjent som reel bolig for sagsøgeren i en del af sagsøgerens ejertid.

Det er alene en eventuel beboelse i sagsøgerens ejertid, der er relevant for vurderingen af, om sagsøgeren opfylder boligkravet i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. Sagsøgeren solgte ejendommen, ...1, ved slutseddel af 16. august 2005, hvorfor en eventuel benyttelse af ejendommen i perioden herefter under alle omstændigheder ikke kan tillægges betydning i nærværende sag.

Det bestrides, at sagsøgeren fraflyttede ...2 den 15. marts 2005, da sønnen skulle flytte ind for at være tæt på virksomheden. Det bemærkes i den forbindelse, at der på tidspunktet for sagsøgerens fraflytning af ...2, hvilket tidligst kan være sket den 1. maj 2005, jf. nedenfor, allerede var indgået aftale om køb af ejendommen ...3, hvortil sagsøgerens søn flyttede, jf. bilag 4, side 15. Der har altså ikke været tale om, at sagsøgeren skulle fraflytte ...2 for, at sønnen kunne bo tættere på virksomheden. Dette støttes da også af, at sønnen på intet tidspunkt har haft adresse på ...2, jf. bilag A.

Det gøres gældende, at sagsøgeren beboede ...2 i hvert fald frem til den 1. juli 2005. Sagsøgeren har ikke besvaret sagsøgtes opfordring 6 og 7 og har således ikke fremlagt kopi af sagsøgerens skriftlige opsigelse af lejemålet, ligesom sagsøgeren ikke har oplyst, hvorfor sagsøgeren først opsagde lejemålet på ...2 i marts 2005 med 3 måneders varsel, når sagsøgeren næsten et helt år forinden angiveligt havde opsagt lejeren på ...1 med henvisning til, at han selv skulle bebo ejendommen.

Sagsøgerens manglende besvarelse af opfordring 6 og 7 må komme sagsøgeren bevismæssigt til skade, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2. Det må således lægges til grund, at sagsøgeren beboede ...2 i hele den periode, hvor sagsøgeren betalte husleje for lejemålet til selskabet, det vil sige frem til den 1. juli 2005, hvor selskabet overtog ejendommen ...3.

Sagsøgeren kan således tidligst være flyttet ind på ejendommen på ...1 den 1.juli 2005.

I overensstemmelse hermed konstaterede kommunen i maj måned 2005, at ejendommen på ...1 tilsyneladende henstod ubeboet, jf. bilag H. Billederne i sagsøgerens salgsannonce offentliggjort i avisen i maj 2005 viser da også, at ejendommen ikke var møbleret, jf. bilag I. Sagsøgeren har endvidere heller ikke på noget tidspunkt tegnet en indboforsikring for ejendommen.

Såfremt retten ikke vil lægge til grund, at sagsøgeren boede på ...2 frem til den 1. juli 2005 gøres det gældende, at sagsøgeren i hvert fald boede på ...2 frem til den 1. maj 2005.

NJ, der lejede ejendommen på ...1 af sagsøgeren betalte leje frem til den 1. maj 2005. Sagsøgeren har ikke besvaret sagsøgtes opfordring 2 om at fremlægge kopi af lejeaftalen med lejeren samt sagsøgerens skriftlige opsigelse af førnævnte. Dette må komme sagsøgeren bevismæssigt til skade, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2. Det må således lægges til grund, at sagsøgeren tidligst fraflyttede ejendommen på ...2 for herefter at flytte ind i ejendommen på ...1 den 1. maj 2005, frem til hvilket tidspunkt lejeren på ...1 havde betalt leje, jf. bilag G. Dette stemmer da også med sagsøgerens egne oplysninger, hvorefter sagsøgeren først flyttede ind på ...1 den 3. maj 2005, jf. bilag F.

Det må i den sammenhæng lægges sagsøgeren bevismæssigt til last, at sagsøgeren har afgivet skiftende forklaringer, jf. U.1998.898H, og efterfølgende har forklaret, at sagsøgeren fraflyttede ...2 den 15. marts 2005, da sønnen skulle flytte ind for at være tæt på virksomheden.

Det må på baggrund af ovennævnte lægges til grund, at sagsøgerens eventuelle ophold på ejendommen i sagsøgerens ejerperiode alene har været kortvarigt og under alle omstændigheder under 3 måneders varighed.

Kort tid efter, at sagsøgeren havde meldt flytning til ejendommen - og før sagsøgeren overhovedet efter sagsøgerens egne oplysninger var tilflyttet ejendommen - satte sagsøgeren ved formidlingsaftale af 13. april 2005 ejendommen til salg. Sagsøgeren må i hvert fald nogle uger forinden have taget kontakt til ejendomsmægleren med henblik på et salg af ejendommen på ...1, og også sagsøgerens hurtige salgsbestræbelser i forhold til den angivelige indflytning indebærer, at sagsøgeren ikke har løftet bevisbyrden for, at der foreligger reel beboelse, jf. eks. SKM2005.404.HR.

Til støtte for, at bevisbyrden ikke er løftet gøres det endvidere gældende, at sagsøgeren i ejerperioden har haft rådighed over en anden bolig. Sagsøgerens bolig på ...2 blev således først solgt af sagsøgerens selskab med overtagelse 16. juli 2005, ligesom sagsøgeren betalte husleje for lejemålet ...2 frem til 30. juni 2005, jf. ovenfor.

Det må lægges til grund, at sagsøgeren i perioden efter den 16. juli 2005 havde rådighed over ejendommen på ...3, hvortil sagsøgerens søn var flyttet den 1. juli 2005. Sagsøgeren flyttede selv folkeregisteradresse til ejendommen den 1. oktober 2005. Henset hertil samt til sagsøgerens oplysninger om, at det var umuligt for sagsøgeren at bo alene p.g.a. en uhelbredelig sygdom, jf. bilag F, kan det ikke anses for dokumenteret, at sagsøgeren først tilflyttede ejendommen ...3 på tidspunktet for registreringen heraf i folkeregisteret. Sagsøgerens anbringende om, at ejendommens stand forhindrede sagsøgerens indflytning er heller ikke dokumenteret. Tværtimod må det lægges til grund, at ejendommens stand ikke var til hinder for, at sagsøgerens søn og dennes familie kunne flytte ind.

Sagsøgeren har ikke opfyldt sagsøgerens opfordring nr. 8 om at fremlægge kopi af en eventuel redegørelse eller tilsvarende fra den byggesagkyndige gennemgang, der blev foretaget på ...3 i forbindelse med selskabets køb heraf. Dette må komme sagsøgeren bevismæssigt til skade, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2. Det må således lægges til grund, at ejendommen ...3 var fuldt beboelig - også for sagsøgeren - allerede fra den 1. juli 2005.

At sagsøgeren i en periode fra 15. marts 2005 til 1. oktober 2005 har været tilmeldt ...1 som folkeregisteradresse, og at der har været et mindre forbrug af el og vand på adressen, kan ikke føre til, at sagsøgeren har godtgjort reelt at have benyttet ejendommen som bolig. Det bemærkes i den forbindelse, at sagsøgeren ikke har dokumenteret, at forbruget af el i perioden 16. marts til 31. august 2005 udgjorde 616 kWh. Således fremgår det af Landsskatterettens kendelse, at forbruget i perioden fra 16. marts 2005 til 25. juli 2005 udgjorde 424 kWh, jf. bilag 1, side 3. Heller ikke erklæringen fra sagsøgerens nabo kan overfor ovennævnte oplysninger føre til et andet resultat.

Betingelserne for fritagelse for ejendomsavancebeskatning efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, er dermed ikke opfyldt.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Retten finder, at A ikke har godtgjort eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at ejendommen beliggende ...1, reelt har tjent som bolig for ham i (en del af) perioden fra den 15. marts til den 1. oktober 2005.

Retten har herved lagt vægt på,

at A har afgivet skiftende oplysninger om, hvornår han flyttede til ...1,

at

ejendommen på ...1 blev sat til salg den 13. april 2005, dvs. dagen efter, at folkeregistret havde modtaget meddelelse om, at han den 15. marts var flyttet til ...1,

   

at

han den 31. marts 2005 på vegne af anpartsselskabet underskrev købsaftale vedrørende ejendommen beliggende ...3, til overtagelse den 1. juli 2005, men med dispositionsret fra den 1. juni 2005,

   

at

han betalte husleje og havde rådighed over sin hidtidige bopæl på ejendommen ...2, til og med juni måned 2005,

   

at

han den 24. maj 2005 på vegne af anpartsselskabet underskrev aftale om salg af samme ejendom med overtagelsesdato den 15. juli 2005,

   

at

hans søn, BA, flyttede ind på ejendommen på ...3 den 1. juni 2005,

   

at

han selv registrerede bopæl på samme adresse den 1. oktober 2005, og

   

at

der på ejendommen på ...1 alene er registret et forbrug af el i perioden 16. marts 2005 - 25. juli 2005 på 424 kWh og et forbrug af vand i perioden 15. marts 2005 - 1. september 2005 på 7 m³.

Under disse omstændigheder, herunder navnlig de tidlige salgsbestræbelser vedrørende ejendommen på ...1, det meget lave forbrug af el og vand i ejendommen, As rådighed over ejendommen på ...2, hans involvering i salget af denne ejendom og i erhvervelsen af ejendommen på ...3, hvor han senere flyttede ind, kan det ikke føre til et andet resultat, at det efter bevisførelsen ikke findes at kunne afvises, at A i et vist omfang har opholdt sig i ejendommen på ...1 i perioden fra den 15. marts til den 1. oktober 2005.

Som følge af det anførte tager retten Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Sagsomkostningerne fastsættes som nedenfor bestemt, idet bemærkes, at 30.000 kr. dækker udgifter til advokatbistand inkl. moms, hvori indgår udgifter til ekstrakt og materialesamling. Der er herved lagt vægt på sagens genstand, omfang, forløb og udfald.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t 

Skatteministeriet frifindes.

I sagsomkostninger skal A inden 14 dage betale 30.000 kr. til Skatteministeriet.

Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.