Spørgsmål:

1. Er elever ved gymnasier og handelsskole skattepligtige, hvis de får en månedlig gave bestående i en CD eller anden lignende naturalieydelse som tak for, at eleven på frivillig basis sørger for at distribuere et gratis ungdomsmagasin, som spørger udgiver, på elevens respektive gymnasium eller handelsskole mv.?
2. Hvis Skatterådet svarer ja til spørgsmål 1, kan Skatterådet så bekræfte, at den skattemæssige værdiansættelse af naturalieydelse bestående i en CD eller anden lignende naturalieydelse, er subjektiv og således skal fastsættes til den konkrete værdi af gaven for den enkelte elev efter en subjektiv vurdering og ikke til den objektive markedsværdi?
3. Hvis Skatterådet svarer ja til spørgsmål 1 og nej til spørgsmål 2, kan Skatterådet så bekræfte, at den skattemæssige værdiansættelse af naturalieydelse bestående i en CD eller anden lignende naturalieydelse, skattemæssigt kan fastsættes til spørgers udgift til anskaffelse af CD, eller anden lignende naturalieydelse?
4. Hvis Skatterådet svarer ja til spørgsmål 1, kan Skatterådet så - eventuelt vejledende - bekræfte, at spørger ikke har indberetningspligt til SKAT efter bestemmelserne i skattekontrolloven mv. om gaven til den enkelte elev?

Spørgers opfattelse:

1. Nej
2. Ja

Skatteministeriets indstilling:

Ja

Ja

Bortfalder som følge af besvarelsen på spørgsmål 1 og 2.

Afvises, se dog vejledende udtalelse.

Anmodningens dato mv.

Anmodningen er modtaget d.11. november 2010.

Gebyret er registreret indbetalt d. 11. november 2010.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger udgiver et gratismagasin, som alene distribueres via alle gymnasier og handelsskoler i Danmark. Magasinet er blevet udgivet i 25 år og er et kulturelt blad til unge med knap 200.000 læsere. Magasinet udkommer 11 gange om året, idet det ikke udkommer i juli måned.

Distributionen af magasinet er vigtig af hensyn til læsertallene og dermed muligheden for salg af annoncer, som er magasinets eneste indtægtskilde.

På hvert gymnasium og handelsskole finder spørger en repræsentant som sørger for, at magasinet bliver lagt det rigtige sted på skolen. Eleverne afhenter magasinerne på et nærmere aftalt sted på uddannelsesstedet og lægger dem frem på et nærmere aftalt sted. Derudover opsætter skolerepræsentanterne plakater på uddannelsesstederne og forestår uddeling af andet materiale, f.eks. flyers, vareprøver etc. Efter endt distribution og opsætning skal den enkelte skolerepræsentant rapportere tilbage til spørger omkring opsætning, evt. klager etc.

De 4-500 repræsentanter, der typisk er under 18 år, får hver måned bladet udkommer en CD eller anden form for mindre naturalieydelse til en offentlig markedsværdi af maksimalt 100 - 150 kr. pr. måned som tak for ulejligheden. Eleverne har ingen indflydelse på hvilken gave de får og gaverne kan ikke byttes til hverken kontanter eller en anden CD eller anden naturalieydelse.

Der indgås ingen skriftlige aftaler med eleverne om distributionen af magasinet. Eleverne er ikke juridisk forpligtede til at sørge for distributionen af magasinet og spørger har ingen mulighed for at gribe til sanktioner over for den enkelte elev, hvis det måtte vise sig, at en elev ikke løfter opgaven. Det er således frivilligt for den enkelte elev om vedkommende distribuerer magasinet på skolen eller ej. Tilsvarende vil den enkelte elev ikke have noget retsgrundlag for overfor spørger at kræve en CD eller anden lignende naturalydelse udleveret af spørger, hvis spørger af en eller anden grund besluttede sig for ikke at ville donere en CD mv. i en måned, hvor eleven rent faktisk havde sørget for distributionen af magasinet på elevens respektive skole.

Eleverne er ikke omfattet af arbejdsmarkedslovgivningen og der afregnes herunder heller ikke feriegodtgørelse mv. for eleverne, ligesom spørger efter arbejdsmarkedslovgivningen heller ikke er forpligtet til at tegne arbejdsskadeforsikring, betale sociale bidrag mv. vedrørende eleverne.

Spørger har kun oplysning om den enkelte elevs navn, adresse og telefonnummer, men ikke cpr-nummer mv. Der er gennem skoleåret en del løbende udskiftning blandt skolerepræsentanterne.

Det vil indebære en væsentlig forøgelse af spørgers administrative omkostninger i forbindelse med distributionen af magasinet, hvis spørger skal indhente oplysninger om cpr-nummer mv. på hver enkelt skolerepræsentant og foretage indberetninger til SKAT hver måned. Administrationsomkostninger for spørger vil være helt ude af proportion med den beskedne værdi af gaven til skolerepræsentanterne og risikerer med stor sandsynlighed at medføre, at magasinet må lukkes ned.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Ad. Spørgsmål 1 - skattepligt.

Som hovedregel er alle indtægter skattepligtige, medmindre de er undtaget fra skattepligt i henhold til lovgivning efter praksis, jf. principperne i statsskattelovens §§ 4 - 6.

Den månedlige gave i form af en CD eller anden tilsvarende naturalieydelse er umiddelbart ikke omfattet af nogen lovgivningsmæssig bestemmelse, der indebærer en undtagelse fra den principielle skattepligt.

I henhold til praksis er der imidlertid skattefrihed for de såkaldte lejlighedsgaver, såfremt der er tale om gaver af mindre omfang. Se t.eks. LV A.B.7.3.1.

Det bemærkes, at praksis om lejlighedsgaver også finder anvendelse i forbindelse med gaver fra en arbejdsgiver, jf. LV A.B.1.9.21.

I den foreliggende situation er der imidlertid slet ikke tale om noget ansættelsesforhold, ligesom der heller ikke er tale om noget honorarforhold.

Den enkelte elev kan ikke anses for hverken arbejdstager eller honorarmodtager i forhold til spørger. Der består således ikke noget retskrav for spørger i forhold til den enkelte elev om, at eleven distribuerer magasinet. Tilsvarende har den enkelte elev ikke noget retskrav mod spørger i forhold til at modtage en gave i form af en naturalydelse af beskeden værdi som tak for indsatsen, når eleven rent faktisk har distribueret magasinet på skolen. Eleven har ingen indflydelse på hvilken naturalgave, der ydes. Gaverne veksler fra gang til gang og hvad der gives, afgøres udelukkende af spørger. Naturalgaven kan hverken byttes eller veksles til kontanter.

Der er således ikke i forholdet mellem spørger og den enkelte elev tale om, at der foreligger nogen aftale om udførelse af personligt arbejde hverken i eller uden for tjenesteforhold, idet distributionen af magasinet er helt frivillig for den enkelte elev, ligesom eleven ikke er omfattet af arbejdsretslovgivningen, herunder ferielovgivningen mv. i forbindelse med distributionen af magasinet.

Der kan i den forbindelse også henvises til Skatterådets afgørelse i SKM2008.783.SR, hvor Skatterådet fandt, at gevinster udloddet som honorar for besvarelse af spørgeskemaer var B-indkomst for modtagerne, men ikke var personlig arbejds- eller tjenesteydelse hverken i eller uden for ansættelsesforhold. SKAT og Skatterådet lagde i den forbindelse vægt på, at der ikke var nogen ledelsesret forbundet med aftale, at det var frivilligt for den enkelte respondent, hvornår og hvorvidt vedkommende ville svare på fremsendte svaranmodninger og at der var tale om beskedne honorarer som ydermere bestyrede, at der var tale om enkeltstående honorarindtægter. SKAT/Skatterådet bemærkede i afgørelsen at det ville forholde sig anderledes, hvis der var indgået en aftale mellem parterne om, at respondenten var forpligtet til at arbejde fast for virksomheden.

De forhold der i SKM2008.783.SR førte til, at SKAT/Skatterådet konkluderede, at der ikke var tale om personligt arbejde hverken i eller uden for et tjenesteforhold gør sig fuldstændig tilsvarende gældende i den foreliggende sag.

Der er således heller ikke her tale om, at der er indgået nogen aftale om, at skolerepræsentanterne er forpligtet til at arbejde fast for spørger, det er frivilligt for skolerepræsentanterne om de vil sørge for distributionen af magasinet på elevens respektive skole, spørger har ikke nogen ledelsesret i forhold til skolerepræsentanterne og der er også her tale om en gave som tak for påskønnelsen af indsatsen af meget begrænset værdi, oven i købet i form af en naturalydelse i form af CD eller lignende, som den pågældende skolerepræsentant ofte har i forvejen.

Spørgers gave til den enkelte elev som tak for hjælpen i form af en naturalgave af beskeden værdi, udelukkende efter spørgers eget valg, som ikke kan byttes og ikke kan veksles til kontanter må derfor anses at være omfattet af den generelle praksis om skattefrihed for lejlighedsgaver af mindre omfang.

Ad. Spørgsmål 2 - værdiansættelse, subjektiv værdi:

Skulle Skatteministeriet/Skatterådet i sin besvarelse af spørgsmål 1 komme frem til, at skolerepræsentanterne ikke kan modtage naturalgaverne fra spørgers som en skattefri lejlighedsgave, men at skolerepræsentanterne skal beskattes af en eller anden værdi af modtagne naturalgaver fra spørger, ønskes det bekræftet, at den skattemæssige værdiansættelse skal foretages ud fra en subjektiv bedømmelse af, hvad naturalydelsen er værd for den enkelte skolerepræsentant, jf. statsskattelovens § 4.

Skolerepræsentanterne kan ikke anses for at yde personligt arbejde, hverken i eller uden for tjenesteforhold i relation til distributionen af magasinet, jf. redegørelsen under spm. 1, herunder Skatterådets afgørelse i SKM2008.783. Gaverne fra spørger til skolerepræsentanterne er dermed ikke undergivet den lovregulerede objektive værdiansættelse af naturalieydelser i ligningslovens § 16.

Gaven fra spørger til skolerepræsentanterne kan heller ikke anses for omfattet af den særlige regulering af afgift af gaver indenfor familiekredsen mv. i boafgiftsloven afsnit II.

En eventuel skattepligt af værdi af gaven fra spørger til skolerepræsentanterne vil derfor kun kunne være omfattet af den generelle praksis om subjektiv værdiansættelse af naturalydelser, jf. statsskattelovens § 4.

I forbindelse med den subjektive værdiansættelse skal der efter praksis tages højde for gavens subjektive værdi for den enkelte modtager. I den forbindelse vil en række subjektive faktorer således spille ind i forhold til værdiansættelse, herunder hvorvidt naturalgaven generelt er noget som den enkelte skolerepræsentant har interesse i, om den enkelte skolerepræsentant i forvejen har et eksemplar af gaven (f.eks. en bestemt CD), om den pågældende skolerepræsentant overhovedet ville have prioriteret at erhverve gaven, hvis den pågældende skulle have betalt gaven eller vidste at den pågældende ville blive beskattet af det, idet man samtidig i den forbindelse skal holde sig for øje, at gaverne ikke kan byttes eller veksles til kontanter mv.

Princippet om den subjektive værdiansættelse medfører, at gavens værdi for den enkelte skolerepræsentant kan svinge fra alt mellem 0 kr. til de max. 100 - 150 kr. som er den højeste objektive markedsværdi af gaverne.

Ad. Spørgsmål 3 - værdiansættelse, spørgers kostpris:

Hvis Skatteministeriet/Skatterådet svarer ja til spm. 1 om principielt skattepligt og samtidig svarer nej til spm. 2 om subjektiv værdiansættelse, ønsker spørger at få bekræftet, at den skattemæssige værdiansættelse af spørgers gaver til skolerepræsentanterne alternativt kan fastsættes til spørgers kostprist for de gaver, der uddeles.

Spørger får dels en del gaver, der bruges til skolerepræsentanterne foræret af diverse leverandører som reklamegaver mv., og dels kan spørger få store mængderabatter i forbindelse med indkøb af gaverne. Den mængderabat som spørger kan forhandle sig frem til hos eksterne leverandører er helt op til 80 pct. i forhold til den vejledende udsalgspris og dermed objektive markedsværdi på de enkelte naturalydelser.

Hvis skolerepræsentanterne overhovedet skal beskattes af gaverne og værdiansættelsen ikke kan foretages subjektivt for hver skolerepræsentant, vil spørger gerne have bekræftet, at de betydelige mængderabatter som spørger kan opnå, kan gives videre til skolerepræsentanterne uden at der sker beskatning af disse.

Skatteyderne bliver efter fast praksis normalt ikke beskattet af opnåede rabatter/dekort mv., ligesom medarbejdere eller medlemmer af forskellige foreninger, normalt ikke beskattes af opnåede mængderabatter som arbejdsgiver eller foreningen mv. forhandler sig frem til og giver videre til medarbejderne henholdsvis foreningens medlemmer, så længe der ikke ligger et indirekte økonomisk tilskud fra arbejdsgiveren eller foreningen til den eksterne leverandør til baggrund for den rabat som medarbejderen eller foreningsmedlemmet kan opnå.

I den foreliggende sag er der netop ikke tale om, at spørger yder et direkte eller indirekte økonomisk tilskud til den eksterne leverandør, idet de opnåede rabatter tværtimod er udtryk for rene mængderabatter.

Spørger må således også uden videre på baggrund af praksis og lovgrundlag kunne give de opnåede mængderabatter videre til skolerepræsentanterne uden at disse skal beskattes heraf, jf. statsskattelovens § 4 og tilhørende praksis.

Ad. Spørgsmål 4 - indberetningspligt:

Hvis Skatteministeriet/Skatterådet skulle svare ja til spm. 1, ønsker spørger - eventuelt blot vejledende - bekræftet, at spørger ikke har en forpligtelse til at foretage indberetning til SKAT/indkomstregisteret om gaverne til den enkelte skolerepræsentant.

For god ordens skyld bemærkes, at spørger er opmærksom på, at spørgsmål om indberetningspligt ikke formelt er omfattet af skatteforvaltningslovens § 21 om muligheden for at indhente bindende svar. Skatteministeriet/Skatterådet har imidlertid ved flere lejligheder som en service været villig til at udtale sig vejledende om spørgsmålet, se bl.a. t. eks. Spm. 2 i SKM2008.783.SR. Dette må også anses for en hensigtsmæssig tilgang fra Skatteministeriet/Skatterådets side i erkendelse af, at indberetningsspørgsmålet har væsentlig betydning for arbejdsgivernes administrative byrder ligesom den blotte usikkerhed om der er krav på indberetning og i givet fald i hvilken form, giver anledning til unødige tvister og administrativt ressourcespild hos såvel privat og offentlige arbejdsgivere mv. som hos skattemyndighederne selv.

Hvis Skatteministeriet/Skatterådet, jf. spm. 1, måtte komme frem til, at skolerepræsentanterne er skattepligtige af gaven fra spørger, er skolerepræsentanterne forpligtede til at selvangive værdien heraf i forbindelse med indgivelsen af den årlige selvangivelse. Den skattepligtige værdi vil afhænge af Skatteministeriet/Skatterådets svar på spørgers spm. 2 og 3.

Det er spørgers opfattelse, at der - uanset svaret på spm. 1 skulle være, at skolerepræsentanterne principielt er skattepligtige af spørgers gave til skolerepræsentanterne - ikke er indberetningspligt for spørger overfor skattemyndighederne om gaven, idet der ikke er hjemmel hertil i skattekontrolloven med tilhørende bekendtgørelser mv.

Selv om der pr. 1. januar 2010 er indført skærpede indberetningspligter for personalegoder, jf. BEK nr. 1198 af 9/12 2009 (indeholdelsesbekendtgørelsen) § 13, omfatter bestemmelsen ikke spørgers gave til skolerepræsentanterne, idet retsforholdet mellem spørger og skolerepræsentanterne ikke har karakter af en aftale om ydelse af personligt arbejde hverken i eller uden for tjenesteforhold, jf. indeholdelsesbekendtgørelsen § 13 og jf. Ligningslovens § 16.

Der kan endvidere på ny henvises til Skatterådets afgørelse i SKM2008.783.SR, der fandt, at respondenterne ganske vist oppebar en skattepligtig indkomst, men at denne hverken kunne karakteriseres som udslag af en aftale om ydelse af personligt arbejde i eller uden for ansættelsesforhold.

Konklusionen er således, at den specielle foreliggende situation, hvor der ikke eksisterer noget egentligt retsforhold mellem spørger og skolerepræsentanterne, ikke er omfattet af nogen forpligtelse for spørger til at foretage indberetning til skattemyndighederne i det omfang spørger, måtte give naturalgaver af yderst beskeden værdi til skolerepræsentanterne.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Ad. Spørgsmål 1 og 2:

Lovgrundlag:

I nærværende spørgsmål ønsker spørger svar på om skolerepræsentanterne er skattepligtige af den månedlige gave de modtager som tak for hjælpen med distribution af spørgers magasin samt om den skattepligtige værdi i givet fald kan ansættes til værdien for modtagen jf. statsskattelovens § 4.

Efter statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægt, herunder arbejdsindkomst, uanset om indtægten hidrører her fra landet eller fra udlandet og som udgangspunkt uanset fremtrædelsesformen, hvis der ikke i lovgivningen i øvrigt er gjort positive undtagelser herfra.

I Skatteministeriets ligningsvejledning, afsnit A.A.1.1 er blandt andet anført følgende:

.."Efter SL § 4 skal alle indtægter, såvel engangsindtægter som tilbagevendende indtægter medregnes ved indkomstopgørelsen. Det er således principielt uden betydning, om indtægten er resultat af positive indkomstbestræbelser (fx virksomhed som lønmodtagere eller selvstændig erhvervsdrivende) eller en uventet erhvervelse (fx en gevinst eller gave). Bestemmelsen indeholder ikke en udtømmende opremsning. Skattepligten omfatter alle erhvervelser af økonomisk værdi. Det er derfor uden betydning, om indtægten fremtræder i form af penge eller andet aktiv af økonomisk værdi."

I Skatteministeriets ligningsvejledning, afsnit A.B.1.9 er der om honorarindtægter bl.a. anført følgende:

..."Honorar, der udbetales som led i et konkret tjenesteforhold adskiller sig ikke fra almindelig løn. Begrebet honorar omfatter imidlertid også vederlag for personligt arbejde, der udføres uden for tjenesteforhold, og som heller ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed, se SKM2008.783.SR, hvor Skatterådet fandt, at gevinster udloddet for besvarelse af spørgeskemaer var honorar. Den lovgivningsmæssige anerkendelse af dette honorarmodtagerbegreb kan bl.a. ses af AMBL §§ 7, stk. 1, litra c og 8, stk. 1, litra e, hvorefter der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af bruttovederlaget, se dog SKM2003.494.LSR, hvorefter en fodbolddommer ikke skulle betale arbejdsmarkedsbidrag af en udgiftsgodtgørelse for transport til kampene, opgjort i overensstemmelse med Ligningsrådets satser for befordringsgodtgørelse, samt af SKL § 7 A, stk. 2, hvorefter der skal ske indberetning af vederlaget, når honoraret er B-indkomst.

Honoraret er ikke omfattet af KSL § 43, stk. 1, idet der ikke foreligger noget tjenesteforhold. Honoraret udbetales derfor som udgangspunkt som B-indkomst, medmindre det er gjort til A-indkomst med hjemmel i KSL § 43, stk. 2, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 18..."

En skattepligtig indtægt skal som hovedregel medregnes ved indkomstopgørelsen på tidspunktet for den endelige retserhvervelse. For løn - og honorarindtægter, der er modtaget i tjenesteforhold mv., og anden A-indkomst gælder dog, at indkomsten beskattes på udbetalingstidspunktet, dog senest 6 måneder efter retserhvervelsestidspunktet, jf. bekendtgørelse nr. 1254 af 9. november 2010 (kildeskattebekendtgørelsen) § 20.

I nærværende sag er der imidlertid ikke tale om tjenesteforhold eller et honorar, der er gjort til A-indkomst i medfør af Kildeskattelovens § 43, stk. 2, jf. kildeskattebekendtgørelsen § 18.

Praksis:

I SKM2008.783.SR fandt Skatterådet ikke at gevinster udloddet som honorar for besvarelse af spørgeskemaer var gevinst ved lotterispil, men der var tale om B-indkomst, som SKAT i sin indstilling gav vejledning om.

I SKM2010.348.SR udtalte Skatterådet, at udbetaling af provision i form af kontanter for egne køb i et shopping system ikke er skattepligtigt for modtageren, idet provisionen betragtes som en rabat for købet.

Skatterådet udtalte endvidere, at udbetalinger af provisioner i form af kontanter eller gavekort for andres køb efter konceptet "multi-level marketing strategi" er skattepligtige for modtageren, idet disse betragtes som aflønning for hvervning af øvrige kunder.

Skatterådet udtalte derudover, at selskabet, som forestår shopping systemet, ikke skal afregne moms, når det foretager udbetalinger af bonus til sine medlemmer for indkøb foretaget hos de virksomheder, der har en aftale med selskabet om bonus for medlemmernes køb hos disse, da de fra selskabet udbetalte bonusser til medlemmerne anses for rabatter på medlemmernes egne køb.

Skatterådet udtalte endelig, at selskabet ikke skal afregne moms af de til medlemmerne udbetalte provisioner for andres køb.

Skatterådet afviste et spørgsmål om indberetningspligt, men kom med en vejledende udtalelse.

Begrundelse:

Som tidligere nævnt, skal alle indtægter, såvel engangsindtægter som tilbagevendende indtægter medregnes ved indkomstopgørelsen. Det er således principielt uden betydning, om indtægten er resultat af positive indkomstbestræbelser (fx virksomhed som lønmodtagere eller selvstændig erhvervsdrivende) eller en uventet erhvervelse (fx en gevinst eller gave). Bestemmelsen indeholder ikke en udtømmende opremsning. Skattepligten omfatter alle erhvervelser af økonomisk værdi. Det er derfor uden betydning, om indtægten fremtræder i form af penge eller andet aktiv af økonomisk værdi, jf. statsskattelovens § 4.

Beskatning kan herefter alene undlades, såfremt der foreligger en positiv lovhjemmel til at undlade beskatning. Da der for omhandlede ydelser ikke foreligger en sådan undtagelse for beskatning, vil modtagerne af de omhandlede ydelser være skattepligtige af værdien heraf.

Der foreligger endvidere ikke lovhjemmel til at undtage skattepligtige indtægter under en vis størrelse.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at der for de omhandlede ydelser ikke er tale om vederlag omfattet af ligningslovens § 16, idet der ikke er tale om et egentligt ansættelsesforhold eller en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Der lægges herved vægt på oplysningen om, at der ikke mellem spørger og den enkelte elev foreligger nogen aftale om udførelse af personligt arbejde, at distributionen af magasinet er helt frivillig for den enkelte elev og at den enkelte elev ikke har noget retsgrundlag overfor spørger til at kræve en CD eller lignende naturalydelse udleveret uanset eleven rent faktisk måtte have sørget for distributionen af magasinet.

Der er heller ikke tale om skattefri lejlighedsgaver, idet gaverne ydes hver måned. Efter praksis ydes lejlighedsgaver alene i forbindelse med mærkedage, højtider mv., jf. i øvrigt Skatteministeriets ligningsvejledning, Alm. del, afsnit A.B.7.3.1., jf. afsnit A.B.1.9.21.

De omhandlede ydelser er således skattepligtige efter statsskattelovens § 4, jf. i øvrigt Skatterådets afgørelse gengivet i SKM2008.783.SR, hvori anføres:

..."at gevinster udloddet som honorar for besvarelse af spørgeskemaer var B-indkomst for modtagerne, men ikke var personlig arbejds- eller tjenesteydelse hverken i eller uden for ansættelsesforhold..."

..."Skat og Skatterådet lagde i den forbindelse vægt på, at der ikke var nogen ledelsesret forbundet med aftalen, at det var frivilligt for den enkelte respondent, hvornår og hvorvidt vedkommende ville svare på fremsendte svaranmodninger, og at der var tale om beskedne honorarer som ydermere bestyrkede, at der var tale om enkeltstående honorarindtægter. SKAT/Skatterådet bemærkede i afgørelsen, at det ville forholde sig anderledes, hvis der var indgået en aftale mellem parterne om, at respondenten var forpligtet til at arbejde fast for virksomheden..."

Den skattepligtige værdi af et sådant honorar er således ikke markedsværdien af den pågældende ting, men den subjektive værdi for modtageren, jf. statsskattelovens § 4.

Værdien af de modtagne ydelser er herefter skattepligtig B-indkomst for modtagerne.

Indstilling:

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 1 og 2 besvares med et ja.

Ad. Spørgsmål 3:

I nærværende spørgsmål ønsker spørger bekræftet om den skattepligtige værdi af den omhandlede gave i tilfælde af, at Skatterådet svarer ja til spørgsmål 1, men nej til spørgsmål 2, i givet fald kan værdiansættes til spørgers udgift til anskaffelsen af CD eller anden lignende naturalieydelse.

Spørgsmålet bortfalder som følge af besvarelsen af spørgsmål 2.

Indstilling:

Skatteministeriet indstiller således, at spørgsmålet bortfalder som følge af besvarelsen af spørgsmål 2.

Ad. Spørgsmål 4:

Endvidere ønsker spørger oplyst, eventuelt vejledende, om spørger efter Skattekontrolloven har indberetningspligt i forhold til gaven til den enkelte elev.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1 ligger spørgsmål om indberetningspligt udenfor for området for bindende svar, hvorfor Skatteministeriet skal indstille at denne del af spørgsmålet afvises.

Af skattekontrollovens § 7A, stk. 2, nr. 1, fremgår at indberetningspligt i henhold til denne bestemmelse omfatter honorarer, provisioner og andet vederlag for personligt arbejds- eller tjenesteydelse, når beløbet er B-indkomst og der efter merværdiafgiftsloven ikke skal svares merværdiafgift.

Af Ligningsvejledningen afsnit A.I.1.1.2.1., at indberetningspligten efter skattekontrollovens § 7A, stk. 2, nr. 1 omfatter B-indkomst, der erlægges for personlige arbejds- eller tjenesteydelser uden for ansættelsesforhold, og at oplysningspligten omfatter alle former for honorarer for ikke-momspligtige arbejds- eller tjenesteydelser.

Skatteministeriet skal derfor vejledende udtale at spørger ikke har indberetningspligt i relation til CD´ere eller lignende naturalieydelser, der gives til den enkelte elev. Dette ændrer dog ikke ved, at naturalieydelserne er skattepligtige for modtageren og at modtageren skal selvangive den subjektive værdi til SKAT.

Indstilling:

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmålet om indberetningspligt afvises, med ovenstående vejledende udtalelse.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.