Spørgsmål

1. Kan virksomhedens donationer til u-landsprojekter/velgørenhedsarbejde fradrages i regnskabet som reklame- eller markedsføringsudgifter uden begrænsning, hvis det er en fast bestanddel af virksomhedens koncept og måde at markedsføre sig på overfor omverdenen?
2. Hvis ja, skal donationerne tilgå allerede godkendte organisationer af SKAT for at kunne fradrages i regnskabet som reklame- eller markedsføringsudgifter uden begrænsning?

Svar

1. Ja
2. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørgeren påtænker, sammen med en partner at starte en importvirksomhed, der skal have en social og miljømæssig ansvarlig profil ved at importere og sælge tøj fra tøjproducenter i Afrika, der har ordnede forhold for medarbejderne, samt bruger miljøvenlige materialer.

Herefter påtænkes det, at en fast defineret procentdel af overskuddet fra tøjsalget skal kanaliseres tilbage til diverse u-landsprojekter/velgørenhedsarbejde i 3. verdens lande, som vil være det bærende princip i virksomhedens branding overfor omverdenen. 

Donationerne, som vil udgøre en fast procentdel af produkternes salgspris, vil være virksomhedens bærende idé og koncept, og dette vil fremgå klart og tydeligt af virksomhedens hjemmeside/webshop, samt af den eksterne markedsføring af produkterne.

Eftersom produkternes salgspris ikke vil adskille sig væsentligt fra lignende produkter på markedet, så er det tanken, at kunden vil blive tiltrukket af tankegangen om, at produktet er produceret af miljøvenlige materialer under gode lokale arbejdsforhold, samt at XX procent af produktets salgspris er doneret til u-landsprojekter.

Der er endnu ikke taget stilling til ét eller flere konkrete u-landsprojekter eller velgørenhedsarbejde, som spørger ønsker at støtte op om, men det er tanken, at donationerne vil kunne være af varierende karakter - alternativt vil køber selv kunne vælge mellem f.eks. 1-3 igangværende projekter, som produktets donation skal tilfalde. Der vil ikke blive indgå aftaler med f.eks. enkelte hjælpeorganisationer omkring en fast årlig donation, da dette vil afhænge af antallet af solgte produkter, hvorfor donationerne vil være uafhængige af virksomhedens overskud/underskud.

Det er vigtigt at bemærke, at det påtænkes at donere enten via danske eller udenlandske hjælpeorganisationer, som har konkrete projekter, som kunden kan forholde sig til, og samtidig kan holdes orienteret om fremgangen i - og det vil ligeledes fremgå af virksomhedens hjemmeside.

Spørger ønsker ikke at etablere egne u-landsprojekter i virksomhedens navn, da disse skal drives af fagligt kvalificerede mennesker, som har indsigt i at køre disse i de pågældende u-lande.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Lovregler

Det fremgår af ligningsloven (lovbekendtgørelse nr. 176 af 11. marts 2009) § 8, stk. 1, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter, som i forbindelse med den skattepligtiges erhverv er afholdt til rejser, reklame og lignende med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår.

Praksis

Ligningsloven § 8, stk. 1, giver mulighed for fradrag af udgifter til rejser, reklame og lign. med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser. Fradrag gives, hvad enten salget af varer m.v. søges opnået i det indkomstår, hvori udgiften afholdes, eller senere, og bestemmelsen gælder både ved salg i ind- og udland. Fradragsretten gælder både, når den pågældende virksomhed allerede har etableret et marked i det fremmede land, og når der er tale om etablering af nye markeder for en eksisterende virksomhed. Udgifter til reklame kan fradrages fuldt ud i medfør af ligningsloven § 8, stk. 1.

I modsætning til repræsentationsudgifter, hvor der er begrænset fradragsret, jf. ligningsloven § 8, stk. 4, er det karakteristisk for reklameudgifter, at de normalt afholdes over for en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder. Reklameudgifter tager endvidere sigte på at opretholde en virksomheds almindelige omdømme eller fremme dens interesser ved at gøre den kendt og fordelagtigt bemærket.

Se ligningsvejledningen 2010-2 afsnit E.B.3.6.

Ligningsrådet har i SKM2004.262.LR tilladt fradrag for donation til hjælpeorganisation som reklameudgift. Et selskab ønskede at donere 24.000 kr. til CARE Danmark. Støtten ville fremgå af dets hjemmeside og med links mellem parterne. Ligningsrådet udtalte, at udgiften kunne fradrages som en reklameudgift, og lagde i sin afgørelse vægt på udgiftens størrelse, at udgiften var imageskabende for selskabet og afholdtes for at opretholde dets almindelige omdømme ved at støtte en hjælpeorganisation.

Ifølge Ligningsvejledningen 2010-2, bilag til almindelig del, er CARE Danmark godkendt efter ligningsloven §§ 8 A og § 12.

Skatterådet tiltrådte i SKM2008.501.SR ikke en banks opfattelse af, at et bidrag til en fond, der var beregnet som et procentuelt beløb af indeståendet på en bestemt kontotype efter aftale med kunderne til den pågældende kontotype, var fradragsberettiget for banken som en reklameudgift i henhold til ligningslovens § 8 stk. 1. Skatterådet fandt, at der var tale om en ordning om dispositivt afkald på renteindtægt fra kundernes side, og at kunderne derfor var de reelle bidragydere til fonden. Banken ville tilbyde bankens kunder en ny kontotype, hvor indlånsrenten ikke vil være markedsledende, men hvor kunden på forhånd vidste, at banken vil yde bidrag til G1-Fond i forhold til hvor stort et indestående, kunden havde på sin konto. Ordningen vil således gå ud på, at kunden ikke fik 4 procent i rente, men derimod kun 3 procent, mens banken samtidig forpligtede sig til at beregne 1 procent af indeståendet og aflevere til G1-Fond. Banken ville synliggøre en social og samfundsmæssigt bevidst profil ved at bidrage til G1-Fond.

Skatterådet bekræftede i SKM2008.1032.SR at en virksomhed (S), der ville drive erhverv i form af mobilservice, som nærmere bestod i via sms at sende reklamer for detailhandleres varer mv. til forbrugerne, havde fradragret for beløb, som det havde forpligtet sig til at betale til foreninger/organisationer, som virksomheden eller forbrugerne gennem deres medlemskab havde "valgt". Om konceptet var oplyst, at "koblingen" mellem forbrugerne og detailhandlerne sker på den måde, at foreningerne/organisationerne, gør deres medlemmer opmærksomme på, at disse har mulighed for at støtte deres forening/organisation ved at tilmelde sig en ordning på S´s hjemmeside, hvorefter de gratis modtager sms med reklamer for én eller flere detailhandleres varer.  I begrundelsen har SKAT anført, at S betragtes som rette udgiftsholder, idet det er oplyst, at S - eventuelt sammen med medlemmerne - udvælger de foreninger/organisationer, der tilgodeses, ligesom det må betragtes som S´s penge, der medgår til foreningsstøtten, idet det står detailhandlen frit for at betale "for meget" for en reklameydelse, eventuelt fordi også den mener at støtte et godt formål og på den måde opnår bedre og mere direkte reklame.

Af Bekendtgørelse nr. 837 af 6. august 2008 om godkendelse mv. efter ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 3, § 5 er stillet følgende krav til indholdet i foreningens vedtægter:

1) Foreningens mv. formål er almenvelgørende, dvs. at midlerne alene kan anvendes til støtte for en videre kreds af personer, som er i økonomisk trang eller har vanskelige økonomiske forhold, eller til et formål, som ud fra en i befolkningen almindeligt herskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt, og som kommer en vis større kreds til gode.

2) Et likvidationsprovenu eller overskud ved opløsning skal tilfalde en anden forening mv. eller religiøse samfund mv., som er hjemmehørende her i landet eller i et andet EU/EØS-land og har et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål.

For at kunne godkendes som en forening efter ligningsloven § 8 A og § 12, stk. 3 er desuden en række andre krav, bla. om minimumsantal af gavegivere og minimumsantal af kontingentbetalere.

Se Ligningsvejledningen 2010-2 afsnit A.F.4.4.3.

Af cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven (som ændret ved cirkulære nr. 17 af 1. marts 2002) fremgår om almennyttig:

" Almennyttige formål foreligger, såfremt støtten kommer en vis videre kreds til gode, og såfremt formålet ud fra en almindelig fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige, - herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende - humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale formål. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer kan anses for almennyttige.

Derimod kan organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke anses for almennyttige.

Det almenvelgørende eller almennyttige formål skal være angivet i vedtægterne."

Begrundelse

Ad. Spørgsmål 1.

Der spørges om virksomhedens donationer til u-landsprojekter/velgørenheds-arbejde kan fradrages som reklame- eller markedsføringsudgifter uden begrænsning, hvis det er en fast bestanddel af virksomhedens koncept og måde at markedsføre sig på overfor omverdenen.

En fradragsberettiget reklameudgift skal være afholdt overfor en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder, med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser.

Ligningsrådet har i SKM2004.262.LR og Skatterådet har i SKM2008.1032.SR godkendt bidrag til foreninger som værende fradragsberettigede reklameudgift. Der var i begge tilfælde tale om, at der var en positiv signalværdi i at oplyse om, at man bidrog til de omhandlede foreninger.

Det er Skatteministeriet opfattelse, at spørgers virksomhed er den faktiske bidragsyder, da bidragene ydes af en del af virksomhedens omsætning, jf. også SKM2008.1032.SR. Da konceptet med at give en andel af omsætningen til velgørende formål vil fremgå af virksomhedens hjemmeside/webshop, som led i markedsføringen af virksomheden, og i den eksterne markedsføring, for at få kunderne til at vælge spørgers virksomhed at handle hos, finder Skatteministeriet, at formålet med at afholde udgifterne, er sket med henblik at opretholde virksomhedens almindelige omdømme eller fremme dens interesser ved at gøre den kendt og fordelagtigt bemærket. Det er derfor Skatteministeriets opfattelse, at bidragene opfylder betingelserne for at kunne fradrages som en reklameudgift, jf. ligningsloven § 8, stk. 1.

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 1 besvares Ja.

Ad. spørgsmål 2.

Der spørges om donationerne skal tilgå allerede (af SKAT) godkendte organisationer, for at kunne fradrages i regnskabet som reklame- eller markedsføringsudgifter uden begrænsning.

I SKM2004.262.LR var der tale om bidrag til en godkendt forening men i SKM2008.1032.SR var der ikke oplyst, om foreningen var godkendt.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at det ikke er en betingelse for fradrag som reklame, at der er tale om bidrag til en godkendt forening. Det er dog Skatteministeriets opfattelse, at der skal være tale om en forening, der er almennyttig eller almenvelgørende, således som dette er beskrevet i cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven (som ændret ved cirkulære nr. 17 af 1. marts 2002). Der skal således være tale om, at bidraget ydes af hensyn til at støtte foreningens formål og ikke for at tilgodese bidragsyder eller virksomhedsejerens private interesser.

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 2 besvares Nej.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet kunne tiltræde Skatteministeriet indstillinger og begrundelser.