Dato for udgivelse
14 Mar 2011 09:46
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
22 Apr 2010 12:34
SKM-nummer
SKM2011.161.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
15. afdeling, S-765-09
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Skattesvig, direktør, anpartshaver, udeholdte, indtægter, gratis, operationer, udgifter, narkolæger, tidsforløb, overtrædelse
Resumé

T1 blev i byretten dømt for overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1 og § 16, stk. 3, jf. stk. 1, for skattesvig af særlig grov karakter ved med forsæt til unddragelse af:

Selskabsskatter, for som direktør og ejer af 50% af anparterne i et selskab, at have udeholdt nettoindtægter i selskabet med i alt 12.613.040 kr. for årene 1998 - 2002 (jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1.). Herved blev der blev unddraget selskabsskatter på i alt 3.928.009 kr.

Personskatter, at have undladt at reagere på, at skatteansættelseme for årene 1998 - 2002 var for lave med maskeret udbytte på i alt 6.306.520 kr. (jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1). Herved blev der unddraget personskatter på i alt 2.630.780 kr. Maskeret udbytte udgjorde 50% af de udeholdte nettoindtægter i selskabet.

Landsretten fandt det for bevist, at T1 var indehaver af 50 % af anpartskapitalen i selskabet.

Landsretten fandt efter bevisførelsen det også bevist, at der mindst var udeholdt indtægter i selskabet i det omfang som var opgjort af SKAT. T1's påstand om gratisoperationer for 5,5 millioner kr. blev således ikke taget til følge.

Landsretten lagde endvidere til grund, at der ikke havde været afholdt udgifter til narkoselæger m.fl. ud over det de af SKAT opgjorte.

Landsretten stadfæstede byrettens dom på 2 års fængsel og en tillægsbøde på 4.594.000 kr. Ved strafudmålingen blev der lagt vægt på den tid som var forløbet siden de første forhold blev begået.

Reference(r)

Straffeloven § 289, jf. skattekontrolloven § 13, stk. 1, skattekontrolloven § 16, stk. 3, jf. stk. 1,
Straffeloven § 286, stk. 2, jf. § 283, stk. 1, nr. 2 og 3,
Våbenloven § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1,
Straffeloven § 285, jf. § 279 og jf. straffeloven § 278, stk. 1, nr. 1.

Henvisning
 

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T1
(advokat Ole Schmidt, besk.)

Afsagt af landsdommerne

Henrik Bitsch, B. Vollmond og Henrik Riis Andreasen (kst.) med domsmænd

----------

Byrettens dom af 6. marts 2009, SS 1-25718/2007

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag er behandlet med domsmænd.

Anklageskrift er modtaget den 19. november 2007.

T2 og T1 er tiltalt for

1 (1A)

begge,

overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1

ved som ejere af anparterne i H1 ApS og T1 tillige som direktør i selskabet, i forening for selskabets indkomstår 1998-2002 med forsæt til at unddrage det offentlige selskabsskatter at have udeholdt nettoindtægter i selskabet med

1998
1999
2000
2001
2002
I alt

2.550.348 kr.
180.702 kr.
1.923.495 kr.
4.043.067 kr.
3.915.428 kr.
12.613.040 kr.

hvorved det offentlig blev unddraget selskabsskatter på

1998
1999
2000
2001
2002
I alt

867.118 kr.
57.825 kr.
615.518 kr.
1.212.920 kr.
1.174.628 kr.
3.928.009 kr.

2.(1B)

T1

overtrædelse af skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1,

ved for indkomstårene 1997-2002 med forsæt til at unddrage det offentlige personskatter at have undladt inden 4 uger efter skattevæsenets underretninger om hans personlige skatteansættelser at reagere på, at ansættelserne var for lave med maskeret udbytte på halvdelen af det i forhold 1(1A) nævnte beløb på 12.613.040 kr., nemlig

1998
1999
2000
2001
2002
i alt

1.275.174 kr.
90.351 kr.
961.748 kr.
2.021.533 kr.
1.957.714 kr.
6.306.520 kr.

 

hvorved det offentlige blev unddraget personskatter på

   

1998
1999
2000
2001
2002
I alt

504.820 kr.
36.140 kr.
384.699 kr.
869.862 kr.
835.862 kr.
2.630.780 kr.


3 (1C)

T2,

overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13. stk. 1,

for indkomstårene 1997, 1998, 1999 og 2002 ved med forsæt til at unddrage det offentlige personskatter at have undladt at selvangive maskeret udbytte på halvdelen af de i forhold 1(1A) nævnte beløb, nemlig

1998

1.275.174 kr.

1999

90.351 kr.

2002

1.957.714 kr.

I alt

3.323.239 kr.

 

Hvorved det offentlige blev unddraget personskatter på

   

1998

504.820 kr.

1999

36.140 kr.

2002

  835.862 kr.

I alt

1.376.822 kr.

4 (1D)

T2,

overtrædelse af skattekontroflovens § 16, stk. 3. jf. stk. 1,

ved for indkomstårene 2000 og 2001 med forsæt til at unddrage det offentlige skatter at have undladt inden 4 uger efter skattevæsenets underretning om hendes personlige indkomstskatter at reagere på, at indkomsterne var for lave med maskeret udbytte på halvdelen af det i forhold 1(1A) nævnte beløb for årene 2000 og 2001, nemlig

2000
2001
I alt

961.748 kr.
2.021.533 kr.
2.983.281 kr.

 

hvorved det offentlige blev unddraget skatter på

   
2000
2001
I alt

 384.699 kr.
 869.862 kr.
1.253.959 kr.


5 (1E)

T1,

forsøg på overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk. 1. jf. straffelovens § 21

ved som direktør og ejer af anparteme i selskabet H1 ApS for indkomståret 2003 at have forsøgt at udeholde nettoindtægter i selskabet på 502.352 kr. med forsæt til at unddrage det offentlige selskabsskatter med 150.706 kr., idet selskabets nettoindtægt kunne opgøres til 8.134.882 kr., mens der som indtægter alene var registreret 7.632.532 kr. Forsøget mislykkedes, da forholdet blev opdaget, inden selvangivelsen blev indsendt.

6 (1F)

T1,

forsøg på overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk. 1. subsidiært skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, jf. straffelovens § 21,

ved for indkomståret 2003 at have forsøgt at undlade at selvangive de i forhold 5(1E) nævnte beløb på 502.352 kr. som maskeret udbytte, hvorved det offentlige ville være blevet unddraget personskatter på 209.846 kr. Forsøget mislykkedes, da forholdet blev opdaget, inden selvangivelsen skulle indsendes.

7 (III)

T1,

skyldnersvig af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 286, stk. 2, jf. § 283, stk. 1, nr.2 og nr. 3,

ved

  • som direktør i selskabet H1 ApS, hvor konkursdekret blev afsagt 12. maj 2004, 
  • som direktør i selskabet H2 Holding ApS, hvor konkursdekret blev afsagt 6. september 2004, 
  • som personlig konkurs, hvor konkursdekret blev afsagt 11. august 2004 ved for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding i perioden frem til konkursdekreternes afsigelse ved bl.a. proformaretshandler, forstikkelse, betydelige gaver, uforholdsmæssigt forbrug eller på anden lignende måde at have unddraget kreditorerne fyldestgørelse samt ved efter, at boerne var taget under konkursbehandling at have foretaget handlinger gående ud på, at boernes ejendele ikke kom kreditoreme til gode, idet tiltalte

a

  • i juni 2004 optog kreditforeningslån på 820.000 kr. i det H1 Holding ApS tilhørende sommerhus, matr. nr. ..., og lod provenuet udbetale til V.12, 
  • pr. 1. juli 2004 solgte ovennævnte sommerhus til V.12 for 1,7 mio. kr. og lod provenuet fra kreditforeningslån på 210.000 kr. udbetale til V.12 og restkøbesummen - provenuet fra sælgerpantebrev på 530.000 kr. og kontant udbetaling på 300.000 kr. - udbetale til sig selv.

-  unddrog fordringshaverne konto i Monaco med indestående på ikke under 300.000 kr.

c

- unddrog fordringshaverne biler til en værdi af 1.080.000 kr., nemlig

...25 værdi 400.000 kr. den 9. august 2004 blev hentet af tiltalte hos G1 Auto
...21 værdi 80.000 kr. henstod hos G1 Auto, samt
...22 værdi 300.000 kr. og 
...23 værdi 150.000 kr. og 
...24 værdi 150.000 kr.

der blev bortfjemet af tiltalte i perioden 2. til 12. august 2004 fra garageanlæg til ukendt sted.

d

unddrog fordringshaverne indbo til en værdi af ca. 428.852 kr., der blev opbevaret i containere hos fa. G2, hvorfra det blev bragt til veje ved politiets foranstaltning den 25. oktober 2004.

e

unddrog fordringshaverne antikviteter til en værdi af 202.000 kr. købt på auktioner hos G3 Auktioner i perioden 4. november 2003 til 9. februar 2004, samt antikviteter til en værdi af 297.250 kr. købt på auktion hos G3 Auktioner den 9. marts 2004, hvilket sidstnævnte køb tiltalte søgte at skjule ved at lade antikviteteme fakturere til V.12.

f

unddrog fordringshaverne våben til en værdi af ikke under 100.000 kr., nemlig

2 pistoler "..." købt den 6. august 2004 i G4 A/S, for 92.000 kr.
jagtriffel mrk. ... ukendt værdi
jagtriffel ... ukendt værdi
jagtriffel ... ukendt værdi

8 (V1)

T1,

overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 42, stk. 2

ved den 7. maj 2004 kl. 14.07 at have ført personbil motorvejen med en gennemsnitshastighed på mindst 140 km/t, selv om hastigheden på motorvej ikke må overstige 130 km/t.

9 (1V)

T1,

overtrædelse af våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2. stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1,

ved senest den 1. november 2004 i sit opmagasinerede indbo fra ..., der henstod hos firmaet G2, uden politiets tilladelse at have været i besiddelse af en pistol mrk. ..., kaliber 22, serienr. ... og 41 patroner kaliber 22.

10 (V11)

T1,

bedrageri efter straffelovens § 279,

ved den 12. april 2004 at have formået firmaet G5 ApS til at udleje personbil Audi A..., for en månedlig leje på 20.000 kr., for perioden 12 april 2006 til 30. november 2006 uagtet tiltalte ikke havde til hensigt at betale for lejen, hvorved udlejer led et formuetab i lejeperioden på 132.000 kr.

11 (V11)

T1,

underslæb efter straffelovens § 278, stk. 1. nr. 1,

ved på et ikke nærmere angivet tidspunkt mellem den 30. november 2006 og 23. januar 2007 at have tilegnet sig en personbil mrk. Audi A..., reg. nr. ..., til en værdi af ca. 500.000 kr., som gennem en misligholdt lejekontrakt var i hans varetægt, hvorved ejeren af bilen, firmaet G5 ApS, led et tilsvarende formuetab.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frifindelse i forholdene 5 og 6 samt endelig påstand om, at der vedrørende forholdene 1-4, i medfør af straffelovens § 50, stk 2 idømmes en tillægsbøde på 4.594.000 kr. til T1 og en tillægsbøde på 4.594.000 kr. til T2.

Anklagemyndigheden har endeligt nedlagt påstand om, at der hos tiltalte T1 i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, konfiskeres en pistol og 41 patroner (vedrørende forhold 8).

Tiltalte T2 har nedlagt påstand om frifindelse

Tiltalte T1 har delvist erkendt forhold 1 dog således, at det udeholdte beløb alene udgør 1 mio. kr.

T1 har erkendt forhold 7b, 7c ( for 340.000 kr.), 7e, 7f (erkendes for 92.000 kr. for de to pistoler) og forhold 8 men nedlagt påstand om frifindelse i forholdene 2, 5, 6, 7a, 7d forhold 9, 10 og 11

Tiltalte T1 har ikke protesteret mod konfiskationspåstanden.

G5 har i forhold 10 og 11 nedlagt påstand om at tiltalte T1 skal betale 847.666,66 kr. i erstatning.

Kravet er opgjort således

Bilens værdi på gerningstidspunktet
Ikke betalte lejeydelser fra
april 2006 - april 2007
i alt

575.000,00 kr.

272.666,66 kr.
847.666,66 kr.

Tiltalte T1 kan ikke erkende erstatningspligten og kan ikke godkende beløbets opgørelse.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af de tiltalte og vidnerne V.1, V.2, V.3, V.4, V.5, V.6, V.7, V.8, V.9, V.10, V.11, V.12, V.13, V.14, V.15, V.16, V.17, V.18, V.19, V.20, V.21, V.22, V.23, V.24, V.25 og V.26.

Tiltalte T2 har til retsbogen afgivet følgende forklaring

Tiltalte T2 forklarede, at hun mødte T1 i 1997. De mødtes på en café i september 1997, og de havde herefter et løst forhold, og først i 1998 flyttede de sammen. T1 kom til hendes lejlighed med 3 flyttekasser og et jagtskab og fortalte, at han var blevet smidt ud af sin tidligere hustru, og at hun havde snydt og bedraget ham. På det tidspunkt arbejdede T1 i klinikken i ...1 og opererede på G6. Tiltalte havde fuldtidsjob hos G7 som produkt- og marketingsansvarlig. T1 spurgte hende, om hun ville hjælpe ham ved at stå som ejer af klinikken, idet han var gået konkurs og var blevet snydt af sin tidligere hustru. Tiltalte havde ikke tidligere drevet virksomhed, og havde ikke forstand på at drive virksomhed. På T1's initiativ blev der arrangeret et møde med advokat V.9 som var T1's ven.

Vedrørende anpartshaveraftalen har tiltalte skrevet den under i februar 1998. Det var under et møde, hvor V.9, T1 og tiltalte var til stede. Tiltalte mener, at hun har set T1 skrive under. Hun var meget usikker med at gå ind i projektet, men hun fik at vide, at T1 var direktør, og at det var ham der skulle køre firmaet. Det er T1 der har betalt for selskabet, og tiltalte har ikke betalt noget i forbindelse med selskabets oprettelse.

Foreholdt pantebrev på 190.000 kr. forklarede tiltalte, at hun ikke har lånt T1 190.000 kr., og at det hele er konstrueret af T1 og advokat V.9.

Vedrørende ejendommen på ...2 er det tiltalte, der har købt den. Hun havde en andelslejlighed, og hun havde et godt job ved G7. Udbetalingen kom fra salget af andelslejligheden, og hun havde en indtægt der kunne dække udgifterne ved ejendommen. På det tidspunkt var renten 2,23%, så ydelsen på ejendommen var ikke særligt belastende.

T1 flyttede ind. Det var ham, der betalte for indboet i ejendommen, og han betalte også for en ombygning af ejendommen. Ombygningen bestod for det meste af opsætning af et smedejernshegn med medtiltaltes monogram. Endvidere blev der lavet et springvand. Det er T1, der har betalt ombygningen fuldt ud.

Tiltalte fortsatte med sin ansættelse hos G7 frem til november 1999, hvor hun opsagde sit job, idet medtiltalte ikke ville have, at hun arbejdede hos G7 mere. Der var mange rejser, og han kunne ikke acceptere, at hun rejste så meget.

Foreholdt mappe 8, bilag 1, forklarede tiltalte, at det er et marketingsnotat fra 2002 og at det blev lavet på opfordring fra V.2 og på baggrund af et notat, som V.2 havde lavet. På det tidspunkt gik klinikken dårligt, og det var for at stramme op på nogle procedurer, at de lavede notatet.

V.2 var medtiltaltes bedste ven og var meget på klinikken, hvor han hjalp til med forskellige ting.

Vedrørende booking i kalenderbogen var det for at stramme op på bookningerne, således at de blev ført, og at betalingerne kom ind.

Det var først i november 1999 og i 2000 at tiltalte har arbejdet i klinikken. Hun arbejdede hjemme på ...2 20 timer om ugen og var på lønningslisten. Lønnen blev betalt over Multidata.

Tiltalte havde forstand på marketing, og det var det, hun skulle styre. Det var manageren, der dengang var V.5, der skulle modtage betaling på klinikken. Tiltalte har ikke modtaget penge eller kontanter, og hun ved ikke, hvordan betalingen skete. Tiltalte fik et bankbilag, hvor hun kunne se, hvor meget der var sat i banken, og på grundlag af dette lavede hun et indtægtsbilag.

Tiltalte har været på klinikken nogle gange, men følte ubehag ved at være der.

Hun har kun modtaget penge, når hun skulle betale regninger for klinikken.

Foreholdt mappe 1 bilag 3-19-6, forklarede tiltalte, at det var således det så ud.

Hun fik at vide af T1, at det var sådan, at klinikken var blevet drevet altid. Hun fik at vide, at T1 betalte udgifter til narkose og assistentlæger og udenlandske forbindelser.

På et tidspunkt blev tiltalte klar over, at hun blev fyldt med historier. Blandt andet henvendte V.5 sig til hende. V.5 fortalte, al hun i en 14-dages periode, havde ført en liste, hvor hun havde konstateret, at T1 havde taget 400.000 kr. ud af omsætningen, og at V.5 skulle sidde og lave bilag, der ikke passede med den egentlige omsætning. Tiltalte foreholdt medtiltalte T1 oplysningerne, og medtiltalte blev meget vred og benægtede forholdet.

Tiltalte blev herefter opmærksom på, at der ikke var nogen omsætning i firmaet, og at T1 i flere tilfælde brugte flere penge end omsætningen kunne tilskrive. Det blev mere og mere klart for tiltalte, at det hang sådan sammen, og hun har flere gange foreholdt ham hendes mistanke, hvorefter han er blevet vred og voldelig. Hun var nød til at tage ophold hos veninder og har også henvendt sig til politiet et par gange, hvor hun har følt sig truet.

T1 har oplyst, at han opererede flere gange i udlandet, hvilket ikke har været tilfældet. Han har altid kun opereret i Danmark.

På et tidspunkt kom T1 kørende i en ...26. Det var også på det tidspunkt, hvor tiltalte kunne se, at omsætningen i firmaet ikke var særligt stor. Hun var derfor klar over, at pengene måtte komme et sted fra.

På indtægtsbilagene er der alene anført "operation" da tiltalte ikke havde indsigt i, hvad der foregik på klinikken.

Tiltalte havde ikke indsigt i, hvilke operationer der blev foretaget på klinikken. Først da hun fik bookinglisterne, fik hun indsigt i, hvilke operationer der blev foretaget. Der blev imidlertid streget i disse bookinglister, og hun fik at vide, at der var tale om gratisoperationer.

De blev boende sammen indtil november 2002, hvor tiltalte flygtede fra ejendommen på ...2 og tog ophold hos en veninde. Hun tog senere ophold i sommerhuset, der stod i hendes navn. Siden november 2002 har de ikke været sammen. De har talt sammen omkring klinikken, idet  medtiltalte skulle finde en anden til at overtage klinikken, idet den ikke kunne stå i hans navn.

Tiltalte blev truet på livet af T1, og T1 truede også med at sende andre op i hendes lejlighed. Hun turde derfor heller ikke gå ud af anpartsselskabet, før T1 havde fundet en anden løsning.

Vedrørende bodelingsoverenskomsten, så har de lavet flere.

Foreholdt mappe 8, bilag 25, er det T1's skrift i midterkolonnen og det er også ham, der har anført beløbene ude til højre øverst.

Tiltalte har også deltaget i et møde med advokat KM og TP, hvor de gjorde medtiltalte T1 klart, at han måtte friholde tiltalte, såfremt han ville have sine klinikker tilbage. Tiltalte mener også, at der er et beløb på 3 mio. kr., der skulle bruges til at friholde hende for evt. gæld. Hun kan ikke nærmere redegøre for dette.

Tiltalte har ikke fået noget ud af bodelingen udover ejendommen på ...2, som jo var hendes. Hun har solgt ejendommen og fået provenuet for denne. T1 ville gerne have overtaget ejendommen, men han ville ikke betale prisen.

Vedrørende sommerhuset forklarede tiltalte, at hun overtog det fra V.10. Hun overtog det for 830.000 kr. Der blev erlagt en udbetaling på 265.000 kr., som T1 betalte. Hun optog et lån til betaling af resten. Det var et afdragsfrit lån. Hun har solgt sommerhuset tilbage for 950.000 kr, og har således fået et provenu på 265.000 kr. + 100.000 kr. med fradrag af omkostningerne. Hun har selv betalt ydelserne på lånet i den periode hun har ejet sommerhuset.

Vedrørende smykker og pelse forklarede tiltalte, at T1 har givet disse videre til sin nye kæreste.

Tiltalte er sikker på, at de gik fra hinanden i november 2002. Hun har betalt en stor regning til advokat JL i forbindelse hermed.

Foreholdt kosterrapport, bilag 36-5-1, forklarede tiltalte, at hun ikke har set dette stykke papir tidligere. Endvidere er det ikke noget der blev lagt til grund for bodelingen, idet hun ikke har modtaget smykker, ligesom hun ikke kender de andre tal.

Hun flygtede fra ejendommen, og T1 fik skiftet låsene. Det er korrekt, at hun senere vendte tilbage til ejendommen med nogle betjente. T1 var flyttet på det tidspunkt - efter at have raseret huset. Hun fik herefter låsene stillet om.

Tiltalte T2 forklarede supplerende, at hun ikke tidligere har været erhvervsdrivende og hun har ikke tidligere beskæftiget sig med bogføring. Hun har ikke forstand på det. Det var heller ikke et spørgsmål, der blev diskuteret, da hun gik ind i selskaberne, idet T1 havde styr på det hele. Tiltalte har ikke hørt noget om en revisor fra KPMG. Den revisor, der var i selskaberne til at begynde med, var revisoren fra det selskab, T1 havde sammen med MS og fra G8 A/S, som var V.18s selskab. Det var NN, der foreslog kontakt til V.31 og revisor V.1. T1 blev uvenner med MS vedrørende extendermaskinen, og det var derfor, de to nye selskaber blev dannet. Vedrørende hendes deltagelse i driften er der fire tidsperioder; fra 1. september 1997 til 2. februar 1998 og februar 1998 til november 2002, og i den sidste periode var det kun et spørgsmål om, at hun skulle ud af firmaerne. Det er korrekt, at hun på et tidspunkt fik et kontor på ...3. Det var med henblik på, at hun kunne komme ud blandt andre mennesker og ikke kun skulle opholde sig på ...2. Hun fik et kontorfællesskab med en tidligere kollega, der hed V.8. Lokalet blev lejet i midten af 2000. De opgaver hun foretog sig her var stadig udarbejdelse af hjemmeside og reklamer, herunder udarbejdelse af brochure, annoncering og planlægning af TV-udsendelser. TV-udsendelserne var 10 udsendelser på Kanal ... Der var tale om dokumentarudsendelser vedrørende operationer. TV-udsendelserne kostede 2.000 kr. pr. udsendelse plus produktionsomkostninger på 30.000 - 40.000 kr. Tiltalte mener, at det var H3, der betalte udsendelserne. Hun mener, hun betalte 3.500 kr. pr. måned i husleje. Vedrørende de øvrige udgifter blev de betalt af H1. Hun har ikke haft noget med indgåelse af aftaler med patienter. Hun har lavet brochurer med prislister, men har ikke haft noget med fastsættelse af den endelige pris at gøre. Det var T1, der fastsatte denne. Hun har ikke modtaget regninger vedrørende narkose og har heller ikke udstedt kvitteringer til narkoselæger. Hun har ligeledes ikke haft noget med betaling til assistentlægerne at gøre. Hun har mødt KK til en privat fest, men har ellers ikke haft noget kendskab til assistentlægerne.

Hun har ikke kendskab til de omhandlende hotelomkostninger og har heller ikke haft noget med betaling af udenlandske agenter at gøre. Hun kender således heller ikke noget til omfanget af disse omkostninger, men T1 har fortalt, at der blev sendt penge til blandt andet agenter. Hun har ikke modtaget penge fra udlandet, herunder check eller overførsler. Hun har ikke haft kendskab til disse. Vedrørende betaling af regninger, har hun i den første periode betalt meget få regninger. Efter at V.5 gik fra i 2001, overtog hun betaling af regninger i større omfang. Der var normalt tale om regninger til operations- udstyr eller medicin og husleje. Hun fik det med et indbetalingskort og sendte det videre til banken, som herefter foretog betaling rettidigt. Vedrørende det finansieringsselskab de havde aftaler med, var det V.5, der forestod dette. Patienter kunne udfylde det på stedet og få lånet til operationen bevilget samme dag. Det var T1, der aftalte lønnen med personalet, og til at starte med var det V.5, der fremsendte bilagene til Multidata. Tiltalte overtog lønindberetningen, efter at V.5 var fratrådt. Hun sendte regninger og bilag til revisor V.1, der forestod bogføring. Hun sendte bilagene en gang om måneden eller hver anden måned.

Hun blev bekendt med, at der blev ført penge udenom. Det var V.5, der oplyste hende om dette. Hun foreholdt T1 det. Han benægtede dette.

Foreholdt bilag 18, side 2 i mappe 8, har hun ikke forholdt sig til det anførte om, at de har tjent millioner.

Foreholdt side i samme bilag, 3. sidste afsnit, kan hun godt huske brevet, og at hun herefter troede, at T1 ville fortælle hende det, som det var, og at de skulle fortsætte på dette tidspunkt. Vedrørende ...2 og ombygningen af denne var det T1, der betalte til G9. Hun har ikke haft adgang til en pengeboks på ...2 eller andre steder. Hun ved, at T1 havde 3 våbenskabe og en boks i kælderen på ...2, endvidere havde han en pengeboks på klinikken.

Forespurgt af forsvarer Sysette Vinding Kruse forklarede tiltalte, at hun ikke er uddannet cand. merc., men har en HD i marketing. Det er V.31, der har anført hende som cand. merc. Hun ved ikke, hvorfor hun ikke på et tidligere tidspunkt og i forbindelse med at hun forlod selskabet ikke frameldte sig som direktør. Det kunne hænge sammen med, at hun følte sig truet af T1.

Foreholdt aftale på side 150 i forsvarer, advokat Henriksens mappe er den dateret den 14. juli 2003. Det er hende, der har skrevet under på aftalen. Hun ved ikke, hvorfor hun ikke på det tidspunkt havde frameldt sig som direktør.

Foreholdt side 115 i samme mappe, havde hun ikke kendskab til en ansættelseskontrakt af 23. december 1997. Hun underskrev aftalen for at få penge. Hun havde tidligere fået en løn på mellem 30.000 og 50.000 kr., men det stoppede den 1. januar 2003. Aftalen blev aldrig effektueret, og hun fik aldrig noget udbetalt.
Det er korrekt, at T1s løn blev indbetalt på hendes konto, idet T1 havde kreditorer fra det tidligere konkurs. Hun mener, der var tale om 12.000 til 20.000 kr, om måneden. Såfremt hun betalte udgifter for T1, var der tale om lån, der skulle tilbagebetales.

Foreholdt kontoudskrifter bilag 1, 10-5 og følgende i mappe 3, har hun sikkert fået tilsendt kontoudtogene og videresendt dem til revisoren.

Foreholdt anpartshaveroverenskomst og vedtægter har hun skrevet under på disse. Hun kan ikke huske under hvilket møde, de blev underskrevet. Hun er alene blevet indsat som "stråmand'. Det var hendes klare opfattelse, at hun officielt kun ejede halvdelen af anparterne, og det var også i overensstemmelse med realiteterne, og det hun har skrevet under på.

Foreholdt side 109, af de i T1s forsvarers mappe, er det korrekt, at hun fratrådte hos G7 i august 1999. Hun fik imidlertid løn frem til oktober. Og det er derfor hun tidligere har forklaret, at hun først startede i firmaet i november 1999.

Foreholdt side 4 i advokat Henriksens mappe, er det hende, der har lavet reklamematerialet med tidsangivelse.

Foreholdt side 17, det er rigtigt, at T1 har sagt til hende, at der var nogen der fik operationerne gratis. I forbindelse med et TV-program skulle patienterne ikke betale for operationerne.

Foreholdt side 110 i advokat Sysette Vinding Kruses mappe, er det ikke hende, der har skrevet III på bilaget. Det er hendes skrift med "NB ny tekst", det var når T1 ville have ændret noget i teksten.

Forehold side 112, var det et markedsføringsbillede. Hun er selv på billedet, og ved siden af hende står NK. Bag ved hende står T1. Pigerne ved siden af tiltalte kender hun ikke. Bagerst står V.2, og det kunne være V.24, der står ved siden, men det ved hun ikke. Tiltalte mener, at det er NK og T1, der står ved operationsbordet. Billedet blev taget samme dag som det andet markedsføringsbillede. Hun ved ikke, om der er nogen på operationsbordet.

Foreholdt side 114, var hun inde og give forklaring i sagen. Sagen drejede sig om en annonce om fedtsugning og problemet var, om der var tale om en sundhedsydelse eller en kosmetisk ydelse. Det blev anset som en kosmetisk ydelse.

Foreholdt side 116 er det hendes skrift. Hun vil tro, at det er i forbindelse med, at V.5 skulle på barsel, og at hun skulle ind og lave noget kontorarbejde for klinikken med henblik på at finde ud af, hvor mange feriedage V.5 havde til gode.

Foreholdt side 61 i samme mappe, har hun ikke modtaget 60.000 kr. Hun tror, at de 60.000 kr. er udbetalt af banken til vedkommende.

Foreholdt side 117 er det hendes skrift, hvor hun har skrevet til Jette den 19. februar 2002. T1 var blevet tosset over noget, som V.16 havde foretaget sig, og tiltalte blev bedt om at skrive til V.16.

På det tidspunkt var tiltalte blevet mistænksom med hensyn til pengene, og om disse blev indsat på kontoen. Der var ingen omsætning til betaling af de regninger, der kom og revisoren havde også brokket sig over, at fakturaerne ikke lå i nummerorden

Foreholdt i 117b, kan hun ikke genkende dette. Hun deltog i den daglige administration, men ikke på klinikken. Hun kunne se, at der blev streget i tingene og fandt senere ud af, at det var T1 der gik ind og stregede i bookingbøgerne. Hun fik at vide, at patienterne var syge, og at der var tale om gratisoperationer.

Hun havde fået en prøvetur i den ...26, som T1 havde købt. T1 havde fortalt, at han havde købt den for 400.000 kr. Hun havde selv en BMW, som hun kørte rundt i.

Vedrørende 117c, kan hun ikke huske det. Hun ved ikke, hvad sætningen "V.4 vil du udviske alle priser i bogen indtil idag" betyder.

Foreholdt side 117f, er beløbet indsat på firmaets konto.

Side 118 er det hende, der har skrevet til revisoren. Hun mener, at det var i forbindelse med, at skattevæsenet var begyndt at stille spørgsmål, og at hun i den forbindelse har fundet nogle skrivelser frem.

Foreholdt side 119, ved hun ikke noget om den 31. december 1998. Hun kendte ikke revisor PL, men har sikkert fået at vide, at det var ham, man skulle rette henvendelse til. Hun mener stadigvæk, at bilaget er i forbindelse med, at skattevæsenet havde stillet spørgsmål.

Foreholdt side 121, var det T1 og V.2, der havde været i gang med at kopiere fra mapperne. Hun mener det var Dags Dato-bilag og ikke fakturaer. Hun kender kun Dags Dato-bilag og har således ikke set andre fakturaer.

Foreholdt side 124, er det hendes skrift. Hun regnede med, at T1 har bedt hende se på skrivelsen, idet han hele tiden sagde, at han skulle operere. Hun har også hjulpet til i januar 2003, selv om hun var fraflyttet ejendommen.

Foreholdt side 129, 130 og 131, har hun også i foråret 2003 lavet markedsføring for firmaet, idet hun håbede på at få løn for det.

Foreholdt side 145 i mappe 17, ved hun ikke, hvorfor der står "alle ejer andele", der skulle have stået "halvdelen af andelene".

Foreholdt side 146, i samme mappe, ved hun ikke, hvorfor der står "samtlige anparter".

Foreholdt side 133a i mappe 20, går hun ud fra, at det er et brev til V.21. Hun går ud fra, at den låneaftale der skulle udfærdiges, var vedrørende de lån, som T1s indbetalinger til hendes konto udgjorde.

Foreholdt side 133b, kender hun ikke dette bilag. Det kunne være V.21, der havde udfærdiget det. Der har ikke været tale om, at hun skulle betale lommepenge.

Foreholdt side 133c, kunne det være de indbetalinger på hendes konto. Det er ikke hende, der har udfærdiget skrivelsen, men det er rigtigt, at hun har skrevet under. Hun fastholder, at hun alene ejer halvdelen af anparterne i H1. Hun mener også, at det var T1s biler, der blev indskudt i H3 ApS og ikke anparteme i H1.

Foreholdt side 134 var det V.31s idé. Hun genkendte ikke skrivelsen, men det er hende, der har skrevet under. T1 ville gerne have selskabet over i hans regi. Hun ved ikke, hvorfor der står, at hun er eneanpartshaver i H1 og ved ikke hvem YN er.

Foreholdt side 39, er det ikke hende, der har udfærdiget skemaet. Det kunne godt være hende, der har skrevet på det. Hun fastholder, at hun kun ejede halvdelen af anparterne i H1.

Foreholdt side 41, kunne det være V.9, der havde udfærdiget dette. Hun genkender ikke bilaget.

Foreholdt side 43, genkender hun ikke dette bilag.

Foreholdt side 44, ved hun ikke hvem JJ er. Det er T1, der har betalt for indboet. Det anførte om ejerforholdet i selskabet H1, er ikke rigtigt.

Foreholdt side 45 og 46, ved hun ikke, hvorfor der står samtlige anparter.

Foreholdt side 47, er det korrekt, at hun har skrevet under som køber og sælger. Hun er af den opfattelse, at både hun og T1 kunne underskrive på selskabets vegne.

Foreholdt side 48, er det rigtigt, at bilen blev solgt fra selskabet til hende, og at hun skrev under som sælger og køber.

Foreholdt side 49, ved hun ikke, hvorfor hun står som hovedaktionær.

Tiltalte T2 afgav fortsat forklaring på yderligere spørgsmål fra advokat Sysette Vinding Kruse.

Foreholdt mappe 20, side 145, ved hun ikke, hvad det er for et selskab og kan ikke huske papirerne. Hun kan ikke huske, at hun har afholdt generalforsamling. Hun kender ikke til selskabet til H12. Det er måske det selskab, der senere bliver til H3. Af formålet fremgår det blandt andet, at det er køb og salg af biler, hvilket tyder på, at det er T1s selskab.

Foreholdt regnskabet vedrørende H3 er det korrekt, at der blev indskudt biler. Hun bliver alene indsat som “stråmand" i selskabet og efter, at det hele er slut, bliver det givet tilbage til T1.

Foreholdt mappe 18, side 110, kan hun ikke huske, hvad mellemregningen var.

Foreholdt side 112, er det hendes underskrift.

Foreholdt side 113, kan hun ikke huske noget om tab ved salg af bil.

Foreholdt mappe 8, bilag 7, er det hende, der har skrevet dette. Hun mener, at brevet er skrevet i slutningen af 2002. Hun har ikke haft noget med de forhold hun har skrevet om; herunder lønsum og moms. Det er T1, der har givet noter til hende og bedt hende om at skrive det. Med hensyn til lån på de 105.000 kr. ved hun ikke, hvad det er.

Foreholdt bilag 10, er det ikke hendes far der har ydet et lån. Det kunne være penge, hun fik af sin morfar, som hun har indskudt i selskabet. Morfaren var meget syg og ville give hende penge. Hun ville imidlertid ikke have det som gave, men fik det som et lån. Morfaren døde kort efter og beløbet blev derfor en gave. Hele beløbet er indskudt i H1, og det må være det samme beløb, der er omtalt i tidligere skrivelse.

Foreholdt pengestrømsanalyse i bilag 16, har hun ikke indbetalt kontant på sin konto. Det er tænkeligt, at hun har betalt for selskabet med visakort, og efterfølgende er beløbene indsat på kontoen. Det drejede sig fx. om beløbene på 3.400 kr., 29.096 kr. og 44.071 kr.

Vedrørende de 100.000 kr. er de brugt til køb af grunde i ...4. Grundene kostede 202.000 kr. Grundene viste sig at være umulige at bygge på. De er senere solgt tilbage. Vedrørende den anførte mellemregning på 50.000 kr. ved hun ikke, hvad det er.

Vedrørende H5 ApS indskud på 37.500 kr. ved hun ikke, hvad det er. Der blev optaget lån i forbindelse med køb af grundene. På lånet skulle der betales 5.990 kr. i kvartalet.

Foreholdt mappe 20, side 166, har hun underskrevet dette, men har ikke nærmere haft med tingene at gøre. Det er noget, der er forhandlet mellem T1 og V.2. Det samme gælder side 167, hvor en af bilerne bliver solgt til H1. Det er korrekt, at hun har skrevet under som køber og sælger. Hun har også underskrevet købskontrakten på side 168.

Vedrørende side 169, er det salg af en BMW, som hun købte af H1. Det er korrekt, at hun har skrevet under både for selskabet og for hende selv.

Vedrørende H5 skulle dette selskab foretage produktion af produkterne, som skulle sælges i H3 ApS. Der skulle være 2 selskaber for at undgå et erstatningskrav ved salg af produkterne i USA, såfremt det viste sig, at der var mangler.

Foreholdt mappe 18, side 121, har der været regnskaber for H5. Hendes arbejde bestod i at lave hjemmesider for selskaberne.

Foreholdt side 126, kan hun ikke nærmere redegøre for den mellemregning, der er anført i regnskabet. Mellemregnings med stifter kunne være NN, der havde udviklet vacuumpumpen.

Foreholdt mappe 20, side 148, kender hun ikke VP og kan ikke genkende det, der er anført i brevet.

Foreholdt side 150, kender hun ikke selskabet H4 A/S. V.31 havde ofte mange navne til selskaberne, og hun kan ikke nærmere redegøre for selskabet.

Foreholdt side 151, er det T1, der har sat hende i gang, såfremt hun har lavet noget. Hun har ikke fastsat prisen på extenderapparatet. Hun har ikke fastsat priserne.

Foreholdt side 154, kan hun ikke huske noget om dette. Det kunne være en luftrensemaskine, som en svensker havde udviklet. Hun ved ikke, hvad det anførte "3 af selskaberne" skal betyde. Hun kender kun selskaberne H1 ApS, H3 ApS og H5 ApS.

Foreholdt side 156, er det ikke hende, der har fastsat prisen, det har været efter drøftelser med T1. Det er korrekt, at det er hende, der har skrevet.

Foreholdt side 157 kan det være hende, der har skrevet det.

Foreholdt side 158, kan hun ikke huske dette.

Foreholdt side 159, er det hende, der har skrevet, men kan ikke nærmere huske dette.

Foreholdt side 160, har hun ikke lavet disse skemaer, det må være T1.

Foreholdt side 161, er det hende, der har skrevet det i forbindelse med produktionen af extenderapparatet. Formene var udlånt, og hun tror ikke, at T1 fik formene tilbage fra det polske firma.

Foreholdt side 162, er det T1, der har tegnet. Det kunne være en kasse til extenderapparatet.

Foreholdt side 170, er det et tal, som hun har fået fra T1 vedrørende den igangværende produktion.

Foreholdt side 171, genkender hun ikke bilaget og husker ikke, om hun har været med til at udfærdige dette.

Foreholdt side 173, vil hun ikke udelukke, at hun har været med på en rejse med T1. Hun foretog sig forskellige ting med henblik på at få orden i tingene, herunder at få aktiverne tilbage til T1. Hun husker rejsen, idet T1 kom op at slås med en person, og T1 brækkede skulderen.

Foreholdt side 175, kan hun ikke genkende dette.

Foreholdt side 176, har hun ikke været med til denne fest.

Foreholdt side 177, har hun ikke været med til denne fest.

Vidnet ønsker ikke at svare på, om hun blev opereret i foråret 2003. Den operation hun fik foretaget var i øvrigt under al kritik med skævheder, som hun senere har prøvet at få andre til at rette.

Foreholdt side 178, ved hun ikke, om hun har været på denne rejse. Hun har været i Frankrig med en veninde, der hedder ET.

Foreholdt side 179, ved hun ikke, om hun har været på rejse på dette tidspunkt, eller om det var rejsen med veninden.

Foreholdt side 180, har hun ikke set bilaget.

Foreholdt side 181, ved hun ikke, hvad det er for en rejse.

Foreholdt side 182, ser det ud for hende som om, at årstallet er ændret fra 2002 til 2003.

Foreholdt side 183, kan hun godt have købt en computer til H3 ApS den 14. juli 2003, idet selskabet endnu ikke var ført over i T1s regi.

Foreholdt mappe 17, side 90, 91 og 93, har hun benyttet advokat JL i forbindelse med, at T1 skulle udsættes af ejendommen på ...2. Det er også korrekt, at hun har været der ude med 4 civilbetjente for at hente nogle ting. De konstaterede her, at T1 havde skiftet låsene ved hoveddøren.

Forespurgt af forsvareren, advokat Lars Henriksen og foreholdt mappe 17, side 435, forklarede tiltalte T2, at hun har benyttet læge PE siden hun var ung. Henvendelsen den 23. juni 2003 var i forbindelse med, at hun ikke kunne være nogen steder på grund af T1.

Foreholdt samme mappe, side 436, er det korrekt, at hun har kontaktet en psykiater den 14. juni 2004, og at hun stadig går der.

Foreholdt samme mappe, side 437, er det tidsregistrering fra advokat JL. Tiltalte har været til møde i november 2002, og har været til møde med advokaten den 6. januar 2003 sammen med V.8. Advokat JL har dels taget sig af hendes problemer med T1 og ejendommen og har endvidere forestået formueopgøret med T1.

Foreholdt samme mappe, side 440, 5. linie, kan hun bekræfte oplysninger om, hvor hun har boet i den pågældende periode.

Foreholdt samme mappe, side 441, har hun rekvireret oplysninger om selskabet ved V.9. Det var advokat JL, der bad hende om dette.

Foreholdt samme mappe, side 443, har hun forsøgt at få oplysninger fra Nordea. Hun fik imidlertid ikke oplysningerne fra Nordea.

Forespurgt af forsvareren, advokat Sysette Vinding Kruse og foreholdt mappe 20, side 184 ff, journal dateret den 23. maj 2003 fastholder tiltalte T2 , at hun ikke er opereret i maj 2003. Hun husker ikke nærmere, hvornår det var, at hun blev opereret. Hun har ikke gået til fertilitetsbehandling med T1 i 2003.

Tiltalte T1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring

Tiltalte T1 forklarede, at han indledte skilsmisse fra V.18 i 1997 og han mødte T2 i juli 1997. Han havde på dette tidspunkt kontakt til V.23, som han havde mødt som ung reservelæge. V.23 havde G6.

Foreholdt sagens bilag 31, side 10, 2. afsnit, forklarede tiltalte, at hans økonomiske situation var således, at han ejede nogle biler og nogle antikviteter, men han husker i øvrigt ikke, hvordan hans økonomiske situation var.

Tiltalte kom i kontakt med V.31 gennem en person der hed NN. V.31 havde mistet sin bestalling som advokat. Tiltalte ved ikke, hvad NN er uddannet som. Det var T2, der havde kontakten til V.31 og NN. I forbindelse med at de stiftede selskabet (H1 ApS) fik tiltalte at vide, at han skulle have en statsaut. revisor og en advokat. Tiltalte henvendte sig til KPMG som revisorer og KM som advokat.

Da T2 så regningerne fra henholdsvis revisor og advokat, ville hun ikke være med til, at de havde så store udgifter til revisor- og advokatbistand.

Hun ville hellere arbejde sammen med V.31 og NN samt V.1. Sidstnævnte blev senere revisor for selskabet.

Tiltalte vedstod på ny sin forklaring afgivet i grundlovsforhøret den 23. december 2005.

Selskabet blev stiftet med T2 som ejer, idet han stadig havde kreditorer efter sig, efter hans konkurs i 1991.

Foreholdt sagens forhold 1 bilag 8, 3. sidste side, anpartshaverfortegnelse, var tiltalte ikke bekendt med, at han havde erhvervet anparter i selskabet.

Tiltalte tog sig af det lægelige og medicinske på klinikken, og det kan godt passe, at han arbejdede 3 dage om ugen, 8-10 måneder om året.

Tiltalte skrev sine journaler, men havde ikke noget med regnskabet at gøre. T2 kom på klinikken, men ellers tog han regnskabsbilagene med hjem til T2 hver dag.

Der blev ført en aftalebog, og denne blev i revideret stand taget med hjem til T1 dagligt. Kunderne betalte kontant eller på check, eller også havde de overført beløbet til firmaets bankkonto. Kunderne betalte forud, og operartionsprisen var anført i aftalebogen. Tiltalte ved ikke, hvor aftalebogen og hvor aftalesiderne er blevet af.

Vedrørende udgifter, havde tiltalte udgifter til klinikken, medicin, lønninger, varme og el. Han har afleveret bilagene til T2, og går ud fra, at hun har givet dem videre til revisoren.

De havde en fakturabog og patienterne fik en faktura. Fakturabogen var med fortløbende numre. Det var sekretæren, der skrev fakturaerne, og det var også sekretæren der skrev under ved betaling. T2 kunne se ud af aftalebogen, hvor mange penge der skulle være betalt.

Tiltalte har skrevet regnskaberne under, men har ikke fæstnet sig ved tallene. Det var først i forbindelse med varetægtsfængslingen, at han gennemgik journalerne og fremkom med de ekstra udgifter, der skulle med. Han kan ikke sige, hvorfor udgifterne ikke var registreret tidligere.

Vedrørende narkoselægen blev han afregnet særskilt. Udgifterne til narkoselægen var indregnet i de priser, som operationerne blev sat til. Betalingen til narkoselægen foregik enten ved at patienten betalte direkte til narkoselægen, ellers betalte klinikken narkoselægen af det beløb, som de havde modtaget fra patienten. Narkoselægen fik 1.400 kr. pr. time, og det er forskelligt, hvor lang tid der er brugt på en operation.

Tiltaltes udregning over udgifterne er sket efter bedste skøn. Tiltalte er også opmærksom på, at tallene viser, at de 2 af årene har betalt for meget i skat.

Tiltalte forklarede indholdet af narkoseskemaet, som er fremlagt i sagen som bilag 4, side 21 og 23, mappe 11.

Narkoselægen vil altid være der før og efter operationen, og der skal derfor lægges tid til i begge ender.

Foreholdt oplysningerne i tillæg 1 til revisionsrapport 3, side 12 og 13 øverst, og de tilhørende narkoseskemaer, forklarede tiltalte, at han ved beregning af narkoselægens tid har lagt tid til før og efter operationen. Ved de meget langvarige narkoser kan det være nødvendigt at tillægge lidt mere tid i forbindelse med opvågningen.

Foreholdt mappe 7, bilag 17 og bilag 17 i revisionsrapporten, kan tiltalte ikke sige, om det er den samme person. Han har beregnet 4 narkosetimer. Igen med tillæg både før og efter operationen. Tiltalte ved ikke, hvorfor han i sin opgørelse har anført 5 timer, idet der alene er beregnet 5.600 kr. svarende til 4 timer.

Foreholdt tillæg 2 til revisionsrapport 3, side 6, er det korrekt, et der kan findes eksempler på, hvor tiltalte i sin beregning har beregnet mere end det faktiske. Tiltalte har udregnet det efter de journaloplysninger han havde, og efter bedste skøn. Tiltalte kan derfor heller ikke udelukke, at der er fejl i hans beregning.

Foreholdt tillæg 2 til revisionsrapport forklarede tiltalte, at gratisoperationerne er noget han har skønnet sig til, på grundlag af journalerne og efter sin bedste hukommelse.

Vedrørende andre udgifter, herunder udgifter til assistentlæge og til hotel og rejse samt klinik/agent forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvorfor disse udgifter ikke er medtaget i regnskabet. Vedrørende assistentlægen, KK, ved tiltalte ikke umiddelbart, om hun var lønmodtager eller hvordan hun blev aflønnet.

De betalte rejse og hotelophold for visse af patienterne. Tiltalte ved ikke, hvordan disse udgifter er bogført.

Vedrørende udgifter til agent, havde han en agent i Tyskland ved navn NJ, der skulle skaffe patienter i Tyskland. Tiltalte har foretaget operationer i udlandet i hele perioden. Indtægterne herfra er ikke opgivet til SKAT i Danmark, idet han på det tidspunkt (2002) var bosiddende i Monaco, hvor han ikke betalte skat.

Vedrørende udgifter til klinikken, er det udgifter til operationer udført på G6. De betalte 2-5.000 kr. pr. operation. Tiltalte ved ikke, hvorfor han ikke har medtaget disse udgifter i regnskabet eller har kvitteringen for disse udgifter.

Foreholdt mappe 14, bilag 3-04, forklarede tiltalte, at han blev rådet af TS til ikke at udtale sig i skifteretten. Han var meget forarget over, at skifteretten tog hans ur, og stemningen var i det hele taget dårlig.

Han kan vedkende sig den forklaring, han har afgivet i skifteretten.

Vedrørende sommerhuset, som tilhørte H2 Holding ApS, er det korrekt, at det blev overdraget til V.12. Samtlige beløb fra handlen blev udbetalt til tiltalte, ligesom lånet på 820.000,00 kr., der var optaget umiddelbart før overdragelsen, blev udbetalt til ham.

V.12 havde ikke midler til at købe sommerhuset. Tiltalte mener dog, at hun optog et lån på 100.000,00 kr. til en delvis finansiering. Tiltalte har brugt pengene fra sommerhuset til betaling af klatgæld og til en klinik i Moskva. Pengene blev ført fra V.12s konto videre til tiltalte. Tiltalte kan ikke huske, om beløbet på noget tidspunkt har været indsat på H1s konto.

Foreholdt sagens bilag 3-13-2, forklarede tiltalte, at han har fået et beløb på 530.000,00 kr. fra sælgerpantebrev.

Foreholdt sagens bilag 3-13-3 oplyser tiltalte, at han fik alle pengene fra sommerhuset, Han ved ikke, om det er opført i et regnskab fra H2.

Tiltalte rådførte sig med TS og revisor V.1 i forbindelse med udbetalingen af pengene fra sommerhuset. Tiltalte mener, at de begge gav grønt lys for, at han kunne modtage pengene, idet han havde et tilgodehavende i selskabet.

Vedrørende kontoen i Monaco er det korrekt, at tiltalte har oplyst, at der stod 300.000,00 kr. Han mener, at der stod mellem 100.000,00 kr. og 300.000,00 kr.

Foreholdt sagens bilag 36-5-1 (mappe 1), forklarede tiltalte, at det er ham der har skrevet listen. Der blev lavet mange udkast til bodelingsaftaler og der blev også lavet lister i forbindelse med, at de overvejede at flytte til udlandet, idet de blev jagtet af skattevæsenet. Listen indeholder nogle luftige tal, og der stod ikke 1,2 mio. kr. på kontoen i Monaco. Det samme gælder de øvrige tal, der kun var anslået.

Det var T2 der havde købt ejendommen på ...2.

Foreholdt sagens bilag 36-8-1 er det T2 der har lavet dette bilag.

Vedrørende provenuet fra sommerhuset ved tiltalte ikke, hvorfor det er anført til 300.000,00 kr. Det er T2 der har skrevet alle tallene på dette bilag, undtaget bemærkningerne vedrørende bilerne, og de 3. mio. kr. vedrørende klinikken.

Tiltalte har skrevet listen på side 7 ud af 7 i samme bilag.

Tiltalte ved ikke, hvad H5 ApS er. Det er et selskab, som T2 har oprettet.

Vedrørende bilerne forklarede tiltalte, at bilen af mærket ...25 var registreret, bilen af mærket ...23 var ikke registreret, bilen af mærket ...24 var registreret, og bilen af mærket ...22 og bilen af mærket ...21 var registrerede.

Det er korrekt, at han i forklaringen til skifteretten forklarede, at der var leasede biler. Disse biler er anskaffet på forskellige tidspunkter. Han har solgt ...22, ...25 og ...24 til en russer ved navn S. Prisen var 300.000,00 kr.

Foreholdt bilag 3-05, aktive lister for køb af ...25, er priserne for bilerne det "varm luft". Det var med henblik på at dokumentere, at han havde værdier. Købet af ...25 blev ikke til noget.

Vedrørende priserne for antikviteter og andet løsøre, er det ligeledes varm luft. Mange af tingene var aldrig anskaffet. Blandt andet var  flyglet noget han regnede med at operere sig til, således at han fik flyglet for en operation.

Mange af tingene stod ved G3 Auktioner, hvor han havde købt dem. Han havde også indbetalt et beløb til G3, som konkursboet satte sig på.

Vedrørende bilerne har han sat dem til en værdi af 60.000,00 kr. Det var for ...24, ...22 og ...25
Det var meningen, at det var H2 Holding ApS, der skulle anskaffe ...25, og bilerne skulle også have været inde i det selskab, så de kunne stå som sikkerhed for købet.

Tiltalte oplyser, at det var advokaten der skulle ordne det. Tiltalte har selv et flydende forhold til økonomi eller han har ikke den store interesse for økonomien. Han interesserer sig kun for sit fag.

Vedrørende løsøre i container er det korrekt, at han har haft opbevaret indbo fra blandt andet ...2 i 6 containere. Grunden til, at han ikke oplyste om disse containere var, at de var solgt til V.26 den 3. september 2003. V.26 havde købt tingene efter forevisning af fotografier. I containerne var der andre ting, end dem som V.26 havde købt, og disse ting skulle selvfølgeligt være fjernet fra containerne, inden disse blev sendt til V.26.
Tiltalte ved ikke, hvorfor tingene ikke blev delt op således, at tingene som V.26 havde købt stod for sig. Det har tiltalte ikke tænkt over. Det var V.22 der sørgede for containerne, og at tingene kom i containerne. Tiltalte ved ikke, hvordan tingene var pakket i containerne. Grunden til, at tiltalte ikke har oplyst om indboet i containerne var, at advokat TS havde opfordret ham til, ikke at oplyse noget.

Foreholdt købskontrakten forklarer tiltalte, at han modtog pengene i forbindelse med underskrivelsen af købskontrakten. Tiltalte er bekendt med, at V.26 har kørt sag mod boet, og at denne sag er hævet. Tiltalte ved ikke hvorfor. Tiltalte har ikke tilbagebetalt beløbet til V.26.

Foreholdt at nogle af containerne først er placeret hos G2 i 2004, således efter salget, har tiltalte ikke nogen forklaring herpå. Det var V.22 der sørgede for opbevaringen.

Foreholdt bilag 3-12-2 har tiltalte ikke talt med V.26, efter at sagen er hævet. Tiltalte har sidst talt med V.26 4 måneder efter købet, og har således ikke haft kontakt til ham de sidste 3 år.

Ad forhold 7 e

Tiltalte forklarede, at det er korrekt, at han har købt antikviteter og forskellige ting hos G3 Auktioner, og at tingene stod hos G3. Af samme grunde som tidligere nævnt, oplyste tiltalte ikke konkursboet om det. Det er tiltalte der har betalt for tingene, og tiltalte kan ikke nærmere redegøre for, hvor pengene kom fra. Det kunne være penge fra Monaco, hvor han hele tiden har haft omkring 300.000,00 kr. stående. Tiltalte kan ikke nærmere forklare, hvorfor regningeme blev udstedt til H1, tiltalte selv og V.12. Det var V.12 der var interesseret i tingene, og han syntes derfor, at det var rimeligt, at de stod i hendes navn.

Ad forhold 7 f

Tiltalte forklarede, at det er korrekt, at han har byttet nogle rifler den 6. august 2004, hvor han byttede sig til nogle pistoler. Pistolerne har han igen byttet i Tyskland. Konkursboet har fået de 2 pistoler, som de også har solgt på auktion.

Vedrørende riflerne har tiltalte dem ikke. Han var af den opfattelse, at de indgik i byttehandlen for pistolerne. Efter at have fået forevist våbentilladelserne, kan tiltalte oplyse, at riflen mrk. ... er blevet stjålet fra ham i Kenya i 1987. Tiltalte har ikke til nogen oplyst, at den var blevet stjålet og han fornyede sin våbentilladelse til denne.

Vedrørende riflen af mrk. ..., så har tiltalte foræret den til en person der hedder DD, der bor ... Riflen er senere taget af politiet og givet til konkursboet.

Vedrørende den sidste riffel af mrk. ... er der alene tale om en vekselpibe. Tiltalte er sikker på, at den er indgået i byttehandlen for pistolerne og tiltalte ved ikke, hvorfor den ikke er nævnt på bilag 10 (mappe 13).

Ad forhold 8

Tiltalte kan ikke erkende, at der der kørt med den målte hastighed. Han har måske kørt 5 - 10 km/t. for hurtigt.

Ad forhold 9

Tiltalte forklarede, at han ikke ved, hvordan pistolen er havnet i containeren. Tiltalte har ikke noget kendskab til det, Det er ikke hans pistol. (Pistolen er vist i mappe 13 (bilag 23))

Ad forhold 10-11

Tiltalte forklarede, at det er korrekt, at han efter aftale med V.20 lejede en bil som anført i lejekontrakten, forhold VII, bilag 3 (mappe 15). Tiltalte har kendt V.20 fra tidligere, hvor tiltalte har leaset biler gennem ham. Bilen lejede tiltalte på grænseplader, idet den skulle bruges i Spanien. Tiltalte aftalte med V.20, at han havde bilen til fri afbenyttelse, idet V.20 skyldte ham nogle tjenester. Blandt andet havde tiltalte betalt leasingafgifterne forud, til trods for selskabernes økonomiske situation. Lejekontrakten var alene en formalitet, og tiltalte har ikke betalt leje i perioden. Tiltalte har heller ikke afleveret bilen tilbage den 30. november 2006, idet han fik at vide, at han kunne beholde den, indtil at han kunne købe den. Bilen havde tidligere været benyttet af ..., og der var derfor en sjov historie omkring bilen. Det var det, der vakte hans interesse. I Spanien kom bilen ud for et uheld, idet den kørte ind i en ged, hvorved fronten blev ødelagt og bilen sendt til reparation. Det var ikke tiltalte der kørte bilen. Under reparationen skete der noget med motoren, og bilen kunne herefter ikke køre. Tiltalte placerede bilen foran klinikken i Spanien og aftalte med V.20, at bilen skulle afhentes. Bilen blev afhentet, og tiltalte ved herefter ikke, hvad der er sket med bilen.

Med hensyn til bilag VII, bilag 19 (mappe 15) er det et købstilbud. Tiltalte skulle overføre penge til bilfirmaets konto. Bilen var i stykker på det tidspunkt, derfor blev det ikke til noget. Aftalen var, at bilen skulle repareres først og aftalen blev herefter ikke til noget.

Vedrørende forhold 1 - 6

Foreholdt bilag III, bilag 3-2, side 4, forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, hvad han forklarede til kurator den pågældende dag vedrørende ejerskabet til driftsmidlerne på klinikken.

Foreholdt bilag 3-12-28 forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, hvad han har sagt og svaret til kurator. Det var meningen, at advokaten skulle lave et holdingselskab som skulle eje driftsmidlerne i de andre selskaber. Holdingselskabet skulle placeres i udlandet, således at de fik ro til at oparbejde klinikkerne.

Foreholdt side 3-2, side 5, forklarede tiltalte, at han stadig ikke husker, hvad han har svaret til kurator.
Vedrørende det anførte vedrørende at H5 skulle have foretaget underslæb, vil tiltalte overlade det til retten at finde ud af det.

Foreholdt bilag 37 (mappe 5) forklarede tiltalte, at han ikke har set dette bilag før. Der er tale om en kvittering.

Vedrørende bilag 38-39 forklarede tiltalte, at det er regninger, som tiltalte har udarbejdet og underskrevet med henblik på, at de 2 personer kunne få pengene fra sygeforsikringen Danmark. Det er korrekt, at regningerne ikke var forsynet med fortløbende numre, men det var meningen, at når de pågældende patienter betalte, ville de få udstedt en rigtig regning.

Vedrørende bilag 40 forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, om han har udført konsulentarbejde for G10. Tiltalte kan ikke huske bilaget.

Tiltalte T1 forklarede på forsvarerens spørgsmål, at han var sammen med V.18 i 12 år og de var gift i 6 år. Han gik konkurs i 1991, og i 1997 blev han skilt fra V.18. Klinikken var ejet af V.18, der solgte den til V.11. Tiltalte og V.18 havde anskaffet en del antikviteter og biler sammen. Efter konkursen havde tiltalte nogle operationer på G6.

Det var først, da han mødte T2, at han gik i gang med at opbygge en ny klinik. T2 oplyste, at hun havde HD i afsætningsøkonomi, og at hun havde forstand på de dele. Da tiltalte var konkurs, og da han stadig blev jagtet af kreditorerne, skulle alt stå i T2s navn.

Foreholdt anpartshaveroverenskomst, bilag 8-1, er den underskrevet af T2. Han har ikke set papiret før denne sag. Tiltalte har heller ikke set, at han skulle eje halvdelen af anparterne. Det er rigtigt, at tiltalte på et tidspunkt erhvervede alle anparterne, men dette skete først på det tidspunkt, hvor han og T2 gik fra hinanden. Det er ikke ført ajour i anpartshaverfortegnelsen.

Foreholdt løsørepantebrev har tiltalte ikke lånt penge af T2, og han har ikke set papiret tidligere.

Papirerne i forbindelse med selskabets stiftelse er udarbejdet af V.9. Tiltalte har ikke haft nærmere kontakt til V.9. V.9s kone arbejdede på klinikken i ...11 og det var der igennem at tiltalte kendte ham.

Med hensyn til skrivelse af 7. september 1998 fra V.9, har tiltalte ikke skrevet dette under. Underskriften er ikke hans, og han har ikke tidligere set papirerne, Det er korrekt, at han blev tilmeldt som direktør i forhold til Sygesikringen Danmark.

Foreholdt overdragelsesaftale, bilag 8-2-1, 2003, blev den oprettet i forbindelse med, at tiltalte og T2 flyttede fra hinanden. Anparterne blev lagt over i et holdingselskab. Tiltalte har ikke skrevet under på en tilsvarende overdragelsesaftale.

Vedrørende firmaerne H5 ApS og H3 ApS var det selskaber oprettet af T1.

Der er udviklet noget medicinsk udstyr i et af selskaberne. Det var medicinsk udstyr, som tiltalte havde udviklet på klinikken, og som herefter skulle videreudvikles i selskabet. Det var instrumenter og medicinsk udstyr der blev brugt i forbindelse med operationeme. Tiltalte har ikke ejet selskaberne.

I 2002 fik T2 problemer med skattevæsenet, og de planlagde at flytte til udlandet. Tiltalte har ikke noget kendskab til, hvordan T2 har jongleret med pengene. Alle tiltaltes lønindtægter blev sat ind på T2s konto, og tiltalte fik alene udbetalt lommepenge.

Efter at T2 og tiltalte gik fra hinanden, og efter at tiltalte havde overtaget alle anparteme, henvendte han sig til KPMG revisorselskab og KM. Tiltalte havde på dette tidspunkt mødt V.12, der læste jura. Alt skulle derfor gå lovligt til. Det er korrekt, at der ikke er sket en bogføring i selskabet efter tiltaltes overtagelse. Det var meningen, at V.30, der var ansat som sekretær, skulle foretage bogføringen. Det endte dog med, at alle bilag blev fremsendt til revisor V.1. Han var revisor indtil selskabet gik konkurs i 2004.

Foreholdt regnskaberne i selskabet, har tiltalte ikke gennemgået disse, og tiltalte har ikke nærmere kendskab til regnskaberne.

Foreholdt balance fra 2003 blev den udarbejdet i forbindelse med, at holdingselskabet skulle købe en ejendom på ...5. Balancen er udarbejdet til brug for denne. Balancen er udarbejdet på det, der er fremsendt til revisor.

Vedrørende det ansatte beløb på 14. mio. kr. finder tiltalte, at dette er et beløb er vanvittigt.

Den pris ToldSkat har ansat er ansat på grundlag af journalerne, men det er ikke i alle tilfælde, at det er det beløb, der er betalt. Det er heller ikke de beløb, der fremgår af prislisterne, som er betalt. Priserne var væsentligt lavere i starten. Endvidere kunne patienterne, efter at de havde hørt prisen, bestemme sig for en mindre operation.

Vedrørende narkosen har ToldSkat fastsat 2.000 kr. for alle operationer, hvilket ikke svarer til det, der er betalt til narkoselægen.

Vedrørende en operation der er anført under kontrolnr. 2515 har tiltalte fastsat indtægten til 24.000 kr., mens ToldSkat har fastsat prisen efter prislisterne til 35.000 kr. Der er endvidere ikke taget højde for udgifterne til assistentlæger og andre udgifter.

Prisen for en operation var i 2004 mellem 24.000 kr. og 28.000 kr.

Endvidere er der operationer, som tiltalte har udført gratis. Blandt andet til venner og til kendte. De kendte brugte han som reklame for sin klinik.

Vedrørende gratisoperationerne i 1998

Der er vedrørende kontrolnr. 2521 aldrig betalt.

Vedrørende kontrolnr. 2535 skulle tiltalte have haft en rejse til New Zealand, hvilket han aldrig fik og der blev ikke betalt noget.

Vedrørende kontrolnr. 1491 betalte denne alene en del af beløbet.

Vedrørende kontrolnr. 282, 283 og 284 var det en person der skrev i ugebladene, hvorved klinikken fik reklame.

Vedrørende gratisoperationerne i 1999-2001

Vedrørende kontrolnr. 1787 var der tale om en lår, plastik- og fedtsugning. Det var en gratisoperation

Vedrørende kontrolnr. 1468 og 2253 er den fastsat til 90.000 kr., men der er aldrig betalt noget, og såfremt han skulle have udført operationen, ville den kun have kostet omkring 30.000 kr. Vedkommende fik operationen gratis, fordi hun var kendt og kunne skaffe yderligere patienter.

I visse tilfælde er der anført en pris i journalerne. Prisen i journalerne er fra forundersøgelsen og er ikke udtryk for den endelige pris, eller for hvad der er betalt.

År 2000 og 2001

Vedrørende kontrolnr. 470, 20, 61 og 2060 er der ikke betalt for denne operation.

Vedrørende kontrolnr. 910 er der betalt 18.000 kr., men den er medtaget for 47.000 kr.

Vedrørende kontrolnr. 2067 ved han, at hun ikke har betalt.

Vedrørende kontrolnr. 1187 kan han ikke udtale sig om denne, uden at have journalen.

Vedrørende kontrolnr. 1753 er der tale om en ansat. Vedkommende er ikke opereret, men alligevel er den medtaget til 31.000 kr. + 79.000 kr.

Vedrørende kontrolnr. 2196 var det en operation der blev foretaget i forbindelse med en udstilling i Japan, hvor patienten havde lavet en ansigtsmaske med det, hun gerne ville have lavet. Det var til reklame for firmaet.

Vedrørende kontrolnr. 2290 var det en personlig ven, som ikke har betalt.

Vedrørende gratisoperationerne i år 2002

Vedrørende kontrolnr. 1395 er der tale om en ansat på klinikken, som ikke har betalt. Han kan huske hende, da det var en sygeplejerske.

Vedrørende kontrolnr. 411, 2002 og 2003 var en nær bekendt, som han ikke har krævet betaling fra.

Det kan godt være, at der har været et indkaldesesbrev med en pris, men i sidste ende, var det tiltalte alene, der bestemte, om der skulle betales, og i givet fald, hvor meget der skulle betales for operationen.

Vedrørende udgifter til G6, så var aftalen, at der skulle betales 5.000 kr. pr. patient. Alt efter hvad der skulle laves, kunne det gradueres ned til 2.000 kr. Det var T1 der udregnede beløbet, der skulle betales, og tiltalte puttede herefter pengene i en kuvert, som han afleverede på G6. Tiltalte ved ikke, hvorfor der ikke var kvitteringer for beløbets modtagelse.

Vedrørende udgifter til assistentlægerne, så brugte tiltalte meget assistentlæger. Især til de store operationer. Han har benyttet KK og senere NK. Normalt var der tiltalte, en assistentlæge, en sygeplejerske og en narkoselæge tilstede ved operationen. Kun ved de små operationer var han alene med en sygeplejerske.

Til at begynde med betalte tiltalte en timeløn på 1.200 kr. til assistentlægerne, men på grund af at de havde mange HIV-patienter, især ved operationeme, fik KK prisen forhandlet op til 1.400 kr. i timen. KK havde sit eget firma og fik betaling direkte til det firma. Tiltalte mener også, at NK havde sit eget firma, hvor der blev afregnet til.

Tiltalte ved ikke, hvorfor de ikke fik kvitteringer.

Foreholdt billedet på side 19 i bilagsmappe fremlagt af advokat Lars Henriksen, er tiltalte af den opfattelse, at det er NK der til højre på billedet.

Vedrørende udgifter til hotel og rejser, var det i flere tilfælde en del af aftalen, at klinikken skulle betale rejse- og opholdsudgifter til patienten. Det var normalt i størrelsesordnen 1.000 euro. Der kunne også være tilfælde, hvor patienterne ville have mere og det blev så betalt. Det var især de tyske patienter, der havde denne ordning.

Tiltalte oplyste, at man i visse tilfælde havde lavet låneaftaler. Han kan ikke huske hvornår. De har også haft samarbejde med et finansieringsselskab, hvor man kunne låne pengene.

Tiltalte T1 forklarede supplerende , at parterne på ...2 havde 20.000 kr. liggende i en bankboks. Det var et beløb, som de rejste for og brugte til restaurationsbesøg og rødvin. Tiltalte vil tro, at det har beløbet sig til 200.000 kr. om året. Han ved ikke, om det beløb der lå i boksen har været beskattet eller ikke beskattet. Hvis der havde været 14. mio. kr., er der mange penge, der er gået ham forbi.

Tiltalte forklarede videre, at han ikke havde noget efter konkursen i 1991. Alt var noteret i V.18s navn. Selv hans medicinske bibliotek blev taget af boet. Efter bodelingen med V.18 i 1998 fik han noget indbo.

Vedrørende bilerne så er ...25 købt i perioden 1995- 1997, bilen mrk. ...21 i 1997, ...22 er købt i perioden 1990-1995, ...23 er købt i perioden 1993-1995 og ...24 er købt i 1990.

Vedrørende ...5 blev købet aldrig til noget. Tiltalte opgav lejligheden i Monaco efter konkursen i 2004. Det, der var i lejligheden, blev kørt til Tyskland, hvor de havde planer om at lave en klinik i Tyskland.

Efter at tiltalte blev ulovligt anholdt i Tyskland, flyttede tiltalte til Grækenland.

Vedrørende indboet på ...2 forklarede tiltalte, at det var T2, der finansierede købet af ...2 og indboet.

Vedrørende istandsættelsen af ...2, så har de betalt nogle a conto beløb på 300.000 kr. Det blev ikke betalt fuldt ud, og de har kørt en retssag.

Beløbet på 150.000 kr. til smykker og pelse passer meget godt.

Efter bruddet med T2 leasede han nogle biler. Det var dyre biler og leasingaftaleme blev frnansieret med indtægter fra klinikken.

Vedrørende restaurationsudgifteme, så var det T2 der betalte, når de var på restaurant, dog således, at han fik pengene under bordet, så det kunne se ud som han betalte.

Vedrørende selskabet på Gibraltar har de betalt penge til V.31. V.31 fik på et tidspunkt 65.000 kr., og fik på et andet tidspunkt noget mere. Selskabet blev aldrig til noget.

I lejligheden i Monaco var der alene en skænk, et fjernsyn og en sovesofa. Derudover var der også lidt havemøbler og et bord og 4 stole.

Foreholdt sagens bilag 36-8-1 i mappe 1, forklarede tiltalte, at der var tale om en lejelejlighed. Han har ikke set bilaget i 36-8-1.

Vedrørende H2 holding ApS forklarede tiltalte, foreholdt bilag 3-10, side 10 mappe 14, at selskabet skulle være et holdingselskab, som skulle være en paraply over de andre selskaber, herunder H1 og H5.

Selskabet skulle placeres på Gibraltar, og det var V.31, der stod for dette.

Foreholdt bilag 3-12-12 i mappe 14 er det korrekt, at der blev anmeldt et krav i boet af V.31 på omkring ½ mio. kr. Dette er et krav, tiltalte har afvist. Han fik på det tidspunkt en ny advokat, TS, som oplyste ham, at kravet var uden grundlag.

Udspurgt af advokat Lars Henriksen forklarede tiltalte, at det er korrekt at han startede H6 Privatklinik. De fik også en afdeling på ...7, og det hele stod i V.18's navn. Herefter drev han firmaet i H1. Han havde i starten et samarbejde med MS, og operationerne foregik på G6. Der kom et brud med MS, idet de blev uenige om nogle ting.

Vedrørende H1 er det korrekt, at der er en adresse på ...8. Det var en adresse tilhørende V.12.

Telefonnummeret ... var et af de telefonnumre, de købte af boet i sin tid. De købte også de hjemmesider, der fremgår af oversigten i advokat Lars Henriksen's mappe.

Vedrørende sommerhuset er det korrekt, at det i 1998-1999 blev ejet af V.10. V.10 hjalp tiltalte, og tiltalte fik en lejekontrakt, så han kunne bruge huset.

Det er korrekt, at aktiverne herefter blev ført over i T2's navn og senere i V.12s navn.

Tiltalte ville gerne have beholdt sommerhuset.

Vedrørende H1 var det V.31, der stod for dette. Det var meningen, at det skulle ligge på Gibraltar for, at han kunne holde kreditorerne væk, såfremt han ønskede at starte en klinik i Danmark igen.

Foreholdt sagens bilag 3-8, side 3, om at han har anført det om H1. Der var en person fra Frankrig inde i billedet, men tiltalte ved i øvrigt ikke, hvem V.31 havde tænkt sig skulle være med i selskabet på Gibraltar.

Foreholdt samme bilag side 6 forklarede tiltalte, at det er korrekt, at V.12 skulle købe driftsmaterialer. Hun købte for 400.000 kr. og købte derudover domæner og telefonnumre for omkring 100.000 kr. V.12 lånte pengene af nogle russiske venner.

Tiltalte forklarede, at konkursen i 1991 kom som følge af, at en lasermaskine gik i stykker, og derefter kunne firmaet ikke føres videre.

Foreholdt sagens bilag 1 i mappe 5 forklarede tiltalte, at det er korrekt, at der blev foretaget udlæg mod ham personligt. V.31 var til stede. Det samme var tiltalte.

Det var V.31, der førte ordet, og tiltalte kan huske, at der blev sagt, at det var revisor V.1, der stod for udarbejdelsen af selvangivelserne, og tiltalte har ikke nærmere gennemgået dette.

Foreholdt oversigt over indkomster i perioden 1991-2003 i mappe 4 forklarede tiltalte, at det var V.18, der i den første periode havde den største indtægt, og tiltalte havde den lille indtægt.

Tiltalte er bekendt med, at V.18 havde en skattegæld i forbindelse med salget af klinikken til V.11. Tiltalte var af den opfattelse, at V.18 solgte klinikken for billigt og uden at tage højde for den skattegæld, der lå i firmaet.

Tiltalte forklarede, at han kendte V.9. Hans kone var ansat på klinikken i ...11. Det var igennem NN, at de kom i kontakt med V.31 og revisor V.1.

Foreholdt at man i forbindelse med stiftelsen af H1 har anført en revisor ved navn PL, forklarede tiltalte, at det var en revisor, som MS havde kontakt til. Tiltalte fastholder, at T2 ikke ønskede, at R2 og KM skulle stå for selskabets regnskab og rådgivning. De fik på et eller andet tidspunkt en regning fra KM, som T2s syntes var høj. Det er korrekt, at han er fortsat med revisor V.1 og V.31 efter bruddet med T1. Det var fordi tiltalte ikke kunne overskue at skulle skifte til R2 og KM. De har dog begge tilkendegivet, at de ville overtage regnskabet og rådgivning.

Foreholdt side 70 i advokat Lars Henriksen's mappe forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvem der har indbetalt pengene til V.9. Han har ikke underskrevet noget vedrørende selskabet.

Foreholdt side 166 i samme mappe forklarede tiltalte, at han ikke har set pantebrevet. Det var T2, der tog sig af regnskabet, og tiltalte har ikke haft noget med det at gøre. Han har talt med V.9, men ikke om pantebrevet.

Foreholdt bilag 19, mappe 7, er det revisor V.1 der har indsamlet materiale fra klinikken. Tiltalte har ikke haft noget med tallene at gøre.

Foreholdt bilag 20 i samme mappe fastholder tiltalte, at han ikke kom med oplysninger til revisor V.1.

Foreholdt mappe 8, bilag 3-8, side 4 i referat husker tiltalte ikke denne samtale. Han har givet bilagene til revisor V.1. Tiltalte har i øvrigt ikke set referatet tidligere.

Foreholdt side 249 i advokat Lars Henriksen's mappe forklarede tiltalte, at han ikke havde prokura til banken.

Foreholdt side 255 i samme mappe fastholder tiltalte, at han ikke havde prokura til banken. I det tilfælde, hvor han fik overført penge, er det i forbindelse med en operation, hvor de skulle have en hurtig overførsel. Tiltalte husker ikke noget om bilaget.

Vedrørende lejeudgifter til G6 var det tiltalte, der indgik lejeaftalerne med V.23. Det var også tiltalte, der indgik aftalerne med V.24, der var narkoselæge og med assistentlægerne. Tiltalte vil dog tro, at T2 konfirmerede disse aftaler. Men mange gange betalte han direkte til dem efter operationerne, og han trak de udbetalte beløb fra det beløb, han gav til T. Der er ikke udfærdiget bilag på udgifterne til assistentlægeme.NK fik aldrig bilag. Tiltalte ved ikke, om der var andre, der fik løn uden bilag.

Tiltalte forklarede nu, at NK i enkelte eller en del af tilfældene har fået en dags dato seddel. Tiltalte mener også, at det var dobbeltsider, således at der blev sendt en kopi til T2 og efterfølgende til revisor V.1.

Tiltalte T1 forklarede udspurgt af advokat Lars Henriksen, at den omhandlede "extender" blev konstrueret i slutningen af 1980'erne og begyndelsen af 1990'eme. Det var et apparat, der blev brugt i forbindelse med operationerne, og som skulle mindske traktioner som følge af arvæv. Opfindelsen blev i første omgang lagt ind i selskabet G8. Selskabet blev ejet af V.18. Der blev ligeledes oprettet et selskab, H7-production, som blev ejet af V.18, V.10 og ST. Tiltalte var bestyrelsesformand i dette selskab. Han udtrådte af selskabet i forbindelse med, at V.18 solgte rettighederne til MS. Det var nogenlunde samtidig med, at han ophørte med samarbejdet med MS i G6.

Opfindelsen blev herefter lagt over i MS's selskab G23 Aps.

Vedrørende selskaberne H3 ApS og H5 ApS var tiltalte ikke med i forbindelse med stiftelsen af selskaberne. Tiltalte stod alene for udviklingen af medicinske apparater, der skulle indlægges i selskaberne.

Foreholdt regnskabet for H3 ApS forklarede tiltalte, at de biler, der er indlagt i dette selskab som selskabskapital, er de biler, der tidligere er omtalt. Tiltalte ved ikke, hvordan bilerne blev købt og indlagt i selskaberne.

Vedrørende H5 var tiltalte bestyrelsesmedlem i dette selskab.

Foreholdt brev på side 170 (i advokat Lars Henriksen's mappe) til LC, har tiltalte kendt ham siden LC var lille. LC var edb-mand, og skrivelsen var med henblik på at få noget af det tilbage, som V.18 havde overdraget til MS's selskab, hvilket dog ikke lykkedes.

Det var, da han mødte T2, at de forsøgte at redde stumperne.

Foreholdt korrespondancen fra KM (i advokat Lars Henriksen's mappe) var T2 også involveret i dette. Hun deltog blandt andet i samtalerne.

Vedrørende honorarfordelingen i brevet på side 170 (i advokat Lars Henriksen's mappe) er det både tiltalte og T2, der har været inde i denne drøftelse. T2 boede på det tidspunkt i en lejlighed i ...9. Det var først den 25. juni 2003, at forholdet til T2 ophørte. Han mødte på dette tidspunkt V.12. T1 var således også på det tidspunkt med i Monaco. T2 var med frem til overdragelsesaftalerne blev udarbejdet. Tiltalte kan ikke huske, hvornår overdragelsesaftalerne blev udarbejdet, men det var engang i foråret 2003.

Vedrørende de udenlandske indkomster forklarede tiltalte, at han har opereret i Grækenland, Italien, Tyskland og USA.

Vedrørende perioden 1998-2003 kan tiltalte ikke nærmere redegøre for, hvornår han har opereret i udlandet. Nogle af indtægterne er indgået i selskabet, andre er udeholdt.

Der var mest arbejde i udlandet, da han gik fra T2 og han var selvstændig i en periode. Han havde sit liv i udlandet og lejligheden i Monaco, der skulle betales.

Han boede ligeledes i Grækenland i en periode, hvor han også søgte asyl.

Det er rigtigt, at tiltalte har haft et samarbejde med en der hedder CC vedrørende operation.

Foreholdt bilag 3-6. side 4 kan det godt passe, at han har haft indtægt i Tyskland på den nævnte størrelse. Han har givet pengene til T2.

Vedrørende G13 er det korrekt, at det var et selskab, som VS havde kontakt til. VS bor på Gibraltar, og VS skulle være tiltalte behjælpelig med oprettelsen af selskabet på Gibraltar. Tiltalte er af den opfattelse, at selskabet aldrig blev oprettet, og tiltalte kan ikke huske noget om, hvad der er gået ind og ud.

Foreholdt mappe 5, bilag 24, forklarede tiltalte, at han kan kende brevhovedet, og at han sikkert har modtaget brevene.

Foreholdt samme bilag på side 2 ud af 4 forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvad det er for nogle posteringer der er foretaget i perioden 2001-2003.

Foreholdt bilag 25, side 1 ud af 7 i samme mappe, forklarede tiltalte, at han sikkert har modtaget dette brev, Det var en patient, der ønskede at betale til et udenlandsk selskab. Regningen, som fremgår af side 2 i samme bilag, har tiltalte modtaget fra den pågældende. Vedkommende fremsendte en check, som aldrig blev indløst. Tiltalte mener ikke, at der er betalt.

Vedrørende de biler der fremgår af side 6 i samme bilag, var det biler han købte af G15. Tiltalte kørte selv i bilen af mærket ...21, men har ikke kørt i ...25. Det er ikke de biler der tidligere er omtalt, og de blev senere solgt til V.2. Det er korrekt, at tiltalte havde en plan sammen med V.2 om at oprette et selskab. Tiltalte kan ikke huske, om dette selskab blev oprettet.

Foreholdt bilag 3-13 i mappe 1, forklarede tiltalte, at det er ham der har påført det håndskrevne. Han ønskede at få en konto, hvor alene han kunne gå ind på, en såkaldt nummerkonto, Det blev imidlertid ikke til noget.

Vedrørende ...2 forklarede tiltalte, at det var T2, der købte ejendommen af DS. Vedrørende købet af inventaret for 549.000 kr. var det en aftale mellem T2 og DS med henblik på at spare skat.

Foreholdt erklæring fra DS og fra tiltalte i mappe 4, bilag 36, side 1 og 2, blev den oprettet som følge af, at T2 på det tidspunkt havde problemerne med skattevæsenet.

Vedrørende noget af indboet, er det medtaget i de containere, der senere blev solgt til V.26.

Tiltalte var bitter på T2 over, at han ikke kunne købe ejendommen til en ordentlig pris, og han ville derfor tage noget af indboet med.

Det er rigtigt, at der blev oprettet overdragelseserklæring mellem tiltalte og T2, som ikke blev til noget, idet prisen var for høj. Tiltalte kan ikke huske, hvornår han fraflyttede ...2.

Det er tiltalte, der har skrevet under på entreprisekontrakten, og det er også korrekt, at regningerne er udstedt til ham. Pengene blev altid hentet af T2 oppe i en boks og betalt til entreprenøren.

I forbindelse med fraflytningen har tiltalte taget forskellige ting med. Blandt andet et badekar, et komfur og dørhåndtagene. Dørhåndtagene havde han gået og fundet i forskellige forretninger. Tingene blev medtaget i bitterhed over, at han ikke kunne få en ordentlig aftale med T2.

Forespurgt af forsvareren, advokat Sysette Vinding Kruse, forklarede tiltalte, T1, supplerende, at han ikke kan genkende de beløb på 20-30.000 DM, der blev omtalt af V.11, og at han skulle have taget så mange penge ud af kassen. Der blev taget sorte penge ud, men ikke i det omfang. Også V.11 tog sorte penge ud. Det er korrekt, at han har været på næsehornsjagt, og at han betalte 180.000 kr. for dette. Pengene hertil blev taget ud af den tyske klinik og betalt af denne. KI var receptionist på ...7. Det var i forbindelse med V.11s oplysninger, at tiltalte prøvede at få fat i KI, så hun kunne komme ind og afgive forklaring.

Foreholdt underskriften i mappe 17, side 177, har tiltalte aldrig skrevet under på den måde. Dels bruger han ikke stejlskrift, og dels skriver han ikke J, som dette er skrevet. Såfremt han ville skrive det, som det er angivet der, ville det vende den anden vej. På s'et er der en kragefod, som han aldrig ville skrive, og linien er brudt 2 gange, hvilket han heller ikke ville gøre.

Vedrørende G6 har han betalt mellem 2.000 og 5.000 pr. operation. V.23 krævede 5000 kr. for at udleje plads til operationerne, idet der var noget omtale i aviserne. Det er ikke korrekt, at forholdet blev opsagt på grund af, at V.23 ikke ville have operationerne på G6. Det var fordi, det var for dyrt i husleje. Disse operationer blev derfor flyttet til ...1. Han har modtaget en blåstempling fra Sundhedsstyrelsen om lødigheden af operationerne.

Vedrørende pengene, der blev fundet i tiltaltes sokker, forklarede tiltalte, at siden han blev overfaldet i New York i 1983 altid har gået med pengene i sokkerne. Der var også nogle penge, der lå i en kittel, som blev sendt til vask.

Udover V.24, var der 10 andre narkoselæger, der assisterede i perioden. Han vil tro, at V.24 havde 20% af de samlede operationer, mens resten var fordelt på de andre læger, som i de fleste tilfælde blev henvist af V.24.

Vedrørende NK var han meget på klinikken. Han var uden arbejde i begyndelsen, og var der næsten dagligt. Han assisterede ved operationerne, og i den sidste del af perioden foretog han selv operationer. Tiltalte aflønnede ham, men kan ikke oplyse den egentlige timeløn. Tiltalte har skønnet den til et gennemsnit på 1.400 kr. Der var tale om en flydende afregning.

Vedrørende forklaringerne om våben fra V.22 om, at der blev fundet 15-20 rifler, er de alle blevet afleveret til G4. De 15- 20 rifler har intet at gøre med de 3 rifler, han har afgivet forklaring om.

Han lagde aftalen med V.26 ind på computeren efterfølgende. Aftalen med V.26 blev indgået i Tyskland. Han har efterfølgende lagt aftalen ind på computeren.

Vedrørende de leasede biler er det korrekt, at han leasede biler for ca. 1 mio. kr. Disse penge blev taget fra H1. Han forstod det sådan, at der senere skulle have været en mellemregning mellem ham og selskaberne, og at bilerne skulle lægges over i et holding selskab. Han kan ikke forklare det nærmere, idet det var V.31 og revisor V.1, der rådgav ham.

Han blev også rådgivet omkring salget af sommerhuset. Det var TS, der oplyste, at tiltalte havde et løntilgodehavende, der kunne bruges til at tage penge ud af selskabet. TS forsikrede tiltalte og V.12 om, at det var i orden.

Vedrørende kontoen i Monaco skulle der hele tiden stå nogle penge på denne, idet han skulle dokumentere, at han kunne forsørge sig selv.

Tiltalte har aldrig været voldelig og kan ikke genkende T2s forklaring herom. Politiet ringede til ham og sagde, at T2 havde været der og anmelde ham for vold endnu en gang. De fortalte ham, at de ikke troede på hende, og at de ikke ville gøre noget ved sagerne efterfølgende. I forbindelse med oplysningerne om at han skulle have været oppe at slås med EL, er dette ikke tilfældet. Tiltaltes skulder gik af led, da han faldt i forbindelse med, at skulle i land fra båden, og det havde intet med en slåskamp at gøre.

T2 er opereret af ham den 25. maj 2003. Efter operationen kørte de over Tyskland til Monaco. Han tog trådene ud i Monaco. Der var tale om en brystoperation og en fedtsugning. Den 26. juni 2003 meddelte han T2, at forholdet var slut.

Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, T1, at indboet i Monaco var begrænset.

Foreholdt mappe 8, bilag 25, kan det godt have været 200.000 kr., som indboet var værd.

Foreholdt mappe 5, bilag 18, er det rigtigt, at han har købt et maleri til den anførte pris til lejligheden i Monaco.

Foreholdt V.2s forklaring, er det korrekt, at han har flyttet biler for ham. Han ved ikke, om han har flyttet den dag, da kurator kom til stede. V.2 har aldrig kørt biler til Tyskland. Tiltalte fik tyske studenter til at gøre dette.

Foreholdt billederne i mappe 14, bilag 3-14, var det de biler, der var i Tyskland i den omtalte lagerhal.

Foreholdt mappe 2, bilag 6-15-1, er ...22, en ... med ...22 motor. Han har skrevet, at den var 350.000 kr. værd, hvilket svarer til hans arbejdsløn i forbindelse med restaureringen af denne. Det er den bil, han har angivet til 130.000 kr. i forbindelse med køb af ejendommen på ...5. Den er købt for 17.000 kr. i USA, og han vil anslå, at den ved konkursen havde en værdi af 30.000 kr.

Vedrørende våbensamlingen, som han har omtalt i bilag 6-15-1, var det en våbensamling, han havde i Tyskland. Den har ikke noget med de andre våben at gøre.

Vedrørende forhold 10 og 11 og foreholdt bilag 6-15-2, ved han ikke, om han har kørt bilen i marts måned 2006. Han kørte den i forbindelse med løsladelsen fra varetægtsfængslingen.

Foreholdt at kontrakten først er underskrevet i april 2006, vil han ikke udelukke, at der skulle have stået april i stedet for marts.

Foreholdt mappe 15, bilag 18, var YT ansat som sekretær og medejer af klinikken i Spanien. Han mener ikke, at han har kørt i Audien i maj måned 2007. Han har tidligere oplyst, at datoen må være forkert. Han var ikke i Spanien i maj måned 2007.

Han ønskede ikke at udtale sig yderligere til medtiltaltes forsvarer, advokat Lars Henriksen.

Foreholdt mappe 17, side 461, forklarede tiltalte T1, at de stadig talte sammen på det tidspunkt, hvor T2 var flyttet til ...9. De talte om T2 også skulle flytte til Monaco. De talte også om, at beholde lejligheden i ...9 når de var i Danmark.

Foreholdt mappe 20, side 484, den fremlagte journal vedrørende T2, har tiltalte haft denne på sin computer. I forbindelse med ransagningen i Tyskland, havde han udover de konfiskerede computere også en rejsecomputer, som ikke blev opdaget af Kammeradvokaten. Denne computer lå hos hans ven sammen med passet.

Computeren har han stående hjemme der hvor han opholder sig.

Forespurgt af forsvarer, advokat Lars Henriksen, var tiltalte ikke interesseret i at give en back-up af computeren. På computeren findes, udover T2s journal også tyske journaler og andre journaler, der er taget backup af.

Såfremt politiet ønsker en back-up af computeren, er de velkomne til det.

Vidnet ved ikke, hvor V.8s journal er henne. Han har ikke haft med journaler at gøre i lang tid. Der har også været andre journaler, som han ikke kunne finde til patientklagenævnet.

Vidnet V.1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring

Vidnet forklarede på spørgsmål fra anklageren, at han var blevet ansat som revisor 5 år før selskabet lukkede.
Foreholdt mappe 1, bilag 33, er det korrekt, at det første regnskabsår kan strække sig op til 18 måneder. Det kan være derfor, at det går tilbage i 1997. Han har fået bilagene af T2, når han skulle bogføre, og når han skulle lave regnskaber, ellers fik han det af T1.

Foreholdt bilag 3, 19-1, blev indtægterne opgjort efter, det der blev indsat i banken.

Foreholdt mappe 4, bilag 30, blev udgifterne nogle gange bogført fra dagsdatoseddel, men han modtog også originale bilag.

Foreholdt mappe 10, bilag 13-15, er det bogføringsbilag 12. Virksomheden blev drevet fra adressen i ...1. T1 har også arbejdet på G6, og vidnet har været der en gang for at hente bilag.

Foreholdt mappe 20, side 73, var han også revisor på dette regnskab, og det er ham, der har afgivet revisionspåtegningen.

Vedrørende balancesammendrag, samme mappe, side 106, er det et balancesammendrag frem til den 31. oktober 2003. Vidnet går ud fra, at han er blevet bedt om at lave det balancesammendrag. Normalt fik han bilagene med maksimalt 3 måneders mellemrum. Såfremt han kunne lave et sammendrag pt. 31. oktober 2003, har der også været bogført indtil dette tidspunkt. Han ved ikke, hvorfor der ikke er lavet årsregnskab for 2003, men det skyldes sikkert, at der ikke var midler til at betale. Vedrørende virksomhederne H3 ApS og H5 ApS kan han ikke huske, at han har haft med disse af gøre, men foreholdt regnskaberne er det ham, der har udført regnskaberne. Han har ligeledes modtaget bilag fra T2 vedrørende disse selskaber. Det er korrekt, at han har være til møder med Skattevæsenet. Han mener, at T1 var med en enkelt gang. Hvordan tingene skulle gribes an, diskuterede han med skattevæsenet. Vedrørende H1 ApS kan han ikke huske, om det var et stiftet selskab, eller det blev købt. Men foreholdt oplysningerne fra selskabsstyrelsen har det været et købt selskab, hvilket kan forklare, at regnskabsåret har været tilbage til 1997.

På spørgsmål fra advokat Sysette Vinding Kruse forklarede vidnet, at der i forbindelse med regnskabsaflæggelsen blev afholdt generalforsamling, hvor T2 og T1 samt V.31 var tilstede. Vidnet ved ikke, hvilken rolle V.31 havde i dette selskab. De gennemgik ikke regnskaberne tal for tal, men de var til gennemlæsning. Der blev ikke drøftet meget på generalforsamlingen. Vidnet har fremsendt fakturaer til selskabet for revisionen. Betalingen er enten sket kontant eller ved check. Det var for det meste check, der blev betalt med. Det var T2, der betalte ham kontant. Vedrørende skattevæsenets beregning af udholdt omsætning har vidnet ikke kommentarer hertil. Skattevæsenet har været fremme med større tal, og vidnet forstår ikke, hvordan de kan komme frem til tal af den størrelse. T2 har ikke lavet dags-dato kvittering på foranledning af ham heller ikke i forbindelse med skattesagen.

På spørgsmål fra advokat Lars Henriksen forklarede vidnet, at han fremsendte fakturaer ca. 4 gange om året på omkring 16.000 til 20.000 kr. pr. kvartal. Det var både for bogføring og udfærdigelse af regnskab og selvangivelse. Han mener, at han 2 gange har fået kontant betaling af T2. Han kan ikke huske, hvor han fik det udbetalt, om det var på privatadressen eller på selskabsadressen. Det var T2, der stod for regnskabet.

Foreholdt mappe 20, side 68, har han ikke kendskab til en tidligere revisor. Navnet PL siger ham ingenting. Han startede som revisor på regnskabet fra 0. Han har hentet bilag fra G6 en enkelt gang. Han har herudover hentet bilag på ...1, ...2 og ...3. Det var T2, der sad på ...3. Det var hans opfattelse, at det var T2, der betalte regninger, samlede bilag og foretog bankforretningerne. Han forestillede sig ikke, at det var T1, der foretog sig disse forretninger, idet han havde travlt på klinikken.

Foreholdt samme mappe, side 72, blev selvangivelsen lavet sammen med årsregnskabet. Selvangivelsen blev skrevet under af T1 som direktør. Regnskaberne var alle udarbejdet således, at de har været færdig i juni måned, idet regnskabet skulle indsendes inden den 1. juli. Det har i alle årene været snert på den 1. juli. Han kan ikke huske, om T2 var med ved aflæggelsen af det sidste regnskab i sommeren 2003.

Vedrørende balancesammendrag i mappe 20, side 107, er det ham, der har foretaget denne. Han kan ikke huske i hvilken anledning og vil ikke afvise, at det er T1, der har bedt ham om det. Grundlaget for balancesammendraget har været en bogføring frem til den 31. oktober.

Foreholdt mappe 7, bilag 20, side 1, kan han ikke huske, om han har diskuteret dette med ToldSkat. Balancesammendrag er foretaget på et eller andet, og han kan undersøge, om der er sket bogføring frem til den 31. oktober 2003. Med hensyn til omsætningen har han ikke fået den oplyst af T1. Der må også være et grundlag for denne, hvilket han kan undersøge.

Foreholdt mappe 17, side 192 og fortløbende, er det bogføring, der sker på et system, der hedder finanskontokort.

Foreholdt samme mappe, side 127, er det afslutningsarket, hvor den egentlige revision sker. Han kan se, at det ikke er det hele, der er medtaget i slutarket. Men det er det, der danner grundlag for det regnskab, der bliver udarbejdet. Vedrørende udgifter til narkoselæger og assistenter er han ikke bekendt med dette. Han fik det heller ikke at vide af T2.

Foreholdt at der i regnskabet i 1999 alene er anført 25.000 kr. til revision, har han medtaget de revisionsomkostninger, der har været i det år

Vidnet V.2 har til retsbogen afgivet følgende forklaring

Vidnet forklarede på spørgsmål fra anklageren, at han var ansat som alt-mulig mand og blev ansat ved H1. Han skulle bistå med computer, vasketøj og reklamer. Han blev ansat i slutningen af 2000. Firmaet blev på det tidspunkt drevet fra ...1. Han blev ansat af T1. Til at begynde med havde han ikke noget med T2 at gøre. Han forstod, at T2 og T1 havde nogle uoverensstemmelser på det tidspunkt, idet T1 oplyst ham om, at han skulle vente med at få lønsedler, da T2 ikke skulle vide, at han havde ansat ham. En måned efter fik han udbetalt lønnen i kontanter, hvor skatten var fradraget. Det var ham selv, der skulle komme med en udregning af, hvad han skulle betale i skat, og hvad han skulle have udbetalt. Han fik pengene af T1. De sidste 6-8 måneder havde han en ansættelseskontrakt, og på det tidspunkt blev lønnen udbetalt over banken, eller han havde fået det udbetalt kontant.

Foreholdt mappe 8, bilag 1, side 19, har han på et eller andet tidspunkt lavet et arbejdspapir. Han genkender ikke bilaget. Han lavede arbejdspapiret sammen med T2. Han deltog også i bankindsættelser i forbindelse med, at T1 eller T2 ikke havde tid. Han fik pengene af T1 eller af T2 enten på adressen ...1 eller ...3. Han fik pengene i en kuvert og satte dem herefter i banken.

Foreholdt mappe 14, bilag 3-2, er det korrekt, at T1 ringede efter ham, da kurator med flere kom til stede. Han kan ikke huske, at han har fjernet noget for T1.

Foreholdt forklaring mappe 2, bilag 6, 4-15, side 2, kan han ikke huske sin forklaring til politiet.

Vidnet kender en ved navn V.26 som T1 har handlet med. Han mener, at han var læge. Der var tale om nogle implantater. Han kender ikke V.26.

Foreholdt bilag 6, 4-15, I, side 1, har T1 bedt ham om at oplyse ham om noget handel med antikviteter til en tysker. Han mente, at det var fup og ville ikke medvirke til det. Han har samarbejdet med T2 blandt andet i forbindelse med, at de skulle finde noget emballage. Han var i Polen og Danmark sammen med T2 for at finde materialer.

Han følte, at meget af tiden med T2 og T1 var gået med, at han var ægteskabsmægler, idet der var uoverensstemmelser flere gange. Han har kendt T1 i 25 år.

Vedrørende betaling af narkoselæger har han set dette på klinikken. Han har set, at de har fået kontanter udbetalt og har også set andre få kontanter udbetalt på klinikken.

Han har ikke deltaget i betalinger på posthuset, men har betalt regninger i banken.

Det er korrekt, at han har været på adressen ...2 i forbindelse med en uoverensstemmelse mellem T2 og T1, hvor han hjalp T2 ud afhuset. Han mener, at det var i slutningen af den perioden han var ansat. Det var sommer eller sensommer. T1 havde barrikaderet huset, da han kom derud. Han kom imidlertid ind og fik T2 ud.

Vedrørende H9 ApS var det et selskab, som T1 ville oprette. Vidnet blev direktør i selskabet. Selskabet skulle handle med antikviteter og biler. Pengene blev brugt til garageleje og noget inventar til klinikken. Selskabet kom aldrig i gang. Det var T1, der fremskaffede selskabskapitalen.

Vedrørende selskab H10 Ltd. kender han ikke til det selskab.

Han har foretaget afleveringer af kuverter til G14 transport med penge, der skulle sendes til Tyskland til en person ved navn V.26. Det skete ofte efter en højlydt telefonsamtale mellem T1 og denne V.26.

Han har set et pengeskab i kælderen på ...2. Han har ellers ikke set pengeskabe.

Han har ikke haft kendskab til T1s våbensamling. Han har været nede og betale en regning. Han ved ikke nærmere hvad, der var købt. Vedrørende biler har han også lidenskab for biler. I forbindelse med konkursen spurgte T1 om hjælp til at flytte nogle biler, hvilket han afslog. Der stod nogle biler i garagerne. Vedrørende en ...26 har han ikke kendskab til, at denne skulle køres til Tyskland. Han har set den i garagen.

Han har ikke kendskab til T1s problemer med Skattevæsenet, og han har ikke været med til at kopiere papirer på adressen ...3. Det er rigtigt, at han på et tidspunkt var med T1 på adressen, hvor T1 skulle foretage nogle kopieringsarbejder. Han havde på fornemmelsen, at han blev tilkaldt, fordi T1 ikke gad sidde der alene.

Foreholdt bilag 6, mappe 2, bilag 6-4-15, side 2, 2. afsnit ff. er det rigtig, det han har forklaret. Han fik at vide, at grunden til at der skulle være lapper over var, at personernes navne ikke måtte fremgå i forbindelse med, at de skulle sende til Sygesikringen Danmark. Det var den forklaring han fik.

T1 talte med T2 under kopieringen, og de talte blandt andet om bilagene

Vidnet V.3 har til retsbogen afgivet følgende forklaring

Vidnet forklarede, at hun har været ansat hos T1. Hun begyndte på ...7 og fortsatte da de flyttede til ...1. Hun har også været på G6. På et tidspunkt blev der opereret begge steder både på ...1 og på G6. Vidnet kan ikke huske, hvornår T2 tiltrådte. De så ikke T2 så meget i det daglige, men hun deltog i personalemøderne. Det var vidnets opfattelse, at T2 stod for lønnen. Vidnets arbejde bestod i forskellige ting blandt andet medicinbestilling og varebestilling. Endvidere skulle hun tage sig af patienterne og deltage i operationeme. Hun har en gang imellem stået for opkrævning af betaling fra patienterne, hvilket skete på anvisning af sekretæren. Patienterne fik ved disse lejligheder en dagsdato-kvittering for det betalte beløb. I forbindelse med operationer har der enkelte gange deltaget en assistentlæge. Endvidere var der en narkoselæge tilstede, når det var nødvendigt.

På G6 havde de ikke narkoseudstyr, og der blev ikke anvendt narkoselæger på G6.

Hun var af den opfattelse, at T1 og T2 havde klinikken sammen.

Foreholdt forklaring til politiet den 25. oktober 2004, mappe 2, bilag 6-4-8, side 2, har hun forklaret således til politiet. Hun havde oplysninger fra sekretæren, der havde oplyst hende om, at T2 havde sagt, at der skulle så mange operationer på som muligt, idet der skulle tjenes penge. De var 4 sygeplejersker, der delte vagterne. De skrev sig på, de dage de kunne. Vidnet havde arbejde ved siden af. Hun var på et tidspunkt selvstændig, men gik så tilbage til at være timelønnet hos T1. På G6 arbejdede hun sammen med MS. Vidnet har været til lønforhandling med ham en enkelt gang. Arbejdet hos T1 aftrappede hun i løbet af de sidste år. Hun var der indtil klinikken lukkede, men til sidst havde hun kun få vagter. På klinikken i ...1 havde de et operationsrum. Det var endvidere et rum, hvor de kunne foretage kontrol. Der blev også indrettet et rum med 2 senge, hvor patienterne kunne overnatte. Mens de var på G6, var det vidnets opfattelse, at T1 og T2 var kærester, og T2 deltog i arbejdet på klinikken på dette tidspunkt.

Hun har alene set en assistentlæge 2 gange. Det var en mandlig assistentlæge. Hun kender ikke navnet på ham. KK var assistentlæge på G6. Hun tror, at KK var på G6 et par gange om ugen, og der var kun tale om en periode på 2 måneder. Forespurgt herom kan det godt være at assistentlægen på ...1 havde et udenlandsk navn.

Vidnet V.4 har til retsbogen afgivet følgende forklaring

Vidnet forklarede, at hun har været ansat som receptionist fra 2001 til 2002. Hun har arbejdet på klinikken på ...1. Foruden hende var T1, en sygeplejerske, en narkoselæge og en sekretær til stede på klinikken. Hun var der kun 2 dage om ugen. Hun tog imod penge fra patienterne og udstedte i den forbindelse kvitteringer. Hun besvarede også henvendelser fra patienterne. Vedrørende beløb som hun skulle opkræve fremgik det af bookingbogen og endvidere af det brev, der var sendt til patienten.

Foreholdt mappe 11, bilag 13, side 49, kan vidnet ikke nærmere huske, hvorfor beløbet var opdelt, herunder om der er sket betaling til en narkoselæge. Når de havde modtaget penge, lagde de pengene i en konvolut og lagde herefter pengene i T1s taske således, at han kunne tage det med hjem til T2. Det var hendes opfattelse, at T2 stod for regnskaberne. Det var endvidere T2, der ansatte vidnet, og hun kunne ringe til T2, såfremt hun have problemer. Samtidig med hende var V.16 ansat. Hun har også fået oplæring af hende. Vidnet kan ikke huske, om det var T2 eller V.16, der har fortalt hende om proceduren med pengene.

Foreholdt mappe 2, bilag 6-4-5, side 2, forklaring af den 20. oktober 2004, har hun forklaret således til politiet. Det var således hendes opfattelse, at det var T2s ønske, at der blev booket så meget som muligt, og det var også for at hjælpe dem med at booke rigtigt.

Vidnet V.5 har til retsbogen afgivet følgende forklaring

Vidnet forklarede, at hun er uddannet salgstranie. I april eller maj 1999 fik hun ansættelse hos H1 og arbejdede der i ca. 2 år på fuld tid. Hun skulle arbejde i receptionen. Udover hende var der en anden sekretær. Der var T1, en sygeplejerske og nogle gange en narkoselæge. Det var T2, der ansatte hende. Vidnet havde mødt T2 i en skønhedsklinik. T2 kontaktede hende på et tidspunkt og oplyste, at hun kom sammen med T1, og de drev en plasticklinik.

Med hensyn til narkoselæger har hun kendskab til V.24. Der var også en assistentlæge ved navn NK. Hun kan ikke huske, hvor ofte NK var på klinikken. Det var T2 og til dels T1, der instruerede vidnet i det arbejde, hun skulle foretage, herunder vejledning i bookingsystemet og benyttelsen af internet. Hun havde det daglige samarbejde med T1. I forbindelse med operationerne modtog hun penge fra patienterne, og gav dem kvittering for betalingen. På det tidspunkt aftalte hun med T2, at operationerne og betalingerne skulle skrives ind på et ark og faxes til T2. Hun modtog både kontanter og check. Hun havde ikke noget at gøre med lønninger og heller ikke med betaling til narkoselæger. Hun mener, at hun fik lønnen over Multidata, men det var T2, der lavede lønsedlen. T2 var på klinikken et par gange om ugen og fulgte med i bookingen, herunder at der var operationer, og at bookingbogen var fuld.

Der var et kontor i ...3. Vidnet har været der en enkelt gang til en reception.

Foreholdt T2s forklaring side 30 i retsbogen, har vidnet ikke kontaktet T2 med de nævnte oplysninger, og hun har ikke foretaget ændringer i bilagene. Hun har givet alle indtægter til T1 eller T2. Betalinger blev lagt i en konvolut, og hun er ikke blevet ringet op af T2 om mangler vedrørende betalinger. Det var vidnet, der udarbejdede bookinglisten. I forbindelse med forundersøgelsen blev der sat en pris på operationen, og det var den vidnet brugte i forbindelse med opkrævning af betaling. Hun kendte således prisen og hvor lang tid operationen varede. Hun har ikke haft noget med betaling af regninger at gøre. Kun i forbindelse med overførsler af penge til betaling af implantater har hun korresponderet med banken. På et tidspunkt gik man over til at oplyse prisen på operationen og udgifterne til narkoselæge. Hun har ikke haft noget med betaling af narkoselægen at gøre.

Vedrørende lån til patienter tog hun sig af det. De havde låneansøgninger liggende. De kunne herefter faxe låneansøgningen til finansieringsselskabet, og få at vide om lånet kunne bevilges. Såfremt der ikke blev betalt, blev der ikke opereret. Hun har ikke kendskab til, at T1 har brugt penge til køb af våben eller antikviteter. Vidnet gik på barsel i december 2000. I marts måned var hun inde på klinikken og hjælpe til i 3 dage, men ellers har hun ikke være på klinikken. Det er korrekt, at hun har været i gang med at starte en ny klinik sammen med T1s nuværende kæreste V.12. Dette blev ikke til noget.

Hun var i Polen efter sin barsel, idet hendes mand fik arbejde i Polen. Hun havde også været en kort periode i Madrid. Det lykkedes ikke at få klinikken etableret. Hun har mødt T2 og T1 en enkelt gang tilfældigt. Hun har ikke drøftet noget med T2 vedrørende indtægterne på klinikken heller ikke på en café.

Vedrørende bookinglisterne blev de ført i en bog. Hun sendte en kopi af bookinglisten med konvolutten, og faxede den også til T2. Banken, som vidnet anvendte, lå lige om hjørnet.

Vidnet V.6 har til retsbogen afgivet følgende forklaring

Vidnet forklarede, at han var gift med V.5 fra juni 2000, og de er stadig gift. På et tidspunkt efter at V.5 havde født, fik vidnet arbejde i Spanien, han var derfor i en periode i Spanien. Han har ikke på noget tidspunkt hørt eller drøftet med V.5 vedrørende håndtering af pengene på H1.

Vidnet V.7 har til retsbogen afgivet følgende forklaring

Vidnet forklarede, at hun var ansat i et barselsvikariat i H1 i 2001. Det var T2, der ansatte hende. Vidnet kendte V.5, som gik på barsel. Hun var til første samtale med T2, og senere har hun talt med T1. Hun skulle arbejde som receptionist i V.5s stilling. Hun skulle passe receptionen, afregne med patienter og købe ind, hvis det var nødvendigt. Hun modtog både kontanter og check fra patienterne, og de fik en dagsdatokvittering. Vidnet havde ikke noget med betaling af regninger at gøre. Hun havde daglig kontakt med T2, der ringede ind og hørte hvordan de gik, herunder om bookinglister. Vidnet har ikke været i banken.

Foreholdt bilag 6-4-17, side 2, forklaring af den 3. november 2004, har hun forklaret således til politiet og det kan godt være, at hun et par gange har været i banken.

Foreholdt samme bilag, afsnit 5, har hun også forklaret således til politiet. T2 var meget "på" med at få bookinglisten fyldt op og få presset så mange patienter igennem som muligt. Vidnet var klar over, at T2 ejede en del af firmaet. T2 var derfor også interesseret i hvor meget, der blev tjent. Det var vidnets opfattelse, at T2 tog sig af den administrative del, herunder markedsføring og personale. Bookinglisterne lå dels som en original. Hver dag skrev de bookinglisten på skærmen som de printede ud, og den blev vedlagt i kuverten. Kuverten blev afleveret til T1 og nogle gange til T2. Omsætningen var meget varierende, der kunne således være en enkelt operation til 50.000 kr. og nogle gange 3 operationer til 100.000 kr. eller 150.000 kr. Der var operationer 4 dage om ugen alle dage undtagen torsdag. Det skete jævnligt, at der kom aflysninger af operationer.

Vidnet V.8 har til retsbogen afgivet følgende forklaring

Vidnet forklarede, at hun kendte T2 fra G7 mobil, hvor hun var Instore-konsulent. Senere flyttede hun i kontorfællesskab med T2 på ...3. T2 havde lovet vidnet at hjælpe hende med at starte eget firma. De delte et lokale og de delte udgifterne. T2 beskæftigede sig med H1. Vidnet var bekendt med, at T1 ikke kunne eje noget, og det var derfor vidnets opfattelse, at det var T2, der ejede firmaet. Det var allerede da T2 stadig var ved G7, at hun fik det at vide. Hun fik på daværende tidspunkt at vide, at T2 var ved at få flyttet forskellige ting over i sit navn, idet T1 ikke kunne eje noget. T2 havde besøg i kontoret blandt andet af NN og en mørkhåret mand, som kunne være UJ og en, der kunne være V.2. Endvidere kom der en IT-mand. De havde hver deres skrivebord med reoler imellem, men de kunne godt følge med i, hvad den anden lavede. Det var hendes opfattelse, at T2 lavede marketing i form af reklamer. Hun lavede også regnskab, herunder lønningsregnskab, idet der blev faxet lønsedler til kontorets fax.

Vidnet mener også at T2 havde samtaler med personer, der skulle deltage i marketingsudsendelser som patienter. Hun havde herudover samtaler med ansatte og revisor V.1. Hun har også oplevet, at T2 skulle i banken for at sætte dagens omsætning ind. T2 havde i den forbindelse forklaret, at T1 ikke kunne gå i banken. T2 har også betalt regninger, men hun har ikke set, at der er betalt med kontanter. T2 var dagligt i kontakt med klinikken. T2 var ikke hver dag på kontoret, men de gange hun var der, talte hun med klinikken. De var sammen om kontoret indtil klinikken stoppede i 2004. T1 overtog T2s andel af kontoret i en periode efter at T2 var stoppet. Vidnet fortsatte i kontoret og lejede andelen ud til en anden. Vidnet stoppede på kontoret for ca. 1 år siden. I den periode, hvor T1 havde kontoret, så hun ikke meget til ham.

Foreholdt bilag 6-5, side 1, 2. afsnit, politirapport af den 18. november 2004, kan hun ikke huske, om hun har forklaret, at de var der sammen fra 1999 indtil maj-juni 2003, men det er korrekt, det hun har forklaret til politiet. Vidnet havde kendskab til parternes forhold. Hun var af den opfattelse, at de var meget glade for hinanden, og andre gange havde de episoder, hvor det gik helt galt.

På et tidspunkt havde vidnet været i byen sammen med sin kæreste, T2 og T1. Hun kan huske at de var på vinstue. Samme nat blev hun ringet op af T2, der ringede fra en venindes telefon. T2 oplyste, at hun var flygtet fra ...2, idet T1 havde været voldelig.

Der var flere forhold, men de fandt hele tiden sammen igen.

Foreholdt samme rapport, side 2, 3. sidste afsnit, har hun forklaret således til politiet. Hun havde således ikke bemærket, at T2 havde mærker efter vold, og hun var meget overrasket over at få at vide, at T1 var voldelig.
Foreholdt bilag 6-5, side 2, 2. sidste afsnit, har hun forklaret således til politiet men med andre ord, idet T2, i den sidste tid, begyndt at sige at det jo var T1s firma, og hun havde ikke noget med det at gøre. Hun har set T2 på kontoret lave dagsdato-kvitteringer, og hun har også set T2 sætte nogle gule lapper på.

Det er korrekt, at hun var med til et møde med Advokat JL den 6. januar 2003 i forbindelse med, at T2 ville ud af forholdet. Det var med det formål, at hun ville ud af forholdet med "skindet på næsen".

Vidnet brugte også revisor V.1. Hun har set revisor V.1 være ude at hente regnskabsbilag på kontoret.

Vidnet ved, at T2 var ude at rejse med T1 efter, at de havde været hos advokat JL. Vidnet er også bekendt med, at T2 blev opereret af T1 på klinikken, og at de herefter kørte til Monaco. Det var også efter besøget hos advokaten. Vidnet troede derfor, at de havde fundet sammen igen.

T1 havde ikke nøgle til kontoret på ...3. Efter at T2 forlod kontoret, fik T1 nøgle til kontoret. Der var 2 nøgler til kontoret. Endvidere blev der bestilt en ekstra nøgle til UJ. UJ var ansat i ca. 3 måneder. Hun ved ikke, hvad der skete med nøglen bagefter, men gik ud fra, at den var afleveret til kontoret til ejendommens administrator.

Vidnet V.8 har til reisbogen afgivet supplerende forklaring

Vidnet forklarede, at hun ikke har kendskab til V.11, andet end hvad hun har hørt fra T2. T2 havde fortalt hende, at V.11 havde opført sig tarveligt over for T1, og at T1 også var blevet snydt af sin tidligere hustru. Vidnet er bekendt med, at T2 inden bruddet kontaktede V.11 telefonisk. T2 havde en telefonliste på nogle personer, hun skulle kontakte i forbindelse med bruddet. Det var blandt andet T1s tidligere hustru og V.11. Vidnet er sikker på, at T2 har talt med V.11 i telefonen, men ved ikke noget om yderligere møder.

Foreholdt mappe 2, bilag 6-6, afhøringsrapport af 12. december 2008, har hun forklaret således til politiet. Hun er sikker på, hun har hørt T2 kontakte V.11 telefonisk. Vidnet har ikke set T2 siden for 2 år siden. Hun blev kontaktet af T2 telefonisk, hvor T2 spurgte hende, om hun havde udtalt noget om, at T2 havde fjernet nogle mapper. Vidnet bekræftede dette. T2 bebrejdede hende og sagde, at vidnet ikke vidste, hvilken situation hun havde bragt hende i. T2 omformulerede bagefter spørgsmålet, men spurgte om det samme. Vidnet er ikke blevet kontaktet siden af T2. Vidnet har mødt T1 et par gange, hvor hun alene har hilst på ham.

Forespurgt herom er det også korrekt, at hun var med inde at se ejendommen på ...5 sammen med T1. Det var tilfældigt, at de mødtes, og T1 spurgte hende, om hun ville med ind at se ejendommen. Hun har ikke sagt til T1, at T2 har fortalt hende, at hun havde bedraget
T1.

Foreholdt side 371 i mappe 17, har hun ikke talt med T1 om disse ting. Hun var bekendt med, at T1 ikke kunne have en bankkonto og ikke kunne gå i banken med penge, idet han havde kreditorer. Det er korrekt, at T1 overtog T2s del af lejemålet. Han var der ikke særlig meget. Han har alene været der 2 gange, den ene gange med V.12. T1 betalte halvdelen af huslejen. På et tidspunkt ophørte han med at betale, og hun bad herefter om, at han ville betale, hvilket skete umiddelbart efter.

Foreholdt side 414 i mappe 17, kender vidnet ikke noget til denne skrivelse. Det er ikke hende, der har skrevet den. Det er korrekt, at hun på et tidspunkt fik et gavekort på en gratis øjenoperation af T2 og T1. Det var lang tid før balladen mellem T2 og T1 opstod.

Vidnet V.9 har til retsbogen afgivet følgende forklaring

Vidnet forklarede, at han lærte T1 at kende gennem sin hustru, der var sygeplejerske. Hustruen kom sammen med T1s daværende hustru. På et tidspunkt blev han bedt om at oprette et anpartsselskab i forbindelse med oprettelsen af en ny klinik. T1 havde drevet en klinik i ...11. Den nye klinik skulle ligge i ...8. Vidnet anskaffede et "skuffeselskab" fra en kollega og lavede de fornødne ændringer. Klinikken skulle hedde H1. Vidnet husker ikke nærmere årstallet. Sagsmappen på kontoret er endvidere destrueret, så han har ikke de dokumenter, som han normalt ville være i besiddelse af, såfremt sagen ikke var over 5 år gammel. Han kan ikke huske, om der blev udarbejdet en anpartshaveroverenskomst, og han er ikke sikker på hvem, der købte selskabet. Han erindrer dog et eller andet om, at T2 skulle være ene-anpartshaver, idet T1 havde kreditorer fra en tidligere konkurs. Vidnet havde ikke nærmere kendskab til arbejdsdelingen, men vidste at T1 var plastikkirurg. Han har ikke talt med T2, og det hele er foregået gennem telefonsamtaler og korrespondance.

Foreholdt anpartshaveroverenskomsten, mappe 2, bilag 8-1, kan han ikke huske den nærmere, og kan ikke sige, om det er den endelig udgave. Den er kun underskrevet af én af parterne.

Foreholdt mappe 17, side 168, er det ham, der har påført ændringerne på anpartsfortegnelserne. Vedrørende det anførte "pantsat til T2" under T1s anparter var det fordi, at T1 havde kreditorer, Såfremt der havde været et pantebrev, var det naturligt, at han havde sørget for tinglysning af dette. Han kan se, at ændringer er foretaget den 6. februar 1998. Han ved igen ikke, om det er den endelige anpartshaverfortegnelse, eller den kun er foreløbig.

Foreholdt samme mappe, side 167, kan han ikke huske nærmere vedrørende pantebrevet, men han vil gå ud fra, at det har sammenhæng med den tidligere foreviste anpartsfortegnelse.

Foreholdt samme mappe, side 188, pantebrev, kan han ikke huske dette. Det er ham, der har lavet udkastet, men det er ikke underskrevet.

Foreholdt samme mappe, side 169, har han ikke kendskab til revisor PL, men han må gå ud fra, at det er T1, der har givet ham navnet på denne. De har også drøftet spørgsmålet om der skulle være en bestyrelse, eller der alene skulle være en direktion.

Foreholdt T2s forklaring om, at hun har været til møde med vidnet og T1, hvor anpartshaveroverenskomsten er underskrevet, mener vidnet ikke, at de havde et møde. Alt blev foretaget over telefonen og via korrespondance. Selskabet blev stiftet som et kapitalselskab med minimumindskud på 125.000 kr. Han erindrer ikke, at der blev indskudt andre aktiver i selskabet, herunder fra en tidligere klinik.

Foreholdt mappe 17, side 170 er pengene kommet lidt efter lidt. Han kan i dag ikke sige hvem, der har betalt, og hvad de hver især har betalt.

Foreholdt samme mappe, side 171, vedtægterne, er det også ham, der har konciperet disse og som er underskrevet. Han har senere været involveret i en ejendomshandel, hvor T1s tidligere hustru V.18 skulle købe en villa. Han har også været inde i en handel om en klinik til V.11. Endelig har han deltaget som advokat ved T2s køb af ...2.

Vidnet V.10 har til retsbogen afgivet følgende forklaring

Vidnet forklarede, at han kender T1 fra omkring 1994, hvor han blev opereret på T1s klinik. Han indledte herefter et samarbejde med T1 om extenderen.

Vedrørende selskaberne H7 Production og H8 Holding mener han ikke, at det havde noget med T1 at gøre. Selskaberne var ejet af vidnet og ST.

Foreholdt mappe 18, side 25, har T1 været medlem af bestyrelsen, men der har ikke været nogen bestyrelsesmøder. Det er således kun af navn.

H7 Production skulle producere extenderen og H8 Holding ejede H7 Production.

Herudover var der et H11 Trading, der skulle stå for salget af extenderen. T1s tidligere hustru V.18 var i dette selskab som "stråmand", idet det var T1, der stod som den egentlige samarbejdspartner.

V.18 ejede 1/3 af H11 Trading. Endvidere var der en PN, der ejede 4 %. I forbindelse med T1s skilsmisse fra V.18 købte vidnet og ST, V.18 og PN ud af selskabet. Vidnet husker, at T1 var meget bitter og vred over, at V.18 solgte sine anparter til vidnet og ST. T1 fik anparterne tilbudt, men ville ikke købe dem.

I forbindelse med udviklingen af extenderen havde T1 udviklet noget før selskaberne blev stiftet. Vidnet mener, at selskabet blev stiftet i 1995 eller 1996.

Vedrørende sommerhuset købte vidnet dette af V.18. V.18 var også "stråmand" på sommerhuset, og vidnet købte det for at hjælpe T1. T1 købte det tilbage et år efter. Vidnet havde i forbindelse med købet lånt 160.000 kr. af sin bank og havde endvidere betalt 100.000 kr. samt overtaget de lån, der var i huset. I forbindelse med at T2 skulle indsættes i sommerhuset, skulle vidnet have sine penge tilbage, herunder de 160.000 kr. og de 100.000 kr. Han modtog 280.000 kr. kontant af T1. T2 var ikke med, da pengene blev betalt. Vidnet har været med T1 på jagt i Afrika i Tanzania en enkelt gang. Han har ikke været med på jagter, hvor T1 har skudt næsehorn og elefanter.

I forbindelse med salget af sommerhuset medvirkede MM fra advokatfirmaet R1.

Foreholdt mappe 18, side 100, kan det godt være at T2 brugte V.9 i forbindelse med sommerhushandlen.

Foreholdt side 102, er der anført 265.000 kr. som kontant betaling. Vidnet modtog 280.000 kr., idet han havde omkostninger til sin advokat, som T1 skulle betale.

Vidnet V.11 har til retsbogen afgivet følgende forklaring

Vidnet forklarede, at han har haft et forretningssamarbejde sammen med T1 og T1s tidligere hustru V.18. Samarbejdet varede fra 1995 - 1997. Han var bekendt med, at T1 havde haft en konkurs, og det var derfor V.18, der ejede klinikken. Vidnet købte sig ind for halvdelen, og klinikken blev herefter drevet af ham og V.18 og med T1 som ansat læge. Det blev kørt som to selvstændige firmaer dog med fælles kasse, fælles bogholderi og fælles revisor. I 1997 overtog vidnet hele klinikken og ændrede navnet og stiftede et anpartsselskab. Vidnet kan ikke huske navnet på klinikken, men nærmere forespurgt herom, kan han godt huske, at det hed H6 Privatklinik. På det tidspunkt fik han af en sekretær at vide, at T1 blev betalt med "sorte penge". Sekretæren var KI og det var i 1996, at hun ringede til ham og sagde, at T1 havde bedt hende om at tilbageføre en betaling, idet der skulle betales på en anden måde. Han har ikke foreholdt T1 det på det tidspunkt, men har forholdt T1 det i forbindelse med samarbejdets ophør i 1997. Samarbejdet ophørte i forbindelse med, at T1 havde taget kontanter ud af regnskabet til betaling af en næsehoms-jagt. Det var vidnets opfattelse, at de penge som T1 havde trukket ud af firmaet gav likviditetsvanskeligheder Det er også hans erindring, at han måtte betale udgifter ud af egen lomme. Han købte halvdelen af V.18s halvdel, og T1 blev herefter opsagt og låsene til klinikken blev skiftet. Siden ophøret af samarbejdet har han ikke vekslet et ord med T1. Med hensyn til T2 kender vidnet ikke hende. Han har først set hende i dag.
T1s klinik i ...1 kom til at hedde H1.

I forbindelse med samarbejdet brugte de Unibank på ...7 som bank. Revisoren hed PK.

Alle bilag blev sendt til revisoren, der også forestod bogholderiet. De brugte revisor som regnskabsfører. I forbindelse med betalinger på klinikken var der både betalinger med kontanter og med check samt overførsler. Det var vidnets hovederhverv, idet han har opsagt sine stillinger på hospitalerne. Han havde derfor også en løn, hvilket T1 også havde. Det kunne ses af journalerne hvem, der havde opereret hvem. Det var hans opfattelse, at T1 holdt penge udenfor firmaet, og han tror, at det var 10.000 - 20.000 D-mark om ugen. Det var penge, som T1 modtog fra tyske patienter, og som ikke blev sat i banken. Vidnet har også selv opereret tyske patienter. Han mener, at det var operationer. De kostede omkring 10.000 D-mark eller 30.000 danske kroner. Han ved ikke, om T1 havde en agent i Tyskland.

Foreholdt mappe 1, bilag 3-26-2, regnskaberne, var det regnskaberne for H6 Klinik. Foreholdt side 12 og 13 har vidnet modtaget noget provision af T1, og T1 har modtaget penge fra ham.

Vidnet betalte blandt andet for oplæring af operationer. Det var også vidnets opfattelse, at der var store indtægter på klinikken.

Vidnet V.12 har til retsbogen oplyst at hun som kæreste til T1 ikke ønskede at afgive afgive forklaring.

Vidnet V.13 har til retsbogen afgivet følgende forklaring

Vidnet forklarede, at hun har været ansat på halv tid som lægesekretær på H1 ApS fra maj 1999 til maj 2004. Vidnet skrev journaler og havde ikke noget med telefoner og modtagelse af klienter at gøre. Dette blev foretaget af receptionisten. De sad i samme rum.

Vidnet kender ikke noget til, at T1 eller T2 har indkøbt antikviteter.

Foreholdt mappe 2, bilag 6-4-11, side 2, 4. afsnit, politirapport af den 8. november 2004 har hun forklaret således til politiet, hun mener dog, at hun kun har været ude for et tilfælde, hvor T1 havde købt en vase og sagde, at han ikke kunne sige det til T2.

Vidnet forklarede, at hun arbejdede ca. 15 - 20 timer om måneden. Der var ikke andre lægesekretærer ansat.
Vidnet søgte stillingen via en annonce og var til samtale i ...1 med T1 og T2.

Vidnet havde ikke noget med indbetalingerne at gøre, men hun mener, at der blev betalt med både kontanter, check og overførsler.

Foreholdt sin forklaring til politirapport mappe 2, bilag 6-4-11, side 2, 1. afsnit har hun forklaret således til politiet. Det er korrekt, at pengene blev lagt i en kuvert, som T1 fik med hjem til T2.

Vidnet opfattede det som om, at T1 og T2 drev klinikken sammen. T2 kom af og til på klinikken. Hun kan ikke huske, om hun ringede. Men foreholdt samme bilag, 3. nederste afsnit har hun forklaret således til politiet om, at T2 ringede flere gange om dagen for at høre til driften.

Vidnet V.14 har til retsbogen afgivet følgende forklaring

Vidnet forklarede, at han bor på 12 lige over for ...2. Han har boet der i perioden 1998 til 2003 og bor der stadig. Han var bekendt med at T2 og T1 boede der i den periode.

En kold vinteraften så vidnet en letpåklædt kvinde komme løbende ud fra nr. 9 og forsøgte at gemme sig i en busk. Han forsøgte at kalde på kvinden, som var T2, men hun kom ikke ud. Vidnet gik derefter tilbage til sit hus, hvorfra han så T2 løbe ind i sin bil.

Vidnet har senere talt med T2, men kan ikke huske om hvad.

De har senere tilbudt T2, at hun kunne komme til dem, hvis der opstod andre episoder.

Vidnet mener, at T2 boede der i foråret 2003. Hun har været væk på ferie et par gange, men har ellers været på ejendommen.

T1 fraflyttede ejendommen medio 2003. I den forbindelse kom der 3 store flyttebiler fra Minitrans. De kunne iagttage flytningen og konstaterede, at der blev båret mange ting ud fra ejendommen, blandt andet blev overvågningskameraerne nedtaget. Endvidere blev der båret et badekar ud. De kontaktede politiet, som imidlertid ikke foretog sig noget.

Efter T1s flytning har de konstateret, at dels T1 og dels T2 er kommet med hver deres låsesmed for at låse sig ind på ejendommen, ellers har de ikke set episoder. De ved, at T2 ville istandsætte huset indvendigt med henblik på salg.

Vidnet V.15 har til retsbogen afgivet følgende forklaring

Vidnet forklarede, at han i januar 2007 anvendte en mailadresse der hed V.15@mail.dk med autosvar; salgs- og marketingschef.

Foreholdt mappe 2, bilag 6-15-2, side 1 af 3, 8. sidste linje, mail fra T1, er det korrekt, at han har modtaget disse mail. Der var altid tale om lange mail fra T1. Han kendte T1 fra café og har også været inviteret til en middag på sammen med T1 og V.12. Han kendte V.12 fra partiet Venstre.

Foreholdt mappe 2, bilag 6-1 5-2, side 2, er det rigtigt, at han kendte V.20 og vidste, at der var noget med nogle biler mellem V.20 og T1.

Vedrørende de 2,4 millioner, minus Audi, ca. 65.000 euro kan han ikke nærmere redegøre for, hvad T1 har ment med dette.

Foreholdt side 2, er den omhandlende TS psykolog. Det var vidnets opfattelse, at T1 kun troede, at der var ét fængsel i Danmark. Vidnet sad på dette tidspunkt i statsfængslet i Jyderup.

Vidnet oplyser endvidere, at der er mail, han ikke har læst. Vedrørende de anførte grupper, som skulle hjælpe T1, er der ikke tale om dét som det giver sig ud for i skrivelsen. Han har ikke selv kontakt med de grupper og ved ikke, hvem det er, men hvis der havde været realitet i det, så var der sikkert sket noget på dette tidspunkt. Vidnet var klar over, at T1 havde nogle kontroverser med sin tidligere kæreste T2, hvilket vist er meget normalt.

Vidnet V.16 har til retsbogen afgivet følgende forklaring

Vidnet forklarede, at hun blev ansat på H1 ApS og var ansat fra 2001 til 2002. Hun blev ansat af T2. Samtalen foregik på ...2, hvor hun også blev præsenteret for T1. Vidnet stod for den daglige ledelse af klinikken. Hun var den første, der mødte og den sidste, der gik. Hun tog imod patienterne og tog imod betalinger, som var både kontanter, check og bankoverførsler.

Dagens omsætning blev lagt i en kuvert og lagt ned i en skuffe i skrivebordet. Normalt fik T1 kuverten med sig, så han kunne aflevere den til T2. Vidnet så ikke, hvad der skete med pengene, om de blev indsat i banken eller ikke. Hun betragtede T2 som den, der havde med regnskaberne at gøre, men har ikke noget kendskab til, hvordan arbejdsfordelingen reelt har været.

Foreholdt mappe 20, side 117, er det vidnet, der har skrevet det øverste. Hun kan ikke huske sagen, men det ser ud som om, at patienten skylder 15.000 kr. for noget ekstra arbejde. Det ligner T2s skrift i firkanten, men hun husker ikke nærmere.

Foreholdt 117a, 117ab og 117 ad, kan hun ikke huske sagen udover det, hun har forklaret.

De havde en aftalebog, hvor der stod, hvad der skulle laves, herunder om der skulle narkose. Vedrørende beløbet der skulle betales, kan vidnet ikke huske, om det stod i aftalebogen, eller om det blev taget fra prislisten. Hun mener dog, at operationsprisen stod i aftalebogen, og at de også skrev, hvad der blev betalt.
Foreholdt mappe 11, bilag 13, side 66 af 100, kan hun ikke huske dagsdatosedlen. Såfremt patienterne ønskede en dagsdato-kvittering, fik de det. Det var ikke alle, der ønskede en kvittering.

Vidnet betalte ikke regninger, men har været med til at foretage nogle udenlandske overførsler via banken.
De var i telefonisk kontakt med T2 i løbet af dagen. Vidnet har ikke kendskab til, at T2 har ringet og sagt, at beløbet ikke stemte med dagens omsætning.

Der har ikke været taget penge ud af omsætnigen til betaling af udgifter, herunder betaling af narkoselæger eller assistentlæger. Hun har ikke haft noget med betaling af narkoselægeme at gøre. Hun kan huske, at der var en narkoselæge, der hed V.24. Hun mener også, at der var assistentlæger, men navnet NK siger hende ikke noget.

Vedrørende sygeplejerskerne indberettede hun, hvor mange timer de havde været der, og dette blev sendt til T2, der stod for lønregnskabet.

Foreholdt mappe 11, bilag 13, side 86 af 100, 32.000 kr. for operation og 2.000 kr. til narkose, kan hun ikke huske dette. Hun mener ikke, at det var sådan det foregik normalt. Det er hende, der har underskrevet begge kvitteringer.

Vidnet V.17 har til retsbogen afgivet følgende forklaring

Vidnet forklarede, at det er advokat Boris Frederiksen, der var kurator i selskaberne, men han har på vegne af Boris Frederiksen været inde i sagen. De kom ind i sagen i april 2004 vedrørende selskabet H1 ApS, der blev taget under konkurs den 12. maj 2004 med fristdag den 28. april 2004.

T1 mødte ikke i mødet, hvor konkursbegæringen blev behandlet, så de tog herefter direkte til klinikken for at få registreret eventuelle aktiver. Tilstede på klinikken var en receptionist V.30, der oplyste, at T1 var i gang med en operation. De kunne se, at der var betalt pengebeløb, men de fik senere at vide, at pengene var brugt til betaling af regninger. De fik også at vide, at betaling for operationerne på tyske patienter blev indsat på en tysk konto med en kontoindehaver ved navn NJ. Så vidt vidnet ved, er kontoen ikke fundet. Der var ikke foretaget bogføring i selskabet, og det var derfor svært at se, hvad der skulle være indsat og hvilke krav, der kunne gøres gældende mod vedkommende. De fik at vide, at klinikken og alle aktiverne var overdraget til et Holding-selskab. De kunne ikke nærmere få at vide, hvem der ejede dette selskab. Skattekravet i konkursboet var omkring 500.000 kr.

Foreholdt mappe 1, bilag 3-8, var der også en begæring på T1 personligt. Den trak imidlertid ud, idet det blev gjort gældende, at der ikke var værneting for konkursen i Danmark. Der var derfor et møde den 16. juni 2004, og der blev det udsat til et møde den 26. juli 2004, hvor den blev udsat til til procedure den 11. august 2004.

Foreholdt samme bilag, side 5, er der her nærmere beskrevet vedrørende den tyske agent. De havde også været inde i selskabet H2 Holding ApS, hvor de kunne se et ubehæftet sommerhus. T1 blev taget under personlig konkurs den 11. august 2004. Og der blev ikke foretaget en aktiv-registrering, idet T1 ikke ville medvirke til dette. Kurator fik senere tilsendt en liste over aktiver fra V.31.

Foreholdt mappe 14, bilag 3-05, er det den liste de fik tilsendt.

Vedrørende ...21-bilen, hvor det er anført "hos kurator, blev den fundet hos G1 Auto, og blev taget med af kurator. Det er advokat V.19, der har haft med det at gøre.

De har foreholdt T1 aktivlisten, men har ikke modtaget noget fra T1.

Vedrørende H2 Holding ApS blev dette selskab erklæret konkurs den 6. september 2004. De fik oplysninger om, at V.31 havde krav mod selskabet og havde indgivet en konkursbegæring den 1. juni 2004. Da de fandt ud af, at det var T1, der ejede selskabet, gik kurator ind og tog selskabet under likvidation. Da de fandt ud af, at selskabet var uden aktiver, blev der indgivet konkursbegæring. Selskabet blev herefter taget under konkurs med fristdag den 1. juni 2004.

T1 havde i forbindelse med den personlige konkurs og mødet den 16. juni 2004 oplyst, at H1 var blevet oprettet som et holdingselskab for at holde aktiverne udenfor T1s kreditorer. T1 vidste ikke på dette tidspunkt hvem, der var ejer af anparterne.

Vedrørende sommerhussalget er det korrekt, at han har anmeldt forholdet til politiet. T1 har ikke anmeldt sit tilgodehavende i selskabet H1. Han mener, at han på et tidspunkt har fået et notat fra TS, som havde fået et notat fra V.1, hvoraf det fremgik, at sommerhuset var købt af selskabet for T1s midler.

De har ikke set bogføring i selskabet eller regnskabsbilag.

Vedrørende bilerne er det advokat V.19, der kan udtale sig om disse.

Vedrørende kontoen i Monaco har de ikke fundet oplysninger om den, og har ikke fundet kontoen.

Vedrørende indbo for en værdi af 428.452,75 kr. er det advokat V.19, der har foretaget den endelige registrering sammen med en vurderingsmand.

Det er korrekt, at vidnet var med ude ved containeren for at kigge ind i containeren og danne sig et indtryk af, hvad der var i den.

Vedrørende fundet af en pistol, som er omtalt i forhold 9, er det advokat V.19, der kan udtale sig om det.

Det er også advokat V.19, der kan udtale sig om retssagen.

Vidnet har været inde i en sag mod TS vedrørende en udbetaling i forbindelse med H1's salg af et pantebrev til Danske Pantebreves Børs. Advokat TS har betalt beløbet, og beløbet er foreløbigt indgået i T1s personlige konkursbo. Der er ikke taget endelig stilling til, om der er anmeldelsesret boerne imellem. I H2 var der, udover krav fra V.31, som efter det oplyste var bestridt, også et krav fra skattevæsenet som følge af et sommerhussalg. Det er dog først anmeldt i 2007.

Vedrørende 2 pistoler har vidnet ikke kendskab til disse.

Foreholdt mappe 14, bilag 3-2, side 3, 2. afsnit, var det, der er anført, det han fik oplyst fra receptionisten V.30, at siderne i aftalebogen blev revet ud løbende, og der ikke er optegnelser over, hvilke operationer der er foretaget hvilke dage. Det var T1, der fjernede siderne fra kalenderen.

Foreholdt det anførte på side 4, i samme bilag, er det anførte om, at han ikke vidste, at V.2 var der for at fjerne noget. Det var anført, fordi de havde fået at vide, at der var en kontant beholdning fra dagens operationer, som de ikke kunne finde. V.2 kom, og gik straks ud bagved og kom lidt senere tilbage med T1s hund.

Foreholdt mappe 1, bilag 3-8, side 4, sidste afsnit, og side 5, 1. afsnit, er det sådan, han har fået det refereret, herunder at der ikke kunne laves regnskab for 2003, idet der ikke var regnskabsbilag.

Foreholdt samme mappe, side 5, 3. og 4. afsnit, var det hvad T1 oplyste omkring den tyske agent. Vidnet har ikke efterfølgende set mellemregninger mellem den tyske agent NJ og T1 og selskaberne.

Vidnet V.18 har til retsbogen afgivet følgende forklaring

Vidnet forklarede, at hun var sammen med T1 om klinikken i ...11 og senere på ...7. Det var hende, der stod som ejer af klinikken, idet T1 var erklæret konkurs. Vidnet husker ikke navnet på klinikken og kan således ikke huske, hvornår det hed H1 ApS, og hvornår det hed H6 Klinik. På et tidspunkt skiftede det navn til H1 ApS.

På et tidspunkt gik hun i kompagniskab med V.11, som købte halvdelen af klinikken. Hendes ejerskab ophørte i 1997 i forbindelse med bruddet med T1. Der var meget økonomisk kaos, og samarbejdet viste sig at være umuligt. De har haft flere møder med T1, som var umulig at indgå aftaler med. Tiltalte T1 havde mistet fodfæstet og var afhængig af penge, som han tog ud af omsætningen. Han brugte dem til at købe ting for, herunder antikviteter, jagtvåben og jagter. Vidnet har også overværet et møde, hvor T1 har sagt, at han ville tage penge ud til en næsehornsjagt til 300.000 kr.

Patienterne betalte dels pr. check og dels kontant. På et tidspunkt fik de en aftale med sekretæren om, at hun skulle indkræve pengene. Sekretæren hed KI. Det fungerede imidlertid ikke, idet T1 fortsatte med at holde penge udenfor omsætningen.

T1 udførte operationer i udlandet og havde en manager i Tyskland, der hed TT. Hun har senere begået selvmord.

Det er korrekt, at vidnet blev indsat som ejer af det selskab, der skulle sælge extenderen. Vidnet betragtede extenderen som en del af et fælles livsværk, og det var en naturlig del, at hun stod som ejer af det selskab. Det hang selvfølgelig også sammen med, at T1 havde en konkurs, og at han ikke kunne stå som ejer. Vidnet er også bekendt med, at V.10 og ST var ejer af andre selskaber.

Vidnet kendte advokat V.9 gennem hans kæreste og senere kone. I forbindelse med bruddet tilbød V.9 også vidnet hjælp, men hun vidste, at T1 også brugte V.9, og derfor ville hun ikke bruge ham som advokat. 

I forbindelse med bruddet med T1 fik vidnet en skattegæld. Vidnet ved ikke nærmere hvad skattegælden bestod i, men det kunne være i forbindelse med salget af selskabet og noget andet. Vidnet er først kommet ud af det i forbindelse med en gældssanering 5 år efter.

I forbindelse med T2s brud med T1, blev hun kontaktet af T2.

Foreholdt mappe 2, bilag 6-10-1, skrivelse, kan det godt passe, at det var i foråret 2003. Hun havde herefter flere gange kontakt med T2 i perioden efter. Vidnet blev endvidere kontaktet af T2 i forbindelse med denne sag, hvor T2 spurgte, om hun ville vidne i sagen. Vidnet har sidst været i kontakt med T2 i sommeren 2008, hvor T2 på ny spurgte, om hun ville vidne i sagen. Vidnet er også blevet kontaktet af T1s nuværende kæreste i forbindelse med, at T1 blev varetægtsfængslet i februar 2006. T1s nuværende kæreste var utryg ved, at vidnet skulle afgive forklaring. T1s kæreste var bekendt med, at vidnet havde afgivet forklaring til politiet.

Vedrørende sommerhuset var hun ejer af dette. I forbindelse med bruddet solgte hun sommerhuset til V.10. Det var vidnets opfattelse at V.10 syntes, at det var synd for T1, og at han derfor tilbød at eje sommerhuset for T1.

Foreholdt mappe 1, bilag 3-26-2 er der lavet et perioderegnskab. De havde en bogholder og brugte R2 som revisor.

Der var en god omsætning i klinikken, og det var en god forretning bortset fra, at pengene blev brugt af T1. Vidnet har været sammen med T1 i 10 - 12 år. Vidnet er uddannet sygehjælper og arbejdede som sådan, det første år de kom sammen. I perioden 1995 - 1997, hvor hun stod som ejer, arbejdede hun ikke på klinikken, men stod for personaledelen fra deres private bopæl.

Det var vidnet, der stod som ejer af ejendommen i ...10, som blev købt for midler fra klinikken og et huslån.

Vedrørende bilerne er de købt ved, at der er optaget et billån, så vidt hun husker.

Vidnet har været med på en enkelt safarirejse. Vidnet deltog ikke selv i jagten. Vidnet går ud fra, at denne safari var finansieret af penge fra klinikken.

Vidnet har fra T2 fået at vide, at hun har været ude for trusler og både psykisk og fysisk vold. T2 har i den forbindelse fortalt, at hun var blevet hentet af bekendte i forbindelse med nogle episoder. Vidnet ved ikke, hvornår T2 flyttede fra T1, og ved ikke om T2 blev opereret af T1.

Truslerne bestod blandt andet i, at han havde truet med at slå hende ihjel.

Det var endelig vidnets opfattelse, at T1 ikke var rask på dette tidspunkt.

Vidnet V.19 har til retsbogen afgivet følgende forklaring

Vidnet forklarede, at han har været medarbejder hos kurator Finn Meinertsen i boet og har medvirket til at registrere boet. Vedrørende bilerne fandt de ud af, at der var 5-7 biler, der tilhørte T1. Dette fik de oplysning om gennem bilag på en balance vedrørende et køb af et hus. De har herefter fundet en af bilerne; en ...21, der var henstillet hos G1 Auto, hvor den var ved at blive repareret. De indgik efterfølgende aftale med autoforhandleren om, at han fik lov til at beholde bilen til betaling for sit tilgodehavende på 78.000 kr. Bilen blev i forbindelse hermed vurderet til 40.000 kr. og 10.000 kr. ved auktion.

Vedrørende ...22 og de 2 ...23 og ...24 biler og en ...25 fik de at vide, at ...25 havde været hos G1 Auto, men var blevet afhentet den 9. august 2004 om aftenen. De fik også at vide, at bilen i handel ville være mellem 400.000 og 500.000 kr. værd. De har foretaget en undersøgelse på de øvrige biler med hensyn til registrering og har således set, at en ...24 var registeret til og med 2003. ...23 har ikke være registreret.

Vedrørende ...21 fremgår det, at den har været registreret frem til januar 2000 i G16 Holdings navn. De har fra dette selskab fået oplyst, at de har solgt bilen til T1 for 400.000 kr.

De har set billeder af biler opmagasineret i en lagerhal og fået oplyst, at det kunne være disse biler, der var tale om. De fandt billederne i Tyskland.

Vedrørende indbo i containere fik de oplysning fra politiet om, at der var nogle containere med indbogenstande hos G2. Vidnet tog derud sammen med en vurderingsmand fra SFT. Det var vurderingsmanden, der foretog registreringen. Der var alt blandet mellem hinanden herunder også privat indbo og private genstande. Det var vidnets opfattelse, at der var tale om et helt hjem, der var opmagasineret. Der var også forenden af et udstoppet næsehorn. De fandt våbenskabe, hvor der blandt andet blev fundet en Walther pistol. Denne pistol blev afleveret til politiet. Vedrørende de private genstande og ting, der var værdiløse, er disse afhentet af T1, og de har senere set disse i forbindelse med besøg på bopælen i Tyskland. I containeren var også en del antikviteter, som er solgt ved Bruun Rasmussen auktioner.

I forbindelse med containerne har der været en retssag, idet en tysker gjorde krav på indholdet i containeren. Kravet var afvist i konkursboet, og den pågældende var ikke mødt op til fordringsprøvelsen, hvorfor kravet herefter var bortfaldet.

De modtog en stævning fra pågældendes advokat én dag efter 3-måneders-fristen var sprunget. Sagen blev herefter forhandlet i Sø- og Handelsretten, hvor boet efter tilkendegivelse fra retten vandt sagen. Det er vidnets opfattelse, at de vandt sagen på grund af det formelle, men de havde i sagen også begrundet påstanden om frifindelse med, at kravet ikke var eksisterende, idet dokumenteme var oprettet efter konkursens afslutning.

Indboet er solgt for 428.852 kr.

Vedrørende antikviteterne ved G3 blev de bekendt med dem i forbindelse med et af de andre selskabers konkurs. De blev forevist notaen udstedt til V.12. V.12 har efterfølgende meddelt, at hun ikke ejer tingene. Tingene er herefter i enten T1s personlige konkursbo eller i H1 ApS.

Vedrørende de 2 pistoler var de af den opfattelse, at T1 havde byttet nogle våben til 2 pistoler. Der er endvidere afleveret et gevær til politiet, som politiet har beslaglagt.

Vedrørende gældbøgerne er der i H1 anmeldt krav for 1.745.000 kr. Det er blandt andet et krav fra G17 ApS på 369.512 kr. vedrørende juridisk rådgivning fra V.31. Boet har afvist kravet. Herudover er der et krav fra udlejer på 21.000. kr, SKATs krav på 260.000 kr., G18 krav på 10.000 kr. og G19s krav på 12.000 kr. T1s konkursbo har anmeldt et krav på 1 mio. kr.

T1s krav er ikke prøvet. Det er et krav, der er fremkommet på grundlag af korrespondance med TS i forbindelse med en erstatningssag vedrørende sommerhuset.

I H1 ApS er der anmeldt et krav på 44,5 mio. kr., heraf skattekrav på 31,4 mio. kr. og 12,2 mio. kr.

I T1s personlige bo er der anmeldt et krav på 7,8 mio. kr., herunder et krav fra SKAT på 5,5 mio. kr.

Vidnet V.20 har til retsbogen vedrørende forhold 10 og 11 afgivet følgende forklaring

Vidnet forklarede, foreholdt bilag 7, bilag 3, at det er ham, der har underskrevet lejekontrakten. Han har tidligere leaset biler til T1 i sit eget firma, så han kendte derfor T1 som en der altid betalte sine regninger.

Vedrørende bilen i kontrakten skulle der betales 20.000 kr. pr. måned. T1 fik, efter mundtlig aftale med vidnet, henstand med den første leje i 3 måneder. T1 skulle endvidere ikke betale depositum. De modtog ikke betaling af leje. Vidnet havde flere telefonsamtaler med T1, hvor T1 lovede, at der skulle komme penge. Da der ikke kom penge, og bilen ikke blev afleveret i januar 2007, blev bilen anmeldt som stjålet til politiet. Vidnet er bekendt med, at der var et uheld i midten af lejeperioden. Han ved ikke hvordan skaden blev udbedret, men går ud fra, at det er ordnet med forsikringsselskabet. Efter at de havde meldt bilen stjålet, fik de flere forklaringer fra T1. De fik at vide, at bilen stod ved et kontor og fik endvidere at vide, at den holdt i en garage med en smadret motor, og at den var værdiløs. De har ikke kunnet finde bilen de pågældende steder. Forsikringsselskabet ville ikke dække bilen, idet de ikke kunne se om bilen var væk, eller om T1 stadig var i besiddelse af den. Vidnet tog til Spanien i marts 2008 for at lede efter bilen. Han tog afsted sammen med en ven. Vennen kender meget til stedet. De talte her med en person, der hedder KM, der fortalte dem, at bilen var taget af nogle englændere, som T1 havde samarbejdet med og som T1 skyldte penge. Vidnet kan ikke huske, om det var i 2006 eller hvornår det var sket.

Vidnet har sendt sin redegørelse til politiet den 25. marts 2008. De har efterfølgende sendt en erklæring til T1, og bedt ham skrive under på at bilen var frarøvet ham. Det er korrekt, at T1 har leaset andre biler hos vidnet i personligt regi. Blandt andet en ...26. De leasede biler fik vidnet tilbage med G20 Autotransport, der hentede bilerne i Tyskland.

Vedrørende erstatningskravet er det tillagt renter også for de første 3 måneder, hvor der er givet henstand med betalingen. Vidnet mener ikke, at der på et tidspunkt har været tale om, at T1 skulle købe bilen.

Foreholdt mappe 15, bilag 17, fane 10, telefonisk afhøring til politirapport den 26. juni 2007, har han sikkert forklaret således til politiet.

Foreholdt samme mappe, bilag 19, ligner det hans e-mail, og det kan godt være, at han har fremsendt et købstilbud på de 460.000 kr. til T1.

Foreholdt mappe 2, bilag 6-15-1 og 6-15-2, har han ikke kendskab til 2,5 mio. kr., som der skulle være leaset biler ud for, men der er leaset biler for ca. 1 mio. kr., hvor der er betalt depositum. Der er leasingforhold af 5 biler i perioden 2002 og 2004. Der er betalt med kontanter eller check, og der er betalt med store kontante midler. Det er korrekt, at der er anmeldt 636.892 kr. i vidnets betalingsstandsningsbo. Anmeldelsen er fra T1s konkursbo og vedrører bilerne. Vedrørende ...26 blev den købt af vidnet og leaset ud til T1.

Foreholdt mappe 2, bilag 10, mener vidnet, at det er udarbejdet af T1s kurator og vidnets tilsynsførende SC og godkendt af kammeradvokaten.

Det kan godt være, at købsprisen fragik prisen i beløbet.

Vidnet V.21 har til retsbogen afgivet følgende forklaring

Vidnet forklarede, at han har repareret flere biler for T1 fra 1990erne til 2004. Den sidste bil var en ...25. I forbindelse med at der blev skrevet meget i avisen om T1, bad han om at få pengene for reparationsudgifterne, hvilket var ca. 30.000 kr.

Bilen blev repareret og afhentet, og han fik sin betaling.

Han vil ansætte prisen på ...25 til ca. 350.000 - 400.000 kr. på det tidspunkt.

Vedrørende en ...21 er det korrekt, at denne blev vurderet, og at han overtog bilen fra boet for reparationsomkostningerne. Han ringede til kurator og sagde, at bilen ville tage skade, hvis bilen blev ved med at stå ved ham, og han indgik herefter aftale med kurator.

Foreholdt mappe 14, bilag 3-0-5, side 2, aktivliste, kender han ikke umiddelbart til bilerne ...22, ...23 og ...24.

Vidnet V.22 har til retsbogen afgivet følgende forklaring

Vidnet forklarede, at han stod for afhentning af indbo på ...2, og det blev kørt til G2, hvor det blev opbevaret i containere. Han mener, der var 5-6 containere, herunder én fra sommerhuset.

Det var T1, der bad ham om at tømme ...2 og køre indboet til opbevaring.

Foreholdt mappe 13, bilag 14, sidste side, kan det godt være, at der har været en omrokering i containeren, og det er derfor, at der er anført 5 containere og ikke de 3, der blev beslaglagt. I forbindelse med afhentning af indboet på ...2 var der våben, som vidnet tog med hjem. Han vil tro, at der var 15-20 rifler, som han havde stående hos sig, indtil han afleverede dem hos T1 på ...8.

Der var også et våbenskab fra sommerhuset, som de ikke kunne åbne. Riflerne som han afleverede på ...8 er sikkert taget ud af de skabe, som var i containeren.

Vidnet V.23 har til retsbogen afgivet følgende forklaring

Vidnet forklarede, at han har drevet G6, og har på et tidspunkt lånt en operationsstue ud til T1. T1 fortalte ham, at han var kommet i uoverensstemmelse med sin tidligere kollega V.11. T1 spurgte, om han kunne leje sig ind på G6. Det hele er 10 år siden. Han mener, at T1 betalte en fast månedlig leje i form af et honorar.

Vidnet husker, at der var et eller andet om, at de ikke kunne fremleje til andre, og derfor fremstod det som et konsulenthonorar.

Foreholdt mappe 10, bilag 13, kan det godt passe, at det er en månedlig regning, og de efterfølgende fakturaer er ligeledes månedlige beløb på 5.000 eller 5.500 kr. Det kan godt være, at T1 i starten betalte pr. operation, men det var for at få konstateret, hvor stort et omfang det havde. Samarbejdet varede ca. 1. år.

Vidnet blev via pressen bekendt med, at T1 foretog operationer på klinikken. Vidnet kontaktede Sundhedsstyrelsen og fik at vide, at der kørte en sag vedrørende en operation, som T1 havde udført.

Vidnet foreholdt T1 oplysningerne fra Sundhedsstyrelsen, og bad T1 om at fremlægge nærmere dokumentation om lødigheden af operationen, herunder om det kunne lade sig gøre.

T1 kunne ikke fremlægge en sådan dokumentation. Da vidnet var bekendt med, at der kørte en sag ved Sundhedsstyrelsen, ønskede han ikke at fortsætte samarbejdet med T1 og samarbejdet ophørte.

Vidnet var bekendt med, at prisen på en operation var i størrelsesordenen 35.000 - 40.000 kr. Det var hans opfattelse, at T1 ikke havde orden i pengesagerne. Han havde således fået at vide af sin rengøringskone, at hun havde fundet 35.000 kr. i en sok på klinikken og en anden gang et mindre beløb også på et besynderligt sted.

Vidnet har tidligere arbejdet sammen med T1 på G22 Sygehus, hvor han også havde på fornemmelsen, at T1 havde rod i sin økonomi.

Det er korrekt, at andre lejede operationsstuen på G6 blandt andet læge PS, som også ortopædkirurg. Vidnet betragtede ham som en del af klinikken. Han blev betalt pr. operation, således at operationsbeløbet blev delt i forholdet 40 til 60 med 40 til vidnet efter fradrag af omkostninger.

Det beløb, der blev betalt afhang af den operation, der blev foretaget.

De 40% som klinikken fik, skulle også dække administrationsomkostninger og skulle også dække fx. udgifter til ophold på G21 efter operationerne.

T1s månedlige betaling var regnet ud fra, hvad de betalte i husleje. De betalte omkring 58.000 kr., og den månedlige leje passer nogenlunde med den tiendedel, som T1 udnyttede. T1 havde sit eget udstyr og sit eget personale med.

Klinikken havde anæstesiudstyr også i den operationsstue, som T1 anvendte.

De havde et samarbejde med nogle narkoselæger blandt andet V.24. Narkoselægen fik et beløb for hver operation, og vidnet mener, at det var 3.000 - 4000 kr. pr. operation. Han mener, at det sluttede med at være 4.500 kr. pr. operation. Betalingens størrelse var ikke afhængig af tiden, som operationen tog. Han har ikke noget kendskab til, hvad T1 har betalt til narkose.

Vidnet har ikke haft noget med betalingen fra T1 at gøre. Det har VK heller ikke, og det må derfor være den anden sekretær, der var ansat på klinikken som har modtaget pengene.

De har udstedt en regning til T1, for de penge de har modtaget.

Vedrørende navnet T2 er han ikke stødt på det navn tidligere og har ikke talt med hende.

Foreholdt mappe 2, bilag 6-8, side 2, 2. afsnit, at høringsrapport den 8. februar 2006, fastholdt vidnet sin forklaring i dag om, at han mener, at der blev modtaget et månedligt beløb og ikke et beløb pr. operation. T1 var der ca. 2 gange om ugen i perioder.

Den periode hvor T1 har betalt pr. operation har været en uge eller to, herefter gik man over til månedlig betaling.

Vidnet V.24 har til retsbogen afgivet følgende forklaring

Vidnet forklarede, at han er narkoselæge og har egen virksomhed. Virksomheden drives i selskabsform, og selskabet er momsregistreret. Samarbejdet med T1 begyndte i slutningen af 1989 eller i begyndelsen af 1990.

Han har assisteret ham på G6 og i ...1. Han har ikke været på ...7. Han blev tilkaldt til operationerne. Det var normalt ham selv, der kom, men han har også sendt vikarer, som han har kontakt med. Han har ikke nogen fastansatte i sit selskab, men alene løst tilknyttet personale. Der blev ringet efter ham, når der skulle bruges narkoselæge.

Foreholdt mappe 8, bilag i, side 21/21, forklarede vidnet, at der normalt blev ringet efter ham, og han ved ikke hvorfor, der her er en nærmere planlægning. Med hensyn til honoraret blev det fastsat på timebasis og blev aftalt fra operation til operation. Timetaksten lå normalt på 600-1.000 kr.

Taksten på de 600 kr. er den takst, Lægeforeningen anbefaler for speciallæger.

Foreholdt mappe 11, bilag 13, side 14, har han ikke modtaget den kvittering på 5.000 kr. Hvis operationen har varet i 5 timer, har han sikkert fået et honorar på 5000 kr. Han husker det ikke i dag. Han afregnede normalt med T1 og fik udbetalt kontanter. På G6 fremsendte han fakturaer, som ikke blev betalt rettidigt. Han var derfor tilfreds med, at ordningen blev ændret på ...1, således at han blev betalt med kontanter efter hver operation, eller umiddelbart efter, såfremt T1 ikke havde penge. Han havde på det tidspunkt en aftale med Skattevæsenet, at han ikke behøvede at udstede fakturaer, men de var tilfredse med den måde, han gjorde det på med T1. Når han arbejdede for andre, udstedte han normalt fakturaer. Han er nu flyttet til en ny region, hvor de kræver, at der udstedes fakturaer, og at der føres bogholderi. Han har mødt assisterende læger hos T1, blandt andet NK. NK var i starten arbejdsløs og var der meget af tiden. Senere fik NK arbejde og var derfor ikke så ofte på klinikken. Han har set NK udføre selvstændige opgaver, f.eks. fedtsugning og brystforstørrelser. Det var også i forbindelse med disse, at han assisterede T1. Vidnet har ikke kendskab til aflønningen af assistentlægerne. Vidnet har set, T2 på klinikken, men det var mest sekretæren, han indgik aftaler med.

Foreholdt mappe 2, bilag 6-7, side 2, aflønningsrapport af 25. januar 2006, udstedte han fakturaer på G6, men ikke på ...1.

Foreholdt samme rapport, side 3, fik han ikke noget ud af at fremsende fakturaer til T1, og det var derfor en bedre ordning for ham at få kontanter.

Foreholdt samme rapport, side 4, 2. afsnit, har han forklaret således til politiet. Han har set KK på G6, men ikke på ...1.

Vidnet forklarede supplerende, at såfremt det var fra start til slut, var timelønnen på 600 kr. Såfremt det var eksklusiv forberedelse, var det 800-1.000 kr. Han har tjent omkring 100.000-110.000 kr. om året hos T1. Vidnet er af den opfattelse, at han er den, der var der mest. Han tror ikke, at nogle af vikarerne har tjent lige så meget. Han ved, at der var andre anæstesilæger tilknyttet, men han har ikke kendskab til, hvor meget de har været benyttet. Han har ikke kendskab til andre assistentlæger end NK på ...1.

Vidnet V.25 har til retsbogen afgivet følgende forklaring

Vidnet forklarede, at han har været ansat hos Skattevæsnet, og er nu ansat ved SKAT. Det er ham, der har udfærdiget revisionsrapporterne i sagen sammen med US.

Vidnet henviste til det anførte i revisionsrapport 4, hvor det er opsummeret, hvorledes sagen startede.

De blev opmærksomme på de tiltaltes selvangivelser for årene 1998-1999. Der blev endvidere foretaget en flytning fra ...10 i 2002 til Monaco for så vidt angår T1, og købte T2 en bolig på ...2.

I forbindelse med T2s køb af ejendommen blev der, udover udbetalingen, betalt et beløb på omkring 549.000 kroner for indbo og inventar, og under hensyn til de selvangivne beløb begyndte skattevæsnet herefter at gå tæt på sagen.

De foretog herefter forhøjelser, for så vidt angår selskabet en forhøjelse på blandt andet 1,3 millioner kroner, og med deraf følgende forhøjelser for anpartshaverne.

I starten var det T2, der var anført som anpartshaver, og den første forhøjelse blev foretaget over for hende. Skattevæsnet var endvidere af den opfattelse, at der var overtrædelser af skattekontrollovens § 13 og § 16, og besluttede derfor at anmelde sagen til politiet.

Der blev herefter foretaget ransagninger på ...2 og på ...1. Ejendommen på ...2, hvor T2 var tilmeldt, var på dette tidspunkt ryddet og stod tom. På ...1 fandt de blandt papirerne også private papirer. De tog ikke i første omgang patientjournaler med.

Revisionsrapport 1 blev udfærdiget og skattevæsnet kunne se, at der var erhvervet betydelige værdier, herunder blandt andet en lejlighed i Monaco med andre værdier til samlet værdi på omkring 1,8 millioner kroner. Der var andre aktiver for omkring 5 millioner kroner. De bad herefter politiet foretage beslaglæggelse af aktiverne. Endvidere bad de Kammeradvokaten om at indgive konkursbegæring mod selskabet og T1 personligt.

Konkursbegæringen mod selskabet blev foretaget på grundlag af den skønsmæssige ansættelse, som der var klaget over, og som er medtaget denne sag. Konkursbegæringen mod T1 blev foretaget på grundlag af en skønsmæssig ansættelse, som ikke var betalt og ikke påklaget. Skattevæsnet gik senere i gang med at fastsætte indtægter i firmaet på grundlag af journalerne. Hvilket er beskrevet i revisionsrapport 3.

Med hensyn til udgifter har de medtaget udokumenterede udgifter til narkoselæger. Disse udgifter er senere reguleret i overensstemmelse med oplysninger fra T1. Man har endvidere medtaget skønsmæssige udokumenterede diverse udgifter. Vidnet henviser i den forbindelse til revisionsrapport 3, hvor der er medtaget eksempler på journaloplysninger vedrørende operationspriser og udgifter til narkoselæger.

De havde i første omgang kun medtaget narkoselægeudgifter i operationer over 14.000 kroner, men det er som ovenfor beskrevet, reguleret. Således, har SKAT medtaget udgifter til narkoselæger i de sager, hvor der efter T1s oplysninger har været anvendt narkoselæger. Der er dog foretaget regulering i tidsforbrug og timesatsen.

Oplysningerne om, at det var T2, der var ene anpartshaver, har de i første omgang fået fra selskabets revisor V.1. I forbindelse med at T2 påklagede skatteansættelsen, blev der fremlagt en anpartshaveroverenskomst og en anpartshaverfortegnelse. Herefter har skattevæsnet lagt til grund, at selskabet var ejet af de tiltalte med 50 % til hver.

Der blev foretaget en afhøring af T2, for at få fastlagt hendes rolle i selskabet. Det var skattevæsnets opfattelse, at det, der var taget ud af selskabet, var brugt til deres fælles anskaffelser og fælles udgifter.

Der har også været en eller to bankkonti i Monaco, som skattevæsnet ikke har kunnet indhente oplysninger om, hvad der har passeret på denne eller disse konto/konti, og de har heller ikke modtaget oplysninger fra de tiltalte om disse konti.

På et tidspunkt modtog de også T1s stillingtagen til opgørelserne, herunder opgørelserne, som er foretaget i revisionsrapport 3. Dette resulterede i, at der blev lavet et tillæg til revisionsrapport 3, hvor man regulerede opgørelseme. Det fremgår også her, at der er anerkendt udgifter til assistentlæger og narkoselæger. Det var skattevæsnets opfattelse, at det var V.24 der havde medvirket som narkoselæge. Denne oplysning havde de fra en forklaring fra T2. V.24 er tidligere afhørt til politiet, hvilket ikke gav en ændringer til opgørelsen.

Vedrørende udgifterne til G6 er der medtaget enkelte udgifter i selskabets regnskaber. Han er ikke bekendt med V.23s forklaring i retten.

Vedrørende udgifter til assistentlæger er disse opgjort med udgangspunkt i T1s oplysninger, fratrukket 90 % således, at der alene er godkendt 10 % fordelt over årene jf. bilag 1 i revisionsrapport 4. Man har herudover foretaget en pristalsregulering på alle operationer, undtagen brystoperationer, idet de prislister man havde var fra 2004. Prisen på operationer er fastsat på grundlag af oplysninger, dels fra journaler og dels fra konkrete oplysninger om andre tilsvarende operationer. Herudover har man foretaget en generel nedsættelse af indtægtsgrundlaget med 13,4 % svarende til ca. 6 mio. kr.

T2s forsvarer er fremkommet med kritik af revisionsrapport 3, idet han blandt andet har anført, at der er anvendt forkerte referencepriser. Forsvareren mente, at priserne var for høje, og har endvidere oplyst, at der var regnefejl. Regnefejlene er rettet. Vedrørende de øvrige indsigelser mod opgørelserne og indtægterne, har man afvist en korrektion af den samlede opgørelse, under hensyn til, at der er givet et generelt nedslag på 13,4 %.

Der fremgår af bilag 3 at skattevæsnet også har medtaget operationer, som er ansat til 0 kr. Det drejer sig om journaler, hvor man ikke har kunnet fastlægge en behandling eller operation. Der kunne også være tale om fupregninger, som ikke har noget reelt grundlag, ligesom der ikke er medtaget indtægter, såfremt der var tale om en reoperation.

Foreholdt T1s opgørelse, side 20, er det rigtigt at T1 har medtaget nogle behandlinger til 0, som skattevæsnet ikke har kunnet anerkende. Blandt andet bilag 13-1, hvor den pågældende har meddelt, at han ikke har betalt noget til T1 for operationen, og i øvrigt ikke vil medvirke i sagen. Skattevæsnet har i den anledning medtaget to regninger; 30.000 kroner fra 2002 samt 34.000 kroner fra 2003.

Der er også foretaget periodeafgrænsninger i opgørelserne. Således er der kun medtaget indtægter med fra tiden, hvor de tiltalte har ejet selskabet fra 6/2 1998.

Herudover har man som det fremgår af mappe 1, 3-34, udeladt forsøgsforholdene fra 2003, og opgørelserne i bilag 3-34 medfører som anført ændringerne i påstanden herunder påstand om frifindelse i forhold 5 og 6.

Forespurgt af T1s forsvarer, advokat Sysette Vinding Kruse, forklarede vidnet, at aktiverne i revisionsrapport 4, side 5, opgjort på grundlag af de dokumenter man har fundet ved ransagningen, herunder bodelingsoverenskomster og den sikkerhedsstillelse som er udarbejdet i forbindelse med eventuelt køb af ejendommen på ...5. Skattevæsnet har ikke været inde og vurdere de enkelte aktiver herunder bilerne eller set hvornår de er anskaffet.

Vedrørende assistentlæger, er udgiften beregnet som 10 % af T1s opgørelse. De kunne ikke på grundlag af politirapporterne opgøre det mere præcist. Udgifterne er udokumenterede, og der er ingen oplysninger om timeløn eller tidsforbrug.

Forespurgt af T2s forsvarer, advokat Lars Henriksen, forklarede vidnet, at de skønsmæssige skatteansættelser af T1 vedrørte året 97/98. Der blev i første omgang af Skattevæsenet, efter diskussion med V.31, foretaget en forhøjelse af T1s personlige indkomst på 500.000 kroner. I 1998 blev der foretaget en forhøjelse på i første omgang 500.000 kroner. Da man fik oplysninger om, at der var anvendt 549.000 kroner til køb af inventar til ...2, blev denne ansættelse genoptaget, og der skete i 1998 en forhøjelse til omkring 1 million kroner.

Foreholdt bilag 17 i mappe 7, var det et foto af en bookingliste man fandt på computeren. Der er anført to operationer, som også kan genfindes i skattevæsnets opgørelse over operationer på grundlag af journaler og spørgeskema. Der kan godt have været flere operationer den pågældende dag, idet bookinglisten alene er affotograferet til kl. 13.

Forespurgt herom var skattevæsnet af den opfattelse at T2 kendte til konti i Monaco. Vidnet mener også, at han i bilag 3-21 i notat om supplerende gennemgang af koster, har anført noget vedrørende bankkorrespondance, som T2 har været involveret i.

Foreholdt 3-181 i mappe 2, kan der være et af de bankbilag, som der henvises til.

Vedrørende advokat Lars Henriksens bemærkning til revisionsrapport 3, er skattevæsnet svar gengivet i tillæg 1 til revisionsrapport 4. Vedrørende beregning af priser på fedtsugninger, har man i visse fedtsugninger anvendt en pris på 36.500 kroner. Det er sket i forbindelse med, at man ikke havde andre oplysninger og ikke præcist kunne se hvilken slags fedtsugning det var. De har brugt prisen inden for referenceprisen 19-34, der var på 36.500 kroner. Vidnet er enig i, at hvis man tog alle fedtsugninger, ville gennemsnitsprisen være 23.078 kroner og ville give en forskel på 572.811 kroner. Det er rigtigt, at man har anført, at man er enig i forsvarerens bemærkninger til nogle af operationerne. Der hvor man måske er enig, er der hvor man ikke har nogle oplysninger og ligeså godt kunne lægge den ene pris til grund som den anden. Imidlertid har de forsøgt at se på de enkelte operationer blandt andet hvor meget fedt der er suget. Disse betragtninger er også indgået i fastsættelsen af prisen på 36.500 kroner. Endelig er der dem, hvor de ikke er enige, og såfremt beløbet 142.475 kroner fradrages 572.811 vil forskellen alene være 430.336 før nedsættelsen vedrørende pristalsreguleringen. 

I punkt 2-3 er der foretaget sammenligning med andres priser og prislisten fra 2001. Det er korrekt, at det vil give en samlet forskel på 1.298.000 kroner. Såfremt alle operationer blev taget med, ville det højst give en fejl på 2.407.205 kroner. I disse tal indgår også de tidligere omtalte fedtsugninger, således at tallene ikke skal sammenlægges. Skattevæsnet har undladt at foretage korrektion under henvisning til, at der er givet pristaisregulering og endvidere et generelt nedslag på 13,4 % i indtægtsgrundlaget, og alene de 13,4 % giver en nedsættelse på omkring 6 millioner kroner. I den forbindelse skal man være opmærksom på, at de 6 millioner kroner er givet for perioden 1997-2002, mens der i opgørelser over differencerne på priser også er medtaget beløb ud over den periode som sagen vedrører.

Foreholdt det anførte om yderligere omkostninger, er det korrekt, at man ikke har medtaget kommission og provisionsbetaling, idet der ikke har været dokumenteret noget eller oplyst noget vedrørende dette.

Foreholdt, at der i forbindelse med ransagningen ved konkursens indtræden blev oplyst, at der var indbetalt penge til en konto i Tyskland tilhørende NJ, har det ikke givet anledning til at korrigere for dette.

Forespurgt af T1s forsvarer, advokat Sysette Vinding Kruse, forklarede vidnet, at der ikke er taget stilling til hvorvidt skatteforhøjelsen for 1997 og 1998, for så vidt angår T1, er en del af de beløb som han tiltales for i denne sag. Vidnet er af den opfattelse, at der er tale om maskeret udbytte. Den tidligere ansættelse er sket i den personlige indkomst, og beløbene har derfor ikke umiddelbart noget med hinanden at gøre, for så vidt angår overtrædelse af skattekontrolloven. Der kan dog være en sammenhæng med den endelige skatteansættelse.

Foreholdt, bilag 32 i mappe 5, er det vidnets opfattelse, at alle indtægter, også udenlandske indtægter skal selvangives. Der er aftaler om undgåelse af dobbeltbeskatning. Det kommer helt an på hvilken indtægt der er tale om, hvor beløbet skal beskattes. T1 har ikke personligt angivet udenlandske indkomster.

Vidnet V.26 har til retsbogen afgivet følgende forklaring

Vidnet forklarede, at han arbejder med at opkøbe konkursboer og antikviteter op i Tyskland. Det er normalt almindelige firmaer han opkøber. Det er kun 2 gange, at han har opkøbt antikviteter. Han har ikke særlig forstand på antikviteter. Han mødte T1 første gang i 2003 i Frankrig. Vidnet boede på det tidspunkt i Frankrig. Han boede i nærheden af en golfbane, der var ejet af et tysk firma SAP. Han kom i kontakt med T1 via en person, der hed BN, hvis far er direktør i et tysk firma.

Han mener, at det var i foråret 2003, at han mødte T1. Han mener, at han fik oplysning om, at T1 var ved at blive skilt, og at T1 derfor ville skille sig af med blandt andet nogle antikviteter og andet indbo. Det var et stort parti, idet der var tale om et helt hus, der var tømt. T1 havde sagt, at tingene befandt sig i Danmark, og at de var i containere. Vidnet har ikke set tingene og har ikke set containerne, men han har set billeder af forskellige ting.

På et tidspunkt var han i Danmark. Han kan ikke huske præcis hvornår, men T1 havde brug for penge, og han skulle derfor medbringe købsprisen for tingene. Prisen på tingene var fastsat af T1 som en minimumspris. Han havde af BN, der selv var interesseret i forskellige ting, fået at vide at tingene var meget mere værd på det tidspunkt. Der var blandt andet et flygel, nogle billeder, porcelæn og elfenbensting. Han husker ikke helt, hvad der var af ting. Der var også ting af marmor. Han betalte, da han var i Danmark. Han betalte 110.000 Euro kontant. Han så ikke tingene, der var placeret i 6-8 containere. Han har ikke set containerne og ved ikke, hvor de henstod. Det hele var baseret på tillid. Det var meningen, at han skulle hente tingene. Han havde kontakt til et firma, som kunne transportere tingene. Det var meningen, at tingene skulle hentes i foråret 2004. Han skulle først indrette et lager, der kunne opvarmes og tyverisikres. Der var blandt andet et flygel og forskellige andre ting, der krævede særlig opbevaring. Tingene blev ikke hentet i foråret 2004, idet han kunne fornemme, at T1 var ved at fortryde handlen. Han havde fået fat i 3 lastbiler, der kunne hente 6 containere, men han vidste ikke, hvor containerne var placeret.

Foreholdt mappe 13, bilag 32-3 kontrakten, er det den kontrakt. Vidnet mener, at han medbragte et blankt stykke brevpapir med brevhoved på. Kontrakten blev herefter skrevet på T1s computer og printer. Han ved ikke om han har set de lister, som var vedlagt. Ved nærmere gennemgang er han ikke sikker på, at det er den liste, der var vedlagt kontrakten. Han ved ikke, hvorfor der i kontrakten er anført den 3. juni 2005, men det kan være, at det først er i 2004 at kontrakten blev indgået. I kontrakten står der ligeledes 4-6 containere og endvidere navnet på det sted, hvor containerne opbevares.

Vidnet havde arrangeret 3 lastbiler, hvor der kunne være 6 containere på. Han er ikke sikker på, at det var de lister, som var medsendt.

Det er korrekt, at han blev afhørt af politiet. Han ved ikke hvilke lister, der har været fremme i forbindelse med afhøringen af politiet. Han mener, at han har den originale kontrakt liggende hjemme på bopælen eller et andet sted. Han ved i hvert fald at den eksisterer.

Han har betalt kontant. Han ved ikke, hvorfor han ikke har gjort det ved en bankoverførsel, men han har før haft kontanter med, hvilket letter handlen.

Foreholdt samme mappe, bilag 32-1, er det rigtigt, at han henvendte sig til en advokat, da han fandt ud af, at han ikke kunne få containeme udleveret. Han har ikke kendskab til, at der senere har været en sag mod konkursboet, og han ved således ikke, hvad MM har iværksat. Han har fået at vide af politiet, at boet havde givet ham 2 uger til at hente tingene, og at politiet havde sagt til ham, at han var dum i ikke at have hentet dem.

Oplysningerne i sagen

Anklagemyndigheden har dokumenteret sagens bilag i fornødent omfang henunder er revisionsrapporter 1-4 med tillæg.

Der har været foretaget en kriminalteknisk undersøgelse vedrørende underskriften fra T1 på vedtægterne. Af erklæringen fremgår følgende i sammenfatning og vurdering:

"...

9.0 Sammenfatning og vurdering

Den omstridte underskrift KT 1 foreligger i kopi - xerografisk (laserprint/fotokopieringsproces) af nogenlunde god kvalitet. Underskriften fremstår nærmest som en signatur, og er ikke udfærdiget parallelt med den stiplede skriveline. Blandt andet begyndelseoptrækket i bogstav "T" giver udseende af at indeholde personlig karakteristika, men samtidig giver underskriften udseende af at være uregelmæssig. Hvorvidt uregelmæssigheden skyldes underlagets beskaffenhed, skrivestilling eller at underskriften foreligger i kopiform, kan ikke afgøres.

Ved undersøgelsen er der ikke konstateret tegn på forfalskning, det skal dog i forbindelse med en skriftundersøgelse af skrift der foreligger xerografisk, generelt oplyses, at der er tale om kvalitativt dårligt undersøgelsesmateriale. Blandt andet kan raderinger, afdækninger, tilføjelser, manipulation mv. foretages, uden at det nødvendigvis vil kunne ses ved en efterfølgende undersøgelse. Heller ikke en frihåndsforfalskning af en underskrift, vil nødvendigvis kunne konstateres på en sådan kopi. Detaljer i en skrift kan ændre udseende eller forsvinde, ligesom størrelsesforhold både indbyrdes og i forhold til originalen kan ændre sig. Derudover er det ikke muligt at vurdere spontanitet, skrivestop, skriveretning, skrivetryk mm på baggrund af kopien.

Diktatskriftprøverne KT 2 og KT 13 udført af T1, er udfærdiget med kuglepenne med blå pastafarve og den anvendte skriftform må betegnes som højrehældende skriveformskrift, der forekommer flydende og spontant udført.

Spontanskriftprøverne KT 3 - 11, foreligger i kopi - xerografisk, af en vekslende kvalitet. Ved en gennemgang af spontanskriftprøverne KT 2- 11, dateret i årene fra 1999 til 2003, samt diktatskriftprøveme fra 2008, ses der indbyrdes en stor variationsbredde i udformningen af underskrifterne.

KT 12 er en kopi af en underskrift sat med faximilestempel, og er som sådan ikke egnet til brug for en skriftundersøgelse.

Skriftprøvematerialet må beregnes som kvalitativt mangelfuldt, idet hovedparten foreligger i kopiform.

Ved en sammenligning imellem underskriften KT 1 og skriflprøvematerialet KT 2 - 11 samt 13, er der konstateret nogle overensstemmelser med hensyn til størrelsesforhold og skrivemåde, samtidig er der konstateret forskelle. Forskellene er dog kun af en sådan art, at de udmærket vil kunne være indeholdt i skriverens variationsbredde.

Personlige oplysninger

Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse vedrørende tiltalte T2, hvoraf det blandt andet fremgår, at tiltalte er egnet til at udføre samfundstjeneste.

Tiltalte T2 har forklaret om sine personlige forhold

Tiltalte T1 har forklaret om sine personlige forhold.

Tiltalte T2 er ikke tidligere straffet.

Tiltalte T1 er ikke tidligere straffet

Tiltalte T1 har under sagen været frihedsberøvet fra den 22. december 2005 til den 23. februar 2006.

Rettens begrundelse og afgørelse

Ad forhold 1-4

Der er rejst tiltale mod begge de tiltalte i forhold 1, mod T1 i forhold 2 og mod T2 i forhold 3 og 4. T1 har erkendt sig delvis skyldig i forhold 1, idet han kan erkende, at han som direktør har udeholdt nettoindtægter i selskabet med 1 million kroner. Han har gjort gældende, at SKAT i sin opgørelse af det udeholdte beløb ikke har taget højde for udgifter til assistentlæger, udgifter til G6, gratisoperationer og udgifter til udenlandske agenter og hoteludgifter til patienter.

Tiltalte T2 har påstået frifindelse i samtlige forhold, idet hun har gjort gældende, at hun alene har været indsat som stråmand i selskabet og ikke har haft kendskab til udeholdelserne, der er forlaget af T1. T2 har endvidere gjort indsigelser mod de priser, der er anvendt i forbindelse med opgørelsen af det udeholdte beløb og har tilsluttet sig tiltalte T1s indsigelser mod SKATs opgørelse. Hun har gjort gældende, at SKATs opgørelse er forbundet med så mange usikkerheder, at den ikke er egnet til at danne grundlag for opgørelsen af det udeholdte beløb i en straffesag.

Vedrørende opgørelsen af det udeholdte beløb

I sagen er der udarbejdet revisionsrapporter 1-3, tillæg 1 og 2 til revisionsrapport 3, revisionsrapport 4 og tillæg 1 til revisionsrapport 4 samt notat om supplerende gennemgang af koster. Anklageskriftet er berigtiget i overensstemmelse med SKATs endelige opgørelse.

SKATs endelige konklusion er som forklaret af V.25 samlet i revisionsrapport 4 og tillæg 1 til revisionsrapport 4. I tillæg 1 til revisionsrapport 4 er der taget stilling til de indsigelser, som T2s forsvarer har anført vedrørende de anvendte priser i SKATs opgørelse.

Af forklaringen fra V.25 og af revisionsrapport 4 fremgår det, at SKAT har opgjort indtægterne efter prisoplysningerne i patientjournalerne, hvor priserne på operationerne er fremgået enten i konsultationsskemaer eller kopier af breve til patienterne om mødetid til operationen. I de tilfælde, hvor oplysningerne om priserne på operationen ikke er fremgået af journalerne, er priserne på operationerne fastsat på grundlag af prislister og med pristalsregulering af disse og endelig på grundlag af oplysninger fra andre klinikker, der udfører de samme operationer.

Endelig har der i forbindelse med sagen efter aftale med forsvarerne for de tiltalte været foretaget en spørgeundersøgelse, hvor en del patienter har oplyst, hvad de har betalt for operationen.

SKAT har herefter konkluderet, at selskabets bruttoindtægter kan være sat mellem 12,6% og 14,2% for højt, og SKAT har derfor beregnet en generel nedsættelse af indtægten med 13,4 % eller ca. 6 millioner kroner fordelt på perioden for opgørelserne.

Vedrørende indsigelserne mod de anvendte priser har SKAT, som forklaret af V.25 i tillæg til revisionsrapport 4 konkluderet, at selv om de beløb, som T2s forsvarers har påstået, blev lagt til grund, vil beløbet kunne indeholdes i det beløb på de 13,4 %, som indtægterne er nedsat med.

Vedrørende den selvangivne/registrerede omsætning svarer den til selskabets selvangivne beløb for indkomstårene 1998 til 2002, og der er ikke uenighed om disse.

På grundlag af det anførte i revisionsrapporterne og på baggrund af forklaringen fra V.25 finder retten ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs opgørelse af indtægterne i klinikken.

Udgift til narkoselæger

Der har tidligere været uenighed om den medtagne udgift til narkoselæger, men der er under sagen opnået enighed om opgørelsen af disse.

Udgift til assistentlæger

SKAT har konkluderet, at der ikke foreligger dokumentation for udgifter afholdt til assistentlæger. SKAT har endvidere på grundlag af samtaler med de ansatte konkluderet, at der kun i begrænset omfang er anvendt assistentlæger

T1 har opgjort udgiften til assistentlæger til 4,3 mio. kr.

SKAT har herefter godkendt udgiften til assistentlæger med 10% af de af T1 opgjorte beløb og medtaget dette i den endelige opgørelse.

Udgiften til og omfanget af brugen af assistentlæger er udokumenteret, og retten finder ikke, at det fremkomne under sagens behandling herunder forklaringer fra personalet giver grundlag for, at der skal medtages yderligere udgifter til assistentlæger end de udgifter, som er skønsmæssigt ansat af SKAT.

Udgift til G6

Der er ikke fremlagt dokumentation for de yderligere udgifter til G6, som påstået af T1.

T1 har i sin modrevision opgjort beløbet til 0,9 mio. kr.

På baggrund af revisionsrapporterne og forklaringen fra V.25, og da de påståede udgifter er udokumenterede, finder retten ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs afvisning af at medtage yderligere udgifter til G6. Retten har herved også lagt vægt på forklaringen fra V.23, der har forklaret, at huslejen for T1 var fastsat til 5.000 kr. om måneden.

Gratisoperationer

Vedrørende gratisoperationer har T1 gjort gældende, at der skal fradrages yderligere 5,5 millioner kroner, som SKAT ikke har anerkendt.

På baggrund af forklaringen fra V.25 må det lægges til grund, at SKAT har været opmærksom på gratisoperationer og ikke har medtaget operationer, hvor det ikke af journaleme kan ses, at der har været foretaget en operation, ligesom man ikke har medtaget "fup bilag".

Da det ikke er dokumenteret, at der har været tale om gratisoperationer i det omfang, der er gjort gældende af T1, finder retten ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs afvisning af disse som fradrag i indtægten.

Udgifter til agenter mv

Vedrørende udgifter til agenter i udlandet og rejse og hoteludgifter til patienter har T1 opgjort disse til 0,5 millioner kr.

SKAT har i revisionsrapporterne anerkendt diverse omkostninger med 50.000 kr. pr. år.

Retten lægger til grund, at der ikke er dokumentation for disse udgifter, og på baggrund af forklaringen fra V.25 finder retten ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs opgørelse vedrørende disse udgifter
Retten lægger derfor SKATs opgørelse over det udeholdte beløb til grund og finder herefter, at det udeholdte beløb kan opgøres til ikke under 12.613.040 kr., som endeligt opgjort af SKAT, og som anført i den endelige påstand i anklageskriftet.

Vedrørende Ejerskabet til anparterne i selskabet H1 Aps

Vedrørende stiftelsen af anpartsselskabet er der fremlagt vedtægter underskrevet af T2 og T1, anpartshaveroverenskomst underskrevet af T2 og en anpartsfortegnelse. Endelig er der fremlagt kopi af den korrespondance, som de tiltalte har haft med advokat V.9, hvor samtlige breve er stilet til begge de tiltalte.

I anpartsfortegnelsen er det anført, at T1 pantsatte sine 50 % af anparterne til T2. Der er ligeledes fremlagt brev fra advokat V.9, hvor der nævnes noget om et pantebrev.

T1 har gjort gældende, at anparterne i selskabet var ejet af tiltalte T2, og at han ikke har underskrevet vedtægterne eller anpartshaveroverenskomsten. Han har endelig ikke set dokumentet med anpartsfordelingen før sagen.

T1s forsvarer har anført, at konstruktionen med, at de tiltalte hver skulle eje 50 % af anparterne blev opgivet, og at T2 i enhver sammenhæng har givet udtryk for, at hun ejede anparterne 100 %.

Retten lægger imidlertid til grund som anført af anklagemyndigheden og forsvareren for T2, at Selskabet H1 Aps er indkøbt som led i en kreditor- og skattekonstruktion på foranledning af T1. Selskabet er oprettet i T1s interesse, idet det var ham, der skulle drive en klinik, som plastikkirurg, og han har været den reelle ejer af selskabet.

Med hensyn til underskriften på de fremlagte vedtægter, må det på grundlag af den kriminaltekniske erklæring lægges til grund, at man ikke med sikkerhed kan sige at det er T1s underskrift, men at underskriften ligger inden for den variationsbredde, der er konstateret i forbindelse med hans øvrige underskrifter.

Det er T1, der har haft kontakten til advokat V.9, der har forestået indkøb og tilretning af selskabet, ligesom det er T1, der havde kontakten til PL, som i første omgang blev indsat som revisor.

Den skriftlige korrespondance vedrørende selskabet er sendt til såvel T2 som T1 som adressater. Men det fremgår af konespondancen, at advokat V.9 alene har ført en række telefonsamtaler med T1.

Vedrørende indskudskapitalen foreligger der ikke dokumentation for, hvem der har fremskaffet denne, men som anført af tiltalte T2s forsvarer er der meget, der peger på, at indskuddet er betalt af T1.

T2 har anført, at hun kun ejede 50% af anparterne.

Under hensyn til ovenstående lægger retten til grund, at anparterne, som det fremgår af de fremlagte dokumenter, var ejet af de tiltalte med 50 % til hver, hvilket også understøttes af, at T2s anparter ved samlivets ophør blev overdraget til tiltalte T1 for 0 kroner.

Retten finder herefter, at tiltalte T1 har ejet 50 % af anparterne som påstået af anklagemyndigheden.

Retten finder herefter på grundlag af det ovennævnte at tiltalte T1 er skyldig i en overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1 i forhold 1 i overensstemmelse med anklageskriftet og i en overtrædelse af skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, i forhold 2 i overenstemmelse med anklageskriftet.

Vedrørende T2 lægger retten til grund, at årsagen til, at hun skulle være med i selskaberne, alene har været forårsaget af T1 og hans problemer med kreditoreme fra den tidligere konkurs. Den aktiebesiddelse T2 har været involveret i, er alene gennemført i tiltalte T1s interesse og konstrueret på samme måde og med samme formål, som han tidligere havde lavet det med sin tidligere hustru V.18.

T2 har en uddannelse med HD i afsætning (markedsføring) og var i 1998 ansat på fuld tid i G7. Det må på baggrund af T2s forklaring lægges til grund, at hun ikke havde erfaring med at drive selvstændig virksomhed eller havde forstand på regnskabsføring. Det må som anført af T2s forsvarer være utroværdigt, når T1 har forsøgt at fremstille forløbet således, at det var T2, der designede og drev T1s klinik fra selskabets stiftelse. Retten må derfor tilsidesætte T1 forklaring herom.

Det var T1, der var anmeldt som administrerende direktør i selskabet og som sådan efter vedtægterne havde ansvaret for selskabets bogføring, regnskabsaflæggelse og indgivelse af selvangivelse.

Vedrørende regnskabet er det under sagen forklaret, at bogføringen i selskabet skete på den måde, at kopi af bankindsætteiser blev sendt til revisor med en dagsdatoseddel, og at revisor herefter foretog bogføringen på grundlag af de fremsendte bilag.

Vedrørende T2s engagement i virksomheden har hun ikke haft noget at gøre med klinikken, før selskabet blev stiftet. Det må ligeledes lægges til grund, at hun i perioden fra februar 1998 til november 1999 havde fuldtidsdjob i G7, og at hun i denne periode alene løste mindre ad hoc opgaver for virksomheden.

I perioden fra november 1999 til ultimo 2002 har hun haft ansættelse i selskabet, hvor hun fra adressen i ...3 har løst forskellige opgaver for selskabet, herunder indsamling af bilag til revisor, markedsføring, udførelse af tv-reklame og personalesamtaler. Endelig har hun sammen med V.2 været med til at udarbejde en plan over arbejdsgange i klinikken.

Efter samlivsophævelsen i november 2002, har hun ikke løst opgaver for selskabet ud over små markedsføringsopgaver, som hun efter sin egen forklaring alene løste i håbet om at få løn.

Vedrørende regnskabs- og bogføringsopgaver må det på baggrund af T2s forklaring lægges til grund, at hun alene har indsamlet bilag og fremsendt disse til revisor.

I den første tid ikke har hun ikke betalt regninger, men overtog en del af betalingerne efter, at V.5 fratrådte, og betalingerne er ikke sket med kontanter. Hun har indsat omsætningen i banken.

Det må lægges til grund, at den daglige omsætningen på klinikken blev lagt i en konvolut, og at denne blev afleveret til T1. Det må også lægges til grund, at det var T1, der betalte bl.a. narkoselægen, og at han havde adgang til at disponere over den daglige omsætning og derved holde indtægter ude af selskabet. Herudover er det af sagen fremgået, at T1 har opereret i udlandet, og at T2 ikke efter sin forklaring havde kendskab til disse indtægter eller til hvorledes, der blev disponeret over disse.

Det må endelig lægges til grund, at det er T1, der har håndteret større beløb i kontanter herunder udgifterne til køb af inventar på ...2 og restaureringen af ...2.

Køb og leasing af biler

Det var T2, der købte ejendommen på ...2, idet hun bla. solgte en andelslejlighed og lånte hos familie, og det må anses, som ubestridt, at T2 havde midler til anskaffelsen af ejendommen og de løbende udgifter i den tid, hvor de tiltalte boede på adressen.

T2 har under sagen forklaret, at hun i 2001 af V.5 fik oplysning om, at der blev udeholdt beløb fra omsætningen, og at hun i den forbindelse spurgte T1 om disse oplysninger. Her fik hun forsikringer om, at det ikke var tilfældet. V.5 har under sagen bestridt, at hun har givet disse oplysninger.

Hun har ligeledes forklaret, at hun også på et tidspunkt undrede sig over T1s køb af en ...26

SKAT har i sine rapporter lagt til grund, at de udeholdte indtægter har været anvendt til fælles formål.

Retten finder imidlertid at kunne lægge til grund, at det alene har været T1, der som anført af T2s forsvarer, har håndteret store kontante beløb, og at T1 har haft mange interesser herunder biler, jagt og antikviteter, og at han har anvendt store beløb til bl.a. leasing af biler.

Retten kan derfor ikke på det foreliggende tilsidesætte T2s forklaringerne om, at det var svært at få de rigtige informationer fra T1 vedrørende hans formueforhold og pengeforbrug. Ligeledes har det været vanskeligt at få de rigtige informationer om indtægtsforholdene i selskabet.

På baggrund af ovenstående finder retten ikke, at T2 i perioden fra selskabets stiftelse i 1998 og til november 1999, hvor hun var fuldtidsansat i G7 har haft kendskab til de udeholdelser af indtægterne i selskabet, som blev foretaget af T1.

T2 har i perioden fra november 1999 til november 2002 haft flere opgaver i selskabet. Retten finder det imidlertid ikke bevist, at tiltalte T2 herved har fået en større indsigt i selskabets indtægtsforhold, og retten må lægge til grund, at det har været vanskeligt for T2 fra T1 at få de rigtige oplysninger om selskabets indtægter og T1s pengeforbrug.

Under hensyn hertil og efter det oplyste i sagen finder retten ikke, at det med den til domfældelse fornødne sikkerhed findes bevist, at tiltalte T2 i denne periode har deltaget i eller har haft kendskab til de skete udeholdelser af indtægter i selskabet.

Tiltalte T2 frifindes derfor i forhold 1, 3 og 4.

Ad forhold 5 og forhold 6 - T1

Efter anklagemyndighedens påstand frifindes tiltalte T1 i disse forhold.

Ad forhold 7 - T1

Forhold a

I forholdet har tiltalte T1 erkendt at have ladet provenuet fra sommerhussalget udbetale til sig selv som beskrevet i anklageskriftet, men nægtet sig skyldig under henvisning til, at han ikke ved denne disposition har begået skyldnersvig.

Retten lægger til grund, at sommerhuset på tidspunktet for salget tilhørte H2 Holding ApS, og at provenuet ved optagelse af kreditforeninglån og salget skulle betales til selskabet og ikke til T1 personligt eller V.12.

Selskabet H2 Holding ApS blev taget under konkurs den 6. september 2004 med fristdag den 1. juni 2004, og T1 blev den 11. august 2004 erklæret personligt konkurs med fristdag 21. maj 2004

Retten finder herefter, at tiltalte har gjort sig skyldig i skyldnersvig, idet han ved forstikkelse og gaver har unddraget fordringshaverne i selskabet og hans egne fordringshaverne for fyldestgørelse. Tiltalte findes herefter skyldig i overensstemmelse med tiltalen i dette forhold.

Forhold b

Ved tiltaltes erkendelse og de i øvrigt foreliggende oplysninger er det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Forhold c

Ved tiltaltes delvise erkendelse og de i øvrigt foreliggende oplysninger er det bevist, at tiltalte har gjort sig skyldig i skyldnersvig af grov beskaffenhed.

Med hensyn til værdien af biler er disse fastsat med udgangspunkt i tiltaltes egne vurderinger og de oplysninger, der har kunnet fremskaffes. Retten finder ikke grundlag for at tilsidesætte anklagemyndighedens værdiansættelse.

Tiltalte findes derfor i det hele skyldig i dette forhold i overensstemmelse med tiltalen.

Forhold d

I dette forhold har tiltalte T1 påstået frifindelse, idet han har gjort gældende, at indboet ved købekontrakt af 3. september 2003 er solgt til V.26. T1 har i den forbindelse oplyst, at kontrakten blev indgået i Tyskland. V.26 har forklaret, at det er rigtigt, at han købte indboet, og at han betalte 110.000 EURO for det. V.26 har ligeledes forklaret, at han ikke havde set indboet, og at han ikke vidste, hvor containerne stod. Endvidere var han i tvivl om, hvornår aftalen med T1 var indgået. Endelig har han ikke kunnet genkende den liste, som er vedlagt kontrakten. Det må endelig lægges til grund, at V.26 efterfølgende har hævet sagen, som han havde anlagt mod konkursboet vedrørende det omhandlede løsøre.

Retten finder på grundlag af de afgivne forklaringer at kunne tilsidesætte tiltalte og V.26s forklaring om, at der var indgået en reel aftale om overdragelse af indboet. Retten finder endvidere, at tiltalte har være klar over dette. Retten finder det derfor uden rimelig tvivl bevist, at tiltalte ved proformaretshandler og forstikkelser har unddraget kreditorerne fyldestgørelse. Tiltalte findes derfor skyldig i dette forhold i overensstemmelse med tiltalen.

Forhold e

Ved tiltaltes erkendelse og de i øvrigt foreliggende oplysninger er det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Forhold f

Tiltalte har erkendt at have unddraget fordringshaverne de nævnte to pistoler mrk "..." til en værdi af 92.000 kr. Tiltalte har derimod nægtet at have unddraget fordringshaverne de nævnte jagtrifler.

Efter bevisførelsen kan retten ikke tilsidesætte tiltaltes forklaring om, at han ikke har været i besiddelse af rifleme. Tiltalte T1 findes herefter alene skyldig i overenstemmelse med tiltalen i det erkendte omfang i dette forhold.

Ad forhold 8 - T1

Ved tiltaltes erkendelse og de i øvrigt foreliggende oplysninger er det bevist, at tiltalte har kørt med en hastighed af 140 km/t. Han findes herefter skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Ad forhold 9 (1V) - T1

Det lægges til grund, at pistolen og patronerne som beskrevet i anklageskriflet blev fundet i et våbenskab, der lå i en af de containere, som T1 havde opmagasineret hos G2. Det må ligeledes lægges til grund, at tiltalte ikke havde våbentilladelse til pistolen eller patronerne. Tiltalte findes herefter skyldig i en overtrædelse af våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, i overensstemmelse med anklageskriftet.

Ad forhold 10 - T1

I sagen er der fremlagt lejekontrakt underskrevet den 12. april 2006 af tiltalte. Det fremgår, at tiltalte har lejet den omhandlede bil af forurettede G5 ApS fra den 12. april 2006 til den 30. november 2006, Tiltalte har ikke betalt leje og har forklaret, at han fik bilen stillet til fri disposition, idet V.20, der var ansat hos forurettede, skyldte ham nogle tjenester. V.20 har under sagen bestridt en sådan aftale og har i øvrigt forklaret, at firmaet rykkede tiltalte for betaling af leje og tilbagelevering af bilen.

På grundlag af forklaringen fra V.20 lægger retten til grund, at tiltalte som beskrevet i anklageskriflet har formået firmaet G5 ApS til at udleje personbil Audi, for en månedlig leje på 20.000 kr. for perioden 12. april 2006 til 30. november 2006 uagtet, at tiltalte ikke havde til hensigt at betale for lejen, hvorved udlejer led et formuetab i lejeperioden på 132.000 kr. Tiltalte har herved gjort sig skyldig i bedrageri jf. straffeloven § 279 i overensstemmelse med anklageskriftet.

Ad forhold 11 - T1

Efter bevisførelsen herunder forklaringen fra V.20 finder retten at kunne lægge til grund, at T1 havde lejet den omhandlede bil mærket Audi og ikke havde leveret bilen tilbage efter lejeperiodens udløb. På grundlag af forklaringen fra V.20 finder retten endvidere at kunne tilsidesætte tiltaltes forklaring om, at bilen var skadet, og at han havde en aftale med V.20 om afhentning af bilen. Dette understøttes ligeledes af fax af 29. juni 2007 fra YT, hvor hun oplyser at have set T1 køre i bilen på et tidspunkt, hvor bilen efter T1s forklaring var skadet og ikke kunne køre, ligesom T1 ikke havde lagt nøglerne til bilen. Retten finder herefter, at tiltalte ved ikke at have tilbageleveret bilen har gjort sig skyldig i underslæb jf. straffelovens § 278, stk. 1, nr. 1, i overensstemmelse med tiltalen.

Strafudmåling

Forsvareren for T1 har vedrørende strafudmålingen gjort gældende, at sagen har været for længe undervejs, og at det er tæt på at udgøre en krænkelse efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 6, om at enhver har krav på en retfærdig rettergang inden for en rimelig tid. Forsvareren har i den forbindelse fremhævet, at sagen har ligget død hos anklagemyndigheden i 1½ år uden, at dette kan bebrejdes T1. Under alle omstændigheder må den lange sagsbehandlingstid og det forhold, at forholdene er begået i perioden 1998- 2004 tillægges betydning ved strafudmålingen jf. straffelovens § 82 stk. 13 og 14.

Retten lægger til grund, at sagen er påbegyndt i forbindelse med, at T1 og selskaberne blev taget under konkursbehandling i sommeren 2004. Det må ligeledes lægges til grund, at T1 har holdt sig skjult i udlandet fra efteråret 2004 til den 22. december 2005, hvor han blev varetægtsfængslet.

Sagen har involveret flere selskaber og konkursboer. Der har ikke i selskaberne været ført et brugbart kasseregnskab, og det har derfor medført store vanskeligheder at opgøre beløbene, der har været udeholdt, ligesom SKAT har skullet tage stilling til de indsigelser, der fremkom fra de tiltaltes forsvarere. Anklageskriftet er modtaget i retten den 19. november 2007. Sagen er herefter berammet med start den 10. november 2008 og herefter 20 retsmøder til den 28. januar 2009. Sagens berammelse er sket under hensyn til, hvornår de tiltaltes advokater kunne møde.

Retten finder ikke, at sagsbehandlingen har indebåret en krænkelse af de tiltaltes rettigheder efter Menneskerettighedskonventionens artikel 6, stk. 1.

Tidspunktet for, hvornår forholdene er begået vil som nedenfor bemærket indgå som et hensyn i forbindelse med strafudmåtingen

Straffen fastsættes for tiltalte T1 til fængsel i 2 år, jf. straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, straffelovens § 286, stk. 2, jf. § 283, stk. 1, nr. 2 og nr. 3, færdselslovens § 118, jf. § 42, stk. 2, våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, straffelovens § 285, jf. § 279 og jf. straffelovens § 278, stk. 1, nr.1.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på, at der har været tale om en systematisk udeholdelser af store indtægter fra beskatning såvel i selskabet som i T1s personlige indkomst. Endvidere har der været tale om skyldnersvig, underslæb og bedragerier til et stort beløb. Retten har som en formildende omstændighed også lagt vægt på den tid der er forløbet siden de første forhold er begået.

Efter forholdenes karakter finder retten, at der ikke er grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget.

I medfør af straffelovens § 50, stk. 2, idømmes tiltalte T1 en tillægsbøde på 4.594.000 kr. subsidiært fængsel i 60 dage.

Påstanden om konfiskation tages i medfør af de påberåbte bestemmelser til følge som nedenfor bestemt.

Påstanden om erstatning i forhold 10 og 11 tages efter retsformandens bestemmelse til følge for 707.000 kr, idet der alene medtages lejebeløb 132.000 kr. frem til 30. november 2006 svarende til anklagemyndighedens påstand. Erstatningsbeløbet forrentes med almindelig procesrente fra 30 dage efter denne dom. Det øvrige erstatningskrav på 140.666 udskydes til civilt søgsmål.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T2 frifindes.

Tiltalte T1 straffes med fængsel i 2 år.

Tiltalte T1 skal betale en tillægsbøde på 4.594.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Hos tiltalte T1 konfiskeres en pistol og 41 patroner.

Tiltalte T1 skal betale sagens omkostninger herunder 300.000 kr. + moms til den beskikkede forsvarer, advokat Sysette Vinding Kruse. Et tidligere udredt salær til samme på 95.000 kr + moms, 41.850 kr.+ moms og 21.600 kr. + moms udredes nu endeligt af tiltalte T1. Et tidligere udlagt salær på 157.200 kr. + moms til den tidligere beskikkede forsvarer, advokat Ebbe Mogensen, udredes ligeledes endeligt af tiltalte T1.

Statskassen betaler omkostningerne vedrørende T2 herunder 320.000 kr. i salær på til den beskikkede advokat Lars Henriksen. Et tidligere udredt salær på 164.000 kr.+ moms udredes ligeledes endeligt af statskassen.

Tiltalte skal inden 14 dage fra dato til G5 leasing A/S betale 707.000 kr. med tillæg af almindelig procesrente fra den 6. april 2009 til betaling sker.

----------

Østre Landsrets dom af 22. april 2010, 15. afdeling, S-765-09

Byrettens dom af 6. marts 2009 (SS 1-25718/2007) er anket af T1 med endelig påstand om frifindelse bortset fra forhold 7 f og 8, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden, der ikke har fremsendt ankemeddelelse rettidigt til tiltalte, har endeligt påstået stadfæstelse dog med den ændring, at tiltalen i forhold 7 e berigtiges, således at værdien i stedet for 297.250 kr. angives til 296.250 kr. og at tiltalen i forhold 10 berigtiges således, at der i stedet for 2004 indsættes 2006.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne V.25, V.1, V.31, T2. V.2, V.4, V.5, V.7, V.16, V.8, V.24, V.9, V.19, V.21, V.22, V.20 og V.15, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten.

Der er endvidere afgivet vidneforklaring af V.27, V,28, V.29 og V.30.

Forklaringerne, der ikke indeholder afgørende nye oplysninger, er gengivet i retsbogen.

De i byretten af vidnerne V.18, V.3, V.6, V.10, V.11, V.13, V.14, V.17, V.23 og V.26 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Landsrettens begrundelse og resultat

Ad forhold 1 og 2

Vedrørende ejerskabet til anparteme i selskabet H1 ApS

Det fremgår af sagen, at advokat V.9 ved brev af 7. september 1998 efter telefonisk aftale fremsendte korrigeret pantebrev vedrørende anparterne til tiltalte og bad ham underskrive pantebrevet. Herefter og af de grunde, der er anført i dommen side 77-78, findes det godtgjort, at tiltalte ejede 50% af anparterne i H1 ApS.

Vedrørende opgørelsen af de unddragne beløb

Tiltalte har gjort gældende, at der ved opgørelsen af indtægterne i selskabet i forhold til SKATs opgørelse skal fradrages 5,5 mio. kr. for gratisoperationer. SKAT har i den opgørelse af indtægterne i selskabet, der er lagt til grund i SKATs opgørelse af 22. december 2008, og som danner grundlag for opgørelsen af det unddragne beløb i anklageskriftet, lagt til grund, at der i forbindelse med re-operationer m.v. ikke er betalt honorar. SKAT har som udgangspunkt gået ud fra journalernes angivelse af priserne for operationerne. Vidnerne V.7 og V.16, der var ansat på klinikken, har givet udtryk for, at de ikke har kendskab til gratisoperationer. Ingen patienter har i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen oplyst, at de er blevet opereret gratis. Det må herefter lægges til grund, at SKAT's opgørelse af selskabets indtægter ikke er behæftet med fejl som følge af gratisoperationer. Herefter og af de grunde, der er anført i dommen side 74-75, findes det også efter bevisførelsen for landsretten godtgjort, at der i perioden fra 1998 til 2002 mindst har været udeholdt indtægter i selskabet i det omfang, der er lagt til grund i SKATs opgørelse af 22. december 2008.

For så vidt angår udgiften til assistentlæger må det efter de forklaringer, der er afgivet af en række ansatte på klinikken og af narkoselæge V.24, lægges til grund, at alene KK og NK har været beskæftiget som assistentlæger på klinikken og kun i kortere perioder. Tiltalte er ikke fremkommet med nogen dokumentation for udgiften til assistentlæger. Herefter må det lægges til grund, at selskabet ikke har afholdt udgifter til assistentlæger med et større beløb end det af SKAT anerkendte beløb på 445.000 kr.

For så vidt angår udgiften til narkoselæger må det efter V.24s forklaring og det i øvrigt under sagen fremkomne om udgifterne til narkoselæger lægges til grund, at selskabet ikke har afholdt udgifter til narkoselæger med et større beløb end det af SKAT anerkendte beløb på 2.913.000 kr.

For så vidt angår udgifter til agenter m.v. og G6 findes det også efter bevisførelsen for landsretten, af de grunde, der er anført i dommen side 74-75, godtgjort, at selskabet ikke har afholdt udgifter ud over de udgifter, der er medtaget i SKATs opgørelse af 22. december 2008.

Det findes herefter bevist, at der ved opgørelsen af selskabets indkomst er unddraget selskabsskatter i det i anklageskriftet angivne omfang.

Vedrørende tiltaltes deltagelse i skatteunddragelserne.

Efter bevisførelsen må det lægges til grund, at tiltalte var direktør i H1 ApS, at det i det væsentlige var tiltalte, der udførte det indtægtsgivende arbejde i selskabet, og at han normalt dagligt samlede indbetalingerne og bragte dem hjem. På den baggrund og efter det oplyste om tiltaltes store privatforbrug, der stod i åbenbart misforhold til hans og T2s selvangivne indtægter, findes det ubetænkeligt at anse det for godtgjort, at tiltalte forsætligt deltog i skatteunddragelserne i selskabet, ligesom det findes godtgjort, at han med forsæt til skatteunddragelse undlod at reagere på skattevæsenets underretninger om hans personlige skatteansættelse. Det tiltrædes herefter, at tiltalte er fundet skyldig i disse forhold.

Ad forhold 7 a

Det fremgår af sagen, at det omhandlede sommerhus, efter at der var optaget et kreditforeningslån på 820.000 kr., blev solgt af H2 Holdings ApS for 1,7 mio, kr. til V.12. 580.000 kr. af købesummen blev berigtiget ved et sælgerpantebrev, der blev solgt for 530.000 kr. Den resterende købesum på 300.000 kr. blev betalt kontant, hvorefter der blev optaget et kreditforeningslån på 200.000 kr. eller 210.000 kr.

Det findes efter bevisførelsen godtgjort, at provenuet ved optagelsen af lånet på 820.000 kr. blev udbetalt til V.12, og at provenuet ved salget af sælgepantebrevet blev udbetalt til tiltalte i stedet for til anpartsselskabet. Det findes endvidere godtgjort, at et beløb på 300.000 kr., svarende til den kontante købesum, blev udbetalt til tiltalte fra anpartsselskabet, men at der ikke herudover blev opnået provenu ved salget af sommerhuset. Det findes endvidere i overensstemmelse med vidnerne V.17s og V,19s forklaringer godtgjort, at der var kreditorer i H2 Holdings ApS. Tiltalte, på hvis foranledning disse dispositioner blev foretaget, findes herefter skyldig i skyldnersvig i overensstemmelse med tiltalen, dog således at tiltalte frifindes med hensyn til tiltalen vedrørende provenuet fra kreditforeningslån på 210.000 kr. Det bemærkes, at tiltaltes forklaring om, at han handlede i tillid til revisor V.1s og V.31s vejledning, må tilsidesættes.

Ad forhold 7 b

Byretten har ved sin afgørelse af dette forhold lagt til grund, at tiltalte har erkendt sig skyldig. Tiltalte har for landsretten bestridt, at der alene på baggrund af hans erkendelse er grundlag for domfældelse.

Tiltalte har såvel i grundlovsforhør som senere indenretligt forklaret, at der var omkring 300.000 kr. på kontoen i Monaco. Landsretten finder endvidere, at det må tillægges betydning, at tiltalte uden vanskeligheder kunne have fremskaffet kontoudtog fra banken i Monaco, men har undladt dette. Herefter finder landsretten det ubetænkeligt at anse tiltalte for skyldig i dette forhold.

Ad forhold 7 c

Landsretten lægger efter vidnet V.2s forklaring, til grund, at tiltalte på gerningstidspunktet har disponeret over de i tiltalen anførte biler. Tiltaltes forklaring om, at han havde solgt bilerne eller nogle af disse til en russisk investor, må forkastes som utroværdig.

Efter bevisførelsen for landsretten finder landsretten ikke at kunne udelukke, at den i tiltalen nævnte ...24 ikke på gerningstidspunktet tilhørte tiltalte, men selskabet H3 ApS. Tiltaltes dispositioner vedrørende dette selskab er ikke omfattet af tiltalen.

Der kan derfor ikke ske domfældelse for denne bils vedkommende.

Tiltaltes vurdering af værdien af de omhandlede biler i forbindelse med hans plan om optagelse af lån til køb af ejerlejligheder på ...5 kan efter oplysningerne om baggrunden for denne vurdering ikke tillægges afgørende betydning ved værdiansættelsen af bilerne.

Vidnet V.21 har anslået værdien af ...25 til ca. 350.000 kr. i 2004 og ...22 til ca. 275.000 kr. i 2003. Der er endvidere for landsretten dokumenteret en vurdering fra 2004 af den omhandlede ...21, der var i særdeles ringe stand, til ca. 40.000 kr.

Under hensyn til, at der - da der ikke foreligger andre oplysninger om bilernes værdi - hersker usikkerhed om værdiansættelsen, findes tiltalte herefter alene skyldig i skyldnersvig for et beløb på 600.000 kr. i dette forhold.

Ad forhold 7 d

Det tiltrædes af de grunde, der er anført i dommen side 82, at tiltaltes forklaring om afhændelse af indboet til V.26 må tilsidesættes.

Landsretten bemærker, at både straffelovens § 283, stk. 1, nr. 2 og nr. 3. omfatter tilfælde, hvor debitor alene har foretaget handlinger, der kan føre til at hans aktiver unddrages kreditorerne, også selv om disse aktiver senere skaffes til veje. Der kan derfor, uanset det af forsvareren herom anførte, domfældes for fuldbyrdet overtrædelse af disse bestemmelser.

Allerede fordi de af forholdet omfattede aktiver ikke på gerningstidspunktet befandt sig i tiltaltes hjem, sammenholdt med oplysningerne om tiltaltes bopælsforhold, kan retsplejelovens § 509 ikke, som af forsvareren anført, finde anvendelse vedrørende disse aktiver.

Det må lægges til grund, at en del af det indbo, som blev opbevaret i containeme, stammede fra sommerhuset. Ved afhændelsen af sommerhuset til V.12 er værdien af den del af indboet, som er omfattet af handlen, anslået til 200.000 kr. Landsretten finder ikke grundlag for at tilsidesætte denne oplysning. Der er ikke forelagt landsretten oplysninger om, hvor stor en del af salgsprisen ved bortauktioneringen af indboet, der hidrørte fra indboet fra huset.

Idet det må lægges til grund, at indboet ikke indbragte over 200.000 kr. ved salget på auktionen, findes tiltalte herefter alene skyldig for et beløb på 228.852 kr. i dette forhold.

Ad forhold 7 e

Landsretten bemærker, at V.12, uanset at faktura for købet af antikviteterne er udstedt til hende, har frafaldet at gøre krav gældende mod konkursboerne i denne anledning. Herefter, og da tiltaltes forklaring for byretten må opfattes som en erkendelse, tiltræder landsretten, at tiltalte er fundet skyldig i overensstemmelse med tiltalen som berigtiget for landsretten.

Ad forhold 7 f og 8

Ved tiltaltes erkendelse, der støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger, findes tiltalte skyldig efter tiltalen i dette forhold.

Ad forhold 9

Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen side 83, skyldig efter tiltalen i dette forhold, idet Landsretten bemærker, at tiltalte ikke har antageliggjort, at tredjemand skulle have anbragt pistolen og ammunitionen i hans våbenskab.

Ad forhold 10

Landsretten lægger efter indholdet af lejekontrakten af 12. april 2006 mellem tiltalte og G5 ApS vedrørende leje af personbil Audi, og V.20s forklaring for by- og landsret, til grund, at der var tale om et reelt lejeforhold, der gjaldt fra den 12. april 2006 til den 30. november 2006, og at tiltalte skulle betale leje for bilen i henhold til lejekontrakten. Retten bemærker i den forbindelse, at bilen ikke tilhørte V.20, men G5 ApS i hvilken virksomhed, han var ansat.

For landsretten har V.20 forklaret, at han på tidspunktet for udfærdigelsen af lejekontrakten skyldte tiltalte 636.000 kr., idet han ikke kan erkende at skylde tiltalte 2,4 mio. kr, som af tiltalte anført.

I en mail af 4. januar 2007 spurgte tiltalte V.15 - i forbindelse med tiltaltes omtale af bilen - om han havde en idé til, hvordan tiltalte får trykket V.20 yderligere, og hvor hans svage punkter er.

Herefter, og efter bevisførelsen for landsretten i øvrigt findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen side 83, skyldig efter tiltalen, som denne er berigtiget for landsretten, i dette forhold.

Ad forhold 11

Også efter bevisførelsen for landsretten, herunder førnævnte mail af 4. januar 2007 fra tiltalte til V.15, findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen side 83, skyldig efter tiltalen i dette forhold.

Landsretten bemærker herved, at det forhold, at bilen efter det oplyste nu er fundet og er i Interpols varetægt, ikke har nogen betydning i forhold til tiltaltes tilegnelse af bilen.

Der findes ikke grundlag for at nedsætte straffen eller at gøre straffen helt eller delvist betinget.

Dommens bestemmelse om konfiskation tiltrædes.

Efter de juridiske dommeres bestemmelse tages den af G5 Leasing A/S nedlagte erstatningspåstand ikke under påkendelse.

Landsretten stadfæster herefter, med den heraf følgende ændring, dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom i sagen mod T1 stadfæstes med den ændring, at den af G5 Leasing A/S nedlagte erstatningspåstand ikke tages under påkendelse.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.