Indhold

Dette afsnit handler om bedømmelsen af, om lønnedgangen er uafhængig af eventuelt varierende udgifter.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Godets natur har betydning
• Ikke krav om udgifter for arbejdsgiver
• Om arbejdsgivers økonomiske risiko
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Lønreduktionen skal være uafhængig af eventuelle varierende omkostninger. Hvis lønnedgangen svinger med de varierende udgifter til godet, peger det i retning af, at det ikke er en reel ændring af vederlagets sammensætning, men en betaling for et rent privat gode med ubeskattede midler, og at der dermed sker et fradrag i bruttolønnen i strid med KL § 46, stk. 3.

Det er ikke afgørende, om der er et variabelt forbrug af godet, men kun om et eventuelt variabelt forbrug afspejles i lønnedgangen. Se de to eksempler nedenfor.

Eksempel på en ordning i strid med KL § 46, stk. 3

Ansatte fik - mod en nedgang i kontantlønnen - en månedlig massage- eller zoneterapeutisk behandling. Hvis en ansat ønskede mere end én månedlig behandling, ville kontantlønsnedgangen være tilsvarende større den pågældende måned. Nedgangen i kontantløn afhang af det faktiske forbrug og var derfor egentlig en modregning i bruttolønnen i strid med KL § 46, stk. 3. Der var med andre ord tale om en betaling for et rent privat gode med ubeskattede midler. Se SKM2006.289.SR.

Eksempel på en ordning, der ikke er i strid med KL § 46, stk. 3

Ansatte kunne modtage massagebehandlinger mod en nedgang i kontantlønnen. Ved ordningens begyndelse skulle de ansatte vælge, hvor mange månedlige behandlinger, de ønskede. Kontantlønsnedgangen blev fastlagt efter dette. Derefter var lønnedgangen uafhængig af, om den enkelte ansatte faktisk modtog det givne antal behandlinger eller ej. Lønnedgangen udgjorde et fastlagt beløb, der var uafhængigt af det variable forbrug, og Skatterådet accepterede derfor ordningen som en reel ændring af vederlagets sammensætning. Se SKM2007.674.SR.

Godets natur har betydning

For visse goder er der ikke varierede udgifter afhængigt af forbrug. Det gælder fx medarbejderaktier, deltagerbetaling for uddannelse og sundhedsforsikring. Ved sådanne goder giver det ikke mening at vurdere om forbruget bliver afspejlet i lønnedgangen, og en sådan vurdering skal derfor ikke foretages.

Ikke krav om udgifter for arbejdsgiver

I enkelte afgørelser fra 1990'erne blev der stillet krav om, at arbejdsgiveren skulle have udgifter i forbindelse med ordningen. Se eksempelvis TfS1996.255.LSR og TfS1999.809.LR. I SKM2004.200.LR fastslog Ligningsrådet, at det er uden betydning, om alle udgifter i forbindelse med en lønomlægning dækkes ved den ansattes lønnedgang, hvilket betyder, at det ikke er et krav, at arbejdsgiveren har udgifter til ordningen.

Lønnedgangen behøver altså ikke være overensstemmende med godets objektive markedsværdi eller arbejdsgivers samlede udgifter i forbindelse med aftalen. Nedgangen i kontantlønnen kan med andre ord være større, mindre eller svare til arbejdsgiverens udgifter til ordningen og den objektive markedsværdi.

Om økonomisk risiko for arbejdsgiver

I den hidtidige praksis har spørgsmålet om, hvorvidt lønnedgangen var uafhængig af eventuelle variable udgifter været set i sammenhæng med et krav om, at arbejdsgiveren skulle have en økonomisk risiko. Det er en sammenblanding af to forskellige vurderinger, der begge indgår i afklaringen af de faktiske forhold. De to vurderinger skal holdes adskilt: Lønnedgangen skal være uafhængig af eventuelt varierende udgifter, uanset om arbejdsgiveren har en økonomisk risiko.   

Arbejdsgiverens økonomiske risiko er et forhold, der kan indgå i vurderingen af, om det reelt er arbejdsgiver, der stiller godet til rådighed. Se afsnit C.A.5.1.7.3.5.2.5 om denne vurdering.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser afgørelser på området: