Dato for udgivelse
17 Dec 2010 10:24
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
22 Oct 2010 12:45
SKM-nummer
SKM2010.823.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
10-00782
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Ulønnede personer, fagforening, sektorbestyrelse, multimedier, skattepligt
Resumé
Ulønnede personer i en fagforenings sektorbestyrelse var ikke omfattet af ligningslovens § 7 M, stk. 3, om fritagelse for multimediebeskatning.
Reference(r)

Ligningsloven § 7 M
Fondsbeskatningsloven § 1, stk. 1, nr. 3

Henvisning
Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.2.2.3.
Redaktionelle noter

Se Skatterådets bindendes svar: SKM2010.104.SR.

Klagen vedrører, om ulønnede personer i en fagforenings sektorbestyrelse er skattepligtig af multimedier, der stilles til deres rådighed (påklage af Skatterådets afgørelse af 26. januar 2010 offentliggjort i SKM2010.104.SR).

Landsskatterettens afgørelse
Organisationen har anmodet Skatterådet om bindende svar på følgende spørgsmål:

"Kan Skatterådet bekræfte, at ulønnede personer i sektoren G1's sektorbestyrelse kan omfattes af ligningslovens § 7 M, stk. 3?" Skatterådet har svaret "Nej."

Landsskatteretten stadfæster Skatterådets afgørelse.

Sagens oplysninger
Sagens faktiske forhold er i Skatterådets afgørelse beskrevet således:

"G1 er en sektor af fagforeningen H1 og har en selvstændig bestyrelse.

H1 i Danmark og herunder G1 har gennem de seneste år opbygget organisationen således, at valgte tillidsrepræsentanter og bestyrelsesmedlemmer via H1's intranet har mulighed for, at betjene medlemmerne om faglige spørgsmål, afholde elektroniske møder, læse og sende mails samt have adgang til andre oplysninger og programmer vedrørende det faglige arbejde.

Mange af bestyrelsesmedlemmerne har ikke via deres arbejde eller privat adgang til en computer, hvorfor G1 vil stille en computer til deres rådighed for udførelse af de opgaver hvervet som bestyrelsesmedlem kræver.

De pågældende valgte personer er ikke ansat af G1 og modtager ikke egentligt honorar for deres arbejde. Der kan fremkomme situationer, hvor de pågældende f.eks. har modtaget tabt arbejdsfortjeneste, hvis bestyrelsesmødet kræver, at mødet m.v. sker i de valgtes arbejdstid.

Det kan også forekomme, at bestyrelsesmedlemmer får stillet en mobiltelefon til rådighed for udførelsen af bestyrelsesarbejdet."

Organisationens repræsentant har for Landsskatteretten fremlagt G1's vedtægter, der er sålydende:

(Vedtægter udeladt)

Skatterådets afgørelse
Skatterådet har ved bindende svar af 26. januar 2010 besvaret det stillede spørgsmål med "Nej".

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, fx forbrug af kost, el, telefon, transport og lign., i modsætning til forbrug i erhvervssfæren.

Ved lovforslag nr. 199 af 22. april 2009, der senere blev vedtaget som lov nr. 519 af 12. juni 2009, blev der indført et nyt stk. 12 i ligningslovens § 16, den såkaldte multimediebeskatning, der har virkning fra og med indkomståret 2010.

Det betyder, at den skattepligtige værdi af et eller flere multimedier, der er stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere mv. som nævnt i stk. 1, for den skattepligtiges private benyttelse, udgør et grundbeløb på 3.000 kr. (2010-niveau). Ved multimedier forstås computer med sædvanligt tilbehør, telefon, herunder oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter samt selve telefonapparatet, og adgang til datakommunikation via en internetforbindelse, herunder engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen. Den skattepligtige værdi nedsættes ikke med den skattepligtiges eventuelle betaling i indkomståret for råderetten eller brugen. Har samtlige goder, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse, kun været stillet til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori ingen af goderne har været til rådighed. Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.

Ligningslovens § 7 M, stk. 3 medfører, at ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller frivillige, ulønnede medhjælpere ikke skal betale multimedieskat af de multimedier, som de får stillet til rådighed til brug for vedkommendes bistand som led i en forenings skattefri virksomhed eller hjemmeværnets virksomhed.

Af forarbejderne til ligningslovens § 7 M (L113 1993/1994) fremgår, at der skal være tale om foreninger, der udøver skattefri virksomhed:

"Bestemmelsen omfatter alene foreninger, der udøver skattefri virksomhed. Foreninger som omfattes af bestemmelsen vil eksempelvis være idrætsforeninger, spejderorganisationer og foreninger med et almenvelgørende eller almennyttigt formål, herunder humanitære organisationer og religiøse samfund."

Fagforeninger er omfattet af fondsbeskatningsloven, jf. fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 3, litra a. Der er således ikke tale om en skattefri virksomhed, som det er krævet i ligningslovens § 7 M. I SKM2001.446.LR udtalte Ligningsrådet, at fagforeninger falder uden for kredsen af foreninger, der er omfattet af ligningslovens § 7 M, under hensyn til forskellene i skattepligtsforholdene.

Spørgers argumentation omkring, hvordan fagforeningerne blev omfattet af fondsbeskatningsloven på grund af strejkefondene ændrer ikke på det faktum, at en fagforening ikke er en skattefri virksomhed. Endvidere fremgår det klart, at G1 ikke er selvstændigt skattepligtig, men er en del af H1.

Skatteministerens svar i TfS 1999, 801, der resulterede i at et politisk parti i SKM2009.281.SR blev anset for omfattet af Ligningslovens § 7 M, angik specifikt politiske partier, og der kan ikke siges at være en sådan lighed mellem en fagforening og et politisk parti, at svaret kan udbredes til også at omfatte en fagforening.

SKAT finder, at G1's sektorbestyrelse ikke er omfattet af ligningslovens § 7 M, stk. 3.

SKAT har ikke taget stilling til, hvorvidt G1's sektorbestyrelse kan anses for at være ulønnede i relation til ligningslovens § 7 M.

SKAT indstillede, at spørgsmål 1 besvares benægtende, hvilket blev tiltrådt af Skatterådet.

Klagerens påstand og argumenter
Organisationens repræsentant har nedlagt påstand om, at det bindende svar ændres til "Ja".

Den af Skatterådet anførte indskrænkende fortolkning af ligningslovens § 7 M, stk. 1 kan ikke accepteres.

I den forbindelse skal opmærksomheden specielt henledes på ordlyden i lovbestemmelsen, hvoraf fremgår "der yder bistand som led i foreningens skattefri virksomhed".

Hvis Skatterådets argumentation om, at foreningen i sin helhed skal være skattefri er korrekt, må det betyde at mange af de idrætsforeninger, spejderorganisationer og andre foreninger/samfund, der er objektiv skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og har erhvervsmæssig omsætning, som det er defineret i selskabsskattelovens § 1, stk. 4 og 5, heller ikke vil kunne anvende ligningslovens § 7 M, hvis de har salg af f.eks. øl, vand mv. til andre end medlemmer.

Disse foreningers skattepligtige indkomst vil, grundet Selskabsskatteloven § 3, stk. 2 og 3 typisk være 0 kr., men de er reelt ikke en skattefri virksomhed.

Begrebet "som led i foreningens skattefri virksomhed", skal vurderes ud fra om foreningen reelt er skattepligtig af den aktivitet, hvori den ulønnede person yder bistand.

Bestyrelsesmedlemmerne i G1 yder ulønnet frivilligt arbejde i den skattefrie del af virksomheden "G1", hvorfor de er at sidestille med de frivillige ulønnede bestyrelsesmedlemmer i f.eks. idrætsforeningerne. Deres arbejdsopgaver har nok også den samme karakter.

Det er korrekt at Ligningsrådet i SKM2001.446.LR fremførte de samme synspunkter, som Skatterådet i nærværende sag. Men i afgørelsen fra 2001 blev der ikke taget stilling til, om der i relation til ligningslovens § 7 M, stk. 1 er forskel på den skattefri virksomhed, som en fagforening og en idrætsforening driver.

I begge tilfælde er der tale om, at bestyrelsesarbejdet dækkes af de kontingentmidler, som medlemmerne betaler til de respektive foreninger. Og i begge tilfælde er kontingentindtægter skattefri for foreningerne. I idrætsforeningerne følger det af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, 2. punktum og stk. 5, mens det for faglige foreninger omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 3 følger modsætningsvis af fondsbeskatningslovens § 8.

Var G1 omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 2 (brancheforeninger) ville kontingentindtægten, jf. fondsbeskatningsloven § 3, stk. 1 være skattepligtig. Der er således også forskel på, hvorledes kontingentet beskattes i de foreninger, som er skattepligtige efter Fondsbeskatningsloven.

Da der ikke i lovteksten i ligningslovens § 7 M er belæg for den indskrænkende fortolkning af begrebet "som led i foreningens skattefri virksomhed", som Skatterådet har fremført i det bindende svar, fastholdes det, at det stillede spørgsmål skal besvares bekræftende.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Ligningslovens § 7 M er sålydende:

"§ 7 M. Godtgørelser, der af en forening udbetales til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller til frivillige, ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i foreningens skattefri virksomhed, er skattefri for modtageren. Skattefriheden er betinget af, at godtgørelsen udbetales til dækning af udgifter, som modtageren afholder på foreningens vegne, samt at godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Skatterådet.

 Stk. 2. Godtgørelser, der udbetales af hjemmeværnet til frivilligt ulønnet personel, der deltager i hjemmeværnets virksomhed, er skattefrie for modtageren, når godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Skatterådet.

 Stk. 3. Uanset at en person, der er omfattet af stk. 1 eller 2, får stillet multimedier omfattet af ligningslovens § 16, stk. 12, til rådighed til brug for vedkommendes bistand som led i foreningens skattefri virksomhed eller hjemmeværnets virksomhed, anses personen fortsat for ulønnet, og vedkommende er ikke skattepligtig af privat rådighed over de pågældende multimedier. Har en person, der er omfattet af stk. 1 eller 2, fået stillet multimedier som nævnt i 1. pkt. til rådighed, kan der ikke udbetales skattefri godtgørelse efter stk. 1 og 2 for udgifter, som modtageren afholder til tilsvarende ydelser."

Af bemærkningerne til lovforslag L 113 1993/94 til ligningsloven fremgår vedrørende § 7 M bl.a., at bestemmelsen alene omfatter foreninger, der udøver skattefri virksomhed, og at foreninger som omfattes af bestemmelsen, eksempelvis vil være idrætsforeninger, spejderorganisationer og foreninger med et almenvelgørende eller almennyttigt formål, herunder humanitære organisationer og religiøse samfund.

G1er ikke en selvstændig forening, men er en "sektor" af H1, der som fagforening er omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 3. Fagforeningers skattepligtige indkomst opgøres efter lovens § 8, hvorefter foreningerne ikke alene beskattes af erhvervsmæssig indkomst, men tillige af øvrig indkomst som opgjort efter bestemmelsens stk. 1 og 2, såfremt denne overstiger 200.000 kr. inden fradrag efter § 9.

Landsskatteretten finder, at ligningslovens § 7 M på baggrund af ordlyden og forarbejderne må forstås således, at det er en betingelse for at kunne omfattes af bestemmelsen, at den pågældende forening udøver skattefri virksomhed. H1 må - som skattepligtig efter fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 3 - anses for at drive skattepligtig virksomhed. Dette gælder, uanset at en væsentlig del af H1's indtægter, bl.a. kontingenter, er skattefri for foreningen. H1 falder derfor uden for kredsen af foreninger omfattet af ligningslovens § 7 M, hvorfor det tiltrædes, at det stillede spørgsmål er besvaret med "Nej".

Landsskatteretten stadfæster derfor den påklagede afgørelse.