Hvad er nyt? | Nedenfor følger en oversigt over de juridiske nyheder i afsnit E.A Punktafgifter 2025-2. E.A.2 Is og chokolade E.A.2.3 Chokolade og sukkervarer E.A.2.3.3 Chokolade og sukkervarer omfattet af reglerne - SKM2025.307.BR: Byretten fandt, at en chokolade/sukkerbar, tænkt som et morgenmadsprodukt, der indeholdt 34 pct. tilsat sukker, havde en sød smag og fremtrådte som en traditionel slikvare, var omfattet af det afgiftspligtige vareområde. Dommen stadfæstede henholdsvis SKM2021.600.LSR og SKM2020.113.SR.
- SKM2025.227.BR: Byretten fandt, at glasurprodukter, der solgtes på tube, var karakteriseret som forarbejdede glasurprodukter, der uden yderligere bearbejdning kunne anvendes og spises. Der blev lagt vægt på de forarbejdede produkters karakter og sammensætning, at bestemmelsen i CHOAL § 1, stk. 1, nr. 4 havde et bredt anvendelsesområde samt at sukker var karaktergivende for produkterne. Retten fandt, at begge varianter var omfattet af CHOAL § 1, stk. 1, nr. 4, således også den variant der kunne kategoriseres som en såkaldt "simpel blanding" uden indhold af fedtstof. Dommen stadfæstede SKM2022.27.LSR.
- SKM2025.43.LSR: Landsskatteretten fandt, at tre sirupper, som selskabet forhandlede, var afgiftspligtige sukkervarer i henhold til chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4.
- SKM2025.81.SR: Skatterådet bekræftede, at der ikke skulle svares afgift af en mindre brownie, der fremstod som en lille chokoladekage med indhold af chokoladestykker og dekoreret med små sukkerdekorationer. Skatterådet bekræftede herefter, at der skulle svares dækningsafgift efter chokoladeafgiftslovens § 22 af de afgiftspligtige bestanddele.
- SKM2025.234.SR: Skatterådet fandt, at der ikke skulle afregnes chokolade- og sukkervareafgift, når Spørger anvendte en egen fremstillet kernemasse med indhold af abrikoskerner, som var omfattet af det afgiftspligtige vareområde i CHOAL § 1, stk., 1, nr. 3, i en af Spørgers egen fremstillet mazarintærte til videresalg, som blev vurderet ikke at være omfattet af det afgiftspligtige vareområde i CHOAL § 1, stk. 1.
- SKM2025.293.SR: Skatterådet bekræftede, at tre varianter af kiks med kakaofyld, der blev importeret fra et andet EU-land, ikke var omfattet af det afgiftspligtige vareområde i CHOAL § 1, stk. 1, nr. 1-9. Der skulle derfor ikke betales afgift af det samlede produkt, dvs. kiks inklusive fyld. Skatterådet fandt herefter, at der skulle svares dækningsafgift af hele fyldets vægt i produkterne efter CHOAL § 22, da de var at anse som selvstændige bestanddele, som i beskaffenhed og sammensætning var omfattet af det afgiftspligtige vareområde i CHOAL § 1, stk. 1, nr. 1, som kakao af enhver art.
- SKM2025.321.SR: Skatterådet fandt, afgiftspligtige varer, omfattet af CHOAL kap. 1, der blev afhentet i andre EU-lande, skulle indgå i opgørelsen af den afgiftspligtige mængde jf. CHOAL § 7, samt at der skulle svares afgift ved afhentning af afgiftspligtige varer, omfattet af CHOAL kap. 3, i andre EU-lande jf. CHOAL § 22, stk. 3, jf. § 10 a.
- SKM2025.401.SR: Omhandlede to sukkerholdige sirupsvarianter med smag af henholdsvis saltkaramel og kirsebær samt en sukkerfri variant med smag af hasselnød og en flydende frugtpuré med smag af eksotisk frugt. De to sukkerholdige sirupper blev anset for omfattet af det afgiftspligtige vareområde i CHOAL § 1, stk. 1, nr. 4 og den sukkerfri sirup omfattet af CHOAL § 1, stk. 1, nr. 9. Derudover fandt Skatterådet, at frugtpure med smag af eksotisk frugt ikke var omfattet af chokoladeafgiftslovens bestemmelser.
E.A.2.4 Dækningsafgift E.A.2.4.2 Varer omfattet af dækningsafgift - SKM2025.293.SR: Skatterådet bekræftede, at tre varianter af kiks med kakaofyld, der blev importeret fra et andet EU-land, ikke var omfattet af det afgiftspligtige vareområde i CHOAL § 1, stk. 1, nr. 1-9. Der skulle derfor ikke betales afgift af det samlede produkt, dvs. kiks inklusive fyld. Skatterådet fandt herefter, at der skulle svares dækningsafgift af hele fyldets vægt i produkterne efter CHOAL § 22, da de var at anse som selvstændige bestanddele, som i beskaffenhed og sammensætning var omfattet af det afgiftspligtige vareområde i CHOAL § 1, stk. 1, nr. 1, som kakao af enhver art.
- SKM2025.81.SR: Skatterådet bekræftede, at der for en mindre brownie skulle svares dækningsafgift efter chokoladeafgiftslovens § 22 af henholdsvis kakaopulveret i bagværket, den fulde vægt af chokoladestykkerne samt den fulde vægt af sukkerdekorationen.
E.A.2.4.4 Opgørelse og afregning af afgift, samt kontrol og straf - SKM2025.321.SR: Skatterådet fandt, afgiftspligtige varer, omfattet af CHOAL kap. 1, der afhentes i andre EU-lande, skulle indgå i opgørelsen af den afgiftspligtige mængde jf. CHOAL § 7, samt at der skulle svares afgift ved afhentning af afgiftspligtige varer, omfattet af CHOAL kap. 3, i andre EU-lande jf. CHOAL § 22, stk. 3, jf. § 10 a.
E.A.3 Drikkevarer E.A.3.1 Spiritus E.A.3.1.4 Virksomheder og privatpersoner omfattet af reglerne - Lov 96 af 4. februar 2025: I § 6 udskydes muligheden for registrering som varemodtager med henblik på systemmæssig understøtning.
E.A.4 Energi E.A.4.1 Mineralolieprodukter E.A.4.1.3 Mineralolie omfattet af reglerne E.A.4.1.3.2 Energibeskatningens udfyldningsregel mv. - SKM2025.265.SR: Skatterådet bekræftede, at der ikke skulle pålægges afgift på talolie (KN kode 3803 00 10 / 3803 00 90 eller 3803 00), der var bestemt til anvendelse, udbudt til salg eller anvendtes som brændsel til opvarmning i varmeværker, efter mineralolieafgiftsloven. Skatterådets bekræftelse skete med henvisning til, at der ikke var hjemmel i energiafgiftslovene, herunder udfyldningsreglen i mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 2, til at lægge afgift på talolie.
- SKM2025.152.SR: Skatterådet fandt, at spørgers produkter henhørende under henholdsvis KN-kode 3826 00 10 og KN-kode 3826 00 90 i den gældende toldtarif, der solgtes til varmefremstilling, var afgiftspligtige efter mineralolieafgiftsloven. Produkterne var omfattet af afgiftspligten efter udfyldningsreglen i mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 2. Skatterådet fandt, at P1 ikke var afgiftspligtigt efter blandingsbestemmelsen i mineralolieafgiftsloven § 1, stk. 4. Skatterådet havde ved sin afgørelse ud fra en samlet vurdering lagt vægt på, at P3 ansås for alene at være anvendt til teknisk brug, uanset at der ville være en minimal rest P3 på under 0,03 pct. i spørgers produkter, og at indholdet af P3 i spørgers produkter ikke ændrede på tariferingen af spørgers produkter.
E.A.4.1.7 Farvning af gas- og dieselolier og petroleum - C-137/23: Artikel 15, stk. 1, litra f), i energibeskatningsdirektivet (medlemsstaternes valgfri afgiftslempelse for olie til erhvervsmæssig sejlads ad de indre vandveje) sammenholdt med artikel 1 i Rådets direktiv 95/60/EF af 27. november 1995 om afgiftsmærkning af gasolier og petroleum (farvningsreglerne), skulle fortolkes således, at denne bestemmelse var til hinder for en national lovgivning, hvorefter punktafgiftsfritagelsen for gasolie, der leveres til anvendelse som motorbrændstof til erhvervsmæssig sejlads på Den Europæiske Unions indre vandveje, nægtes med den begrundelse, at denne gasolie ikke var afgiftsmærket på en måde, der var i overensstemmelse med de EU-retlige krav, når det for det første var godtgjort, at den nævnte gasolie anvendtes til et sådant formål, og der for det andet ikke var noget, der gav anledning til mistanke om, at der forelå svig, misbrug eller afgiftsunddragelse.
E.A.4.1.8 Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse - C-137/23: Artikel 15, stk. 1, litra f), i energibeskatningsdirektivet (medlemsstaternes valgfri afgiftslempelse for olie til erhvervsmæssig sejlads ad de indre vandveje) sammenholdt med artikel 1 i Rådets direktiv 95/60/EF af 27. november 1995 om afgiftsmærkning af gasolier og petroleum (farvningsreglerne), skulle fortolkes således, at denne bestemmelse var til hinder for en national lovgivning, hvorefter punktafgiftsfritagelsen for gasolie, der leveres til anvendelse som motorbrændstof til erhvervsmæssig sejlads på Den Europæiske Unions indre vandveje, nægtes med den begrundelse, at denne gasolie ikke var afgiftsmærket på en måde, der var i overensstemmelse med de EU-retlige krav, når det for det første var godtgjort, at den nævnte gasolie anvendtes til et sådant formål, og der for det andet ikke var noget, der gav anledning til mistanke om, at der forelå svig, misbrug eller afgiftsunddragelse.
E.A.4.3 Elektricitet E.A.4.3.4 Elektricitet omfattet af reglerne - SKM2025.343.SR: Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Spørger (der var et aktieselskab, som var fuldt ud ejet af X kommune) kunne fakturere X kommune uden elafgift efter elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c, ved forbrug af elektricitet fra et VE-anlæg, der var ejet af Spørger og blev stillet til rådighed for X kommune. Skatterådet begrundede sin afgørelse med, at X kommune hverken var elproducent eller lejer i en udlejningsejendom, hvorefter har X kommune ikke havde ret til afgiftsfritagelse for egetforbruget af elektricitet.
E.A.4.3.6 Afgiftens størrelse og beregning samt elvarmeafgift E.A.4.3.6.2 Regler for elektricitet til opvarmning af boligenheder (elvarmeafgift) - SKM2025.136.SR: Reduceret elafgift - grænseværdien i elafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt., på 4.000 kWh - varmeproducerende anlæg.
E.A.4.6 Godtgørelse af energiafgifter og CO2-afgift E.A.4.6.1 Generelt om godtgørelse af energiafgifter og CO2-afgift E.A.4.6.1.5 Godtgørelse af energiafgifter - C-133/23: Afgrænsningen af elektricitet til mineralogiske processer. Der gælder ingen særlige regler om elafgift for mineralogiske processer i national dansk lovgivning.
- SKM2025.274.SR: Lejers brug af køling - om rette bruger af elektricitet.
E.A.4.6.3 Energiprodukter og elektricitet E.A.4.6.3.2 Godtgørelse af afgift af elektricitet - SKM2025.274.SR: Lejers brug af køling - om rette bruger af elektricitet.
E.A.4.6.4 Varme og energiprodukter anvendt som procesenergi E.A.4.6.4.2 Forbrug af varme og energiprodukter - SKM2025.257.SR: Tørreanlægget skulle anses som et anlæg, der ikke befandt sig i et lokale og derfor ikke kunne bidrage til rumopvarmning. Olieforbruget var derfor afgiftsgodtgørelsesberettiget i samme omfang, som virksomheden kunne opnå momsfradrag.
E.A.4.6.11 Motorbrændstof E.A.4.6.11.3 Godtgørelse for jordbrug, gartnerier og skovbrug mv. - SKM2025.257.SR: Tørreanlæg til tørring af træ skulle anses som et anlæg, der ikke befandt sig i et lokale og derfor ikke kunne bidrage til rumopvarmning. Olieforbruget var derfor afgiftsgodtgørelsesberettiget i samme omfang, som virksomheden kunne opnå momsfradrag.
E.A.4.6.13 Fordeling og måling af energiforbrug E.A.4.6.13.6 Undtagelser fra reglen om måling af procesforbrug - SKM2025.216.LSR: Reduceret kvadratmeterafgift vedrørende forbrug af elektricitet ved samtidig opvarmning med gas. Dagældende elafgiftslovs § 11, stk. 7, 2. pkt.
E.A.4.8 Indtægtsloft for visse el-producenter E.A.4.8.8 Angivelse og opkrævning af betaling E.A.4.8.8.2 Betaling E.A.4.8.8.2.6 Særligt vedrørende producenter, som alene er registreret med personnummer - Lov nr. 1694 af 30/12/2024: §5 - tilretning af teksten angående ITL § 12, stk. 3, som vedrører opkrævninger, der ikke sker via Skattekontoen.
E.A.5. Forbrugsafgifter E.A.5.4. Afgift af røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker E.A.5.4.3 Røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker omfattet af reglerne - SKM2025.340.SR: Skatterådet bekræftede, at et tobaksfrit produkt, som var fremstillet til at blive anvendt i et elektronisk rygeapparat, blev anset for at opfylde betingelserne for groftskåret røgtobak. Produktet skulle herefter ikke beskattes som et nikotinprodukt efter FORBAL § 13 b, da det var omfattet af TOBAKALbek § 2 og § 5.
- SKM2025.409.SR: Skatterådet bekræftede, at e-væsker med indhold af nikotin var afgiftspligtige. Væskerne indeholdt kun små mængder af nikotin, men henset til at FORBAL § 13 a, ikke indeholdt en minimumsgrænse for indholdet af nikotin, blev væskerne anset for omfattet af det afgiftspligtige vareområde.
E.A.7 Miljø E.A.7.4 Råstoffer E.A.7.4.6 Opgørelse og afregning - SKM2025.218.LSR: Et interessentskab skulle betale råstofafgift af indvundet sand og af importeret sand og sten til brug for etablering af kystbeskyttelse. Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets bindende svar.
E.A.7.4.7 Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse - SKM2025.218.LSR Et interessentskab skulle betale råstofafgift af indvundet sand og af importeret sand og sten til brug for etablering af kystbeskyttelse. Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets bindende svar.
E.A.6 Forsikringer E.A.6.1 Afgift af skadesforsikringer E.A.6.1.5 Afgiftssats og beregning af afgiften - SKM2025.90.LSR: Sagen angik hvorvidt betingelserne for godtgørelse af tilbagebetalt skadesforsikringsafgift, motoransvarsforsikringsafgift samt miljøbidrag efter bilskrotbekendtgørelsen var opfyldt i et tilfælde, hvor de afgiftsbelagte forsikringer var ophørt som følge af selskabets konkurs, hvor Garantifonden for Skadesforsikringsselskaber havde ydet dækning til forsikringstagerne, og hvor konkursboet ikke var afsluttet. Landsskatteretten fandt, at det var en betingelse for godtgørelse af tilbagebetalt skadesforsikringsafgift og motoransvarsforsikringsafgift, at forsikringspræmien, inklusiv forsikringsafgiften, faktisk var tilbagebetalt til forsikringstageren, og at det var konkursboet, der havde foretaget tilbagebetalingen. Konkursboet kunne derfor ikke godtgøres for en forventet tilbagebetaling til forsikringstagerne, idet konkursboet ikke havde foretaget tilbagebetalingen.
E.A.6.2 Lystfartøjsforsikringer E.A.6.2.2 Lystfartøjsforsikringer omfattet af reglerne - SKM2025.414.SR: Skatterådet fandt, at en sejlklub skulle betale lystfartøjsforsikringsafgift af fartøjer ejet af foreningen. Fartøjerne blev anset som lystfartøjer i medfør af lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 1, stk. 2.
- SKM2025.415.SR: Skatterådet fandt, at en sejlklub skulle betale lystfartøjsforsikringsafgift af en dommerbåd ejet af foreningen. Dommerbåden blev anset som et lystfartøj i medfør af lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 1, stk. 2.
E.A.6.3 Afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer E.A.6.3.5 Afgiftsperiode, opgørelse og afregning - SKM2025.90.LSR: Sagen angik hvorvidt betingelserne for godtgørelse af tilbagebetalt skadesforsikringsafgift, motoransvarsforsikringsafgift samt miljøbidrag efter bilskrotbekendtgørelsen var opfyldt i et tilfælde, hvor de afgiftsbelagte forsikringer var ophørt som følge af selskabets konkurs, hvor Garantifonden for Skadesforsikringsselskaber havde ydet dækning til forsikringstagerne, og hvor konkursboet ikke var afsluttet. Landsskatteretten fandt, at det er en betingelse for godtgørelse af tilbagebetalt skadesforsikringsafgift og motoransvarsforsikringsafgift, at forsikringspræmien, inklusiv forsikringsafgiften, faktisk var tilbagebetalt til forsikringstageren, og at det var konkursboet, der havde foretaget tilbagebetalingen. Konkursboet kunne derfor ikke godtgøres for en forventet tilbagebetaling til forsikringstagerne, idet konkursboet ikke havde foretaget tilbagebetalingen.
E.A.7 Miljø E.A.7.1 Emballager, poser, engangsservice og pvc-folier E.A.7.1.8 Det afgiftspligtige vareområde for engangsservice - SKM2025.134.SR: Skatterådet fandt, at A-madbeholder og B-boks, ikke var omfattet af afgiftspligten for engangsservice efter emballageafgiftslovens § 2 c, stk. 1. Et emballageprodukt benævnt A-madbeholder var ikke egnet til at blive benyttet i forbindelse med indtagelse af et måltid, og dermed ikke afgiftspligtigt engangsservice. Et produkt benævnt B-boks måtte karakteriseres som en salgsemballage til fx dressing eller lignende, samt til transport, og ikke som afgiftspligtigt engangsservice. Skatterådet fandt, at et produkt benævnt C-bakke var afgiftspligtigt engangsservice, jf. emballageafgiftslovens § 2 c. Produktet fremstod som en spisetallerken eller en bakke/skål, der benyttedes i forbindelse med indtagelse af et måltid, og som efter brug sædvanligvis ville blive bortkastet.
- SKM2025.189.SR: Skatterådet fandt, at spørgers burgerboks med integreret låg ikke var afgiftspligtigt engangsservice efter emballageafgiftslovens § 2 c.
- SKM2025.312.SR: Skatterådet fandt, at produkterne benævnt sushibakker, var afgiftspligtigt engangsservice efter emballageafgiftslovens § 2 c.
E.A.7.7 Bekæmpelsesmidler E.A.7.7.5 Afgiftens størrelse og beregning - SKM2025.121.SR: Skatterådet bekræftede, at køb af markedsføring i form af "instore materialer" kunne holdes uden for den afgiftspligtige værdi i medfør af BEKÆMPAL § 8, stk. 1. Det var en forudsætning, at der var tale om omkostninger til fysisk markedsføring til brug i butikkerne, hvori biocidmidlerne solgtes, og at omkostningerne ikke relaterede sig til biocidmidlernes emballage. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at omkostningerne til registrering af biocidmidler, som var nødvendige for, at biocidmidlerne måtte sælges på det danske marked, kunne holdes uden for afgiftsgrundlaget i medfør af BEKÆMPAL § 8, stk. 1.
E.A.7.13 Spildevand E.A.7.13.3 Spildevandsudledere omfattet af reglerne - SKM2025.261.SR: Skatterådet fandt, at en ejendom med bygninger på to forskellige adresser skulle anses som en ejendom i medfør af SPILDAL § 2, stk. 2, når de to adresser i BBR var registreret under samme BFE-nummer.
E.A.7.13.4 Afgiftens størrelse og beregning - SKM2025.261.SR: Skatterådet fandt, at en ejendom omfattet af SPILDAL § 2, stk. 2, med to nedsivningsanlæg med hver sin rensemetode og derfor hver sin standardsats for afgift, og hvor der betales spildevandsafgift efter standardsatsen på 170 m3 spildevand, jf. SPILDAL § 7, stk. 4, skulle anvende standardsatsen for afgift for det nedsivningsanlæg, der var tilknyttet helårsboligen.
E.A.7.13.6 Opgørelse af mængden af spildevand - SKM2025.263.SR: Skatterådet fandt, at et fælleshus i en kolonihaveforening med toilet, bad og køkken, men uden mulighed for fast ophold i længere perioder, ikke var en "boligenhed" i medfør af SPILDAL § 7, stk. 4 og 5. Kolonihaveforeningen kunne derfor anvende standardsatserne for vandforbrug i SPILDAL § 7, stk. 4. Skatterådet fandt desuden, at kolonihaveforeningen, som var omfattet af SPILDAL § 2, stk. 2, ikke kunne opgøre den udledte mængde spildevand efter målt vandforbrug til fælleshuset, selvom der kun afledtes spildevand fra fælleshuset, da vandforbruget skulle opgøres som ejendommens samlede vandforbrug, jf. SPILDAL § 7, stk. 3, 1. pkt., medmindre der var tale om en erhvervsejendom, da der så kunne foretages fradrag for vandforbrug, som oversteg 1.000 m3, og som ikke udledtes som spildevand.
- SKM2025.262.SR: Skatterådet fandt, at standardsatserne for vandforbrug i SPILDAL § 7, stk. 4, kunne anvendes, selvom der ikke var nogen boligenheder på ejendommen. Skatterådet fandt desuden, at ejendommen, som var omfattet af SPILDAL § 2, stk. 2, og hvorfra der kun afledtes spildevand fra en administrationsbygning, ikke ved bimåler kunne opgøre den udledte mængde spildevand som det vandforbrug, der gav anledning til udledning af spildevand, da erhvervsejendomme omfattet af SPILDAL § 2, stk. 2, kun kunne få fradrag for vandforbrug over 1.000 m3, som ikke gav anledning til udledning af spildevand.
- SKM2025.261.SR: Skatterådet fandt, at en driftsbygning med velfærdsfaciliteter i form at toilet og tekøkken ikke var en "boligenhed" i medfør af SPILDAL § 7, stk. 4. Det blev lagt til grund, at der ikke var mulighed for længerevarende ophold i driftsbygningen. Skatterådet fandt desuden, at ejendommen, som var omfattet af SPILDAL § 2, stk. 2, og som udledte spildevand fra både bolig og driftsbygninger, ikke ved bimåler kunne opgøre den udledte mængde spildevand som det vandforbrug, der gav anledning til udledning af spildevand, da erhvervsejendomme omfattet af SPILDAL § 2, stk. 2, kun kunne få fradrag for vandforbrug over 1.000 m3, som ikke gav anledning til udledning af spildevand.
- SKM2025.260.SR: Skatterådet fandt, at en ejendom med både bolig- og driftsenheder, hvorfra der kun afledtes spildevandvand fra boligenhederne, i medfør af SPILDAL § 7, stk. 5, kunne opgøre den udledte mængde spildevand som det målte vandforbrug til boligenhederne, hvis der opsættes en bimåler, der målte boligenhedernes vandforbrug. Skatterådet fandt desuden, at ejendommen ikke i medfør af SPILDAL § 7, stk. 5, skulle fastsætte den udledte mængde spildevand til ejendommens samlede vandforbrug, når boligenhedernes vandforbrug ikke måltes, og der ikke afledtes spildevand fra den erhvervsmæssige del af ejendommen.
E.A.7.14 Kvælstof E.A.7.14.2 Kvælstof omfattet af reglerne - SKM2025.189.SR. Skatterådet kunne bekræfte, at gødninger omfattet af position 3101 var "organiske gødninger", og at gødningerne dermed var afgiftspligtige, når forarbejdede, bestemt til salg i pakninger under 50 kg og det totale indhold af kvælstof i gødningen ikke var under 2 pct. af gødningens samlede vægt.
E.A.10 Tobak E.A.10.1 Cigaretter og røgtobak E.A.10.1.3 Cigaretter og røgtobak omfattet af reglerne - SKM2025.340.SR: Skatterådet bekræftede, at et tobaksfrit produkt, som var fremstillet til at blive anvendt i et elektronisk rygeapparat, blev anset for at opfylde betingelserne for groftskåret røgtobak. Produktet var dermed omfattet af TOBAKALbek § 2 og § 5.
E.A.10.1.4 Virksomheder og privatpersoner omfattet af reglerne - SKM2025.393.BR: Byretten fandt, at ved involvering i uregelmæssig fremstilling af vandpibetobak, hæftedes der for betaling af tobaksafgiftsafgiften jf. TOBAKAL § 31, stk. 4. Byretten bemærkede, at det var uden betydning, hvem der var ansvarlig for tobaksproduktionen. Byretten frifandt Skatteministeriet og stadfæstede Landsskatterettens afgørelse, journalnummer 21-0013553. Byrettens dom er anket til Vestre Landsret.
|