Dato for udgivelse
06 sep 2010 11:13
SKM-nummer
SKM2010.543.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
10 - 146005
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Ejendomsvurdering
Overemner-emner
Ejendomsvurdering
Emneord
dækningsafgift, ejendomsvurdering, forskelsværdi
Resumé

Skatterådet har ekstraordinært genoptaget ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2008 for ejendommen X med henblik på ansættelse af en dækningsafgiftspligtig forskelsværdi som følge af, at Y kommune overvejer at indføre dækningsafgift i 2011.

Ejendommen er ansat således pr. 1. oktober 2008: ejendomsværdi: 55.000.000 kr., grundværdi: 6.068.300 kr.

Ejendommen vil blive ansat således pr. 1. oktober 2008: ejendomsværdi: 55.000.000 kr., grundværdi: 6.068.300 kr., dækningsafgiftspligtig forskelsværdi: 48.931.700 kr.

Skatterådet har samtidig givet SKAT bemyndigelse til at genoptage ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2008 for dækningsafgiftspligtige ejendomme i de kommuner, som overvejer at indføre dækningsafgift i 2011 med henblik på at ansætte en dækningsafgiftspligtig forskelsværdi.

Hjemmel

Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 3 og 4
Vurderingsloven § 33, stk. 2.
Kommunal Ejendomsskatteloven § 23A

Reference(r)

Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 3 og 4
Vurderingsloven § 33, stk. 2.
Kommunal Ejendomsskatteloven § 23A

Henvisning
Vurderingsvejledningen 2010-2 C.4

Y kommune har ved mail af 29. januar 2010 meddelt SKAT, at kommunalbestyrelsen overvejer at opkræve dækningsafgift i 2011.

SKAT skal jfr. Lov om kommunal ejendomsskat § 23A, stk. 5 "på kommunalbestyrelsens anmodning foretage de ansættelser af ejendomsværdien og grundværdien samt de fordelinger heraf, der er fornødne for beregning af den her omhandlede dækningsafgift".

Dækningsafgift i 2011 opkræves på baggrund af den ansatte dækningsafgiftspligtige forskelsværdi i 2009.

Den dækningsafgiftspligtige forskelsværdi udgør den del af forskellen mellem grundværdien og ejendomsværdien, der kan henføres til et dækningsafgiftspligtigt formål.

Det er kommunalbestyrelsen, der afgør af hvilke ejendomme og af hvilke anvendelsesformål, der skal opkræves dækningsafgift. For nogle ejendomme vil således hele forskelsværdien være dækningsafgifts-pligtig, mens det for andre ejendomme kun vil være en del heraf.

Da dækningsafgiftspligtige ejendomme vurderes i lige år, kan der ikke ansættes en dækningsafgifts-pligtig forskelsværdi pr. 1. oktober 2009.

Det betyder, at der skal ansættes en dækningsafgiftspligtig forskelsværdi pr. 1. oktober 2008, som så også er gældende for 2009.

SKAT kan ikke på nuværende tidspunkt uden en bemyndigelse fra Skatterådet genoptage ejendomsvur-deringen pr. 1. oktober 2008 jfr. Skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3.

På ovenstående baggrund har Skatterådet besluttet, at der ansættes en dækningsafgiftspligtig forskelsværdi pr. 1. oktober 2008 for ejendommen X:

Ejendommen var ansat således pr. 1. oktober 2008: ejendomsværdi: 55.000.000 kr., grundværdi: 6.068.300 kr.

Ejendommen er af Skatterådet ansat således pr. 1. oktober 2008: ejendomsværdi: 55.000.000 kr., grundværdi: 6.068.300 kr., dækningsafgiftspligtig forskelsværdi: 48.931.700 kr.

Det betyder, at Y kommune kan opkræve dækningsafgift af ejendommen i 2011.

Skatterådet har desuden bemyndiget SKAT til ekstraordinært at genoptage ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2008 for et antal ejendomme i de kommuner, som vælger at indføre dækningsafgift i 2011, med henblik på at foretage de ansættelser, der gør det muligt at opkræve dækningsafgift.

Dækningsafgift i 2011 opkræves af den dækningsafgiftspligtige forskelsværdi i 2008, som også er gældende for 2009.