Dato for udgivelse
09 Aug 2010 14:59
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
22 Jun 2010 11:31
SKM-nummer
SKM2010.468.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
10-018038
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Aktier og andre værdipapirer samt immaterielle rettigheder
Emneord
favørkursaktieordning, gratisaktieordning, medarbejderaktieordning, salgsret, bankgaranti, værdiansættelse
Resumé
Skatterådet fandt, at værdiansættelse af aktier i en gratis- og favørkursaktieordning kunne ske efter principperne i TS-cirkulære 2000-09 og 2000-10. Det blev i sagen overvejet at indgå en salgsret og bankgaranti. Skatterådet fandt, at såfremt det var arbejdsgiveren, der betalte salgsretten eller præmien ville dette have betydning for værdiansættelsen.
Reference(r)

Ligningsloven § 7A

Henvisning
Ligningsvejledningen 2010-2 A.B.1.10

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at favørkursaktieordningen og gratisaktieordningen opfylder betingelserne for skattefrihed i henhold til Ligningslovens § 7A, stk. 1, nr. 1, og § 7A, stk. 1, nr. 2?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at værdiansættelsesprincippet i TS-cirkulære 2000-9 kan anvendes ved værdiansættelsen af aktierne i selskabet?
3. Kan Skatterådet bekræfte, at den beskrevne gratisaktieordning efter ligningslovens § 7A, stk. 1, nr. 2 er skattefri, hvis medarbejderen indgår en salgsret vedrørende gratisaktierne med et pengeinstitut?

4.

Kan Skatterådet bekræfte, at svaret til spørgsmål 1 er uændret, hvis medarbejderen indgår en salgsret vedrørende favørkursaktier med et pengeinstitut?
5. Kan Skatterådet bekræfte, at svaret til spørgsmål 2 er uændret, hvis medarbejderen indgår en salgsret som omtalt i spørgsmål 3 og 4, når det er medarbejderen der betaler præmien?
5a. Kan Skatterådet bekræfte, at svaret til spørgsmål 2 er uændret, hvis medarbejderen indgår en salgsret som omtalt i spørgsmål 3 og 4, når det er arbejdsgiver der betaler præmien?
6. Kan Skatterådet bekræfte, at medarbejderen beskattes af optionspræmien på salgsretten på aftale- tidspunktet, hvis Selskabet betaler denne?
7. Kan Skatterådet bekræfte, at medarbejderens anskaffelsessum tillægges det beløb, som medarbejderen er blevet beskattet af, jf. spørgsmål 6, hvis aktierne sælges på grundlag af salgsretten?
8. Kan Skatterådet bekræfte, at medarbejderens anskaffelsessum tillægges det beløb, som medarbejderen er blevet beskattet af, jf. spørgsmål 6, hvis aktierne sælges på grundlag af salgsretten?
9. Kan Skatterådet bekræfte, at svaret til spørgsmål 1 er uændret, hvis der tegnes en bankgaranti, der dækker aktiernes værdi på tildelingstidspunktet?
10. Kan Skatterådet bekræfte, at svaret til spørgsmål 2 er uændret, hvis der tegnes en bankgaranti, som omtalt i spørgsmål 8 og 9, når det er medarbejderen der betaler bankgarantien?
10a. Kan Skatterådet bekræfte, at svaret til spørgsmål 2 er uændret, hvis der tegnes en bankgaranti, som omtalt i spørgsmål 8 og 9, når det er arbejdsgiver der betaler bankgarantien?
11. Kan Skatterådet bekræfte, at medarbejderen beskattes af en bankgaranti, hvis Selskabet betaler garantipræmien?
12. Kan Skatterådet bekræfte, at hvis garantien bliver effektiv, da træder betalingen fra garantien i stedet for salgssummen på aktierne og en fortjeneste beskattes som aktieindkomst?

Svar

1. Ja.
2. Nej.
3. Ja.

4.

Ja.
5. Ja.
5a. Nej.
6. Ja.
7. Ja.
8. Ja.
9. Ja.
10. Ja.
10a. Nej.
11. Ja.
12. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Baggrundsoplysninger

Selskabet er et investeringsforvaltningsselskab, som administrerer foreninger, som er omfattet af Lov om Investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger mv.

Selskabet planlægger at udbyde unoterede medarbejderaktier efter Ligningslovens § 7A. Medarbejderaktierne finansieres ved en hel eller delvis nedgang i medarbejdernes løn.

Det er en afgørende forudsætning for Selskabet' beslutning om at etablere medarbejderaktieordningen, at de involverede medarbejdere kan have tillid til, at ordningen opfylder betingelserne for skattefritagelse efter reglerne i Ligningslovens § 7A, hvorfor der ønskes indhentet bindende svar på de nævnte forhold.

Medarbejderaktieordningen

Selskabet ønsker at tilbyde medarbejderne i Selskabet mulighed for:

  1. At modtage gratisaktier i henhold til Ligningslovens § 7A, stk. 1, nr. 2.
  2. At købe allerede udstedte aktier til favørkurs i henhold til Ligningslovens § 7A, stk. 1, nr. 1.

Gratisaktier - Ligningslovens 7A, stk. 1, nr. 2

Ordningen går ud på, at medarbejderne får mulighed for at modtage gratisaktier i selskabet. Aktierne har samme rettigheder (udbytte, stemmer) som øvrige aktier i selskabet. Medarbejderaktierne er aktier i Selskabet. Aktionærerne gennemfører således kapitalforhøjelser ved kontant indbetaling. Aktierne sælges efterfølgende til udstedende selskab.

Når båndlæggelsesperioden ophører, kan aktierne kun sælges til Selskabet, jf. aftale - se bilag 1.

Aftalegrundlaget omfatter perioden 1. april 2010 - 31. december 2011. Ordningen løber således over 21 måneder. De medarbejdere, der ønsker at deltage skal senest den 1. marts 2010 meddele om de ønsker at deltage i ordningen. Gratisaktieordningen er delvist finansieret ved en kontantlønsnedgang. Kontantlønsnedgangen udgør 75% af aktiernes værdi. Der tildeles gratisaktier medio december 2010 og medio december 2011. Der kan modtages gratisaktier med op til 22.400 kr. medio december 2010 og 22.400 kr. medio december 2011.

Der skal ske en fast lønnedgang pr. måned og lønnedgangen skal være delelig med 100. Lønnedgangen udgør det samme beløb i hele perioden.

Aftales der en lønnedgang på 1.600 kr. pr. måned i 21 måneder, tildeles følgende:

  • Medio december 2010 gratisaktier til en værdi på 22.400 kr. og
  • Medio december 2011 gratisaktier til en værdi på 22.400 kr.

Favørkursaktier - Ligningslovens § 7A, stk. 1, nr. 1

Ordningen går ud på, at medarbejderne får mulighed for at købe medarbejderaktier til f.eks. kurs 233, der er lavere end markedskursen. Markedskursen baseret på indre værdi i regnskabet pr. 31.12.2008 er beregnet til kurs 1.033. Favørkurselementet må maksimalt udgøre 10% af medarbejderens reducerede løn på tidspunktet for tilvalg af ordningen.

De aktier, som medarbejderne kan købe, er fra selskabets beholdning af egne aktier.

Aktier i Selskabet har en pålydende værdi på 1.000 kr. pr. aktie, der påtænkes ændret til 100 kr. pr. aktie.

Den enkelte medarbejder kan maksimalt få tildelt det antal aktier, som indebærer, at favørkurselementet ved købene holdes indenfor den lovmæssige grænse på 10% af årslønnen. Årslønnen er efter reduktion med den aftalte kontantlønsnedgang for samtlige elementer i lønpakken, dvs. såvel gratisaktier som til andre personalegoder i form af telefon, bredbånd m.m.

Der aftales en fast lønnedgang for hele aftaleperioden. Lønnedgangen aftales som et fast beløb beregnet ud fra årslønnen på tilmeldingstidspunktet.

Årslønnen opgøres som:

  • den aftalte bruttoløn for april måned i aftaleåret gange 12 plus,
  • personlige tillæg i form af funktionstillæg, specialisttillæg og lignende for april måned i aftale- året gange 12 plus,
  • arbejdsgiverbidrag til pension for april måned i aftaleåret gange 12.

Lønnen for april måned i aftaleåret kan tages som udtryk for en normal månedsløn, som ikke påvirkes af eventuelle udbetalinger af bonus og andre beløb med karakter af engangsudbetalinger.

I årslønnen indregnes ikke værdi af personalegoder, som er skattepligtige.

Når båndlæggelsesperioden ophører, kan aktierne kun sælges til Selskabet, jf. aftale.

Deltagende medarbejdere

Alle medarbejdere i Selskabet, der opfylder følgende betingelser kan deltage:

  • Medarbejdere, der er ansat og tiltrådt senest den 1. marts 2010,
  • Medarbejdere, der fortsat er ansat i uopsagt stilling på tildelingstidspunktet,
  • Medarbejdere, der aftaler en nedgang i kontantlønnen til delvis-/helfinansiering af aktietildelingen/aktiekøbet,
  • Medarbejdere på barselsorlov, forældreorlov eller anden lovfæstet orlov,
  • Medarbejdere, der har en ugentlig arbejdstid på 8 timer eller derover.

Følgende medarbejdere kan ikke deltage:

  • Medarbejdere, der er på frivillig orlov på tilmeldingstidspunktet,
  • Medarbejdere, der er ansat og tiltrådt efter den 1. marts 2010,
  • Medarbejdere, der enten er opsagt eller har sagt deres stilling op på tidspunkt for tildelingen af aktierne,
  • Medarbejdere med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på under 8 timer.

Båndlæggelse

Aktierne båndlægges i depoter hos en Bank.

Gratisaktier:

Aktierne båndlægges i 7 kalenderår, regnet fra udgangen af det kalenderår, hvor de er tildelt. I den periode kan medarbejderne hverken overdrage, pantsætte eller på anden måde råde over aktierne. Båndlæggelsen kan alene hæves, hvis medarbejderen i båndlæggelsesperiode dør eller bliver berettiget til at modtage førtidspension, eller der sker tvangsindløsning.

Aktier tildelt medio december 2010, kan sælges efter den 1. januar 2018, og aktier tildelt medio december 2011 kan sælges efter den 1. januar 2019.

Favørkursaktier:

Aktierne båndlægges i 5 kalenderår, regnet fra udgangen af det kalenderår, hvor de er tildelt. I den periode kan medarbejderne hverken overdrage, pantsætte eller på anden måde råde over aktierne. Båndlæggelsen kan alene hæves, hvis medarbejderen i båndlæggelsesperiode dør eller bliver berettiget til at modtage førtidspension, eller der sker tvangsindløsning.

Aktier tildelt i 2010 kan sælges efter den 1. januar 2016, og aktier tildelt i 2011 kan sælges efter den 1. januar 2017.

Beskrivelse af nedgangen i kontantløn

Gratisaktier:

Som nævnt ovenfor finansieres tildelingen af gratisaktier delvist ved en fast lønnedgang pr. måned. Værdien af gratisaktier kan i ordningen maksimalt udgøre 22.400 kr. pr. kalenderår. Den månedlige lønnedgang skal være delelig med 100.

Pensionsbidrag og feriepenge/feriegodtgørelse påvirkes ikke af kontantlønsnedgangen.

Aftalen om lønnedgang er bindende fra og med 1. april 2010 og frem til og med 31. december 2011 og kan ikke ændres i perioden.

Favørkursaktier:

Som nævnt ovenfor finansieres tildelingen af favørkursaktier som en fast nedgang i medarbejderens kontantløn. Nedgangen i kontantlønnen beregnes som et fast beløb pr. måned.

Pensionsbidrag og feriepenge/feriegodtgørelse påvirkes ikke af kontantlønsnedgangen.

Aftalerne om lønnedgang er bindende fra og med 1. april 2010 og frem til og med 31. december 2011 og kan ikke ændres i perioden.

Fælles:

Medarbejdere, der opsiges eller siger op i aftaleperioden, får udbetalt en kontant kompensation svarende til den akkumulerede kontantlønsnedgang ved fratræden siden sidste tildeling. Kompensationen udbetales, efter indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, sammen med lønnen for den sidste lønperiode fra Selskabet.

Selskabet har drøftet ordningen med relevante fagforbund for at sikre, at aftalegrundlaget ikke strider mod gældende overenskomster/aftaler. Fagforbundene kan tilslutte sig ordningen, der er inden for gældende overenskomster/aftaler.

Værdiansættelse af aktierne

De unoterede aktier værdiansættes ud fra TS-cirkulære 2000-09 baseret på det seneste årsregnskab.

Aktiekursen, der benyttes for tildeling af aktier i december 2010, beregnes således på baggrund af årsregnskabet 2009.

Aktiekursen, der benyttes for tildeling af aktier i december 2011, beregnes på baggrund af årsregnskabet for 2010.

Hvis der skulle ske tildeling i december 2009, ville kursen udgøre 1.033.

Indgåelse af salgsret - spørgsmål 3-7

Selskabet overvejer at indgå en overordnet aftale med et uafhængigt pengeinstitut om, at medarbejderne kan indgå en salgsret med et pengeinstitut om de erhvervede medarbejderaktier, således at aktierne kan sælges til pengeinstituttet til kursen på tildelingstidspunktet.

Salgsrettens udformning:

  • Aftalen indgås mellem den enkelte medarbejder og pengeinstituttet.
  • Medarbejderen har ret til at sælge x-antal unoterede aktier i Selskabet til pengeinstituttet.
  • Aktierne kan sælges til kursen på tildelingstidspunktet.
  • Salgsretten kan udnyttes i en periode på 1-6 måneder efter båndlæggelsesperiodens udløb - henholdsvis 5 og 7 år.
  • Salgsretten kan ikke overdrages.
  • Salgsretten kan kun udnyttes ved levering af aktier.
  • Medarbejderen indgår ikke modgående kontrakter.

Optionspræmien, der skal betales for salgsretten, overvejes betalt af Selskabet. Alternativt betales den af medarbejderen med beskattede midler. Størrelsen på optionspræmien kendes ikke endnu.

Tegning af bankgaranti - spørgsmål 8-12

Selskabet overvejer at tegne en bankgaranti, så medarbejderne er sikret aktiernes værdi. Bankgarantien bliver effektiv, hvis Selskabet går konkurs. Går Selskabet konkurs, dækker bankgarantien værdien af aktierne på tildelingstidspunktet (p.t. kurs 1.033). Bankgarantien kan blive effektiv både under og efter båndlæggelsen. Bankgarantien udløber 1 måned efter båndlæggelsesperiodens ophør.

Medarbejderen eller Selskabet betaler for bankgarantien. Om det er muligt at få en bankgaranti, vides ikke. Størrelsen af garantiprovisionen kendes ligeledes ikke.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørgsmål 1

Det er vores opfattelse, at betingelserne i Ligningslovens § 7A er opfyldte, og at ordningen med favørkursaktier ikke er skattepligtig.

Medarbejderaktieordningerne står åben for alle medarbejdere i Selskabet med 8 timer eller derover i ugentlig arbejdstid, og ordningerne må derfor anses at opfylde kravet om en generel ordning, jf. Ligningslovens § 7A, stk. 2.

Det er endvidere indarbejdet i ordningerne, at der kun kan tildeles favørkursaktier til medarbejdere, som på tildelingstidspunktet medio december 2010 og medio december 2011 er ansat i uopsagt stilling i selskabet. Betingelsen i Ligningslovens § 7A, stk. 2 om at være i uopsagt stilling på tildelingstidspunktet er dermed også opfyldt.

Værdien af tildelte favørkursaktier holder sig inden for 10% af medarbejdernes årsløn og værdien af tildelte gratisaktier overstiger ikke 22.800 kr. pr. kalenderår. Endvidere sker der båndlæggelse i et dansk pengeinstitut i 5 kalenderår for favørkursaktier efter de regler, som også fremgår af Ligningslovens § 7A.

I forhold til favørkursaktier er der tale om køb af allerede udstedte aktier, som arbejdsgiver har købt fra de eksisterende aktionærer, hvorfor salg til medarbejderne kan ske til en favørkurs, der er under kurs pari. I henhold til selskabslovgivningen kan dette lade sig gøre, når der ikke er tale om nytegning af aktier. Ligningslovens § 7A udelukker ikke, at favørkursaktier kan købes til under kurs pari, hvorfor det er vores opfattelse, at der ikke er hjemmel i Ligningslovens § 7A til at forbyde køb af aktier til under kurs pari som favørkursaktier.

Det er derfor vores vurdering, at medarbejderne i Selskabet kan købe favørkursaktierne til en kurs, der er mindre end aktiernes pålydende værdi.

Den påtænkte medarbejderaktieordning med favørkursaktier opfylder således samtlige betingelser for, at tildelingen af medarbejderaktier kan ske skattefrit, jf. Ligningslovens § 7A, stk. 1, nr. 1.

Reel bruttolønsnedgang

Ligningsrådet har i adskillige bindende svar godkendt en kontantlønnedgang kombineret med medarbejderaktier, når følgende betingelser er opfyldte:

  • Der skal foreligge en ændret vederlagsaftale, som indebærer en reel fremadrettet nedgang i den kontante løn.
  • Overenskomster, som parterne er bundet af, skal rumme den ændrede vederlagsaftale.
  • Den aftalte lønnedgang skal som udgangspunkt løbe over hele overenskomstperioden eller 12 måneder.
  • Et allerede erhvervet krav på kontantløn kan ikke konverteres til en naturalieydelse uden at være i strid med Kildeskattelovens § 46, stk. 3.
  • Arbejdsgiveren skal have en økonomisk risiko i forbindelse med ordningen. Det indebærer, at den ansattes kontante lønnedgang skal være et på forhånd fastsat beløb, der ikke reguleres i takt med den ansattes forbrug af naturaliegodet eller af de løbende omkostninger for arbejdsgiveren ved at stille godet til rådighed.
  • Arbejdsgiveren skal rent faktisk stille det pågældende gode til rådighed for den ansatte. Arbejdsgiveren skal således enten være ejer af godet eller være kontraktspart i forhold til den eksterne leverandør af godet.

Den beskrevne aftale om nedgang i medarbejdernes kontante løn opfylder efter vores opfattelse ovennævnte betingelser.

Der bør derfor efter vores vurdering svares "Ja" til spørgsmål 1.

Spørgsmål 2

Det er vores opfattelse, at SKATs hjælperegel i TS-cirkulære 2000-9 kan benyttes til fastsættelsen af værdien af medarbejderaktierne, der tildeles.

Baseret på TS-cirkulære 2000-9 kan aktierne, der tildeles medarbejderne, værdiansættes til 1.033 kr., hvis der skulle ske tildeling i december 2009 baseret på regnskabet for 2008.

Aktierne ansættes på baggrund af den regnskabsmæssigt opgjorte indre værdi, hvori der ikke indgår nogen goodwill.

Udvikling i egenkapital og værdi pr. aktie

 

2004 kr.

2005 kr.

2006 kr.

2007 kr.

2008 kr.

Egenkapital

1.534.948

20.438.998

20.429.998

30.593.462

77.522.917

Værdi pr. aktie

1.023

1.021

1.021

1.019

1.033

Der er vores opfattelse, at der i værdiansættelsen af de unoterede aktier ikke skal indgå goodwill, da der i Selskabet ikke er en kundekreds, der kan overdrages. Det kan oplyses, at selskabet pt. alene er administrationsselskab for investeringsforeninger.

Og som følge af, at tildelingstidspunktet ligger i december måned — henholdsvis 2010 og 2011 — bør det være det regnskab, som på dette tidspunkt foreligger for det senest afsluttede regnskabsår, der danner grundlag for værdiansættelsen. Dvs., at tildelingen i december 2010 bør værdiansættes med baggrund i årsrapporten for 2009, ligesom tildelingen i december 2011 bør værdiansættes med baggrund i årsrapporten for 2010. Vi begrunder dette med, at reglen om en overdragelse i den sidste måned i et regnskabsår alene finder anvendelse i forbindelse med overdragelse indenfor den gaveafgiftspligtige kreds (anvendelse af skattekursen). Ligeledes finder vi, at værdiansættelsen historisk set ikke viser de store udsving i indre værdi og således, at en anvendelse af seneste årsrapport ikke vil medføre væsentlige ændringer i prissætningen i forhold til en anvendelse af en beregning af værdien med baggrund i en balance trukket pr. tildelingstidspunktet.

Ved de seneste kapitalforhøjelser er der ligeledes benyttet regnskabsmæssig indre værdi.

Det er vores vurdering, at der skal svares "Ja" til spørgsmål 2.

Spørgsmål 3 og 4

Det er vores opfattelse, at medarbejderaktieordningerne stadig er skattefrie, selvom medarbejderen skulle indgå en salgsret om salg af aktierne på et fremtidigt tidspunkt efter båndlæggelsesperiodens ophør (5 eller 7 år). Der er tale om to selvstændige skattemæssige dispositioner, hvorfor skattefriheden efter Ligningslovens § 7A ikke ændres.

Det er derfor vores vurdering, at der skal svares "Ja" til spørgsmål 3 og 4.

Spørgsmål 5 og 5a

Det er vores opfattelse, at værdiansættelsen af aktierne på tildelingspunktet ikke påvirkes af, at nogle/alle medarbejdere indgår en salgsret om muligheden for at sælge aktierne efter båndlæggelsesperiodens ophør til den opgjorte værdi på tildelingstidspunktet.

Når det er arbejdsgiver, der betaler salgsretten, kan vi bemærke følgende:

Det er vores opfattelse, at værdiansættelsen af unoterede aktier er upåvirket af om der tegnes en salgsret. Det er adskilte instrumenter, der behandles individuelt. I den konkrete situation vil det om ordningen kombineres med en salgsret være frivilligt om medarbejderne vil have en salgsret tilknyttet aktieordningen. Det betyder således at aktier tildelt på samme tidspunkt får forskellige værdier. Det kan umiddelbart ikke passe.

I praksis (specielt generationsskifte situationer) er unoterede aktier ofte kombineret med salgsretter og køberetter og det er af tidligere praksis på dette område aldrig omtalt at værdiansættelsen ændres på dette punkt. Fastholdes det bindende svar vil det således være en klar praksis ændring, der får betydning for adskillige personer/selskaber, der har unoterede aktier kombineret med en salgsret.

Det er vores opfattelse, at beskatningen af salgsretten er sket som følge af den personlige beskatning af medarbejderen jf. spørgsmål 6, hvorfor kursen ikke bør påvirkes.

I forhold til spørgsmålene omkring værdiansættelse af aktierne med en salgsret eller bankgaranti:

Det er vores opfattelse, at værdiansættelsen af unoterede aktier med en salgsret eller bankgaranti ikke kan sammenlignes med SKM2008.889.SR. I forhold til medarbejderobligationer er der tale om en steriliseret opgørelse af værdien ved en tilbagediskontering af de fremtidige afkast. Der er ingen tvivl om at en bankgaranti påvirker kursen på en medarbejderobligation. Det har dog ingen betydning i den tidligere afgørelse om medarbejderobligationer, hvem der betaler garantipræmien.

I forhold til værdiansættelsen af unoterede aktier jf. TS-cirkulære 2000-9 tages der udgangspunkt i de seneste regnskaber, da det er nødvendigt med en nem og tilgængelig værdiansættelsesmetode, så der ikke skabes tvivl om værdien ved de utallige overdragelser med unoterede aktier, hvor der ikke findes en markedsværdi ved handel med 3. Part.

Af cirkulæret fremgår endvidere:

"3. Fravigelse af hjælpereglen

Det resultat, der følger af hjælpereglens anvendelse, vil kunne fraviges i sin helhed eller for så vidt angår enkeltposter, når det må anses for relevant og væsentligt for at finde et egnet udtryk for værdien af de overdragne aktier."

Der synes således ikke at være lagt op til at der skal ske justering, når der indgås bl.a. købe- eller salgsretter for unoterede aktier. Var det tilfældet vil den praktiske brug af hjælpereglen blive væsentligt indskrænket. Det faktum at salgsretter til aktier ofte indgås efter den faktiske tildeling, vil skabe det praktiske problem med hvor tæt på tildelingen at værdien skal påvirkes af en senere indgåelse af en salgsret.

Som tidligere nævnt mener vi ikke at der skal være forskellige værdiansættelse på unoterede aktier, der afhænger af om den der får tildelt aktierne ønsker at tegne en bankgaranti eller en salgsret, der er betalt af arbejdsgiveren. Det er stadig medarbejderen, der er kontraktspart det er alene et spørgsmål om hvem der betaler præmien (personalegodet). Der må således gælde et separationsprincip, hvorfor de skattemæssige konsekvenser behandles for hvert element, hvilket også sker jf. de øvrige spørgsmål, hvorfor de unoterede aktier må have samme værdi med eller uden bankgaranti eller salgsret og uanset hvem der betaler præmien.

Der er derfor vores vurdering, at der skal svares "Ja" til spørgsmål 5 og 5a.

Spørgsmål 6

Det er vores opfattelse, at medarbejderen er skattepligtig af en optionspræmie, der betales af arbejdsgiver. Der er tale om betaling af en privatudgift, hvorfor det er A-indkomst, og arbejdsgiver har oplysningspligt.

Der er derfor vores vurdering, at der skal svares "Ja" til spørgsmål 6.

Spørgsmål 7

Salgsretten er omfattet af kursgevinstlovens § 30, hvorfor salgsretten beskattes sammen med de underliggende aktier. Hvis salgsretten udnyttes, skal en af medarbejderen betalt optionspræmie tillægges anskaffelsessummen på aktierne. Det samme må gælde, såfremt arbejdsgiveren betaler optionspræmien mod beskatning af medarbejderen. Tillægget må i det tilfælde være det fulde præmiebeløb og ikke kun skatten.

Det er derfor vores vurdering, at der skal svares "Ja" til spørgsmål 7.

Spørgsmål 8 og 9

Det er vores opfattelse, at medarbejderordningen stadig er skattefri, selvom medarbejderen eller Selskabet tegner en bankgaranti, der dækker medarbejderens risiko, hvis Selskabet går konkurs. Der er aftale om to selvstændige skattemæssige dispositioner, hvorfor skattefriheden efter LL § 7A ikke ændres.

Det er derfor vores opfattelse, at der skal svares "Ja" til spørgsmål 8 og 9.

Spørgsmål 10 og 10a

Det er vores opfattelse, at værdiansættelsen af aktierne på tildelingstidspunktet ikke påvirkes af, at nogle/alle medarbejderne tegner en bankgaranti i tilfælde af konkurs, så aktiernes værdi på tildelingstidspunktet er sikret. Det er ikke sikkert, at alle deltagere ønsker at tegne en bankgaranti.

Når det er arbejdsgiver, der betaler bankgarantien, kan vi bemærke følgende:

Det er vores opfattelse, at værdiansættelsen af unoterede aktier er upåvirket af om der tegnes en bankgaranti. Det er adskilte instrumenter, der behandles individuelt. I den konkrete situation vil det om ordningen kombineres med en bankgaranti være frivilligt om medarbejderne vil have bankgaranti tilknyttet aktieordningen. Det betyder således at aktier tildelt på samme tidspunkt får forskellige værdier. Det kan umiddelbart ikke passe.

I praksis (specielt generationsskifte situationer) er unoterede aktier ofte kombineret med salgsretter og køberetter og det er af tidligere praksis på dette område aldrig omtalt at værdiansættelsen ændres på dette punkt. Fastholdes det bindende svar vil det således være en klar praksis ændring, der får betydning for adskillige personer/selskaber, der har unoterede aktier kombineret med en salgsret.

Det er vores opfattelse, at beskatningen bankgarantien er sket som følge af den personlige beskatning af medarbejderen jf. spørgsmål 11, hvorfor kursen ikke bør påvirkes.

Se også bemærkningerne til spørgsmål 5 og 5a.

Det er derfor vores opfattelse, at der skal svares "Ja" til spørgsmål 10 og 10a.

Spørgsmål 11

Det er vores opfattelse, at medarbejderen er skattepligtig af en garantiprovision, hvis den betales af arbejdsgiver.

Der er tale om betaling af en privatudgift, hvorfor det er A-indkomst, og arbejdsgiver har oplysningspligt.

Det er derfor vores vurdering, at der skal svares "Ja" til spørgsmål 11.

Spørgsmål 12

Det er vores opfattelse, at i tilfælde af konkurs, hvor bankgarantien kommer til udbetaling, da træder udbetalingen i stedet for salgssummen på aktierne. En eventuel fortjeneste beskattes som aktieindkomst.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørger har stillet en række spørgsmål vedrørende to medarbejderaktieordninger (favørkurs- og gratisaktier).

Lovgrundlag

Ligningslovens § 7A

§ 7A.  Følgende ydelser skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst:

1) Værdien af den ret, som et selskab giver til egne ansatte eller ansatte i selskabets datter- eller datterdatterselskaber til at købe eller tegne aktier eller andelsbeviser i selskabet. Ved et datter- eller datterdatterselskab forstås et selskab, hvori moderselskabet direkte eller indirekte har en ejerandel, der mindst svarer til den procentsats, der er fastsat i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1. Det er en betingelse, at værdien af denne ret ikke overstiger 10 pct. pr. år af den ansattes løn. Det er endvidere en betingelse, at der ikke kan ske overdragelse, pantsætning eller anden råden over aktierne m.v. før 5 år efter udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen har fundet sted. Denne båndlæggelse ophæves dog, hvis den ansatte bliver berettiget til førtidspension eller afgår ved døden. Hvis det selskab, der har givet den ansatte ret til at købe eller tegne aktier eller andelsbeviser, indgår i en fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning, inden den ansatte udnytter købe- eller tegningsretten, anses den ansatte ikke for at have afstået aftalen om vederlaget. Uanset reglen i 4. pkt. kan aktierne m.v. stilles til sikkerhed efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 39, stk. 3, når der er ydet henstand med betalingen af skatter pålignet efter aktieavancebeskatningslovens § 38. Ved senere afståelse anses aktierne m.v. for anskaffet til den pris, som den ansatte har erhvervet dem for.

2) Værdien af udbytteandele eller lignende, som et selskab udlodder til egne ansatte eller ansatte i selskabets datter- eller datterdatterselskaber i form af aktier. Ved et datter- eller datterdatterselskab forstås et selskab, hvori moderselskabet direkte eller indirekte har en ejerandel, der mindst svarer til den procentsats, der er fastsat i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1. Indkomstskattefritagelsen omfatter højst en udlodning på et grundbeløb på 22.800 kr. (2010-niveau) årligt til hver ansat. Det er endvidere en betingelse, at der ikke kan ske overdragelse, pantsætning eller anden råden over aktierne m.v. før 7 år efter udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen har fundet sted. Denne båndlæggelse ophæves dog, hvis den ansatte bliver berettiget til førtidspension eller afgår ved døden. Hvis det selskab, der har forpligtet sig til at udlodde udbytteandele el.lign., indgår i en fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning inden udlodningen til den ansatte, anses den ansatte ikke for at have afstået aftalen om vederlaget. Uanset reglen i 4. pkt. kan aktierne m.v. stilles til sikkerhed efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 39, stk. 3, når der er ydet henstand med betalingen af skatter pålignet efter aktieavancebeskatningslovens § 38. Grundbeløbet i 3. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.

Stk. 2. Det er en betingelse for skattefritagelse efter stk. 1, at adgangen til at erhverve aktier står åben for alle ansatte i virksomheden. Begrænsninger, der er fastsat efter almene kriterier, kan dog anerkendes. Det er endvidere en betingelse, at de ansatte på erhvervelsestidspunktet er ansat i uopsagt stilling i virksomheden. Det gælder dog ikke for medarbejdere, der er ansat på erhvervelsestidspunktet, men som på grund af alder er opsagt til pensionering. Endvidere kan ordningerne efter stk. 1 omfatte medarbejdere, som er opsagt på erhvervelsestidspunktet på grund af virksomhedens aktivitet, men som forventes genansat (sæsonarbejdere). Medarbejderaktierne skal have samme rettigheder som selskabets øvrige aktier af samme klasse, idet der dog ses bort fra en eventuel pligt til at afstå aktierne til det udstedende selskab til værdien, og medarbejderaktierne må ikke udgøre en særlig aktieklasse.

Spørgsmål 1

Spørger ønsker at vide, om en favørkursordning omfattet af ligningslovens § 7A, stk. 1, nr. 1, er skattefri.

På baggrund af de fremlagte oplysninger, er det SKATs vurdering, at der er én betingelsen i ligningslovens § 7A, stk. 2, 6. pkt., der skal overvejes nærmere. Det fremgår af betingelsen, at de aktier medarbejderne tildeles skal have samme rettigheder som selskabets øvrige aktier af samme klasse og at aktierne ikke må udgøre en særlig aktieklasse.

Lovbemærkninger m.v.

Indtil vedtagelsen af lov nr. 394 af 28. maj 2003, var det alene en betingelse i § 7A, stk. 2, at medarbejderaktier skulle have samme rettigheder, som øvrige aktier i samme klasse. Herefter er det tillige en betingelse, at medarbejderaktier ikke må udgøre en særlig aktieklasse.

Følgende fremgår af lovbemærkningerne:

"Det foreslås, at kravet om, at medarbejderaktierne skal have samme rettigheder som selskabets øvrige aktier i samme klasse, udbygges med et krav om, at medarbejderaktierne ikke må udgøre en særlig aktieklasse.

Det yderligere krav har til formål at understøtte formålet med betingelsen om samme rettigheder, nemlig at der skal være knyttet indflydelse til medarbejderaktierne. Med kravet udelukkes f.eks. muligheden for oprettelse af en særlig aktieklasse for medarbejderaktier med en lavere stemmeværdi end de øvrige aktier i selskabet."

For så vidt angår gratisaktier var det tidligere en betingelse i henhold til § 7A, stk. 1, nr. 2, at gratisaktierne mindst skulle have samme stemmeværdi som de aktier i selskabet, der havde størst stemmeværdi. Denne betingelse var dog ikke gældende for selskaber, der stod i koncernforbindelse med en fond.

I forbindelse med lov nr. 151 af 15. marts 2004 blev dette krav fjernet. Fjernelsen var en lempelse i forhold til gældende regler. Således fremgår det af bemærkningerne om kravet om deltagelse i den stemmestærke aktieklasse at:

"Dette krav kan hæmme selskabernes anvendelse af gratisaktier. Det skyldes, at kravet i en række tilfælde kan være vanskeligt at opfylde i selskaber med A- og B-aktier. Konsekvensen er, at medarbejdere i selskaber med A- og B-aktier ikke vil få glæde af ordningen. Dette er i modstrid med intentionerne bag lovforslaget.

Det foreslås derfor at ophæve det særlige krav i § 7A, stk. 1, nr. 2, 5. og 6. punktum, til stemmeværdien af gratisaktier. Ophævelsen betyder, at der herefter vil gælde det samme krav til gratisaktier som til købe- og tegningsretter til aktier og medarbejderobligationer omfattet af ligningslovens § 7A. Disse krav er fastsat i ligningslovens § 7A, stk. 2. Efter disse regler skal medarbejderaktierne for det første have samme rettigheder som selskabets øvrige aktier af samme aktieklasse, og for det andet må medarbejderaktierne ikke udgøre en særlig aktieklasse."

Ligningsvejledningen

Ligningsvejledningen 2010-1 A.B.1.10 - LL § 7A

"Medarbejderaktier skal have samme rettigheder som selskabets øvrige aktier i samme klasse, idet der dog ses bort fra en eventuel pligt til at afstå aktierne til det udstedende selskab til værdien, som indsat ved lov nr. 1411 af 21. december 2005. Det fremgår af bemærkningerne, at selvom den ansatte og selskabet har aftalt, at medarbejderaktierne kun kan sælges tilbage til det udstedende selskab, har dette vilkår ikke den konsekvens, at medarbejderaktieordningen af denne grund ikke kan anses for at opfylde betingelserne for, at den ansatte kan modtage aktierne m.v. uden indkomstbeskatning. For medarbejderordninger etableret den 31. maj 2003 eller senere er det dog i henhold til LL § 7A, stk. 2, yderligere et krav, at medarbejderaktierne ikke må udgøre en særlig aktieklasse. Hermed er muligheden for at oprette en særlig aktieklasse for medarbejderaktier med en lavere stemmeværdi end de øvrige aktier i selskabet udelukket.

I SKM2008.654.SR finder Skatterådet, at kravet i § 7A, stk. 2 sidste punktum om at aktierne skal have samme rettigheder som selskabets øvrige aktier af samme klasse, er opfyldt. De tilbudte favøraktier vil være B-aktier i selskabet og have samme rettigheder som øvrige B-aktier."

Ligningsvejledningen 2010-1 A.B.1.15 - LL § 7 H

"Det er endelig en betingelse, at aktier, der modtages af ansatte, herunder aktier, den ansatte kan erhverve eller tegne i henhold til modtagne købe- eller tegningsretter, ikke udgør en særlig aktieklasse, jf. § 7 H, stk. 2, nr. 5. Hvorvidt der foreligger en særlig aktieklasse skal afgøres ud fra de selskabsretlige regler. Der er ikke tale om en skattemæssig afgrænsning. Dette betyder f. eks., at en indløsningsklausul for medarbejderaktier ved fratræden ikke betyder, at der foreligger en særlig aktieklasse for medarbejderaktier. Betingelsen skal være opfyldt hele tiden. Hvis der efterfølgende oprettes en særlig aktieklasse, betyder det, at betingelsen ikke er opfyldt, og dermed at § 7 H ikke kan finde anvendelse."

Oplysninger om vilkår for aktierne

Vilkår for medarbejdernes aktier:

Ud fra det oplyste vil de aktier medarbejderne erhverver kun adskille sig fra de øvrige aktionærers aktier ved, at medarbejdernes aktier er omfattet af en særlig aftale for erhvervelse af medarbejderaktier.

I den aftale fremgår følgende om kursfastsættelsen for medarbejderne efter ophør af båndlæggelsesperioden:

"§ 4 Kursfastsættelse

Kursfastsættelsen i forbindelse med aktieoverdragelse som angivet i § 3, skal finde sted til den regnskabsmæssige opgjorte indre værdi, jf. seneste reviderede årsrapport, med mindre bestyrelsen i Selskabet beslutter, at der skal udarbejdes en ny opgørelse af den indre værdi."

Medarbejderne vil kunne modtage en salgsret/bankgaranti fra selskabet. Dette skal efter SKATs vurdering betragtes som en del af medarbejderaktierne, når det er selskabet, der giver medarbejderne salgsretten/bankgarantien.

Vilkår for øvrige aktionærer:

For de øvrige aktionærer fremgår følgende om kursfastsættelsen:

"§ 4 Kursfastsættelse

Kursfastsættelsen i forbindelse med aktieoverdragelse som angivet i § 3, skal finde sted til den regnskabsmæssige opgjorte indre værdi, jf. seneste reviderede årsrapport, med mindre bestyrelsen i Selskabet beslutter, at der skal udarbejdes en ny opgørelse af den indre værdi."

SKATs vurdering

Det er SKATs vurdering, at i den konkrete sag vil medarbejderne som udgangspunkt få de samme vilkår som de øvrige aktionærer. Det fremgår dog, at selskabet eventuelt giver medarbejderne en salgsret/bankgaranti.

Det har tidligere fremgået af Ligningsvejledningen 2005-3 A.B.1.10 "Aktieklasser", at "Medarbejderaktieklassen kan derimod godt tillægges yderligere rettigheder. Der er således i et ikke-børsnoteret selskab godkendt en ny aktieklasse, der bl.a. omfatter medarbejderaktier, i hvilken, der ud over de rettigheder, som er tillagt selskabets øvrige aktier, tillægges aktiebesidderne en indløsningsret."

Det er SKATs opfattelse, at formålet med at medarbejderne skal have samme rettigheder som de øvrige aktionærer i aktieklassen og ikke må udgøre en særlig aktieklasse, er at sikre, at medarbejderne ikke bliver stillet dårligere.

Det er SKATs vurdering, at ovenstående fra Ligningsvejledningen stadigvæk må gælde og det strider derfor ikke mod ligningslovens § 7A, at selskabet giver medarbejderne en salgsret/bankgaranti.

SKAT indstiller, at der svares ja til spørgsmål 1.

Spørgsmål 2

Spørger ønsker at vide, om hjælpereglen i TS-cirkulære 2000-9 kan anvendes og at der ikke skal indgå nogen goodwill.

Ligningsvejledningen

Ligningsvejledningen 2010-1 S.G.2.4.6.2

"Værdien af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked fastsættes til handelsværdien. Kendes handelsværdien ikke, f.eks. fordi aktierne ikke har været omsat, eller fordi de stedfundne omstændigheder ikke anses som egnes som grundlag for skønnet over handelsværdien, kan vurderingen foretages med udgangspunkt i følgende hjælperegel, der er vejledende.

Hjælpereglen

Udgangspunktet er, at aktiernes værdi beregnes som summen af værdierne af de enkelte aktivposter i selskabet minus de respektive gældsposter i selskabet. Den således opgjorte værdi tillægges værdien af goodwill. Der anvendes således et substansprincip.

.....

Fravigelse af hjælpereglen

Det resultat, der følger af hjælpereglens anvendelse, vil kunne fraviges i sin helhed eller for så vidt angår enkeltposter, når det må anses for relevant og væsentligt for at finde et egnet udtryk for værdien af de overdragne aktier."

Ligningsvejledningen 2010-1 E.I.4.1.2.1

"Ligningsrådets vejledende anvisning om beregning af goodwill er offentliggjort i TS-cirkulære 2000-10. Baggrunden for anvisningen var en rapport udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat under Ligningsrådet.

Beregningsmodellens vejledende karakter

Beregningsmodellen er udtryk for en standardiseret beregning af goodwill. Der kan derfor foreligge konkrete omstændigheder, der gør beregningsmodellen mindre anvendelig. I disse tilfælde skal der korrigeres i resultatet, således at den endelige værdiansættelse skønsmæssigt svarer til den pris, som en uafhængig tredjemand antages at ville betale for goodwill, samt om der i situationen foreligger omstændigheder, der skal tages højde for.

......

Justering af den beregnede værdi

Den goodwillværdi, der fremkommer ved anvendelse af den vejledende beregningsmodel skal således altid underkastes en prøvelse af, hvorvidt den beregnede værdi må antages at svare til den reelle handelsværdi. TS-cirkulære 2000-10, punkt 4 indeholder følgende eksempler på elementer, der kan have betydning for værdiansættelsen og kan føre til justering af den beregnede værdi:

  • Velbegrundede forventninger til fremtiden, evt. baseret på indgåede aftaler om fremtidige ydelser.
  • Udviklingen fra afslutningen af sidste regnskabsperiode til tidspunktet for overdragelsen.
  • Situationer, hvor indehaver(e) eller medarbejdere med afgørende indflydelse på virksomhedens indtjening ikke følger med virksomheden.
  • I tilfælde, hvor virksomhedens indtjening udelukkende eller i det væsentlige er baseret på én eller ganske få meget store kunder, vil beregningsmodellen være mindre anvendelig. Der bør således ske et nedslag som udtryk for den usikkerhed, der er forbundet hermed.
  • Hvis virksomhedens indtjening i de foregående år har været påvirket af store engangsindtægter eller udgifter herunder f.eks. betydelige forsknings- og udviklingsomkostninger, ekstraordinært store debitortab eller ekstraordinært store finansielle indtægter eller udgifter.

..."

SKATs vurdering

Det fremgår af Ligningsvejledningen, at hjælpereglen i TS-cirkulære 2000-9 kan anvendes ved værdiansættelsen af unoterede aktier.

I den konkrete sag er der tale om unoterede aktier og der er ikke oplysninger om handler med uafhængige parter. SKAT finder, at hjælpereglen kan anvendes med de kriterier, der fremgår af Ligningsvejledningen og praksis.

Det fremgår af det oplyste, at tildelingen i december 2010 vil blive beregnet på baggrund af årsregnskabet for 2009, mens tildelingen i december 2011 vil blive beregnet på baggrund af årsregnskabet for 2010.

Det er SKATs vurdering, at de to årsregnskaber for 2009 og 2010 skal korrigeres for udviklingen i løbet af året, da der vil være tale om oplysninger, der er ca. 11 måneder gamle, når værdiansættelsen sker på tildelingstidspunktet i december måned.

Det fremgår af det oplyste, at der ikke er nogen goodwill, da der ikke er en kundekreds, der kan overdrages.

SKAT er ikke enig i, at det at en kundekreds ikke kan overdrages er det samme som, at der ikke er nogen goodwill i et selskab. Ved vurderingen af om der er goodwill i et selskab, skal hele selskabet vurderes. Særlige momenter kan medføre en reduktion af goodwill, jf. ovenstående fra Ligningsvejledningen.

SKAT finder ikke, at det på forhånd før en beregning af goodwill kan udelukkes, at der skulle være goodwill i en virksomhed.

Det er SKATs opfattelse, at der skal laves en goodwill beregning efter principperne i TS-cirkulære 2000-10, og efterfølgende vurderes, om der er goodwill i selskabet (evt. reduceres værdien).

SKAT indstiller, at der svares nej til spørgsmål 2, da der ikke kan svares ja til spørgsmålet under de forudsætninger rådgiver har oplyst om værdiansættelsen.

Spørgsmål 3 og 4

Spørger ønsker at vide, om indgåelsen af en salgsret vil have betydning i forhold til vurderingen af gratisaktieordning/favøraktieordning i forhold til ligningslovens § 7A, stk. 1, nr. 1 og 2.

Problemet er, hvorvidt en salgsret, der kan udnyttes efter båndlæggelsesperioden, er i strid med kravet om, at der ikke i båndlæggelsesperioden må rådes over aktierne.

Ligningsvejledningen

Ligningsvejledningen A.B.1.10 - Båndlæggelse

".....

Medarbejderen er i båndlæggelsesperioden afskåret fra at råde over aktierne m.v. ved overdragelse, pantsætning eller på anden vis. Der kan ikke foretages udlæg i aktierne, heller ikke med respekt af båndlæggelsen, jf. TfS 1988.332 ØLD, der angår medarbejderobligationer, men må antages ligeledes at finde anvendelse på medarbejderaktier. Medarbejderen vil således ikke i denne periode kunne modtage et tilbud om køb af aktierne m.v., jf. dog SKM2004.78.DEP, hvor Skatteministeriet traf afgørelse om, at medarbejdernes accept af et købstilbud vedrørende båndlagte medarbejderaktier, hvor accepten er betinget af, at der faktisk efterfølgende sker en tvangsindløsning af selskabets minoritetsaktionærer, ikke indebærer en råden, der er i strid med båndlæggelseskravet i § 7A, stk. 1. Se også SKM2009.297.SR, hvor Skatterådet ligeledes konkluderer, at en tvangsindløsning efter aktieselskabslovens § 20 b og § 20 c af medarbejderaktionærer ikke indebærer en råden i strid med båndlæggelseskravet.

...."

SKATs vurdering

Det fremgår af Ligningsvejledningen, at der ikke må rådes over aktierne i båndlæggelsesperioden.

I den konkrete sag vil der blive udstedt en salgsret til medarbejderne, der giver ret til efter udløbet af båndlæggelsesperioden at sælge aktierne til en bestemt kurs.

Det er SKATs opfattelse, at en salgsret, der først kan udnyttes efter udløbet af båndlæggelsesperioden, ikke er i strid med båndlæggelseskravet.

SKAT skal dog bemærke, at det er en forudsætning, at salgsretten ikke konstrueret, så den medfører en overgang af ejendomsretten.

SKAT indstiller, at der svares ja til spørgsmål 3 og 4.

Spørgsmål 5, 5a, 10 og 10a.

Spørger ønsker at vide, om indgåelsen af en salgsret/bankgaranti har betydning ved vurderingen af værdien af aktierne, jf. spørgsmål 2.

Praksis fra Skatterådet

I SKM2008.889.SR ville en virksomhed tegne en bankgaranti for at få så mange med i en medarbejderobligationsordning. Bankgarantien ville alene dække det nominelle obligationsbeløb. Det fremgår af SKATs indstilling, at det vurderes, at en bankgaranti vil kunne påvirke værdien af en virksomhedsobligation. Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling uden bemærkninger.

SKATs vurdering

I den konkrete sag vil optionspræmien enten blive betalt af selskabet eller medarbejderen.

Såfremt optionspræmien betales af selskabet, skal salgsretten indgå i vurderingen af værdien af aktierne i spørgsmål 2, jf. SKM2008.889.SR. Salgsretten/bankgarantien vil i denne situation blive betragtet som en del af medarbejderaktieordningen

Hvis optionspræmien bliver betalt af medarbejderen, vil salgsretten/bankgarantien ikke være en del af medarbejderaktieordningen og vil derfor ikke påvirke værdien i spørgsmål 2.

SKAT indstiller, at der svares ja til spørgsmål 5 og 10, når det er medarbejderen, der betaler præmien.

SKAT indstiller, at der svares nej til spørgsmål 5a og 10a, når det er arbejdsgiveren, der betaler præmien.

Spørgsmål 6 og spørgsmål 11

Spørger ønsker at vide, om medarbejderen vil blive beskattet af en optionspræmie/garantiprovision, såfremt den betales af selskabet de er ansat i.

Det er SKATs vurdering, at en betaling af optionspræmien/garantiprovisionen af arbejdsgiveren, for medarbejderen er personlig indkomst og beskattes som A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1.

SKAT indstiller, at der svares ja til spørgsmål 6 og 11.

Spørgsmål 7

Spørger ønsker bekræftet, at medarbejderes anskaffelsessum tillægges det beløb, som medarbejderen er blevet beskattet af, jf. spørgsmål. 6, hvis aktierne sælges på grundlag af salgsretten.

Hvis optionspræmien betales af medarbejderen, skal den tillægges anskaffelsessummen. Dette ændres der ikke på, såfremt den i stedet for bliver betalt af arbejdsgiveren.

SKAT har ved sin besvarelse forudsat, at der ikke sker beskatning efter kursgevinstlovens regler for finansielle regler, kursgevinstlovens § 29 og § 30.

SKAT indstiller, at der svares ja til spørgsmål 7.

Spørgsmål 8 og 9

Spørger ønsker bekræftet, at en medarbejderaktieordning (gratisaktie- og favøraktieordning) stadigvæk er omfattet af ligningslovens § 7A, hvis der tegnes en bankgaranti.

Ligningsvejledningen

Ligningsvejledningen A.B.1.10 - Båndlæggelse

".....

Medarbejderen er i båndlæggelsesperioden afskåret fra at råde over aktierne m.v. ved overdragelse, pantsætning eller på anden vis. Der kan ikke foretages udlæg i aktierne, heller ikke med respekt af båndlæggelsen, jf. TfS 1988.332 ØLD, der angår medarbejderobligationer, men må antages ligeledes at finde anvendelse på medarbejderaktier. Medarbejderen vil således ikke i denne periode kunne modtage et tilbud om køb af aktierne m.v., jf. dog SKM2004.78.DEP hvor Skatteministeriet traf afgørelse om, at medarbejdernes accept af et købstilbud vedrørende båndlagte medarbejderaktier, hvor accepten er betinget af, at der faktisk efterfølgende sker en tvangsindløsning af selskabets minoritetsaktionærer, ikke indebærer en råden, der er i strid med båndlæggelseskravet i § 7A, stk. 1. Se også SKM2009.297.SR, hvor Skatterådet ligeledes konkluderer, at en tvangsindløsning efter aktieselskabslovens § 20 b og § 20 c af medarbejderaktionærer ikke indebærer en råden i strid med båndlæggelseskravet.

...."

SKATs vurdering

Det fremgår af Ligningsvejledningen, at der ikke må rådes over aktierne i båndlæggelsesperioden.

I den konkrete sag vil der blive tegnet en bankgaranti, der dækker aktiernes værdi på tildelingstidspunktet. Bankgarantien kan blive effektiv både under og efter båndlæggelsens ophør. Det er en forudsætning for at bankgarantien bliver effektiv, at selskabet går konkurs.

Det er SKATs vurdering, at en tegning af en bankgaranti, der bliver udløst, såfremt selskabet medarbejderne er ansat i går konkurs, ikke kan betegnes som råden over aktier.

SKAT indstiller, at der svares ja til spørgsmål 8 og 9.

Spørgsmål 12

Spørger ønsker bekræftet, at hvis bankgarantien bliver effektiv, så træder betalingen i stedet for salgssummen og en fortjeneste beskattes som aktieindkomst.

Ligningsvejledningen

S.G.2.6.2 Erstatnings- og forsikringssummer

"Erstatnings- og forsikringssummer sidestilles med salgssummer, jf. ABL § 31, stk. 2. I LSRM 1970, 7 LSR blev erstatning for annullering af en aftale om aktiesalg behandlet som et salg."

SKATs vurdering

Det er SKATs opfattelse, at bankgarantien i den konkrete sag, såfremt den bliver effektiv, vil være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 31, stk. 2.

SKAT har i sit svar forudsat, at udbetalingen af erstatningen fra bankgarantien sker mod tilbagelevering af aktierne.

SKAT indstiller, at der svares ja til spørgsmål 12.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstillinger og begrundelser.