I dette afsnit omtales spørgsmålet om inddrivelse af udenlandske skatte- og afgiftskrav m.v. i Danmark. Hovedreglen er, at de udenlandske krav skal inddrives efter samme regler som gælder for tilsvarende danske krav.

Af INDOG § 1, stk. 2, følger, at loven tillige gælder for opkrævning og inddrivelse af udenlandske, færøske eller grønlandske skattekrav i skattesager, som ikke er straffesager, samt for inddrivelse af andre krav fra det offentlige, som efter anmodning fra den kompetente myndighed i den pågældende stat, på Færøerne eller i Grønland opkræves eller inddrives her i landet i overensstemmelse med Danmarks forpligtelser efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om administrativ bistand i skattesager.

Reglerne i anden lovgivning om opkrævning og inddrivelse af fordringer som nævnt i INDOG § 1, stk. 1, herunder om udpantningsret, lønindeholdelse, modregning, indtrædelsesret, dækningsrækkefølge, renter, gebyrer og afgifter, eftergivelse og henstand m.v., finder anvendelse, medmindre andet følger af det pågældende retlige hjemmelsgrundlag, jf. INDOG § 1, stk. 3, 2. pkt.

Inddrivelses- og sagsbehandlingsregler International Inddrivelse kontrollerer sagen vedrørende beløb og formalia. Opfylder anmodningen de fastlagte betingelser omkring beløb og formalia kvitteres der for modtagelsen samtidig med, at kravet oprettes i KMD på det relevante skattecenter.

RIM sender en betalingsanmodning til skyldneren, hvorefter kravet inddrives.

Een gang årligt informerer International Inddrivelse den udenlandske myndighed om sagens status enten via oplysninger hentet i KMD eller via oplysninger indhentet hos RIM.

Al kontakt mellem inddrivelsesmyndigheden og den udenlandske myndighed skal foregå via International Inddrivelse. RIM skal holde International Inddrivelse orienteret om udviklingen i sagen, og skal sende kopi af forældelsesafbrydende tiltag som foretages. International Inddrivelse orienterer udlandet om handlingerne. Såfremt RIM vurderer, at det udenlandske krav må anses for uerholdeligt, informeres International Inddrivelse herom.

Kravet bestrides  Såfremt skyldner bestrider kravet, opstår spørgsmålet om hvordan dette skal håndteres. Klager skyldner over selve grundlaget for kravet, må dette spørgsmål behandles af de udenlandske myndigheder efter de udenlandske regler om klagefrister m.v.. Går klagen på inddrivelsen og hjemmel til at kunne foretage inddrivelse, må dette spørgsmål behandles af de danske inddrivelsesmyndigheder.

Udlæg  Som udgangspunkt gennemføres inddrivelsen under anvendelse af de regler, som er gældende for tilsvarende danske krav.

I TfS 1985, 251 udmeldte det daværende skattedepartement, at et tysk skattekrav ikke kunne gøres gældende mod skatteyders ægtefælle i Danmark, da der ikke i tysk ret var hjemmel til at inddrive skattekrav hos en ægtefælle. Skattedepartementet meddelte skattemyndighederne i Tyskland, at selv om inddrivelse af et tysk skattekrav i Danmark skete efter de danske regler, kunne Tyskland dog ikke i henhold til artikel 23 i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst opnå en inddrivelsesmulighed, der ikke bestod i Tyskland. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten bestemte såvel dengang som nu, at det skattekrav, med hensyn til hvilket der ydes bistand med inddrivelsen, ikke i den kontraherende stat, som anmodes om bistand, skal nyde nogen fortrinsret, som specielt indrømmes skattekrav i denne stat. Denne begrænsning er ikke på samme vis udtrykt i EU's bistandsdirektiv, hvorfor skattekrav, for hvilke anmodningen om bistand støttes på direktivet, må antages tillige at kunne inddrives efter INDOG § 12.

Der gælder dog særlige regler om udlægskompetencen for krav som inddrives her i landet i henhold til EUs Inddrivelsesdirektiv

Udlægskompetencen ligger hos fogedrettenFor krav, som inddrives her i landet i henhold til EUs inddrivelsesdirektiv 2008/55, gælder det, at udlægskompetencen ligger hos fogedretten. RIM indbringer anmodninger om udlæg for fogedretten. Eftersom sagerne normalt ikke vil være af rutinemæssig karakter, og da der formentlig ofte vil være behov for vejledning af skyldnere om deres retsstilling efter direktivet, har Justitsministeriet fundet det rigtigst at overlade det til fogedretterne at foretage udlæggene.

RetspraksisFogedretterne kan ikke stille spørgsmål ved eller tage stilling til det materielle i sagen og kan således ikke prøve en indsigelse imod fordringens størrelse og eksistens. Materielle indsigelser skal rettes til den kompetente myndighed i det land, hvorfra anmodningen om bistand kommer. I følge lovens forarbejder kan fogedretten alene tage stilling til, om udlægsgrundlaget har den fornødne klarhed for at et udlæg kan foretages på betryggende vis. Der kan henvises til TfS 2000, 626 FK og TfS 2000, 842 VLK, TfS 2001, 384 VLK, TfS 2002, 644 HK.

FremgangsmådenFogedretten kan ikke efterprøve en domstolsafgørelse af, hvem der materielt hæfter for gælden. Men er fogedretten ikke tilfreds med grundlaget - dokumentationen - kan fogedretten udsætte fogedforretningen jf. RPL § 502. Under fogedforretningen skal man være opmærksom på, at såfremt skyldner gør indsigelse mod selve fordringen, skal denne indsigelse fremsættes overfor den kompetente myndighed i den anmodende stat. Fogedforretningen stilles i bero/ suspenderes indtil der foreligger et svar fra den anmodende medlemsstat jf. artikel 12 i direktivet.

I TfS 2000, 626 FK fastslog fogedretten, at i tilfælde af indsigelser mod et udenlandsk kravs eksistens vil sagen skulle indbringes af den pågældende person for den kompetente instans i den medlemsstat, i hvilken den myndighed, der anmoder om bistand, befinder sig, i overensstemmelse med de i sidstnævnte medlemsstat gældende retsregler. Fogedretten er altså afskåret fra at prøve indsigelser, der vedrører kravets eksistens. Fogedretten fandt, at kravet kunne inddrives, eftersom skyldner havde været bekendt med kravet længe uden at gøre sine indsigelser gældende overfor den udenlandske myndighed, og eftersom skyldner i afgørelsen var blevet gjort bekendt med, at indsigelser skulle gøres gældende inden 15 dage.

Opstår der tvister i fogedretten, som RIM ikke umiddelbart kan afklare, stilles sagen i bero og sagen forelægges International Inddrivelse. International Inddrivelse afgør herefter, om spørgsmålene skal forelægges den anmodende stat eller om afklaringen kan finde sted her i landet.

Modregning og lønindeholdelseVed inddrivelse af udenlandske krav kan modregning og lønindeholdelse anvendes i samme omfang som ved tilsvarende danske krav. Se dog ovenfor ad INDOG § 12.

PrioritetsreglerEt udenlandsk krav indgår i prioritetsrækken på samme måde som et dansk krav. Et udenlandsk skattekrav, der er fremsendt til inddrivelse i Danmark opkræves således forud for senere forfaldne krav her i landet.

Konkurs og gældssaneringEn udenlandsk myndighed har mulighed for at anmelde et krav i et dansk konkursbo. Hvis et udenlandsk krav er til inddrivelse her i landet, skal den udenlandske myndighed orienteres om konkursdekretet. Anmeldelse af kravet foretages af Sagscenter Erhverv dog IC for gældssanering på personer. For gældssanering gælder, at et udenlandsk krav som udgangspunkt ikke er omfattet af en dansk gældssanering. Lader skifteretten det udenlandske krav indgå i gældssaneringen, er den udenlandske myndighed ikke forpligtet til at respektere dette, og kan kræve pengene inddrevet ved individualforfølgning mod skyldner i eget land. I begge situationer er de danske inddrivelsesmyndigheder afskåret fra at bistå med inddrivelse.

Eftergivelse Spørgsmål om hel eller delvis eftergivelse af fremsendte krav afgøres udelukkende af den ansøgende stat. Anmodning om eftergivelse vedlagt budgetoversigt sendes til International Inddrivelse.

Forældelse Når en udenlandsk myndighed anmoder de danske myndigheder om at bistå i forbindelse med inddrivelse skal tidspunktet for, hvornår forældelse indtræder normalt være angivet. Krav der inddrives efter den nordiske bistandsaftale og EU-direktivet forældes efter reglerne i det land, der fremsætter begæring om inddrivelse. Krav der inddrives efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst forældes som udgangspunkt efter danske regler.

Eksempel på forældelsesregler

Land

De nordiske lande

Tyskland

Regel

Der henvises til oversigten i afsnit J.2.2.4

 

5 år efter udløbet af det kalenderår, hvori kravet forfaldt til betaling.

Afbrydelse af forældelse: Forældelsen afbrydes ved skriftlig fremsættelse af kravet, udsættelse af betalingsfristen, henstand, udsættelse af fuldbyrdelsen, udlægsforanstaltning, anmeldelse i konkurs og ved myndighedens tilvejebringelse af oplysninger om skyldners bopæl eller opholdssted.

  • Afbrydelsen af forældelsen ved forlængelse af betalingsfristen, henstand m.v. fortsætter indtil henstanden m.v. er ophørt.
  • Med udløbet af kalenderåret, hvor afbrydelsen er endt, begynder en forældelsesfrist på 5 år.

For så vidt angår spørgsmålet om forældelse i relation til Tyskland har Vestre Landsret ved kendelse af 9. april 1999 (TfS 1999, 807 VLK) udtalt, at spørgsmålet om indtræden af forfaldstid for et tysk skattekrav, der af de tyske myndigheder begæres inddrevet i Danmark skulle afgøres efter de tyske regler. Herefter var det en forudsætning for inddrivelse i Danmark, at kravet ikke var forældet efter hverken danske eller tyske regler. Tilsvarende er offentliggjort i TfS 2003, 866 ØLK og 2005, 307 HK. Se også SKM2006.218.ØLR