Parter

A
(Advokat Klaus Ellis Henriques)

mod

SKAT

Afsagt af landsdommerne

Ulla Langholz, Henrik Gam og Karsten Ahrentoft Nielsen (kst.)

----------

Fogedrettens kendelse af 3. marts 2010, FS 5.14451/2009

Denne sag drejer sig om, hvorvidt SKAT retsmæssigt har foretaget udlæg og kan få de udlagte effekter udleveret. Sagen handler herunder i første omgang om, hvorvidt SKAT rettidigt har indbragt sagen for fogedretten.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen, der er indbragt for fogedretten ved rekvisition af 18. august 2009 vedrørte oprindeligt alene spørgsmålet om udlevering af de af SKAT udlagt effekter. Efter rekvisiti indsigelse af 22. september 2009 blev spørgsmålet om udlæggets retmæssighed tillige indbragt for fogedretten ved SKATs processkrift af 2. november 2009.

SKAT har nedlagt påstand om stadfæstelse af udlægget samt udlevering af de udlagte effekter.

Rekvisitus har nedlagt påstand om ophævelse af udlægget, subsidiært nægte fremme af udleveringen.

Spørgsmålet om ophævelse af udlægget på baggrund af SKATs sene indbringelse for fogedretten er udtaget til særskilt behandling, og det er alene dette spørgsmål, der behandles i nærværende kendelse.

Sagens omstændigheder

SKAT foretog udlæg i diverse musikudstyr hos rekvisitus den 23. marts 2009 for en gæld opgjort til 428.996,00 kr. Udlægsforretningen blev foretaget på adressen ..., hvor effekterne befandt sig.

Rekvisitus oplyste under fogedforretningen, at effekterne var købt for penge, som var lånt af hans far, og der var underskrevet en kontrakt. Kontrakten blev senere fremlagt for SKAT.

SKAT underkendte kontrakten, hvilket rekvisitus telefonisk blev underrettet om den 24. juni 2009. Ved brev af 25. juni 2009 skrev SKAT til rekvisitus, at han var pligtig til at bibringe de udlagte effekter.

Forklaringerne i sagen

A har forklaret blandt andet, at de kom fra SKAT den 23. marts 2009. Det var NK og PT, der kom. NK fortalte ham noget på engelsk, men han oversatte ikke direkte. Hans bror BB var også til stede. SKAT kom for at skrive noget ned. Han fortalte dem, at det ikke var hans udstyr - det var faderens, fordi han skulle aflevere udstyret tilbage til faderen, hvis han ikke kunne betale faderen tilbage. SKAT ville se kontrakten. Han arrangerede et nyt møde med SKAT, så han kunne finde kontrakten frem. Han gav kontrakten til SKAT, og de tog en kopi, Han troede herefter, at de havde accepteret, at det var faderens udstyr. Han kom ind med kontrakten meget kort tid efter udlægget var foretaget, og de sagde, at det var okay. Mødet blev afholdt på dansk, selvom han hverken forstår dansk i tale eller på skift. Faderen lånte ham penge, og det var klart i aftalen, at faderen ejede effekterne, hvis ikke han betalte faderen pengene tilbage. SKAT spurgte ham, hvad de kunne få udlæg i. De skrev ned, hvad de foretog udlæg i. De fortalte ham ikke noget om, at han kunne klage eller hvortil. De fortalte, at de havde ret til at foretage udlægget. Han fortalte dem, at han mente faderen ejede udstyret. De sagde, at faderen ville have førsteret, hvis han havde ret til udstyret.

PT har forklaret blandt andet, at hun efter at have formanet skyldner påbegyndte udlægsforretningen. De vidste, at rekvisitus ikke talte dansk, så NK tog med derud for at oversætte. Eftet udlægsforretning fortalte rekvisitus, at han ville oprette et firma og overføre udstyret hertil. De fortalte ham, at det var klart, at hvis faderen havde ret til udstyret, så ville de respektere denne ret. De fortalte ham, at han ikke måtte flytte eller sælge tingene, og de lavede en betalingsaftale. Hun kan ikke huske, om de fortalte ham om klageadgangen. Hun bemærkede, at det ikke var specificeret ud i pantefogedbogen. Der blev ikke fremsat nogen klage over fogedforretningen. Rekvisitus pointerede flere gange, at pengene var lånt af faderen. Der blev først klaget ved advokaten brev. Hun har ikke hørt rekvisitus sige, at det var hans fars ting. De lavede en aftale om, at rekvisitus skulle forevise lånekontrakten med sin far, så SKAT kunne vurdere, hvorvidt de havde sekundær pant i effekterne. Han sagde, at han havde købt effekterne for penge, han havde lånt af faderen. De var uenige, men hun opfattede det ikke som en klage over udlægget. Fogedbogen blev ikke oversat til engelsk, da de havde fortalt alt på engelsk. Hun kan ikke huske det møde, hvor de fik forelagt kontrakten. Han afleverede den, og de aftalte, hvornår han skulle erlægge næste afdrag. Den tid der gik, fra de fik kontrakten, til de tog beslutning om ikke at anerkende denne, var almindelig sagsbehandlingstid.

BB har forklaret, blandt andet, at han er rekvisiti bror, og at han var til stede den 23. marts 2009 under hele mødet med SKAT. PT og NK kom for at foretage udlæg. Hans bror sagde, at hen havde lånt pengene fra sin far, og det sagde han mange gange, SKAT sagde, at de ville hente tingene, hvis han ikke betalte. Han opfattede sin brors udtalelser som en protest, men han sagde ikke ordet "klage" eller "protest". NK sagde, at de gjorde som normalt. PT sagde, at hvis rekvisitus kom ud med kontrakten, og de kunne se, at det var faderens udstyr, villa det være i orden. Det meste af fogedforretningen foregik på dansk. Rekvisitus talte kun med NK. Det var kun det vedrørende protesten, der blev sagt på engelsk. Herefter begyndte de at skrive alt ned. De sagde, det var normal procedure. Han kan ikke huske, om der blev givet klagevejledning. Hele forretningen tog nok en time. De fortalte ham ikke, at de ikke anså det, han sagde, for at være en protest.

Parternes argumenter

SKAT har til støtte for sin påstand om stadfæstelse af udlægget gjort gældende, at sagen blev indbragt for fogedretten med henblik på stadfæsteIse ved indsendelse af processkrift af 2. november 2009. SKAT havde ikke før skyldners skrivelse af 18. september 2009 været klar over, at der var tale om en protest over udlægget, hvorfor spørgsmålet om udlæggets ophævelse eller stadfæstelse først blev indbragt den 2. november 2009. Rekvisitus er flere gange blevet spurgt om, hvorvidt han ville have sagen indbragt for fogedretten, men han har gjort det klart, at han først ville klage, hvis SKAT kom og hentede genstandene. Hele udlægsforretningen den 23. marts 2009 foregik på engelsk. Udlægsforretningen foregik på dansk og engelsk, hvilket også fremgår af pantefogedbogen. SKAT har som offentlig myndighed notatpligt, men det fremgår ingen steder, at skyldner har protesteret mod udlægget. Den 23. marts 2009 oplyste skyldner alene, at han havde lånt pengene til udstyret af sin far. SKAT anså det for en almindelige låneaftale, og de fandt derfor ikke grund til at tro, at der var tale om en protest. Broderens forklaring lød også på, at skyldner alene havde sagt, at han havde lånt pengene af sin far. Der har ikke været nogen gyldig sikringsakt. Låneaftalen kunne i øvrigt ikke være misligholdt, da lånet først skulle tilbagebetales i 2011. Der var ingen specifikation i låneaftalen, af hvilket udstyr, der var tale om. At man siger, at effekterne tilhører 3.mand er ikke ensbetydende med en protest. SKAT blev først klar over, at der blev protesteret over udlægget ved advokatens telefax af 7. oktober 2009. Den 24. juni 2009 vidste de fortsat ikke, at der var tale om en protest. Det fremgår af notaterne liggende på sagen, at skyldner havde sagt, at han ville klage, hvis de kom og hentede effekterne. SKAT har flere gange sagt, at han havde mulighed for at protestere og få prøvet udlægget.

Rekvisitus har til støtte for sin påstand om ophævelse gjort gældende, at sagen ikke rettidigt er indbragt for fogedretten, hvorfor udlægget allerede af denne grund skal ophæves. Rekvisitus protesterede allerede imod udlægget ved udlæggets foretagelse den 23. marts 2009. Såfremt dette ikke skulle anses for en protest, må det anses som en protest, da rekvisitus fremviste kontrakten. Såfremt dette heller ikke må anses for en protest, burde SKAT have indbragt sagen for fogedretten, idet SKAT fastholdt udlægget og tilsidesatte kontrakten. Retssikkerhedsmæssigt burde SKAT have været opmærksom på, at sagen burde indbringes for fogedretten. Rekvisitus forstår ikke dansk, men alligevel blev fogedbogen skrevet på dansk. Brevet, sendt fra SKAT i marts 2009, viser også, at SKAT vidste, at skyldner ikke forstår dansk. Allerede som følge heraf, er udlægget ugyldigt. SKAT må have bevisbyrden for, at der ikke har været nedlagt protest, hvilken bevisbyrde ikke er løftet.

Afgørelsens begrundelse og resultat

Det er ubestridt, at der den 23. marts 2009 blev foretaget en udlægsforretning af SKAT på skyldners adresse. Udlægget blev foretaget i diverse musikudstyr.

Det fremgår af inddrivelsesloven § 6, stk. 3, at der under forretningen kan fremsættes indsigelser over for pantefogden, der underretter fogedretten om indsigelserne. Efter forretningen kan indsigelser fremsættes over for fogedretten. Fristen for fremsættelse af indsigelser er 4 uger fra forretningens foretagelse. Oversiddes fristen, afviser fogedretten indsigelsen. Fogedretten kan dog undtagelsesvis indtil 1 år efter forretningen tillade, at en indsigelse behandles.

Af Inddrivelsesvejledningen 2010-1 fremgår det, at såfremt der fremsættes indsigelse har SKAT pligt til straks at indbringe sagen for fogedretten.

Efter forklaringerne lægges det til grund, at skyldner flere gange under udlægsforretningen udtalte, at han havde lånt penge af sin far til at købe udstyret. Der var under udlægsforretningen uenighed om udlæggets foretagelse. Det lægges endvidere til grund, at SKAT på baggrund et skyldners oplysninger foretog udlægget med eventuel respekt af faderens rettigheder, og at SKAT herefter foretog en selvstændig prøvelse af lånekontrakten. SKAT burde således have været klar over, at skyldner ikke var enig i udlæggets foretagelse.

Rekvisiti bemærkninger må herefter betragtes som en indsigelse, der burde have været indbragt for fogedretten i medfør af inddrivelseslovens § 6.

At SKAT ikke har fundet, at der har været tale om en indsigelse der kunne medføre udlæggets ophævelse fritager ikke SKAT for at indbringe sagen for fogedretten.

At det er foreskrevet i vejledningen, at SKAT har pligt til straks at underrette fogedretten findes at være en ordensforskrift, der ikke i sig selv kan medføre bortfald eller ophævelse af udlægget eller udelukke fogedretten fra at prøve udlægget på et senere tidspunkt, når sagen i øvrigt er indbragt for fogedretten inden for et år efter udlæggets foretagelse. Fogedretten har herved samtidig lagt vægt på, at SKAT efterfølgende har haft kontakt med rekvisitus, der således flere gange har haft mulighed for at spørge til sagen eller protestere med henblik på at få sagen prøvet ved fogedretten, og at SKAT har indbragt spørgsmålet om udlæggets retmæssighed snarest efter, de var klar over, at der blev protesteret over udlægget.

Rekvisiti påstand om udlæggets ophævelse på baggrund af SKATS sene indbringelse for fogedretten tages herefter ikke til følge.

Derfor

b e s t e m m e s

Fogedretten kan foretage prøvelse af udlægget.

-----------

Østre Landsrets kendelse af 12. maj 2010, 6. afdeling, B-942-10

Efter votering afsagdes sålydende kendelse

Af de grunde, der er anført af fogedretten, og da det i kæreskriftet anførte ikke kan føre til et andet resultat,

b e s t e m m e s

Fogedrettens kendelse stadfæstes.