Parter
A
(Advokat Niels Schiersing)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokat Tim Holmager)
Afsagt af byretsdommerne
Rønning-Jølver, Gitte Cordes og Maria Kapsali-Ibsen
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen vedrører sagsøgers adgang til at fradrage tab på aktier, som i hans ejertid er overgået fra at være børsnoterede til at være unoterede.
Sagsøgerens påstand er principalt, at sagsøgte tilpligtes til at anerkende, at sagsøger for indkomståret 2004 har fradragsret for tab ved afståelse af aktier i H1 A/S under konkurs i henhold til den dagældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, og subsidiært at sagsøgte tilpligtes til at anerkende, at sagsøgers indkomstansættelse for 2004 hjemvises til fornyet behandling ved ligningsmyndighederne.
Sagsøgtes påstand er frifindelse.
Oplysningerne i sagen
Sagsøger erhvervede i år 2000 aktier i H1 A/S. Aktierne var noteret på Københavns Fondsbørs. H1 A/S blev taget under konkursbehandling i april 2002, i hvilken forbindelse aktierne blev slettet fra notering på Københavns Fondsbørs. Konkursbehandlingen blev afsluttet i 2004. Sagsøger afhændede aktierne for et symbolsk beløb samme år og konstaterede derved et tab på kr. 774.670,00.
Det er den skattemæssige behandling af dette tab, som nærværende sag vedrører.
Parterne er enige om, at den skattemæssige værdi af det kontaterede tab udgør kr. 326.748,10.
Landsskatteretten afsagde den 7. november 2008 følgende kendelse
"...
Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2004
Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for tab på aktier med 324.618 kr.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.
Møde mv.
Repræsentanten har haft telefonforhandling med Landsskatterettens sagsbehandler. Repræsentanten har endvidere udtalt sig over for rettens medlemmer på et retsmøde.
Sagens oplysninger
Klageren, A, købte den 16. februar 2000 nominelt 2.000 kr. aktier i H1 A/S for 750.000 kr. Han købte senere nominelt 1.300 kr. aktier for 25.000 kr. H1 A/S var på tidspunktet for klagerens erhvervelse noteret på Københavns Fondsbørs, og der var således tale om børsnoterede aktier.
Den 17. april 2002 blev der afsagt konkursdekret over H1 A/S, hvilket medførte, at aktierne blev slettet fra Københavns Fondsbørs den 18. april 2002.
Den 13. oktober 2004 [?.red.SKAT] solgte klageren sine aktier i H1 A/S nominelt 3.300 kr. til kurs 0,01, i alt 330 kr.
Den 18. februar 2004 blev konkursbehandlingen af H1 A/S afsluttet, hvorefter selskabet blev slettet hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Skatteankenævnets afgørelse
Der er ikke godkendt fradrag for tab på aktier.
Den 17. april 2002 blev der afsagt konkursdekret for H1 A/S og selskabets aktier overgik dermed fra at være børsnoterede til at være unoterede. Det tidsrum, hvor H1 A/S har været børsnoteret, udgør herefter maksimalt 2 år, 2 måneder og 2 dage. Selskabet opløses den 18. februar 2004, og da aktierne anses for afstået, når selskabet endeligt opløses, kan klagerens samlede ejertid af aktierne opgøres til 4 år og 2 dage. Aktierne anses her for at være unoterede.
Ifølge dagældende aktieavancebeskatningslov § 4, stk. 4 kan klageren få fradrag for tab på unoterede aktier i den skattepligtige indkomst, når aktierne har været ejet i 3 år eller mere.
Aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 5 har dog den begrænsning til stk. 4, at såfremt aktierne har været børsnoterede i ejertiden, og den periode, hvor de har været børsnoterede ikke er mindst 3 år, kan stk. 4 ikke anvendes og tabsfradrag kan ikke opnås.
Det bemærkes, at såfremt aktierne havde været børsnoterede i hele klagerens ejertid, ville tabet alene kunne fratrækkes i årets fortjenester, og resterende tab fremføres til fradrag i kommende års fortjenester på børsnoterede aktier (kildefremførselsberettiget tab) og ikke i den skattepligtige indkomst.
Skatteankenævnet er af den opfattelse, at da klageren i alt har ejet sine aktier i mere end 3 år, kan han ikke opnå fradrag efter aktieavancebeskatningsloven § 2, da den alene omhandler aktier med en ejertid under 3 år, og det der omtalte kildeartsbestemte fremførselsberettigede tab/fradrag kan ikke godkendes.
Klagerens påstand og argumenter
Der er nedlagt påstand om, at klageren har fradragsret for tab på aktier, jf. dagældende aktieavancebeskatningslov § 4, stk. 3.
Repræsentanten har henvist til aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 4 (LBKG nr. 695 af 21.8.2002) og til aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 5 (Lov nr. 421 af 25. juni 1993). Det fremgår af bemærkningerne, at der ikke indtræder fradragsadgang i tilfælde, hvor en skattepligtigs beholdning af børsnoterede aktier ikke overstiger kr.100.000, og en aktie ved f. eks. suspendering fra børsnoteringen overgår fra børsnoteret til unoteret. I et sådant tilfælde, hvor afståelsen af aktien ville have været uden skattemæssige konsekvenser, får den pågældende ikke fradragsret for tab som følge af overgangen fra børsnoteret til unoteret.
Ved lov nr. 1413 af 21. december 2005 blev aktieavancebeskatningsloven ændret radikalt. Som følge heraf blev reglerne om fradragsret for unoterede aktier, herunder den tidligere § 4, stk. 5 flyttet til § 13. Af aktieavancebeskatningslovens § 13 følger, at tab ved afståelse af unoterede aktier fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette gælder dog ikke for aktier, som i den skattepligtiges ejertid har været børsnoterede, jf. § 13, stk. 2.
Af motiverne til § 13, stk. 2 /L 78 2005/2006) fremgår
Bestemmelsen svarer i princippet til § 4, stk. 5 i den nuværende aktieavancebeskatningslov. Efter bestemmelsen kan tab på unoterede aktier, som i den skattepligtiges ejertid har været børsnoterede, alene fradrages efter de regler, der gælder for børsnoterede aktier. Baggrunden for reglen er de forskellige tabsfradragsregler, der gælder henholdsvis unoterede og børsnoterede aktier og det forhold, at der ikke bør kunne opnås en gunstigere stilling ved afnotering.
Det kan som udgangspunkt lægges til grund, at klagerens aktier i H1 A/S som følge af konkursdekretets afsigelse den 17. april 2002 og efterfølgende sletning fra Københavns Fondsbørs den 18. april 2002 civilretligt er overgået fra at være noterede aktier til at være unoterede aktier.
Det følger af ordlyden til den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 4, stk. 1, jf. § 4, stk. 5, at bestemmelsen bl.a. tilsigter at afskære fradrag for tab på unoterede langtidsaktier i det tilfælde, hvor de pågældende aktier er erhvervet som børsnoterede aktier, men hvor aktierne noteres [afnoteres.red.SKAT]fra Københavns Fondsbørs inden tre års ejertid, og efterfølgende sælges som unoterede aktier efter mere end tre års ejertid.
Bestemmelsen er funderet i den overvejelse, at en skatteyder ikke ved at beholde aktier, der er afnoterede inden tre års ejertid, udover treårsperioden skal opnå mulighed for at konvertere det kildeartsbegrænsede fradrag, som skatteyderen ville kunne have foretaget ved en tabsgivende afståelse, såfremt aktierne fortsat var børsnoterede til et fradrag i den almindelige skattepligtige indkomst som følge af en tabsgivende afståelse på unoterede aktier.
Omend det ikke fremgår konkret af motiverne til den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 4, stk. 5, er der støtte for denne antagelse, idet det blandt andet anføres i motiverne, at der ikke opnås fradrag efter den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 4, stk. 4, i de tilfælde, hvor afståelsen af aktien ville have været uden skattemæssige konsekvenser f.eks., hvis aktiebeholdningens samlede værdi var under 100.000 kr.
Der er på denne baggrund reale grunde, der taler for, at den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 4, stk. 5, har den hensigt, at skatteyderen ikke skal stilles bedre som følge af overgangen fra børsnoteret til unoteret.
Spørgsmålet er imidlertid, om der, som SKAT og Skatteankenævnet har gjort, er grundlag for at fortolke den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 4, stk. 5, således, at en overgang fra børsnoterede aktier til unoterede aktier ikke alene medfører, at der mistes fradag for tab på unoterede langtidsaktier, men også medfører, at det som følge af afnoteringen ikke er muligt at foretage fradrag for tab efter reglerne om fradrag for tab på børsnoterede langtidsaktier.
Der foreligger ikke reale grund for at antage, at det var lovgivers hensigt med den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 4, stk. 5, at afskære skatteyderen for enhver form for fradrag, hvilket selvsagt ville stride imod enhver form for retsopfattelse.
Det følger tværtimod eksplicit af motiverne til aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 2, at denne bestemmelse i princippet svarer til den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 4, stk. 5, og der er derfor støtte for at lægge til grund, at den i motiverne beskrevne retstilstand også har været gældende forud for indførelsen af aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 2.
Lovgiver har således i motiverne fastslået det princip, at tab på unoterede aktier, som i den skattepligtiges ejertid har været børsnoterede, kan fradrages efter de regler, der gælder for børsnoterede aktier.
Det er derfor åbenbart, at det har været lovgivers hensigt med den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 4, stk. 5, at en unoteret aktie, der i den skattemæssiges ejertid har været børsnoteret i skattemæssig henseende fortsat skal behandles efter reglerne for børsnoterede aktier, således at det sikres, at skatteyderens retsstilling hverken bliver forbedret eller forringet.
På baggrund af motivernes ordlyd gøres det gældende, at tab på unoterede langtidsaktier, der i skatteyderens ejertid har været børsnoterede, skal behandles efter reglerne om fradrag på tab ved salg af børsnoterede langtidsaktier, jf. dagældende aktieavancebeskatningslovs § 4, stk. 3.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
I henhold til den dagældende aktieavancebeskatningslov § 4, stk. 4, skal tab ved afståelse af unoterede aktier på et tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne, i de tilfælde, hvor en fortjeneste ville have været skattepligtig efter stk. 1, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst.
Aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 4 finder i henhold til § 4, stk. 5 ikke anvendelse for aktier, som i den skattepligtiges besiddelsestid har været børsnoterede, hvis fortjeneste eller tab ved afståelse på tidspunktet for overgangen fra børsnoterede til unoterede ikke ville have været omfattet af stk. 1 eller 3.
Det er ubestridt, at aktierne i H1 A/S har været børsnoterede i mindre end tre år af klagerens ejertid, hvorfor forholdet er omfattet af dagældende aktieavancebeskatningslov § 4, stk. 5. Reglen om kildeartsbegrænset fradragsret i den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 4, stk. 3 finder ikke anvendelse, idet aktierne var unoterede på tidspunktet for klagerens afståelse af aktierne.
Uanset, at de omhandlede aktier samlet set har været ejet i mere end tre år, er der således ikke fradragsret for tabet, som videre ikke kan modregnes i tilsvarende avance.
Det er uden betydning, at det fremgår af motiverne til § 13 i lov nr. 1413 af 21. december 2005, at denne bestemmelse i princippet svarer til dagældende aktieavancebeskatningslov § 4, stk. 5, idet ejertidskravet på tre år er bortfaldet ved indførelsen af § 13.
Der er herefter ikke grundlag for at ændre Skatteankenævnets afgørelse, og den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.
..."
Parternes synspunkter
Sagsøgeren har i sit sammenfattende processkrift anført bl.a. følgende
"...
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at det af sagsøger realiserede tab er fradragsberettiget i medfør af den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 4, stk. 3, hvorefter "tab ved afståelse af børsnoterede aktier på et tidspunkt, der ligger 3 år eller mere efter erhvervelsen af aktierne, kan i de tilfælde, hvor en fortjeneste ville være skattepligtig efter stk. 1, fradrages i indkomstårets fortjeneste efter stk. 1 på børsnoterede aktier. "
Jeg skal i det følgende redegøre for de på tidspunktet for sagsøgers afhændelse af aktierne gældende skatteregler for beskatning af aktieavancer.
Først skal jeg bemærke, at aktieavancebeskatningsloven (ABL) var - og er baseret på et princip om symmetri i forhold til beskatning af gevinster og fradrag for tab.
Efter den dagældende ABL sondredes grundlæggende mellem næringsdrivende og ikke-næringsdrivende.
- Næringsdrivende (ABL § 3)
For næringsdrivende følger det af den dagældende bestemmelse i ABL § 3, at fortjeneste var skattepligtig og tab kunne fradrages i den skattepligtige indkomst. Dette gælder både personer og selskaber.
- Ikke-næringsdrivende (ABL § 2 og 4)
Udenfor næringsområdet var retstilstanden dengang for det første afhængig af, hvorvidt aktierne havde været ejet i under 3 år eller i 3 år eller mere.
(A) aktier ejet i mindre end 3 år (ABL § 2)
Såfremt aktierne havde været ejet i mindre end 3 år var en eventuel fortjeneste skattepligtig, uanset om aktierne var børsnoterede eller ej, jf. ABL § 2, stk. 1.
Tab kunne fradrages i fortjeneste på andre aktier ejet i mindre end 3 år med tilhørende carry forward, jf. i det hele ABL § 2, stk. 2. Der var tale om såkaldt kildebegrænset fradragsret, hvorved netop forstås, at tabsfradrag ikke kunne foretages i den almindelige indkomst, men alene i fortjenester fra samme kilde, det vil sige aktier ejet i mindre end 3 år.
Dette gjaldt for både personer og selskaber.
(B) aktier ejet i 3 år eller mere (ABL § 4)
Såfremt aktierne havde været ejet i 3 år eller mere, var den skattemæssige behandling undergivet en yderligere sondring mellem selskaber og personer, og for personer dertil en sondring mellem børsnoterede og unoterede aktier.
(i) selskaber
For selskabers vedkommende var gevinster ikke skattepligtige og tab ikke fradragsberettigede, jf. ABL § 4, stk. 1, respektive § 4, stk. 6.
(ii) personer
For personer var som nævnt indført en sondring mellem børsnoterede og unoterede aktier.
(a) unoterede aktier
For unoterede aktier var retstilstanden, at gevinster på sådanne aktier var skattepligtige i medfør af ABL § 4, stk. 1. Tab kunne fradrages i den almindelige indkomst, jf. ABL § 4, stk. 4.
(b) børsnoterede aktier
For børsnoterede aktier var indført en sondring, hvorefter personer, der alene havde aktier for et begrænset beløb, efter 3 års ejertid kunne afstå sådanne aktier uden avancebeskatning, idet disse personer ej heller havde fradragsret for tab på sådanne aktier, jf. ABL § 4, stk. 2.
Såfremt aktiebeholdningen oversteg det begrænsede beløb, var gevinster på børsnoterede aktier skattepligtige, jf. § 4, stk. 1, og § 4, stk. 2 e.c. Tab på sådanne aktier kunne fradrages i gevinster på andre børsnoterede aktier ejet i mere end 3 år, jf. ABL § 4, stk. 3. Der var således et kildeartsbegrænset fradrag på tab på disse aktier.
I ABL § 4, stk. 5, var indeholdt en regel, hvorefter bestemmelserne om tabsfradrag på unoterede aktier i ABL § 4, stk. 4:
"...
ikke (finder) anvendelse for aktier, som i den skattepligtiges besiddelsestid har været børsnoterede, hvis fortjeneste eller tab ved en afståelse på tidspunktet for overgang fra børsnoteret til unoteret ikke ville have været omfattet af § 4, stk. 1 eller stk. 3."
Bestemmelsen er motiveret som følger, jf. Folketingstidende 1992-93, tillæg A, spalte 9525-9526:
"Tab ved afståelse af unoterede aktier kan efter det foreslåede § 4, stk. 4, i aktieavancebeskatningsloven fradrages i anden indkomst. Denne fradragsret indtræder dog ikke i tilfælde, hvor den skattepligtiges beholdning af børsnoterede aktier ikke overstiger 100.000 kr, og en aktie f.eks. ved suspendering fra børsnoteringen overgår fra børsnoteret til unoteret. I et sådant tilfælde, hvor en afståelse af aktien ville have været uden skattemæssige konsekvenser, opnår den skattepligtige ikke fradragsret for tab som følge af overgangen fra børsnoteret til unoteret. Dette følger af det foreslåede § 4 stk. 5."
Af bestemmelsen i ABL § 4, stk. 5, og motiverne hertil kan man uden betænkelighed lægge til grund, at det, som lovgiver havde fokus på, var, at de gunstigere regler om fradragsret for tab på unoterede aktier i ABL § 4, stk. 4, ikke skulle kunne anvendes i tilfælde, hvor man ved en afståelse på tidspunktet for afnoteringen ikke havde ejet aktierne i 3 år eller mere, jf. henvisningen til § 4, stk. 1, henholdsvis stk. 3.
Jeg gør gældende, at det i disse tilfælde var reglerne for børsnoterede aktier i ABL § 2 eller ABL § 4, stk. 2 - 3 som fandt anvendelse, således at der i tilfælde, hvor en gevinst ville have været skattepligtig, var der kildeartsbegrænset fradragsret for tab.
At lovgiver selv har opfattet bestemmelsen på den af sagsøger hævdede måde, kan ses ved den ændring af ABL, som blev indført ved lov nr. 1413 af 21. december 2005.
Her findes bestemmelsen om beskatning af fradrag for tab på unoterede aktier i ABL § 13, stk. 1, hvor det er anført, at sådanne tab:
"...
fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst".
I den efterfølgende ABL § 13, stk. 2 i lov nr. 1413, er dog anført, at tabsfradrag efter reglerne om unoterede aktier (altså fradrag i den skattepligtige indkomst):
"...
ikke finder anvendelse for aktier, som i den skattepligtiges ejertid har været børsnoterede. Tab på sådanne aktier behandles i stedet efter reglerne i § 14"
Af samme lovs § 14 fremgår, at tabsfradrag på børsnoterede aktier er begrænset til modregning i fortjenester m.v. på børsnoterede aktier. Af motiverne til lovens § 13, stk. 2 fremgår, jf. Folketingstidende 2005-2006, tillæg A, spalte 2230:
"Bestemmelsen svarer i princippet til § 4, stk. 5, i den nuværende aktieavancebeskatningslov. Efter bestemmelsen kan tab på unoterede aktier, som i den skattepligtiges ejertid har været børsnoterede, alene fradrages efter de regler, der gælder for børsnoterede aktier."
Det vil heraf ses, at lovgiver direkte udtrykker, at lovgiver opfatter retstilstanden således, at bestemmelsen i § 4, stk. 5, alene afskærer fradrag efter reglerne i § 4, stk. 4 (om unoterede aktier), men ikke det kildebegrænsede tabsfradrag efter reglerne i den dagældende bestemmelse i ABL § 4, stk. 3.
Generelt om lovændringen ved lov nr. 1413 kan det siges, at gevinster på børsnoterede aktier for personer blev skattepligtige uanset ejertiden og værdien af aktierne, jf. ABL § 12. Samtidig blev tab på børsnoterede aktier fradragsberettiget med kildeartsbegrænsning uanset ejertiden og værdien af aktierne, jf. § 14, stk. 1. Når retstilstanden for fradrag af tab på børsnoterede aktier, der blev indført ved lov nr. 1413 sammenlignes med retstilstanden for børsnoterede aktier, der oversteg det begrænsede beløb før lovændringen som gennemgået ovenfor - må det konkluderes, at der ikke er sket ændringer i beskatningsformen. I begge tilfælde var fortjenesten skattepligtig, og tabet dermed også fradragsberettiget med kildeartsbegrænsning, og det synes derfor misvisende, når både Landsskatteretten og sagsøgte henviser til, at forarbejderne til § 13, stk. 2 ikke kan finde anvendelse, idet 3-årskravet er bortfaldet. Situationen er netop den samme, og er med til at illustrere den skattemæssige symmetri, som ses i den dagældende ABL og det efterfølgende system ved afskaffelsen af 3-års reglen.
Der er heller ingen reale grunde, der tilsiger, at personer, der ejer aktier, hvilke afnoteres inden 3 års ejertid, men som først afstås efter 3 års ejertid eller mere, havde handlet "dadelværdigt" eller på anden måde ageret således, at disse - ene af alle - skulle nægtes den skattemæssigt symmetriske behandling mellem gevinst og tab."
Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført følgende
"Retligt grundlag
På tidspunktet for sagsøgerens afståelse af aktieposten i H1 A/ S var beskatning af gevinst og fradragsmulighed for tab reguleret af lovbekendtgørelse nr. 974 af 21. september 2004.
Adgangen til at fradrage tab på unoterede aktier, der har været ejet i mere end 3 år, er reguleret i § 4, stk. 4. Heraf følger, at tab kan fradrages i den skattepligtige indkomst, hvis en gevinst ville have været skattepligtig efter stk. 1.
Hertil gælder den i § 4, stk. 5, indeholdte undtagelse, at der ikke er fradragsret for tab på unoterede aktier, som i den skattepligtiges ejertid har været børsnoterede, hvis fortjeneste eller tab ved afståelse på tidspunktet for overgangen fra børsnoterede til unoterede ikke ville have været omfattet af § 4, stk. 1, eller stk. 3.
En gevinst er kun omfattet af stk. 1, hvis ejertiden har været 3 år eller længere. Tilsvarende er et tab kun omfattet af stk. 3, hvis ejertiden har været 3 år eller længere.
Det fremgår således direkte af § 4, stk. 5, at hvis overgangen fra børsnoteret til unoteret skete på et tidspunkt, hvor den pågældende skatteyder havde ejet aktierne i mindre end 3 år, er det udelukket, at der kan opnås fradrag for tab efter § 4, stk. 4.
Spørgsmålet i nærværende sag er derfor, om der på trods af ordlyden af § 4, stk. 5, er hjemmel til at indrømme sagsøgeren fradragsret for det tab, der indtrådte ved afståelsen af aktieposten i H1 A/S, idet det samtidig bemærkes, at sagsøgeren alene gør gældende, at tabet er fradragsberettiget som et kildebegrænset fradrag.
Anbringender
Til støtte for den nedlagte påstand om frifindelse gøres det overordnet gældende, at der ikke i den dagældende aktieavancebeskatningslov er hjemmel til, at sagsøgeren kan fradrage tab på aktieposten i H1 A/S. Det fremgår derimod klart af ordlyden af den dagældende § 4, stk. 5, at fradragsretten i en situation som den foreliggende er afskåret fuldstændigt.
Sagsøgeren afstod sin aktiepost i H1 i 2004 efter fire års ejertid. På tidspunktet for afnoteringen, hvorved sagsøgerens aktier i H1 A/S overgik fra at være børsnoterede til at være unoterede, havde sagsøgeren ejet aktierne i 2 år. Et tab, der indtrådte på dette tidspunkt, ville således ikke have været omfattet af den dagældende § 4, stk. 3.
Da tabet ikke ville have været omfattet af stk. 3, er der ikke fradragsret efter stk. 4, for det tab, som sagsøgeren senere led ved afståelsen af aktieposten i H1 A/S, jf. § 4, stk. 5.
Eftersom den dagældende aktieavancebeskatningslov ikke i øvrigt indeholder bestemmelser, der regulerer adgangen til at foretage fradrag for tab ved unoterede aktier med en ejertid på 3 år eller mere, er der således ganske enkelt ikke hjemmel til at indrømme sagsøgeren fradragsret som påstået.
Forarbejderne til den dagældende aktieavancebeskatningslov støtter ikke en fortolkning, der udvider anvendelsesområdet for den dagældende § 4, stk. 3, ud over dennes klare ordlyd, således at bestemmelsen ikke alene skulle omfatte børsnoterede, men også unoterede aktier.
Af forarbejderne til lov nr. 421 af 25. juni 1993 (trykt i Folketingstidende 1992-93, Tillæg A, spalte 9525-9526) - hvorved § 4 fik den udformning, som er i fokus i nærværende sag - kan udledes, at bestemmelsen bl.a. var motiveret i et ønske om, at afnotering af børsnoterede aktier ikke skulle resultere i gunstigere skattemæssig behandling ved afståelsen af aktierne, end hvis aktierne var forblevet børsnoterede.
Konsekvensen af § 4, stk. 5, er i nærværende situation, hvor aktierne på tidspunktet for afnoteringen havde været ejet i 2 år, mens afståelsen skete efter 4 års ejertid, at skatteyderen ikke blev stillet gunstigere som følge af overgangen fra børsnoteret til unoteret.
Hvis § 4, stk. 5, ikke havde beskåret adgangen til fradrag, ville konsekvensen have været, at det tab, der indtrådte ved afståelsen, ville have været fradragsberettiget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. stk. 4.
Retsvirkningerne af § 4, stk. 5, i den konkrete sag er således i fuld overensstemmelse med formålet bag bestemmelsen som beskrevet i forarbejderne.
Det kan hverken af formålet bag bestemmelsen eller dennes forarbejder udledes, at lovgivningsmagten lagde til grund, at det var udelukket, at visse skatteydere ville blive stillet ringere som følge af bestemmelsen.
At konsekvenserne af § 4, stk. 5, var en fuldstændig afskæring af muligheden for at fradrage et tab i en situation som den, nærværende sag drejer sig om, er endvidere klart beskrevet i en lang række fortolkningsbidrag.
I forlængelse af ændringen af § 4 ved lov nr. 421 af 25. juni 1993 blev der således udstedt et cirkulære om beskatning ved afståelse af aktier (cirkulære nr. 137 af 19. juli 1994). Om bestemmelsen udtales det heri, at:
"Fradragsafskæringen gælder endvidere, når aktierne på tidspunktet for overgangen fra børsnoteret til unoteret var ejet i mindre end 3 år, men først afstås efter en ejertid på 3 år eller mere."
Samme formulering er indeholdt i Ligningsvejledningen 2004-4 (Afsnit S.G.3.2.4), som var gældende på tidspunktet for sagsøgerens afståelse af aktierne. Formuleringen svarer til den formulering, der blev indsat i Ligningsvejledningen tilbage i 1994.
Der har således ingenlunde hersket tvivl om retsvirkningerne af § 4, stk. 5, herunder at bestemmelsen fuldstændig afskærer fradragsadgangen i en situation som sagsøgerens. Det er da også den holdning, der undtagelsesfrit og klart er gengivet i den skatteretlige litteratur.
Ligningsrådet har endvidere så sent som i 2003 bekræftet konsekvenserne af bestemmelsen i en bindende forhåndsbesked (SKM2003.142.LR). Idet Ligningsrådet bekræftede, at § 4, stk. 5, i denne situation afskar enhver fradragsret, blev der samtidig henvist til Styrelsens indstilling, hvori det var anført, at:
"Der er heller ikke mulighed for fradrag for tab efter aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3's regler om fradrag for tab på børsnoterede aktier, da investeringsbeviserne på afståelsestidspunktet er afnoterede og derfor at betragte som unoterede aktier."
Det gøres videre gældende, at der ej heller i forarbejderne til den nugældende aktieavancebeskatningslovs § 14, der regulerer tab ved afståelse af børsnoterede aktier, er indeholdt støtte til den fortolkning af § 4, stk. 5, som sagsøgeren anlægger.
Af det i stævningen indeholdte citat fra forarbejderne kan ikke udledes, at lovgiver skulle have været af den opfattelse, at der - efter de dagældende regler - skulle have været adgang til fradrag for tab efter reglerne for børsnoterede aktier i en situation som den foreliggende.
Bemærkningerne henviser til princippet i den dagældende § 4, stk. 5. Som anført ovenfor var formålet med bestemmelsen og dermed det til grund for bestemmelsen liggende princip, at skatteydere ikke skulle kunne opnå en gunstigere skattemæssig stilling som følge af afnoteringen af børsnoterede aktier. Der er derfor intet besynderligt i det forhold, at forarbejderne bemærker, at princippet bag § 13, stk. 2, er identisk med princippet i den dagældende § 4, stk. 5; begge bestemmelser tjener samme formål.
At forarbejderne udtrykker principiel overensstemmelse med § 4, stk. 5, skal endvidere ses i sammenhæng med, at 3-års reglen er afskaffet, hvorfor avance ved afståelse af børsnoterede aktier fremover altid vil være skattepligtig for personer, jf. den nugældende § 12. Når der altid er skattepligt, er der følgelig ikke grund til at lade fradragsadgangen betinge af, at en eventuel gevinst ville have været skattepligtig.
Bestemmelsens forarbejder kan således ikke som hævdet af sagsøgeren tages til indtægt for, at lovgiver har været af den opfattelse, at § 4, stk. 5, alene afskærer fradrag efter § 4, stk. 4, men ikke det kildebegrænsede tabsfradrag efter reglerne for børsnoterede aktier i § 4, stk. 3.
Endelig gøres det gældende, at der ej heller på baggrund af betragtninger om skattemæssig symmetri mellem behandling af gevinst og tab skulle være hjemmel til at indrømme sagsøgeren tabsfradrag efter den dagældende § 4, stk. 3."
Rettens begrundelse og afgørelse
Sagsøgers aktier var på afståelsestidspunktet unoterede og havde været ejet af sagsøger i mere end 3 år. På tidspunktet for afnoteringen havde sagsøger ejet aktierne i mindre end 3 år, og på afståelsestidspunktet havde aktierne været afnoterede i mindre end 3 år. Det følger af ordlyden af dagældende aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 5, at der i en sådan situation ikke er hjemmel til at fradrage tab ved afståelsen af aktierne, og der er hverken efter andre bestemmelser i loven, forarbejderne til loven eller den administrative praksis vedrørende fradrag efter loven, grundlag for at sidestille unoterede aktier med noterede aktier som påstået af sagsøger. Det anførte i forarbejderne til § 13, stk. 2, i lov nr. 1413 af 21. december 2005 kan ikke føre til et andet resultat.
Sagsøgtes påstand tages derfor til følge.
Sagsøger skal som følge af det oven for anførte betale sagsomkostninger til sagsøgte. Sagsomkostningerne fastsættes til 30.000,00 kr., som et passende beløb til dækning af sagsøgtes udgifter til advokatbistand. Retten har taget udgangspunkt i sagens værdi på 326.748,10 kr., og har taget hensyn til, at hovedforhandlingen var af kortere varighed.
T h i k e n d e s f o r r e t
Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.
Inden 14 dage betaler sagsøger, A, til sagsøgte, Skatteministeriet, 30.000,00 kr. i sagsomkostninger.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.