Dato for udgivelse
27 Mar 2003 10:33
SKM-nummer
SKM2003.142.LR
Myndighed
Ligningsrådet
Sagsnummer
99/03-4339-00446
Dokument type
Bindende forhåndsbesked
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Investeringsbeviser, investeringsforening, aktiebaseret, udloddende, børsnoterede, unoterede, udlodningsregulering, aktietab, fusion
Resumé

Ligningsrådet blev stillet to spørgsmål i forbindelse med en påtænkt skattepligtig fusion af to aktiebaserede udloddende investeringsforeninger med 1/1 2003 som fusionsdato. Spørgsmål 1 drejede sig om den skattemæssige behandling af investeringsbeviserne i den ophørende forening i forbindelse med at denne investeringsforening blev afnoteret fra fondsbørsen. Forespørger havde i spørgsmålet opstillet 4 situationer, der kunne forekomme. Spørgsmål 2 handlede om hvornår der skulle ske udlodningsregulering af aktietab, der var opstået efter fusionsdatoen og før den endelige vedtagelse af fusionen. Ligningsrådet svarede ja til spørgsmål 1, og nej til spørgsmål 2, da oparbejdede aktietab i perioden fra skæringsdatoen for fusionen frem til vedtagelsen af fusionen, skal udlodningsreguleres på tidspunktet, hvor der udstedes nye investeringsbeviser.

Reference(r)

Aktieavancebeskatningsloven § 2
Aktieavancebeskatningsloven § 2d, stk. 1, 2 pkt.
Aktieavancebeskatningsloven § 4
Ligningsloven § 16 C, stk. 8
Ligningsvejledningen 2002 S.G.3, S.A.1.8.1.1

Spørgsmål 1

Den aktiebaserede udloddende investeringsforeningsafdeling X påtænkes afnoteret fra fondsbørsen i løbet af foråret 2003, og derefter fusioneret med den aktiebaserede investeringsforeningsafdeling Y som den fortsættende afdeling. Fusionen gennemføres som en skattepligtig fusion med fusionsdagen den 01.01.2003.

Ligningsrådet blev anmodet om at bekræfte den skattemæssige behandling af tab på beviser i afdeling X i nedennævnte situationer 1a, 1b, 1c og 1d (hvor fusionen indebærer en afståelse af beviserne på tidspunktet for den endelige generalforsamlingsvedtagelse):

Situation 1a

En fysisk person, som på det tidspunkt, hvor afdeling X afnoteres fra fondsbørsen, har ejet investeringsbeviserne i mindre end 3 år, og den skattepligtige fusion sker efter mindre end 3 års ejertid, kan anvende tab til modregning i andre fortjenester på aktier ejet i mindre end 3 år på salgstidspunktet. Kan tabet ikke modregnes i fortjenester i fusionsåret, kan tabet fremføres til modregning i de følgende indkomstår?

Situation 1b

En fysisk person, som på det tidspunkt, hvor afdeling X afnoteres fra fondsbørsen, har ejet investeringsbeviserne i mindre end 3 år, og den skattepligtige fusion sker efter mindst 3 års ejertid, kan ikke fratrække tabet efter aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 4, jf. stk. 5, eller anvende tabet til modregning i fortjeneste på eventuelle børsnoterede aktier ejet i mindst 3 år på afståelsestidspunktet?

Situation 1c

En fysisk person, som på det tidspunkt, hvor afdeling X afnoteres fra fondsbørsen, har ejet investeringsbeviserne i mindst 3 år, og som på det tidspunkt, afnoteringen sker, er skattepligtig ved salg af børsnoterede aktier, kan modregne tab ved afståelse af de unoterede investeringsbeviser - også selvom afståelsen sker ved en skattepligtig fusion - i anden aktieindkomst i salgsåret/fusionsåret. Bliver aktieindkomsten negativ som følge af tabet, kan den negative aktieindkomst modregnes i anden indkomst (slutskatten) i fusionsåret, men dog kun med værdien for aktieindkomst, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 5, personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 4 og personskattelovens § 8 a, stk. 5.?

Situation 1d

Samme udgangspunkt som situation 1c, dvs. en fysisk person, som på det tidspunkt, hvor afdeling X afnoteres fra fondsbørsen, har ejet investeringsbeviserne i mindst 3 år - men - som på det tidspunkt, afnoteringen sker, i de sidste tre år har været under bundgrænsen for børsnoterede aktier i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, kan ikke modregne et tab ved afståelse af investeringsbeviserne i anden indkomst i salgsåret?

Spørgsmål 2

Når afdeling X og afdeling Y beslutter en skattepligtig fusion pr. 01.01.2003 med afdeling Y som den fortsættende afdeling, skal afdeling Y pr. 01.01.2003 udlodningsregulere de oparbejdede aktietab (for aktier ejet i mindre end 3 år), som er opstået i afdelingen inden den endelige vedtagelse af den skattepligtige fusion med afdeling X - efter samme princip, som hvis medlemmerne i afdeling X havde erhvervet investeringsbeviserne i afdeling Y ved et almindeligt køb, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 8 og 10?

Ad spm. 1) Ja, se styrelsens begrundelse.

Ad spm. 2) Nej, se styrelsens begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Rådgiver oplyste følgende:

De to investeringsforeningsafdelinger afdeling X og afdeling Y påtænker at gennemføre en skattepligtig fusion pr. 1. januar 2003 med afdeling X som den ophørende afdeling og afdeling Y som den fortsættende afdeling.

Begge afdelinger er aktiebaserede investeringsforeningsafdelinger, som opfylder placeringskravene i aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, 2. pkt.

I praksis vil fusionen blive gennemført på den måde, at der træffes beslutning om fusion på afdeling X's ordinære generalforsamling i marts måned 2003. Det forventes, at det vil være nødvendigt at indkalde til en ny (endelig) generalforsamling, der bekræfter beslutningen. Ca. 14 dage efter den endelige generalforsamling vil Finanstilsynet skulle godkende fusionen i henhold til lov om investeringsforeninger og specialforeninger. Formentlig samme dag fastlægges ombytningsforholdet.

For medlemmerne i afdeling X vil fusionen medføre, at afdelingen anses som likvideret, og at medlemmerne anses for at have afstået deres beviser på det tidspunkt, hvor der træffes endelig beslutning om fusionen, hvilket i praksis vil være på afdelingens (sidste) generalforsamling. Eventuelle værdiændringer i formuerne hos henholdsvis afdeling X og afdeling Y i perioden fra den endelige generalforsamling og indtil ombytningsdagen indebærer blot en regulering af de indskydende medlemmers salgssummer på det endelige generalforsamlingstidspunkt, således at medlemmerne i afdeling X anses for at have solgt deres beviser til værdien på generalforsamlingstidspunktet, reguleret med værdiændringerne indtil ombytningsdagen, hvor de endelige salgssummer fastlægges.

Det overvejes at afnotere afdeling X fra fondsbørsen inden den skattepligtige fusion med afdeling Y. I afdeling Y, som er den fortsættende afdeling, er der et fremførbart tab på aktier (aktietabssaldo) ejet i mindre end 3 år på salgstidspunktet.

Rådgivers beskrivelse af situationerne i spørgsmål 1:

Situation 1a omfatter medlemmer af afdeling X, hvor såvel afnotering som fusion sker mindre end 3 år fra erhvervelsestidspunktet.

Situation 1b omhandler den situation, hvor der sker afnotering, inden medlemmet har ejet beviserne i 3 år, mens fusionen besluttes på den "anden side" af 3 års-grænsen. I denne situation ser det ud til, at medlemmet ikke blot afskæres fra at fratrække tabet efter aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 4, jf. stk. 5, se omtalen nedenfor, men der indtræder tillige den uheldige konsekvens, at medlemmet mister sin "ret" til at modregne tabet i gevinster på børsnoterede aktier mv. (som han/hun ellers ville have haft, hvis beviset ikke havde været afnoteret) - idet medlemmet ikke (på afståelsestidspunktet) besidder et børsnoteret bevis. Medlemmet synes således at stå i et skattemæssigt "ingenmandsland".

Situation 1c og 1d er fundamentalt den samme: I begge situationer sker afnotering og fusion efter 3 års ejertid. Situationerne er alene forskellige derved, at medlemmet i situation 1 ligger over "bagatelgrænsen" for børsnoterede aktier og investeringsbeviser i aktiebaserede afdelinger (dvs. medlemmerne er normalt skattepligtige), mens medlemmet i situation 1d ikke er skattepligtig af gevinst/tab på børsnotede beviser (og aktier), der forudsættes at ligge under beholdningsgrænsen.

Som følge af udviklingen på aktiemarkederne i de senere år ønskes der alene taget stilling til medlemmernes skattemæssige situation, for så vidt angår tab på beviserne. Det skønnes, at der vil være medlemmer af afdeling X inden for hver enkelt kategori af situationerne 1a, 1b, 1c og 1d.

Rådgivers vurdering af spørgsmål 1:

I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 4, kan tab på unoterede aktier ved afståelse efter mindst 3 års ejertid fratrækkes i aktieindkomsten. Hvis aktieindkomsten herved bliver negativ, beregnes en negativ skat af aktieindkomsten, som modregnes i slutskatten.

I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 5, finder stk. 4 ikke anvendelse på aktier, som i den skattepligtiges besiddelsestid har været børsnoterede, hvis fortjeneste eller tab ved en afståelse på tidspunktet for overgang fra børsnoterede til unoterede ikke ville have været skattepligtigt eller fradragsberettiget efter § 4, stk. 1 eller stk. 3.

Henvisningen til § 4, stk. 1 og stk. 3 indebærer, at tabsfradraget efter § 4, stk. 4 (men ikke lovens sædvanlige modregningsadgang), mistes, hvis medlemmet ikke - på overgangstidspunktet - er "normalt skattepligtig" af fortjeneste eller tab efter reglerne for børsnoterede aktier mv., dvs. at der skal være tale om skattepligtige fortjenester/fradragsberettigede tab på aktier mv., ejet i mindst 3 år. Har medlemmerne af afdeling X således ikke ejet beviserne i 3 år på afnoteringstidspunktet, finder § 4, stk. 4, ikke anvendelse.

Af aktieavancebeskatningslovens § 7, stk. 2, fremgår, at hvis en aktie overgår fra børsnoteret til unoteret på et tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen, og fortjeneste eller tab ved afståelsen af aktien på overgangstidspunktet ikke ville have været omfattet af § 4, stk. 1 eller 3, anses aktien ved en senere opgørelse af fortjeneste eller tab for erhvervet for aktiens kursværdi på det tidspunkt, hvor overgangen fra børsnoteret til unoteret er sket. Bestemmelsen i § 7, stk. 2, er blot en nødvendig fastlæggelse af en syntetisk anskaffelsessum som følge af, at medlemmet overgår fra skattefrihed fsva. gevinster/tab (børsnoterede beviser under "bagatelgrænsen" ejet i mindst 3 år) til almindelig skattepligtigt (unoterede beviser, hvor der ikke gælder en bagatelgrænsen).

I ligningsvejledningen for Selskaber og aktionærer 2001, afsnit S.G.3.2.4 står bl.a. følgende:

"Afskæring af fradragsretten i ABL § 4, stk. 5, gælder således, når aktierne ved overgangen fra børsnoteret til unoteret har været ejet i 3 år eller mere, og kursværdien af den samlede beholdning af børsnoterede aktier på dette tidspunkt ikke har oversteget beløbsgrænsen på 83.300 kr. (reguleres efter personskattelovens § 20) efter den 19. maj 1993 og inden for de sidste 3 år. Fradragsafskæringen gælder endvidere, når aktierne på tidspunktet for overgangen fra børsnoteret til unoteret var ejet i mindre end 3 år, men først afstås efter en ejertid på 3 år eller mere."

Afståelse af aktiebaserede udloddende investeringsbeviser, jf. aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, 2. pkt., beskattes efter reglerne for almindelige aktier.

Da afståelse af aktiebaserede udloddende investeringsbeviser beskattes efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningslovens § 2 (aktiebaserede udloddende investeringsbeviser ejet i mindre end 3 år på salgstidspunktet) og § 4 (aktiebaserede udloddende investeringsbeviser ejet i mindst 3 år på salgstidspunktet), finder reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 4 og 5, og § 7, stk. 2, efter vores opfattelse også anvendelse ved afståelse af aktiebaserede udloddende investeringsbeviser.

Det bemærkes, at ved opgørelsen af avance/tab efter overgang til unoteret investeringsbevis skal gennemsnitsmetoden anvendes til opgørelse af avance/tab uanset ejertid.

Alle spørgsmålene under pkt. 1 under hensyn til det herover nævnte bør derfor besvares bekræftende.

Rådgivers vurdering af spørgsmål 2:

Af ligningslovens § 16 C, stk. 8 og 10 fremgår følgende:

" Stk. 8. Ved udstedelse af nye investeringsbeviser (emission) forøges de indtægter og udgifter, jf. stk. 3-6, indtil emissionstidspunktet, som skal tages i betragtning ved opgørelsen af en udloddende investeringsforenings udlodningspligt efter emissionen. Forøgelsen af de enkelte indtægter og udgifter sker efter forholdet mellem den pålydende værdi af alle andele efter emissionen og den pålydende værdi af alle andele inden emissionen.

Stk. 10. Beløb efter stk. 1, 5. pkt., samt tab, der kan fremføres til indtægt henholdsvis fradrag ved opgørelse af foreningens udlodningspligt, efter at emission eller indløsning har fundet sted, sidestilles ved anvendelse af stk. 8 og 9 med foreningens indtægter og udgifter, selv om de hidrører fra tidligere år."

I ligningsvejledningen for Selskaber og aktionærer 2001, afsnit S.A.1.8.1.1 anføres bl.a. følgende:

"Hvis der har været tab i en udloddende forening, vil tabet, hvis der ikke har været modgående bevægelser i foreningens formue eller indtægter, nedbringe bevisets værdi. Foreningens tab på f.eks. aktier er fremførselsberettiget ... i foreningens regnskab over sin udlodningspligt, hvis tabet er opstået indenfor tre år efter anskaffelsen. Tabet kan kun fradrages i andre aktiegevinster. Dette tab udvides ved emission svarende til antallet af nye beviser. Hvis der efter emissionen er ligeså mange nye som gamle beviser, fordobles foreningens tab. Tabet er ikke et underskud, der fradrages i en skattepligtig indkomst. Der er alene tale om et tab, der regulerer, hvornår foreningen har pligt til at udlodde. Reguleringen sikrer, at foreningen kan udlodde af sin fremtidige indtjening samtidigt til nye og gamle medlemmer.

......

Ved emission og indløsning i en investeringsforening vil de indtægter og udgifter, der reguleres, være indtægter og udgifter, der indgår i efterfølgende opgørelser over udlodningspligten."

Optagelse af medlemmerne fra afdeling X i afdeling Y ved en skattepligtig fusion skal behandles på samme måde, som hvis medlemmerne fra den ophørende afdeling X havde købt investeringsbeviserne i afdeling Y, det vil sige på samme måde, som hvis de var blevet medlemmer ved en nyemission.

Da den skattepligtige fusion - på afdelingsniveau - gennemføres pr. 01.01.2003, se selskabsskattelovens § 8 A, sker udlodningsreguleringen af aktietab i afdeling Y derfor pr. denne dato.

Det er derfor vores opfattelse, at afdeling Y's oparbejdede tab på aktier ejet i mindre end 3 år skal forøges, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 8 og 10, som en følge af den skattepligtige fusion.

Vi mener herefter, at spørgsmål 2 skal besvares bekræftende.

Styrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1:

Af de oplysninger rådgiver har oplyst styrelsen, skal styrelsen specielt fremhæve følgende til besvarelsen af situationerne i spørgsmål 1:

  1. Der er tale om aktiebaserede investeringsforeninger, der opfylder aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, 2. pkt.
  2. At afnoteringen af afdeling X fra fondsbørsen sker inden den skattepligtige fusion.
  3. Situationerne i spm. 1 vedrører kun fysiske personer.

Ad 1) Da afdeling X opfylder aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, 2 pkt., får det den betydning for fysiske personer, at de ved afståelsen (vedtagelsen af den skattepligtige fusion) af investeringsbeviserne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens almindelige regler. Investeringsbeviserne i afdeling X er at betragte som afstået på tidspunktet for vedtagelsen af fusionen.

Ad 2) Ved afnotering af afdeling X fra fondsbørsen overgår investeringsbeviserne fra at være børsnoterede til at være unoterede investeringsbeviser.

Spørgsmål 1 - situation 1a:

I denne situation har en fysisk person ejet investeringsbeviser mindre end 3 år, når afnoteringen sker, og når den skattepligtige fusion vedtages (afståelsestidspunktet), har aktierne stadigvæk været ejet mindre end 3 år.

Da aktierne har været ejet mindre end 3 år ved afnoteringen og på tidspunktet for vedtagelsen af fusionen, skal tab opstået på afståelsestidspunktet behandles efter aktieavancebeskatningslovens § 2.

Da tabet er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, kan tabet fradrages i anden fortjeneste ved afståelse af aktier, der har været ejet mindre end 3 år, i fusionsåret. Hvis tabet ikke kan modregnes i fusionsåret, vil det kunne fremføres til modregning i efterfølgende indkomstårs fortjenester på aktier, der har været ejet mindre end 3 år, jvf. aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2.

Styrelsen indstillede, at situation 1a besvaredes bekræftende.

Spørgsmål 1 - situation 1b:

I denne situation har en fysisk person ejet investeringsbeviser mindre end 3 år på afnoteringstidspunktet, men på vedtagelsestidspunktet (afståelsestidspunktet) for den skattepligtige fusion, har investeringsbeviserne nu været ejet mere end 3 år.

Tab på afståelsestidspunktet skal behandles efter aktieavancebeskatningslovens § 4's regler om tab på unoterede aktier, der har været ejet mere end 3 år. Som udgangspunkt er der fradragsret efter aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 4. Denne fradragsret er dog beskåret i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 5, så der ikke er mulighed for fradrag i den situation, hvor aktier på tidspunktet for overgangen fra børsnoterede til unoterede var ejet i mindre end 3 år, men først afstås efter en ejertid på 3 år eller mere.

Der er heller ikke mulighed for fradrag for tab efter aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3's regler om fradrag for tab på børsnoterede aktier, da investeringsbeviserne på afståelsestidspunktet er afnoterede og derfor at betragte som unoterede aktier.

Styrelsen indstillede, at situation 1b besvaredes bekræftende.

Spørgsmål 1 - situation 1c:

I denne situation har en fysisk person på afnoteringstidspunktet ejet investeringsbeviser mere end 3 år og dette medfører, at investeringsbeviserne på vedtagelsestidspunktet for den skattepligtige fusion (afståelsestidspunktet), har været ejet mere end 3 år.

Det særlige i denne situation er, at de unoterede investeringsbeviser på afnoteringstidspunktet oversteg "bagatelgrænsen" i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 (og der derfor ville have været tale om et skattepligtigt salg af investeringsbeviser på afnoteringstidspunktet).

Det skal bemærkes, at afskæring af fradrag efter aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 5, ikke finder anvendelse i denne situation, da et eventuelt salg på afnoteringstidspunktet ville have oversteget "bagatelgrænsen" og derfor medført, at en avance ville have været skattepligtig. Der er derfor fradrag for tab opstået på afståelsestidspunktet efter aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 4.

Da der er tale om et tab på unoterede aktier, der har været ejet mere end 3 år, kan det fradrages i aktieindkomsten, jvf. aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 4, og personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 4. Hvis aktieindkomsten herved er negativ, beregnes en negativ skat af aktieindkomsten, og denne negative skat modregnes i den skattepligtiges slutskat, jvf. personskattelovens § 8 a, stk. 5.

Styrelsen indstillede, at situation 1c besvaredes bekræftende.

Spørgsmål 1 - situation 1d:

I denne situation har en fysisk person på afnoteringstidspunktet ejet investeringsbeviser mere end 3 år og dette medfører, at investeringsbeviserne på vedtagelsestidspunktet (afståelsestidspunktet) for den skattepligtige fusion, har været ejet mere end 3 år.

Det særlige i denne situation er, at de unoterede investeringsbeviser på afnoteringstidspunktet ikke oversteg "bagatelgrænsen" i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 (og der derfor ville have været tale om et skattefrit salg af investeringsbeviser på afnoteringstidspunktet).

Et tab på afståelsestidspunktet kan ikke fradrages, da der sker en afskæring af fradragsadgangen, når aktier ved overgangen fra børsnoteret til unoteret har været ejet mere end 3 år, og kursværdien af den samlede beholdning af børsnoterede aktier på afnoteringstidspunktet ikke overstiger "bagatelgrænsen" i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 (reguleret efter personskattelovens § 20) efter den 19. maj 1993, og inden for de sidste 3 år.

Det skal bemærkes, at selv om et tab i denne situation ikke kan fradrages i aktieindkomsten efter aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 5, så indeholder aktieavancebeskatningslovens § 7, stk. 2, en regel om, at værdien på tidspunktet for overgangen fra børsnoteret til unoteret anvendes i stedet for anskaffelsessummen - også ved opgørelsen af tab, jvf. Ligningsvejledningen 2002, Selskaber og Aktionærer, S.G.3.2.4 "Overgang fra børsnoteret til unoteret".

Styrelsen indstillede, at situation 1d besvaredes bekræftende.

Styrelsen indstillede samlet, at der svaredes ja til spørgsmål 1.

Ligningsrådet tiltrådte styrelsens indstilling.

Spørgsmål 2:

Det er styrelsens opfattelse, at ved en fusion mellem to investeringsforeninger, skal den ophørende investeringsforenings medlemmer sidestilles med, at disse medlemmer har erhvervet investeringsforeningsbeviserne ved en emission i den fortsættende investeringsforening.

Det fremgår af ligningslovens § 16 C, stk. 8, at der skal ske en udlodningsregulering ved udstedelsen af nye investeringsbeviser (emission).

I bemærkningerne til L 105 af 14/2 2000 (lov nr. 154 1999/2000) § 3, nr. 4, fremgår følgende; "Emission betyder, at antallet af medlemmer i investeringsforeningen udvides. Investeringsforeningen udsteder altså nye medlemsbeviser".

Med baggrund i ovenstående er det styrelsens vurdering, at udlodningsreguleringen i denne sag, skal ske på tidspunktet for udstedelsen af nye medlemsbeviser i afdeling Y til medlemmerne fra den ophørende afdeling X.

Dette medfører, at hvis emissionen sker inden årets udlodning, er det indtægter og udgifter i hele det forudgående kalenderår samt det løbende kalenderår indtil emissionen, der reguleres. Sker emissionen derimod efter årets udlodning, er det indtægter og udgifter i det løbende kalenderår indtil emissionen, der reguleres. Fremført tab fra tidligere år sidestilles med udgifter og indtægter i det løbende år. I det år, de fremføres til, henføres de til tiden inden emissionen, jvf. Ligningsvejledningen 2002, Selskaber og aktionærer, S.A.1.8.1.1 "Regulering af udlodningen".

Styrelsen indstillede til Ligningsrådet, at spørgsmål 2 besvaredes med et nej, da en udlodningsregulering af oparbejdede aktietab (for aktier ejet mindre end 3 år) i perioden fra skæringsdatoen for fusionen (oplyst 1/1-03) til emissionstidspunktet skal ske på emissionstidspunktet (udstedelsen af nye investeringsbeviser i afdeling Y).

Ligningsrådet tiltrådte styrelsens indstilling.