Leveringsstedet for følgende ydelser, der leveres til en ikke-afgiftspligtig person, der er etableret eller har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted uden for EU, er efter § 21 d, stk. 1, ikke her i landet:

1. Hel eller delvis overdragelse af ophavsrettigheder, pantrettigheder, licensrettigheder, retten til varemærker, fællesmærker og mønstre og andre lignende rettigheder.
2. Reklameydelser.
3. Ydelser fra rådgivningsvirksomheder, ingeniører, projekteringsvirksomheder, advokater og revisorer samt andre lignende ydelser, databehandling og meddelelse af oplysninger.
4. Påtagelse af forpligtigelse til helt eller delvis at undlade udøvelse af en erhvervsmæssig virksomhed eller brug af en af de rettigheder, der er nævnt i dette stykke.
5. Bank-, finansierings- og forsikringsvirksomhed bortset fra udlejning af bankbokse.
6. Levering af arbejdskraft.
7. Udlejning af løsøregenstande bortset fra transportmidler.
8. Adgang til naturgas- og elektricitetsdistributionssystemer samt transport eller transmission gennem sådanne systemer og andre dermed direkte forbundne ydelser.
9. Teleydelser.
10. Radio- og tv-spredningsydelser.
11. Elektronisk leverede ydelser som omfattet af § 21 c.

►Bestemmelsen svarer til Momssystemdirektivets artikel 59.◄

Der er tale om ydelser omfattet af hovedreglen i § 16, stk. 4, hvorefter leveringsstedet er det sted, hvor den afgiftspligtige leverandør er etableret.

Er kunden imidlertid etableret eller bosiddende uden for EU, bliver de nævnte ydelser i langt de fleste tilfælde forbrugt uden for EU, og ydelserne har derfor efter § 21 d, stk. 1, leveringssted i kundens land.

For de ydelser, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-10, anses leveringsstedet dog efter stk. 2. for at være her i landet, såfremt ydelsen faktisk benyttes eller udnyttes her i landet, se E.3.1.5.

Bestemmelserne svarer til den hidtidige affattelse af momslovens § 15, stk. 4, nr. 4 og 5, jf. stk. 2. Dog omfattede disse bestemmelser også leverancer til afgiftspligtige personer og visse formidlingsydelser, der nu er omfattet af § 17, se E.3.4.1.

§ 21 d-ydelser leveret til aftagere i et tredjeland vil, afhængigt af om ydelsen faktisk benyttes eller udnyttes her i landet, enten have leveringssted i Danmark eller uden for EU, uanset om aftageren er en afgiftspligtig person eller ej. Leverandøren kan derfor undlade at opkræve dansk moms (givet at ydelsen ikke benyttes her), når denne er i stand til at bevise, at kunden er etableret uden for Fællesskabet. ►Jf. Momsforordningens artikel 3.◄ 

►Om fastlæggelse af kundens status, egenskab og etableringssted, se E.3.1.6.◄

Ydelserne i stk. 1, nr. 1-10, er nærmere beskrevet nedenfor. Ydelserne i nr. 11 er beskrevet i E.3.4.8.

Skatterådet fandt i SKM2010.512.SR, at spørgers indtjening ved salg af virtuelle penge til brug i online internetspil er momspligtig i Danmark i henhold til momslovens § 16, stk. 4, når spørger ikke kan dokumentere, hvilken andel af salget der evt. sker til kunder, der har bopæl eller sædvanligt opholdssted udenfor EU.