Til Stede

Morten Homann, Dansk Landbrugsrådgivning
Lene Nielsen, DI
Peter Nielsen, FRR
Mads Grønnegaard, FRR
Susanne Nørgaard, FSR
Jacob Thiel, Håndværksrådet
Ulla Brandt, Dansk Erhverv
Svend Erik Holm, Advokatsamfundet
Martin Møller Andersen, Finansrådet

Fra SKAT:
Winnie Jensen, Vicedirektør, Juridisk Center 
Marianne Sigetty, Kontorchef, SKAT Erhverv, Juridisk Center
Per Hvas, Proces, Kontorchef, Juridisk Center
Carsten Vesterø, Kontorchef, SKAT Person, Juridisk Center
Erna Christensen, Kontorchef, SKAT Selskab, Juridisk Center
Frederik Lytzen, Chefkonsulent, SKAT Selskab, Juridisk Center
Jan Muff Hansen, Kontorchef, Koordinering, Juridisk Center
Anne Munksgaard, Viceskattedirektør, Sagscenter Person
Jørgen Rasmussen, Viceskattedirektør, Sagscenter Erhverv
John Lykkeberg Thomsen, Viceskattedirektør, den landsdækkende enhed Udland
Marie Søbjerg Rasmussen (referent), Koordinering, Juridisk Center
Trine Jensen, Proces & Digitalisering

Ikke til stede
Torsten Schiøler, Forsikring og Pension
Jesper Wang-Holm, SKAT, Viceskattedirektør, Store Selskaber
Lars Tjærby, SKAT, Kontorchef, Produktion & Styring
Richard Hanlov, SKAT, Vicedirektør, Proces & Digitalisering

1. Velkommen (SKAT)

Alle de tilstedeværende udvalgsmedlemmer præsenterede sig. Det nye Kommissorium var sendt til medlemmerne til orientering sammen med dagsordenen.

Nye medlemmer er:

Eksterne:
Jacob Thiel, Håndværksrådet
Martin Møller Andersen, Finansrådet (vikar for Neel Gronemann)
Morten Homann, Landscentret 

SKAT:
Lars Tjærby, Kontorchef, Produktion & Styring
Richard Hanlov, Vicedirektør, Proces & Digitalisering

2. Godkendelse af dagsorden (SKAT)

Dagsordenen blev godkendt.

3. Fejlliste ved tast selv (FRR)

FRRs medlemmer har ved indtastning af kundernes selvangivelser i TastSelv været ude for, at systemet oplyser, at årsopgørelsen ikke kan dannes, uden at systemet samtidig forklarer, hvad der er forkert.

FRR foreslog SKAT at indrette systemet sådan, at brugeren kan se, hvad der er galt eller hvad der mangler og f.eks. får en fejlliste, sådan som man kender det fra webreg.

SKAT (Trine Jensen) svarede, at SKAT allerede vedr. årsopgørelse 2007 introducerede såkaldte "intelligente fejlmeddelelser" ved indberetning af selvangivelsen i TastSelv. Fra og med årsopgørelse 2009 udbygges disse "intelligente fejlmeddelelser" yderligere, således at kunden kan blive oplyst om en indberettet logisk fejl og om, hvorledes fejlen rettes. Det er pt. ikke alle fejl, der har tilknyttet en intelligent fejlmeddelelse, men SKAT har afdækket mere end de 10 mest typiske fejl og udbygger servicen løbende.  

Eksempel:

En enlig erhvervsdrivende indberetter fejlagtigt fradrag for medarbejdende ægtefælle i rubrik 113.

Den "intelligente fejlmeddelelse" er som følger:

Du har tastet fradrag for medarbejdende ægtefælle i rubrik 113. Vi beder dig slette beløbet. Du kan ikke få fradraget for du er ugift.

Klik på Menu -> Ændre årsopgørelsen for at slette beløbet.

Peter Nielsen, FRR, havde desuden eftersendt følgende spørgsmål, som blev omdelt på mødet:

Skattereform - Låsning af felter - SKL §1A

FRR (Peter Nielsen) havde oplevet en del henvendelser vedrørende den forestående låsning af felter på selvangivelsen. Mange af FRRs medlemmer var efter kontakt med SKAT blevet i tvivl om, hvilke felter der er tale om, og fra hvilket indkomstår låsning af felterne iværksættes.

FRR efterlyste derfor en oversigt der viser, hvilke felter der låses og fra hvornår (indkomstår).

FRR præsenterede i den forbindelse 2 konkrete problemstillinger.

1).
Låsning af indkomst/honorar feltet som indbefatter de honorarer som læger/tandlæger m.v. ofte modtager fra pensionskasser m.v.. Disse honorarer vedrører virksomhedsindkomsten og ved en fastfrysning af disse indkomster som personlig indkomst uden mulighed for at slette beløbet, hvis de korrekt er taget med i virksomhedens omsætning, vil revisor ikke kunne bruge TastSelv systemet i sådanne situationer. En manuel selvangivelse vil herefter blive løsningen i strid med alles ambitioner om en optimal udnyttelse af TastSelv systemet.

2).
Tilsvarende gør sig gældende vedrørende fastfrysning af feltet vedrørende renter. Her flytter revisor også ofte rundt på renterne.

FRR havde foreslået følgende løsning på problemerne:

S.10 selvangivelsen fritages for de fastfrossede felter. Alternativt kunne SKAT systemmæssigt operere med, at revisorer, der bruger deres digitale signatur som indgang til TastSelv, kunne få mulighed for regulering i felter, der ellers bliver fastfrosset.

SKAT (Trine Jensen) oplyste, at feltlåsningen kun omfatter erklæringsskatteydere og borgere med servicemeddelelser. Det vil sige, at de selvstændige og borgere med udenlandsk indkomst ikke er omfattet.

Det er felterne vedr. jubilæumsgratiale/ fratrædelsesgodtgørelse og hædersgaver, der bliver låst i forbindelse med årsopgørelsen for 09. De næste felter, SKAT arbejder med at låse, er løn, pensioner/dagpenge, fradrag for kapitalpension, fradrag for tilbagebetaling af kontanthjælp og uddelinger fra foreninger og fonde.

Felter vedr. honorarer og renter, som der er spurgt til, er ikke med i de første runder af felter, men SKAT håber på, at der på sigt kan låses flere felter med fortrykte beløb..

4. Opfølgning fra sidste møde (SKAT) (bilag)

a) Direkte adgang til skattemappen for advokater og revisorer, referatets pkt. 7.

På udvalgets møde den 13. maj 2009 havde Advokatrådet spurgt, om "..bobehandlerne, det være sig bobestyrer, advokater på vegne af privatskiftende arvinger andre rådgivere eller arvingerne selv - kan få adgang til afdødes skattemappe".

På mødet i maj svarede SKAT, at der kort forinden var givet grønt lys for projekt "skifteretsadgang via ekstranet", som netop har til formål at gøre det muligt for bobestyrerne selv at hente oplysningerne digitalt.

Projektet gælder imidlertid kun bobestyrere udnævnt af skifteretten. Advokater på vegne af privatskiftende arvinger, andre rådgivere eller arvingerne selv er ikke omfattet af projektet. I forbindelse med udvikling af projektet havde man ikke overvejet andre grupper end de udnævnte bobestyrere, idet den udtrykkelige lovhjemmel (dødsboskiftelovens § 92 om oplysningspligt overfor skifteretten) til at udlevere oplysninger kun gjaldt dem/skifteretten.

SKAT (Marie Søbjerg Rasmussen) oplyste, at SKAT kan godt se det hensigtsmæssige i, at de øvrige grupper af bobehandlere, som nævnes af Advokatrådet, kan få oplysningerne udleveret. Udlevering af oplysninger kræver imidlertid samtykke (som af naturlige årsager ikke kan gives i denne situation) eller udtrykkelig lovhjemmel.

Problemet er derfor ikke manglende vilje eller tekniske muligheder i SKAT, men manglende hjemmel til at udlevere oplysningerne til andre end de af skifteretten udnævnte bobestyrere.

SKAT vil rejse spørgsmålet overfor Skatteministeriet og orienterer udvalget løbende. 

b) Mellemregningsposteringer i hht. SEL § 31, stk. 4, referatets pkt. 11.

SKAT (Erna Christensen) orienterede om, at meddelelse SKM2008.955.SKAT vil blive omskrevet, således at afsnittet om mellemregninger kommer til at følge de almindeligt gældende principper på området. Skat har valgt at omskrive hele meddelelsen og medtage afsnit om bl.a. konsekvenserne af, at administrationsselskabet ikke længere er administrationsselskab og andre forhold. SKAT lovede, at det kommende styresignal vil blive sendt i høring hos Udvalgets medlemmer, inden det bliver offentliggjort.

Udkastet er efterfølgende (den 14. oktober 2009) blevet sendt til høring hos udvalgsmedlemmerne.

c) LL § 33A om lempelsesperioden, 6-måneders reglen og ferieophold, referatets pkt. 12.

SKAT (Carsten Vesterø) orienterede om, at der var et styresignal på vej.

(Styresignalet er efterfølgende offentliggjort som SKM2009.638.SKAT).

d) Status på orienteringsbreve om aflæggelse af skatteregnskab i fremmed valuta, referatets pkt. 13.

SKAT (Erna Christensen) orienterede om, at der er blevet udsendt servicebrev i slutningen af august til de sambeskattede selskaber, hvortil der er knyttet et udenlandsk indregistreret selskab. Der er frist til udgangen af oktober med at meddele SKAT om man vil benytte reglerne om aflæggelse af skatteregnskab i fremmed valuta. P.t. er der ikke komme ret mange tilbagemeldinger.

Susanne Nørgaard, FSR, mente heller ikke, at der vil komme ret mange.

e) Tilførsel af aktiver - kontantforbud (bilag)

SKAT (Erna Christensen) samlede op på de drøftelser, der har været i forbindelse med FRRs spørgsmål og SKATs svar (bilag), som begge er sendt til udvalgets medlemmer.

Det er SKATs holdning, at der ikke er grundlag for en udmelding om, at der altid kan udloddes ubegrænset fra det modtagende selskab efter en gennemført skattefri tilførsel af aktiver. Udbyttebegrænsningsreglen for skattefri tilførsel af aktiver, hvor der ikke indhentes tilladelse, er ophævet, men der gælder fortsat et forbud mod kontantvederlæggelse, hvorfor den eksisterende praksis for, i hvilket omfang efterfølgende udlodninger accepteres, som udgangspunkt fortsat gælder. Dette må være tilfældet for transaktioner gennemført både med og uden tilladelse. SKAT ønsker på dette grundlag via konkrete sager at få fastlagt praksis på området - herunder med respekt af Kofoed-dommen.

FRR og FSR udtrykte betænkelighed ved denne udmelding.

5. Orientering om udvalgte styresignaler mm. (SKAT)

SKAT orienterede om styresignaler udsendt siden sidste møde.

Per Hvas omtalte:

-         SKM2009.385.SKAT , der omhandler gennemførelsen af 7 prøvesager om 1.gangsovertrædelse af de forenklede fakturakrav, som er mundet ud i, at der efter aftale med Rigsadvokaten er fastlagt nyt grundlag for udstedelse af administrative bødeforelæg på kr. 5000  ved 1.gangs overtrædelser.

-         SKM2009.394.SKAT, der omhandler rammer og retningslinier for, hvornår restanceinddrivelsesmyndigheden kan afskrive et krav endeligt efter den nye hjemmel i INDOG § 16. Formålet med bestemmelsen er i videre omfang end hidtil at åbne op for afskrivning overfor skyldneren, når det må anses for åbenbart formålsløst eller forbundet med uforholdsmæssige store omkostninger at fortsætte inddrivelsen.

Erna Christensen omtalte:

-         SKM2009.363 om omstrukturering og udbyttebegrænsning, der præciserer fortolkningen af udbyttebegrænsningsreglerne i relation til begrænsningsperioden, bl.a. illustreret ved en række eksempler.

-         SKM2009.370 om tab ved garantbeviser i sparekasser, der beskriver de skattemæssige konsekvenser af tab på garantbeviser for personer og selskaber. Endvidere beskrives konsekvenserne ved indskud mv. af garantbeviser i en pensionsordning. Personer der realiserer et tab på garantbeviser eller garantbevisindskud, der er indskudt i sparekasser kan som udgangspunkt ikke fratrække tabet. Selskaber, der realiserer tabet kan fratrække tabet, når det er realiseret.

-         SKM2009.513 om genoptagelse af sager vedrørende evt. stiftertilgodehavende ved overdragelse af private aktiver, hvor indskudskontoen er negativ. Dette er desuden med på dagsordenens punkt 8.

6. Forårspakken 2.0 - beskatningstidspunktet for fordringer/gæld (Landscentret)

I Forårspakken er der vedrørende beskatningstidspunktet for fordringer/gæld og visse udloddende investeringsforeninger for personer mulighed for at vælge om i 2010. Man skal ifølge loven give meddelelse til SKAT inden selvangivelsesfristen

Landscentret spurgte, hvordan SKAT ville gribe det an. Er det nok, at det står i et regnskab (som sendes ind uden at der er krav herom), bliver der et felt på selvangivelsen, eller skal det være ved særskilt meddelelse? Og i givet fald - hvorledes giver SKAT dokumentation for modtagelsen?

SKAT (Winnie Jensen) oplyste, at man er opmærksom på reglen, men det er endnu ikke besluttet, i hvilken form mv. informationen skal tilgå SKAT, samt om reglen evt. kan EDB-understøttes på en sådan måde, at skatteyderen får mulighed for via en TastSelv løsning at afgive de nødvendige oplysninger mv.

Problemet bliver først aktuelt ved selvangivelsen/oplysningskortet for indkomståret 2010 (dvs. den selvangivelse/det oplysningskort, der skal indsendes/indberettes i 2011).

Udvalget vil blive orienteret om de beslutninger, SKAT træffer.

7. Køberetsaftaler mellem interesseforbundne parter (FSR)

Skatterådet fandt i SKM2009.118, at der ikke kunne indgås en køberetsaftale mellem interesseforbundne parter.

FSR ville i den forbindelse gerne have oplyst, om det er SKATs generelle holdning, idet det er ganske sædvanligt, at der i koncerner indgås optionsaftaler (på armslængde vilkår). Ofte er situationen den, at driftsselskaber ønsker at afdække risici, f.eks. på valuta. Dette kan gøres ved at der indgås optionsaftale med eksempelvis koncernens finansselskab, som på den måde styrer koncernens samlede risici. Efter FSRs vurdering må det afgørende være, at aftalen indgås på armslængde vilkår, og naturligvis, at selskaberne derefter udnytter optionen, hvis det vil være gunstigt for dem, fuldstændig som en uafhængig part ville have gjort.

SKAT (Erna Christensen) svarede, at hovedreglen ved handel mellem koncernforbundne selskaber er reglerne i Ligningslovens § 2. Det ændrer den nævnte afgørelse ikke på. Der kan dog være situationer, hvor det er særskilt angivet, at regelsættet ikke gælder, jf. de såkaldte Captive-selskaber. FSR var usikre på, om afgørelsen fra Skatterådet indebar, at afdækning af valutakursrisici via et koncern-finansselskab ikke kunne foretages på armslængdevilkår. SKAT meddelte, at hovedreglen i ligningslovens § 2 er gældende ved almindelige koncerninterne transaktioner.

8. Drøftelse af Vestre Landsretsdom SKM2009.481.VLD i forhold til Styresignal SKM2009. 513 (FRR)

Udvalget har ved tidligere lejligheder og senest på mødet den 24. feb. 2009 (referatets pkt. 11) drøftet reglerne om tilgodehavende ved skattefri omdannelse efter VOL.

FRR (Mads Grønnegaard) gjorde opmærksom på, at Vestre Landsret nu i dommen SKM2009.481.VLD har fastslået, at det er i overensstemmelse med VOL § 2 at stifter får et tilgodehavende for privatdelen af en blandet benyttet ejendom.

I forlængelse af udvalgets drøftelser på tidligere møde forventede FRR nu at få en orientering fra SKAT.

Efter FRRs opfattelse er styresignal SKM2009.513 utilfredsstillende set i forhold til Landsrettens dom. Ifølge styresignalet er det kun de skatteydere der har nøjagtig samme forhold som dommen omhandler, der har krav på genoptagelse. Der skal altså foreligge en situation, hvor man har udlignet en negativ indskudskonto med noget af friværdien, før man kan få genoptagelse. Efter FRRs opfattelse burde alle skatteydere, der i den pågældende periode har foretaget en omdannelse, hvor der har været involveret en blandet ejendom, få mulighed for genoptagelse.

SKAT (Erna Christensen) orienterede om, at dommen medfører, at der kan etableres et tilgodehavende for nettoværdien (friværdien) af den private del af en blandet benyttet fast ejendom, hvor en del af værdien forlods er benyttet til udligning af en negativ indskudskonto i virksomhedsskatteordningen. SKAT har på den baggrund udsendt et styresignal SKM2009.513.SKAT, der giver mulighed for genoptagelse i de situationer, som dommen beskriver. SKAT tilkendegav, at for så vidt angår tilfælde, hvor der ikke forlods er sket udligning af en negativ indskudskonto, kan den private del af friværdien af en blandet benyttet ejendom også benyttes til at opføre et tilgodehavende for stifteren.

FRR mente, at styresignalet burde have omfattet alle situationer med overdragelse af private aktiver. Styresignalet er alt for snævert.

SKAT oplyste, at der i de andre situationer kan ske ordinær genoptagelse, og oplyste, at SKAT vil se velvilligt på sådanne anmodninger

9. Leasingaktiver og VOL (FRR)

Et skattecenter har overfor FRR i en konkret virksomhedsomdannelse tilkendegivet, at leasingaktiver med tilhørende gæld skal medregnes ved opgørelse af anparternes skattemæssige anskaffelsessum. I det konkrete eksempel var det en ulempe for skatteyder, fordi leasinggælden oversteg leasingaktivet. I sagen var der tale om finansiel leasing, hvor leasingaktiv og gæld var direkte medtaget i virksomhedens balance.

FRR bad SKAT om en vurdering af, om leasingaktiver og gæld generelt skal medtages ved opgørelse af anskaffelsessummen. FRR bemærkede i den forbindelse, at det ofte vil være en fordel for skatteyder, fordi leasingselskaberne oftest sørger for, at leasingaktivet er mere værd en leasinggælden.

FRR ønskede også en melding om, hvorvidt SKAT mener, at man altid skal medregne leasingaktiver eller om man skal sondre mellem finansiel leasing og operationel leasing.

SKAT (Erna Christensen) orienterede om, at alle aktiver og passiver skal indgå i opgørelsen af aktivernes værdi ved en skattefri virksomhedsomdannelse. Aktiver indgår til handelsværdien og passiver til kursværdi. Hvis den omdannede virksomhed har leasingaktiver og de har en værdi, skal de medtages såvel som det modsvarende passiv. Som udgangspunkt må man antage, at aktivet og passivet udligner hinanden. Hvis det ikke er tilfældet, vil begge poster påvirke opgørelsen af aktiernes anskaffelsessum.

10. Faglig instruktion og kvalitetssikring af tekster (SKAT)

Winnie Jensen orienterede om kvalitetssikring af informationsmateriale om skattereformen.

Herefter orienterede hun om forløbet med de faglige instruktioner om Forårspakken 2.0. Følgende instruktioner er gennemført:

Instruktioner internt i SKAT:

Skat, moms og lønsum:

Midtjylland: 7. september

København: 16. september

Midt- og Sydsjælland: 17. september

Syddanmark: 18. september

Nordjylland: 23. september

Nordsjælland: 30. september

Hovedcentret: 7. oktober

Hovedcentret: 21. oktober.

Afgifter:

Århus den 21. september

Hovedcentret den 28. september.

Deltagerne har bl.a. evalueret på samlet udbytte, anvendelighed og relevans. De første resultater viste et gennemsnit på 4,03 på en 5-trins skala.

Instruktioner for Virksomhedskontaktudvalgene:

Om skat: 8. september

Om moms og afgifter: 29. september

Udvalgets medlemmer udtrykte generelt stor tilfredshed med instruktionerne.

Lene Nielsen gav udtryk for, at instruktionerne havde været meget værdifulde, og efterlyste i øvrigt vejledningsmateriale om multimedieskatten ud over de (eller meget anvendelige) spørgsmål/svar på skat.dk. Winnie Jensen oplyste, at SKAT arbejder på 2 pjecer om multimedieskatten. Én til lønmodtagere og én til arbejdsgivere. Pjecerne vil blive sendt i høring hos udvalgets medlemmer.

Mads Grønnegaard vurderede, at instruktionerne havde været virkelig gode. Især planchematerialet var godt. Og gennemgangen af multimedieskatten. Han efterlyste dog en mere uddybende gennemgang af aktieområdet. Winnie Jensen henledte opmærksomheden på en artikel af Henrik Møller Nielsen i SR-SKAT nr. 4, 2009 s.201

Winnie Jensen orienterede om, at der kommer opfølgende instruktioner i 2010. Hvis der til den tid er interesse for det, vil SKAT invitere virksomhedskontaktudvalgene igen.

11. Orientering om arbejdsgruppen om pjecen om udenlandsk arbejdskraft (SKAT)

Carsten Vesterø orienterede om mødet i arbejdsgruppen og takkede for de gode og konstruktive bidrag. Deltagerne i arbejdsgruppen (DI, Dansk Landbrugsrådgivning og FSR) havde vurderet, at der ikke var behov for at mødes igen.

Vejledningen udkommer alene digitalt .

12. Redaktionsudvalg for den omskrevne dødsboskattevejledning (SKAT)

SKAT takkede for repræsentanternes tilsagn om at deltage i redaktionsudvalg i forhold til SKATs juridiske vejledninger. Følgende er blevet meldt ind til redaktionsudvalget for den omskrevne dødsboskattevejledning via SVU-skat:

-         Birte Rasmussen, advokatfirmaer Hjulmand & Kaptain.

-         Stefan Bjerregaard, BDO ScanRevision (via FSR)

-         Karsten Gianelli, BDO ScanRevision (via FSR)

Vejledningsprojektet er meget tilfredse med, at så kompetente fagfolk har vist interesse i at deltage.

13. Mødedatoer i 2010

Følgende mødedatoer i 2010 blev aftalt:

27. januar, 19. maj og 13. oktober 

14. Eventuelt

-         Det blev aftalt, at udvalgsmedlemmerne frem over får tilsendt dagsordenen senest en uge før et møde.

-         Winnie Jensen oplyste, at der skal træffes en generel beslutning gældende for alle underudvalg til det centrale virksomhedskontaktudvalg om offentliggørelse af mødereferaterne (herunder hvor og hvordan de kan findes på hjemmesiden).  

-         FSR bragte LSR-kendelse fra 28. september 2009 op. Kendelsen ændrer Skatterådets bindende svar af 19. august 2009 og giver det pågældende selskab medhold i, at en fantomaktieordning efter omstændighederne kan anses som en bonusordning, hvor selskabet har fradrag for udbetalingerne - også i forbindelse med salg. SKAT overvejer, om kendelsen strider mod Højesterets dom af 21. april 2009, SKM2009.271.HR, og dermed skal indbringes.

Marie Søbjerg Rasmussen

Bilag:

Foreningen Registrerede Revisorer Att.: Peter Nielsen Åmarkvej 1, 2 2650 Hvidovre Skattekontaktudvalget - Besvarelse af spørgsmål Kære Peter På det seneste møde i Skattekontaktudvalget den 13. maj 2009 kom det frem, at du havde sendt to emner til dagsordenen, som ikke var modtaget i SKAT. Winnie Jensen lovede, at du hurtigst muligt ville få en skriftlig besvarelse af spørgsmålene. Spørgsmålene er gengivet nedenfor sammen med vores svar.   Spørgsmål 1 Tilførsel af aktiver - kontantforbuddet efter vedtagelse af L 202 Vi har tidligere drøftet udbytter i relation til kontantforbuddet ved tilførsel af aktiver med udgangspunkt i praksis (f.eks. SKM 2001.341 og SKM 2002. 213). Ifølge praksis anses skattefri udbytter, der overstiger årets overskud i de første 3 år efter tilførsel for at være i strid med kontantforbuddet. For tilførsel af aktiver uden tilladelse har vi den objektive udbyttebegrænsning i FUL § 15 c, stk. 8, som overflødiggør diskussion om kontantvederlag i disse situationer. Hvis L 202 bliver vedtaget, vil udbyttebegrænsningen for tilførsel af aktiver uden tilladelse blive skrottet for tilførsler der gennemføres den 22. april 2009 og senere. I stedet bliver tilførsel uden tilladelse omfattet af et forbud mod salg af aktierne i datterselskabet i 3 år efter tilførsel. Kontantforbuddet opretholdes imidlertid uændret.  Det er FRR's opfattelse, at den nye regel medfører at SKAT ikke længere bliver belastet af ansøgninger. Imidlertid er det vigtigt, at vi får klarhed over de objektive betingelser om forbud mod kontantvederlag, så vi kan minimere behovet for bindende svar. FRR ønsker derfor SKAT's holding til, om L 202 medfører, at lighedstegnet mellem kontantvederlag og udbytter, der overstiger årets overskud i de første 3 år efter tilførsel i fremtiden ikke gælder mere. Efter vores opfattelse kan SKAT ikke opretholde et krav om udbyttebegrænsning i de første 3 år, når denne netop bliver ophævet i L 202. Det har hele tiden været FRR's opfattelse, at det strider mod bl.a. Kofoed-dommen, at omkvalificere lovligt udbytte til kontantvederlag. Det vil efter vores opfattelse være i overensstemmelse med lovgivers hensigter, at der alene skal gælde et 3-årskrav i fremtiden og dermed ingen udbyttebegrænsninger jf. den tilsvarende lempelse for aktieombytninger uden tilladelse. På den baggrund mener vi også SKAT nu bør melde ud, at man opgiver den hidtidige holding om at aftaler om A- og B- aktier med forlods ret til udbytte for A-aktier jf. TfS 1999.737 som udgangspunkt vil være i strid med kontantforbuddet. SKATs svar på spørgsmål 1   FRR ønsker SKATs stillingtagen til, om L 202 medfører, at lighedstegnet mellem kontantvederlag og udbytter, der overstiger årets overskud i de første 3 år efter tilførsel i fremtiden ikke gælder mere. Efter SKATs umiddelbare vurdering bør svaret være nej, men det skal dog understreges, at der ikke er taget konkret stilling til spørgsmålet i praksis. Det er korrekt, at reglerne om udbyttebegrænsning i systemet for omstrukturering uden tilladelse udfases. Det skal i den forbindelse erindres, at reglerne om forbud mod kontantvederlæggelse i sager om skattefri tilførsel af aktiver er bibeholdt - både for tilførsler gennemført med og uden tilladelse. FRR synes at sammenkæde bestemmelsen om restriktion for 3 års udbytte i det objektive system, med praksis for hvad man efterfølgende kan udlodde i en tilførsel af aktiver, i relation til kontantvederlagsforbuddet i tilladelsessystemet. Det kan efter SKATs opfattelse ikke udledes af praksis, at der gælder et fast krav om, at der først efter det 3. år efter tilførslen kan udloddes mere end årets resultat i relation til kontantvederlagsforbuddet. Tværtimod har SKAT ved flere lejligheder afholdt sig fra at opstille en fast administrativ grænse for hvor længe der skal gå, inden der kan udloddes mere end årets resultat i disse situationer. Sagerne skal således vurderes konkret i hvert enkelt tilfælde. Det skal yderligere bemærkes, at der ikke i praksis direkte er taget stilling til, i hvilket omfang Kofoed-dommen ændrer praksis for, om efterfølgende skattefri udlodninger i tilførselssager kan omkvalificeres til kontantvederlag. SKAT foretrækker på dette grundlag at vurdere retstilstanden ud fra nogle konkrete sager, der formentligt bør afgøres af Skatterådet. Hvis svaret giver anledning til spørgsmål kan I kontakte chefkonsulent Frederik Lytzen eller kontorchef Erna Christensen. Spørgsmål 2 Praksisændring - køb af brugte anparter SKAT har ved Styresignal SKM 2009.261 ændret praksis f.s.v. angår afskrivningsgrundlaget ved køb af brugte anparter. Tidligere praksis om at afskrivningsgrundlaget ved køb af brugte anparter havde særstatus i forhold til køb af nye anparter er tiltrådt af Landsskatteretten jf.  SKM 2008. 984. FRR må i lighed med hvad andre rådgivere har givet udtryk for (adv. Tommy V. Christiansen i JUS 2009) nære betænkelighed ved at SKAT af egen drift ændrer praksis uden at det har baggrund i domme eller kendelser på området. Når Landsskatteretten i SKM 2008. 984 fastslår retstilstanden for brugte anparter, mener vi ikke, at SKAT ved et Styresignal kan ændre denne praksis. SKAT forsøgte noget lignende i TfS 2000.703 hvor man meldte ud, at forudbetalinger der vedrørte en periode på højest 12 måneder skulle periodiseres. Landsskatteretten irettesatte SKAT i SKM 2003. 447 og gjorde det klart, at man ikke kunne ændre praksis ved at udsende en meddelelse, der ikke havde hjemmel i nye domme/kendelser. Landsskatteretten omstødte hermed styresignalet i TfS 2000.703. Det samme kan antages at ske i denne situation, hvor ændring af praksis for brugte anparter jf. Styresignal SKM 2009. 261 ikke ses at hvile på domme og som er i direkte modstrid med en ny Landsskatteretskendelse. Det må være klart at et Styresignal fra SKAT har en lavere retskildeværdi end en kendelse fra Landsskatteretten. FRR ønsker en drøftelse af praksisændringens legitimitet. Svar på spørgsmål 2 I styresignalet SKM2009.261.SKAT af 14. april 2009 ændrede SKAT med virkning for brugte anparter, der erhverves efter offentliggørelsen af styresignalet, praksis således, at den del af betalingen, der vedrører udbyderhonorar m.v. - i lighed med hvad der i øvrigt gælder ved køb af anparter - anses for ikke fradragsberettigede etableringsudgifter. Efter udsendelsen af styresignalet har FRR gjort gældende, at SKAT ikke af egen drift kan ændre praksis, uden at det har baggrund i domme eller kendelser på området. FRR henviser herved til, at Landsskatteretten i SKM2008.984.LSR har fastslået retstilstanden på området. Landsskatteretten har med kendelsen SKM2008.984.LSR truffet en afgørelse, der baserer sig på den praksis, der var gældende på det tidspunkt, hvor den pågældende skatteyder disponerede. Efter SKATs opfattelse er kendelsen ikke til hinder for, at SKAT med fremadrettet virkning skærper praksis, når en analyse fører til, at den ny retstilstand stemmer bedre overens med lovgrundlaget og den praksis, der i øvrigt gælder på området. En eventuel prøvelse af, om SKAT har været berettiget til at ændre praksis, henhører under domstolen. Hvis svaret giver anledning til spørgsmål kan I henvende jer til chefkonsulent Benjamin Bødtker eller kontorchef Marianne Sigetty. Jeg håber det var fyldestgørende svar på dine spørgsmål. Dette brev er sendt til orientering til de øvrige medlemmer af Skattekontaktudvalget. Med venlig hilsen Marie Søbjerg Rasmussen SKAT Juridisk Center Sekretær for Skattekontaktudvalget