Dokumentationen skal indeholde en beskrivelse af virksomheden og dens forretningsmæssige aktivitet. Beskrivelsen har til formål at understøtte grundlaget for værdiansættelsen. Afhængigt af værdiansættelsesmetoden kan det eksempelvis være i forhold til budgetgrundlag (DCF-model) eller i forhold til sammenlignelighedsgrundlag (multipel-model). Beskrivelsen kan derfor generelt indbefatte de oplysninger, der vurderes relevante i relation til dette formål, herunder eksempelvis en beskrivelse/analyse af:
- Den juridiske og organisatoriske struktur
- Virksomhedens historie
- Tidligere transaktioner/værdiansættelser af virksomheden
- Virksomhedens forretningsmæssige aktivitet(er)
- Væsentlige aktiver (og forpligtigelser)
- Branchen og virksomhedens konkurrencemæssige situation
- Relevante samfundsøkonomiske forhold
- Relevante politiske forhold
Det bemærkes, at der ved beskrivelse af virksomheden og den forretningsmæssige aktivitet naturligvis kan henvises til eventuel transfer pricing dokumentationen for øvrige transaktionstyper, jf. SKL § 3 B og bekendtgørelse om dokumentation af prisfastsættelse af kontrollerede transaktioner[1].
1. Den juridiske og organisatoriske struktur
Hvis virksomheden er koncernforbunden, skal placering i den juridiske struktur beskrives. Der skal endvidere oplyses om de præcise ejerforhold af eventuelle kapitalandele i andre selskaber på værdiansættelsesdatoen.
Virksomhedens organisatoriske struktur bør ligeledes beskrives, herunder kan der gives et overblik over eventuelt segmenterede forretningsenheder. Dette kunne eksempelvis være i forhold til forskellige produkttyper og/eller i forhold til samme produkter på geografisk afgrænsede markeder. Hvis virksomheden indgår i en koncern, kan den indplaceres i den organisatoriske struktur i forhold til den overordnede forretningsmæssige aktivitet.
2. Virksomhedens historie
En beskrivelse af virksomhedens historie skal medvirke til at give en forståelse af virksomhedens historiske regnskabsmæssige resultater og forventninger til fremtiden.
En kortere beskrivelse af, hvorledes virksomheden er etableret og har udviklet sig op til værdiansættelsesdatoen kan ligeledes indgå. Beskrivelsen skal bl.a. kunne danne baggrund for en vurdering af, om der er tale om en ny eller veletableret virksomhed, om virksomheden er i en ekspanderende fase mv.
Endvidere bør andre væsentlige begivenheder beskrives, såfremt de kan have betydning for forståelse af historiske resultater og forventninger til fremtiden. Dette kan eksempelvis være større rationaliseringer, opkøb eller udvikling af patenter, ændringer i væsentlige forretningsområder eller omstruktureringer.
3. Tidligere transaktioner af virksomheden
Oplysninger om tidligere overdragelse af hele virksomheden eller dele af virksomheden, der eventuelt kan indgå som et parameter i fastsættelsen af virksomhedens værdi på værdiansættelsesdatoen, kan fremlægges. Der bør oplyses om både interne og eksterne transaktioner.
I det omfang tidligere transaktioner helt eller delvist indgår i værdiansættelsen, bør hele grundlaget for den tidligere værdiansættelse naturligvis gøres tilgængeligt.
4. Virksomhedens forretningsmæssige aktivitet(er)
Der kan udarbejdes en beskrivelse af virksomhedens primære forretningsmæssig(e) aktivitet(er), herunder beskrivelse af virksomhedens væsentligste produkter og/eller serviceydelser, samt beskrivelse af de væsentligste markeder og kunder.
5. Væsentlige aktiver (og forpligtigelser)
Beskrivelse af væsentlige aktiver, der vurderes af betydning for virksomhedens forretningsmæssige aktivitet kan beskrives. Det kan være tale om både materielle og immaterielle aktiver. Endvidere bør væsentlige forpligtelser ligeledes beskrives.
Beskrivelsen bør ikke være begrænset til regnskabsmæssigt aktiverede aktiver. Det er således vigtigt, at beskrivelsen også omhandler særlige ressourcer eller kompetencer, der har betydning for virksomhedens konkurrencemæssige situation og den afledte markedsværdi.
6. Analyse af branchen og virksomhedens konkurrencemæssige situation
Der kan udfærdiges en analyse af den eller de brancher, som virksomheden er en del af. Beskrivelse af virksomhedens position indenfor branchen eller branchesegment, hvor branchesegmenterne eksempelvis kan være differentieret ud fra interne forretningsmæssige strategier, herunder fx omkostningsfokusering, produktinnovation eller nicheproduktion. Branchesegmenterne kan naturligvis også differentieres ud fra produkttype og kundegrupper.
Virksomhedens konkurrencemæssige situation er central i forhold til en vurdering af virksomhedens fremtidige vækst- og indtjeningspotentiale. Konkurrencemæssige fordele, der på grund af den konkurrencemæssige situation ikke kan opretholdes, kan eksempelvis ikke give anledning til en vedvarende overnormal profit i forhold til konkurrenterne. Den konkurrencemæssige situation skal således analyseres på baggrund af virksomhedens eksterne og interne forhold - henholdsvis en industrianalyse-tilgang og en ressourcebaseret tilgang.
Ved den eksterne analyse fokuseres der på virksomhedens konkurrencemæssige situation på baggrund af den markedsmæssige positionering i og indenfor branchen. Her er Porter's Five Forces-model et ofte anvendt analyseværktøj. Virksomhedens konkurrencemæssige situation og det deraf afledte fremtidige vækst- og indtjeningspotentiale vurderes her i forhold til følgende fem faktorer:
- Adgangsbarrierer for nye konkurrenter
- Kundernes forhandlingssituation
- Leverandørens forhandlingssituation
- Trussel fra substituerende produkter og
- Intensiteten af konkurrencen indenfor branchen
Ved den interne analyse tages der udgangspunkt i virksomhedens interne forhold. Har virksomheden konkurrencemæssige fordele på baggrund af særlige ressourcer eller kompetencer (immaterielle aktiver), og kan disse konkurrencemæssige fordele fastholdes? Sidstnævnte kan eksempelvis vurderes i forhold til ressourcerne og kompetencernes heterogenitet, immobilitet og substituerbarhed.
Den eksterne og interne analyse kan samles i en såkaldt SWOT-analyse, hvor virksomhedens styrker, svagheder, muligheder og trusler opstilles i en samlet matrix. Styrker og svagheder refererer til resultatet af den interne analyse, mens muligheder og trusler refererer til den eksterne analyse.
7. Samfundsøkonomiske forhold
En beskrivelse af samfundsøkonomiske forhold, der kan have betydning for virksomhedens fremtidige vækst- og indtjeningspotentiale, kan udarbejdes. Dette kan eksempelvis være almindelige konjunkturudsving, renteudvikling, økonomisk vækst, inflation, valuta-kurser mv. Beskrivelse kan eksempelvis være relevant ved fremskrivning af budgetter og lignende. Dette skyldes, at en sådan fremskrivning ofte vil indeholde antagelser om fremtidig økonomisk vækst, der ikke er eksplicit dokumenteret i forhold til den konkrete virksomhed.
8. Politiske forhold
Der kan udarbejdes en beskrivelse af eventuelle politiske forhold, der vurderes af betydning for virksomhedens fremtidige vækst- og indtjeningspotentiale. Dette kan eksempelvis være virksomheder, der lokalt eller globalt er underlagt offentlig prisregulering eller andre politiske restriktioner.
[1] Dokumentationsbekendtgørelsen (2006)